Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I dette tema arbejder vi primært med værktøjer for studerende som kvalificeret informationssøgning og samfundsfaglig metode - her skelner vi især mellem kvantitativ og kvalitativ metode. I skal stifte bekendtskab begge metoder i målrettede moduler, men vi vender tilbage til metoder jævnligt. Produktudvikling forløber sideløbende med vores grundforløb, der hedder "Vaner". I Produktudvikling vil vi anvende begreber om bæredygtighed og socialisering til at undersøge alkoholvaner, unges mediebrug, den offentlige sektors indtægter og udgifter, samt hvordan staten kan bruge afgifter til at påvirker vores vaner. 

  • I dette tema arbejdes der videre med vaner ud fra de overordnede fokusområder i "Produktudvikling": IT-vaner, transportvaner, tøjvaner og madvaner. Der lægges ikke et lige stort fokus på alle områder. I undervisningen vil der især være fokus på begreber og teorier om socialisering. Disse anvendes til at undersøge socialisering via sociale medier og referencegrupper, samt unges holdninger til klimaforandringer og vaner relateret til CO2-udledning og forurening. Derudover anvendes begreberne om socialdeterminisme og teknologideterminisme til at diskutere, hvorvidt udvikling defineres af teknologier eller samfundsforhold.

  • I dette tema arbejder holdet med forskellige måder at undersøge, hvad klassesamfund er, og hvordan disse opstår i en social kontekst. Foruden at arbejde med socialgrupper og sociale klasser har undersøges social arv og social ulighed ud fra 5 variabler:

    • Sundhed.
    • Uddannelse.
    • Indkomst.
    • Køn.
    • Etnicitet.
    I forhold til uddannelse og indkomst bruges Pierre Bourdieus kapitalbegreber til at undersøge, hvordan forskellige samfundsklasser besidder forskellige kapitaltyper - og mængder af kapital - til at fremme social mobilitet eller mangel på samme. Ligeledes arbejdes der med teorier om integration til at undersøge sociale normer, social arv, bandekriminalitet og holdninger til køn og uddannelse. Ligeledes arbejdes der med de politiske partiers ideologier, og disse sættes i perspektiv i forhold til emner som social arv og social ulighed.

  • Dette tema indledes med en introduktion til række grundbegreber i samfundsøkonomi - i særdeleshed de samfundsøkonomiske mål og økonomiske konjunkturer. Det økonomiske kredsløb repeteres fra Grundforløbet og anvendes som den primære model til at undersøge, hvordan finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik kan anvendes til at påvirke samfundsøkonomien. Afslutningvis arbejdes der med begreber for konkurrenceevne og konkurrencestat til at undersøge, hvordan social dumping kan påvirke arbejdsmarkedet og velfærdsstaten. Undervejs i forløbet og i resten af skoleåret afholdes et aktiespil via hjemmesiden Aktiedysten.

  • I dette tema arbejdes der med demokratietbegrebet, både repræsentativt og direkte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, samt deliberativt demokrati. Dette gøres både i den normale undervisning, men der bygges ovenpå gennem et tværfagligt samarbejde med dansk og engelsk i et Studieområdeforløb, for at undersøge, hvordan demokrati fremmes eller modarbejdes via medier. Her inddrages begreber om misinformation og desinformation, og der undersøges, hvordan disse kan være med til at påvirke borgernes holdninger til politiske emner. Medborgerskabsbegrebet baseres på T.H. Marshalls begreber om civile, politiske og økonomiske rettigheder som et middel til ligestilling mellem køn, men også som et redskab til integration. Afslutningvis arbejdes der med magtbegreber for at undersøge, hvordan politikere kan anvende magt i politiske beslutningsprocesser.

  • I dette tema sættes der fokus på EU - EU's historie, dets institutioner, og hvordan EU kan ses som et udtryk for politisk globalisering gennem begreberne om overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde. Som en temadag på tværs af klasserne gennemføres rollespillet "Europe at work" for at demonstrere, hvordan samarbejde i EU kan have indflydelse på politiske beslutninger i de enkelte medlemslande. Afslutningsvis fokuseres der mere på de teknologiske forudsætninger for globalisering, samt sammenhæng mellem politisk og økonomisk globalisering.