Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Dette forløb fungerer som introduktion til danskfaget som et gymnasiefag. Vi skal arbejde med flere forskellige genrer og skrivehandlinger for på den måde at få et indblik i dansk som fag på HTX. Der vil særligt være fokus på skriftlighed og forskellige skriveøvelser, samtidig med at den overordnede ramme vil være selvfortællinger (både andres og egne).
-
Vi vil i dette forløb arbejde med kulturmøder som tema. Forløbet vil særligt kredse omkring det at være splittet mellem flere kulturer eller når forskellige kulturer mødes, og hvordan dette tematiseres i flere værker. Men hvad er kultur egentlig? Og kan man ’eje’ kultur? Forløbet vil dermed arbejde med kultur som begreb og elevernes egen referenceramme funderet i det de selv kender til fra Danmark og dansk kultur. Teksterne i forløbet belyser forskellige sammenhænge mellem kulturbaggrund, sprog og identitet.
-
I forløbet om reklamer og reklameanalytiske elementer vil eleverne lære om reklamens formål, målgruppe og budskab. Vi vil analysere forskellige reklamer og diskutere, hvordan de appellerer til følelser, bruger retoriske virkemidler og skaber et ønske om at købe produktet. Til sidst vil vi diskutere reklamernes påvirkning og etiske dilemmaer.
-
I forløbet skal eleverne arbejde med genrer som nyhedsindslag, dokumentar og reality tv med fokus på fakta- og fiktionskoder. Eleverne skal analysere disse genrers forskellige formater og indhold for at skelne mellem ”virkelighed” og ”fiktion” og lære at identificere når de to blandes. Gennem faglige begreber som troværdighed, autenticitet og dramatisering samt dyberegående analyse af filmiske virkemidler kan eleverne dykke ned i, hvordan redaktionelle valg og produktionsmetoder påvirker modtagelsen af indholdet. Derudover kan eleverne diskutere, hvordan disse genrer bidrager til samfundsdebatten og formidlingen af information.
-
Et forløb om argumentation og retorik, hvor eleverne begynder med at læse og analysere to debattekster med modstridende synspunkter om emnet ”reality tv”. Herefter arbejder de grundigt med Toulmins argumentationsmodel for at identificere påstande, belæg, hjemmeler, rygdækninger, gendrivelser og styrkemarkører i teksterne. Derudover trænes eleverne i at identificere andre argumenttyper samt andre retoriske virkemidler som de tre appelformer. Gennem diskussioner og gruppearbejde øves eleverne i at formulere velargumenterede synspunkter og konstruktive modargumenter for at udvikle deres evner indenfor argumentation og diskussion.
-
Forløbet introducerer eleverne til den litteraturhistoriske periode ”Romantikken” og lærer eleverne om de største strømninger og forfattere i perioden. Forløbet dækker:
- Universalromantikken: hvor vi læser en oversat tekst af Wordsworth samt et digt af Öenschlager og fokuserer på organismetanken, poeten som geni, følsomheden, det nordiske og naturen som motiv.
- Nationalromantikken: hvor vi hører en sang af Grundtvig samt en sang af Nik og Jay og fokuserer på ideerne om den danske natur, folket, sproget, historien og sammenholdet.
- Biedermeier: Hvor vi ser på Biedermeier malerier fra tidspunktet samt læser et H.C Andersen evenyr. Vi taler om forskellige typer eventyr, det idylliske og sentimentale som temaer, samt kernefamilien og det harmoniske som motiver. Vi taler også om H.C Andersen som forfatter og hans eventyrs tendens til vekslen mellem Biedermeier og Romantisme.
- Romantisme: Hvor vi læser en novelle af Blicher med fokus på det splittede, det erotiske, det dæmoniske og det farlige.
- Endelig afslutter vi med at læse en H.C Andersen eventyrsamling som værk, hvor grupperne skal bruge alt det de har lært i forløbet til at udarbejde fremlæggelser om de forskellige eventyr.
