Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Vi definerer cosinus, sinus og tangens som et fast forhold mellem siderne i ligedannede retvinklede trekanter. Derefter udvides begreberne til vilkårlige trekanter vha. enhedscirklen. Vi beviser sinus- og cosinusrelationerne, beregner areal af trekanter og ser på vinkler mellem en linje og koordinatakserne.

  • I dette emne arbejder vi med ligninger for linjer, parabler og cirkler i et koordinatsystem.

  • Først ser vi på hvad en funktion er. Vi ser det både som en "funktionsmaskine" og som en variabelsammenhæng. Derefter indfører vi forskellige funktionstyper ud fra små eksperimenter: lineære funktioner (kender vi fra grundforløbet), kvadratrodsfunktion, omvendt proportionalitet, eksponentialfunktion osv. Vi ser på hvordan man kan regne med funktioner fx lægge dem sammen og gange dem med hinanden og vi indfører omvendte funktioner og sammensatte funktioner.

  • Beskrivelse af et givet numerisk datamateriake. Data er både diskrete og grupperede observationer. Tabelbeskrivelse af data - observation, hyppighed, frekvens og summeret frekvens, statistiske deskriptorer - mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, typetal/typeinterval, median, kvartilsæt, kvartilafstand, gennemsnit, varians, standardafvigelse/spredning, kvartiler og fraktiler. Grafisk illustrationer - pindediagram, søjlediagram/histogram, sumkurve, trappediagram, boxplot og outliere.

    Derudover har vi besøg af prof. Angelika Bikner-Ahsbahs fra Kiel, der laver et lille forsøg om risiko med os.

  • I forbindelse med SO4 arbejder vi med modellering i matematik herunder regression. Modellering er et af fagets metoder, og det får I brug for i forbindelse med studieretningscasen og SOP.

  • Vi ser på hvad en ændring for en funktionbetyder, og hvordan man kan tale om en hældning for ikke lineære funktioner. Derefter formaliserer vi begrebet ved at gå fra sekant til tangent (differentialkvotient) og vi udvider til at se på hældninger i vilkårlige punkter, der kan variere (afledet funktion).

    På denne måde finder vi afledet funktion for alle de kendte funktioner.

  • Der arbejdes med  udledning og anvendelse af formler for rumlige figurer: kasse, cylinder, cylinderrør, kegle, keglestub, pyramide, pyramide og kugle. Endvidere benyttes formler for omkreds og areal i to dimensioner.

  • Vi starter med numerisk integration, hvor vi opdeler arealet under en kurve i smalle rektangler og finder en tilnærmelse til det samlede areal. Efter at have set på arealfunktionen og det bestemte integral går vi videre med ubestemt integral og indfører og beviser regneregler.

  • Vi indfører vektorer som orienterede linjestykker (en pil), der har en længde og en retning. Vektorer har to forskellige slags koordinater: kartesiske og polære koordinater og vi regner i mellem dem. Dernæst ser vi på vektorer som matematiske objekter, som man kan regne med. Vi lægger sammen og indfører begrebet en gruppe. Vi kan ikke gange vektorer, men vi har et skalarprodukt, som kan hjælpe os med at finde vinkel mellem to vektorer og arealet af den trekant, de udspænder.

  • Som opsamling på studieretningscasen, hvor vi arbejdede med vektorfunktioner sammen med fysik, slutter vi af med at se på tangenter til parameterkurver, lineær- og jævn cirkelbevægelse samt bestemmelse af kurvelængde.

  • I dette forløb arbejdes med vektorer i rummet og er en udvidelse af emnet vektorer i planen.

    Vektorer introduceres som pile i rummet. Ligesom for plane vektorer opfylder vektorerne i rummet forudsætningerne for at være en gruppe med +.

    Vi ser på operationerne +, - og skalering med konstant og indfører skalarproduktet og vektorproduktet. Ingen af dem svarer til det gange, som kendes fra tallene. Endelig ser vi på den geometriske fortolkning af de indførte operationer.

    Vektorbegrebet benyttes til beskrivelse af punkter, linjer og planer i rummet. Vi ser på afstande i rummet, parameterfremstillinger og ligninger.

  • I dette emne skal vi se på differentialligninger. Ikke så meget løsning af dem, som hvad en løsning overhovedet er. Vi vil også kigge på, hvordan man kan få en fornemmelse af løsningen uden at finde en konkret forskrift for den.

  • Emnet handler om reskursive følger og deres løsninger, som er talfølger. Man viser eksistens- og entydighedssætningen for rekursive følger, samt sætninger om løsning af 1. ordens homogene og 1. ordens inhomogene rekursionsligninger.

    Som anvendelse af rekursionsligninger ser man på Newtons metode til nulpunktsbestemmelse og Eulers metode til numerisk løsning af differentialligninger.

  • Nu går vi helt tilbage fra før man indførte koordinatsystemtet. Vi ser på linjer ved trekanter og cirkler og forskellige vinkler ved cirkler. 

  • Vi kommer igennem alle emner. Der ligger arbejdsark, som kan hjælpe jer til at finde ud af hvad der er vigtigt indenfor hvert emne. Der ligger også forslag til videoer, som kan hjælpe jer med det, der er langt væk!