Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Introduktion til Idehistorie og Historisk Kildekritik

    Emnet er en introduktion til idehistoriefagets emner, metoder og empiri. Faget hviler på tre ben: et teknologihistorisk, et idéhistorisk og et almenhistorisk indhold. Udover denne introduktion præsenterer emnet en række begreber og metoder fra historiefaget, inkl. kildekritikkens nøglebegreber. Hovedpunkter fra emnet er:

    Introduktion til idehistorie • Levet fortid og fortalt historie • Historiebevidsthed • Neutralitet og værdidomme • Historien som genstandsfelt, historiefaget som disciplin og centrale metoder • Kildebegrebet i historiefaget • Kildekritik

  • I dette emne arbejdes der med med erindringshistorie og historiebrug. Der kigges især på hvordan vikingetiden figurerer centralt i den danske erindringskultur. Hovedpunkter fra emnet er:

    Vikingetiden som fortid og fortælling • National identitet • Historiografi og historieskrivningens indvirkning på nationale ideer og bevægelser • Erindringseksplosioner • Erindringsfællesskaber • Erindringssteder * Eric Hobsbawm og Benedict Anderson

  • I dette emne leder vi efter ”velunderbyggede forklaringer af historiske fænomener”, specifikt ift. teknologiske udviklinger (Pedersen et al, Idehistorie, Systime, 2021). Klassen introduceres til internalistiske og kontekstuelle forklaringer og motiver der hver især – eller sammen – kan give forklaringer på, hvorfor teknologier udvikler sig på bestemte måder i forskellige kontekster. Disse faktorer kan være relevante i det analytiske arbejde ifm. idehistorieprojektet. 

     

    Der anvendes en række mini-cases for at illustrere disse forklaringer. Til sidst i emnet skal der afleveres en samlet (og poleret) skriftlig gruppe-opgave med jeres analyser. Opgaven består af fem del-opgaver. Der arbejdes, skrives og afleveres i grupper. Disse grupper aftales på klassen. 

  • Shock of the Old

    Dette emne bruger David Edgertons ’Shock of the Old’ til at diskutere teknologier i brug. Edgertons teorier italesætter teknologi-optimisme, udviklingslinjer, futurisme, brugs-facetter, ejerskab, etc. Vi bruger teorierne ift. en række historiske og moderne dimser, ting, etc.

  • I dette emne er det metodemæssige fokus kontekstualismen, specielt som anvendt af Cambridge-skolen og som den optræder i Mikkel Thorups firdelte kontekst-model.   
    Denne model anvendes i forbindelse med en række cases. Alle har relevans for forsommerens studietur til Amsterdam. Tre cases arbejder med hollandsk historie, mens den sidste case arbejder med evolutionstanker. 
    Der arbejdes med følgende faglige mål i samspillet mellem metode og cases.  
    Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen.
    Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
  • I dette forløb skal vi stifte bekendtskab med Charles Darwins tanker om nedarvede kvaliteter. Vi skal desuden dykke ned i K.k. Steinckes tanker om forbedring af den danske velfærd fra 1930'erne. Og vi skal undersøge, hvordan ideer om forbedring af den menneskelige udvikling har spillet en rolle i dansk åndssvageforsorg i 1900-tallet.

    Metodisk skal forløbet lære jer at anvende en kontekstualistisk analysemetode og derfor vil forløbet have fokus på kontekstualisme

  • I dette emne skal vi arbejde med erkendelse og videnskabsteori. Fokus er hovedsageligt på naturvidenskab og naturvidenskabelig erkendelse. Vi starter dog med en kort diskussion om menneskehedens forsøg på at forstå verden fra oldtiden og frem til renæssancen, inklusivt religiøse og mytiske forklaringer. Modulerne arbejder med den naturvidenskabelige revolution, den naturvidenskabelige metodes fødsel i oplysningstiden og empirismen,  teorien om det mekaniske univers, naturvidenskabernes prestige, August Comtes positivisme, Karl Poppers falsificering, Thomas Kuhns paradigmeteori, etc.

    I løbet af emnet skal vi undersøge alle disse faser og forståelser af naturvidenskaben. Vi skal også lave en videnskabssociologisk analyse, hjulpet af Shapin og Shaffers komplekse teknologi-begreb, og bruger i denne forbindelse Mark Levinsons underholdende dokumentar om CERN som analyse-objekt. Slutteligt skal eleverne forsøge at analysere naturvidenskabens status i disse årtier. Mange forskere siger, at naturvidenskaben er i krise. Men hvordan kan det være? Er det sandt?

  • SCOT, ANT og STS
    David Edgertons brugsperspektiv har allerede problematiseret vores forståelse af teknologier og deres indvirkning på vores samfund.   
    Det er tydeligt, at der er behov for mere teoretisk ballast og flere metodisk værktøjer, hvis vi skal forstå teknologiers indflydelse på menneskehedens fortid, nutid og fremtid.
    Dette emne vil udbygge denne kritik. Der vil blive præsenteret tre teorier med tilhørende modeller, der hver især giver mulighed for mere komplekse og nuancerede analyser. 
    Social Construction of Technology (SCOT)
    Aktør-netværks-teori (ANT)
    Store Teknologiske Systemer (STS) 
    Disse tre teorier/modeller har gjort teknologihistorie til noget andet og mere end en ukritisk fejring af højteknologi, fremskridt og futurisme. 

  • Emnet undersøger folkemord i det tyvende århundrede. Holocaust udgør den vigtigste case i emnet, bl.a. fordi relevante metoder og teorier tager afsæt i denne skelsættende historiske begivenhed. Klassen
    introduceres til Weimar og Nazi-Tyskland og til 2. verdenskrigs nøglebegivenheder. Der diskuteres ligeledes senere cases, inkl. Israels krigsførelse i Gaza.
    I emnet arbejdes der bl.a. med...
    • Antisemitisme og racisme
    • Nazisme og fascisme
    • Tysk 20. århundrede historie, inkl. efterkrigstid og erindringshistorie
    • Holocaust
    • Andre folkemord
    • Stantons fasemodel

  • Idehistorie-undervisningen i SOP4 emnet om atomkraft
    og katastrofer fokuserer på etik. Klassen undersøger
    traditionelle etiske positioner og arbejder sig videre til
    teknologi, afstands og bioetik.
    Immanuel Kants pligtetik
    • Det kategoriske imperativ
    • Fornuft, moralloven, god vilje og pligt
    • Mennesket som mål og middel.
    • Moralsk held
    Jeremy Benthams handlingsutilitarisme
    • Nyttekalkulen. Intensitet. Sikkerhed. Varighed. Omfang.
    John Stuart Mills regelutilitarisme
    Hans Jonas’ afstandsetik
    Peter Kemp og det uerstattelige
    Aristotles og Rosalind Hursthouses dydsetik
    Ulrich Bech og risikosamfundet

  • DIHO projektet arbejdes der med det moderne gennembrud i dansk samfund, kultur og politik.
    Emner inkluderer...

    Industrialisering i Storbritannien og Danmark
    • Fra manufaktur til industri
    • Teknologiske udviklinger, inkl. dampkraft,
    masseproduktion, transport, etc.
    Danmark i det sene 19. og det tidlige 20. århundrede
    • Landbrug
    • Handel og industri
    • Urbanisering
    • Klassesamfund
    • Arbejderbevægelsen
    • Køn og seksualitet