-
I dette forløb om køn og kønsidentiteter vil eleverne blive introduceret til forskellige perspektiver på kønsroller og kønsidentiteter. Vi starter med at undersøge drag-kings og deres rolle i at udfordre traditionelle kønsnormer. Herefter læser vi en folkevise og analyserer, hvordan køn og seksualitet bliver portrætteret. Vi dykker ned i Karen Blixens værker og diskuterer hendes syn på køn. Derudover arbejder vi med kønsrepræsentation i reklamer og undersøger, hvordan reklamebranchen påvirker vores opfattelser af køn. Vi sammenligner også rapperne Suspekt og Nikoline og deres forskellige tilgange til kønsdiskussioner. Endelig studerer vi Sofie Lindes Zulu Comedy Galla tale og læser et udsnit af Thorning Schmidts "Blondinens Betragtninger", hvor vi får indblik i to kvinders refleksioner over kønsroller og samfundets forventninger.
-
I dette forløb bliver eleverne introduceret til genren ”science fiction” i et nordisk perspektiv og der arbejdes særligt med termerne utopi, dystopi og novum. Først arbejdes der særligt med at eleverne skal prøve at definere hvad sci-fi er og i den forbindelse læses et uddrag af Niels Klims Underjordiske Rejse. Her arbejdes der også særligt med utopi og dystopi og hvordan disse kan være svære at definere, da den enes dystopi kan være den andens dystopi. Herefter arbejdes med Llambias Zombierådhus der også lægger op til en snak om science fictions forhold til virkeligheden, da Zombierådhus på den ene side er meget virkelighedsnær og på den anden side meget futuristisk. Herefter læses den oversatte tekst ”Broderi,” der giver eleverne et internationalt blik på en science fiction tekst fra halvtredserne, der igen udfordrer hvad science fiction genren kan indeholde. Paghs tekst ”Den Perfekte Bror” arbejder igen med den fagterminologi, der blev introduceret i de første forløb, men her arbejdes også med etiske spørgsmål angående abort og kloning og særligt med ideen om et glidebaneargument. Endelig arbejdes der med første afsnit af den svenske tv-serie Äkta Människor, der leder eleverne videre ind i en etisk diskussion omkring AI og hvad det etisk betyder, at vi er ved at skabe robotter der kan tænke selv.
-
Beskrivelse:
I 2012 blev den første ulv spottet i Danmark efter den havde været væk i 200 år. Det glubske, grådige og vilde rovdyr, som gennem alle tider er blevet opfattet som menneskets fjende, befinder sig nu igen inden for danske grænser. Men kan vi overhovedet leve side om side med dette dyr? Debatten har været rødglødende og en ulv er endvidere blevet skudt. Men hvorfor er folk bange for ulven, og er det begrundet? Hvilke diskurser hersker omkring ulvens genkomst til vores natur, og hvordan er ulven gennem tiden blevet anvendt som figur i litteraturen?
Formål: At træne kompetencer inden for litterær analyse og metode, reklameanalyse, argumentationsanalyse og nyhedstekster i medier.
-
Beskrivelse:
Forløbet handler om, den diskurs (Udkantsdanmark), der blev skabt efter strukturreformen i 2007 og DR’s tema ”Danmark knækker” i 2010, idet der opstod en ny måde at snakke om provins og de landlige områder i Danmark på. Begreber som ’Udkantsdanmark’ og ’den rådne banan” kom på dagsordenen. Men er der egentlig så råddent derude i udkanten, og hænger dette billede af provinsen stadig ved i dag mere end 15 år senere? Det undersøger forløbet ved at arbejde med forskellige tekster som på den ene eller den anden måde forholder sig til provinsen og Danmarks yderområder samt hvordan disse skriver sig ind i diskursen ’Udkantsdanmark’.
-
Beskrivelse:
I dette forløb arbejder vi især med Det moderne gennembrud fra 1871-1890. Der er flere gennembrud på spil i slut 1800-tallet på grund af de mange forandringer, så vil vi også komme lidt omkring Det folkelige gennembrud (start 1900-tallet). Vi vil fokusere på, hvilke forandringer, der skete i samfundet og litteraturens måde at beskæftige sig med disse på i perioden samlet set fra 1871-1920.
Formål med forløbet:
Formålet med forløbet er, at eleverne får et generelt kendskab til tanker og litteratur i perioden 1871-1920 med fokus på temaer som industrialisering, urbanisering, social ulighed, kønsroller og religion.
-
Et tematisk forløb om kompetence med fokus på karakterer i tekster fra forskellige tider. Derfor er personanalyse i højsædet, men det er samtidig også et forløb, der skal få eleverne til generelt at reflektere over begrebet kompetence og trække det over på deres egen forståelse af sig selv og den verden de er en del af.