Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Vi vil arbejde med analytisk beskrivelse af forskellige geometriske objekter (punkter, skæringspunkter, linjer, linjestykker, cirkler, parabler). Arbejdet vil tage udgangspunkt i koordinatsystemet og beskrivelse via (x,y)-koordinatsæt. Vi vil undersøge, udnytte og bevise flere matematiske relationer mellem disse geometriske samt kunne bestemme afstand mellem objekterne i de tilfælde, hvor objekterne ikke skærer hinanden.

  • Vi vil i dette emne arbejde med trekanter; både retvinklede trekanter og andre trekanter (vilkårlige trekanter). Vi vil se på smarte måder at beregne sider, vinkler, længder i og arealer af trekanter.

    Undervejs vil vi stifte bekendtskab med sinus, cosinus og tangens samt sinusrelationerne og cosinusrelationerne.

  • I dette emne vil vi arbejde med funktioner - udover de lineære funktioner fra grundforløbet.

    Vi vil bl.a. undersøge parabler, eksponentielle udviklinger, potensudviklinger samt logaritmefunktioner.

  • Vi vil i dette emne arbejde med visuelle præsentationer samt beregning af statistiske deskriptorer ifm. datasæt.

    Datasættene kan enten være ugrupperede eller gruppede (opdelt i intervaller).

    Visuelt vil vi bl.a. arbejde med pindediagram, søjlediagram, sumkurve og boksplot.

    Som statistiske deskriptorer vil vi bl.a. blive klogere på middelværdi/gennemsnit, median, fraktiler, mindsteværdi, størsteværdi, spredning og varians.

  • I forbindelse med mundtlig årsprøve i matematik (1.g) tager vi et tilbageblik på matematikemnerne i det forgangne år med særligt fokus på spørgsmålene og mulige dispositioner for besvarelse heraf.

  • Vi vil i dette emne undersøge væksthastigheder for forskellige funktioner.

    Vi starter med at definere sekanter og tangenter til grafer/funktioner med fokus på hældningen af disse. 

    Begreberne differenskvotient (sekanthældning) og differentialkvotient (tangenthældning) giver mulighed for at introducere den afledede funktion f'.

    Vi vil anvende og bevise forskellige regneregler ifm. differentialregning samt se anvendelser; bl.a. ifm. optimering.

  • I dette emne vil vi beskæftige os med vektorer (pile med en given retning og længde).

    Vi vil indledningsvist se på forskellige repræsentationer af vektorer (visuelt og koordinatbaseret [retvinklede/kartesiske koordinater og polære koordinater]); dernæst vil vi se hvordan beregninger med vektorer foregår samt hvordan vektorregning kan være behjælpelig ved længde-, vinkel- og arealberegninger.

  • I dette emne vil vi arbejde med integralregning.

    Vi starter med at se hvordan integralregning er opstået som et "værktøj" til arealberegninger under en graf; bl.a. via numerisk integration. I denne forbindelse vil vi støde på bestemte og ubestemte integraler og regneregler herfor.

    Vi vil senere se hvordan integralregning kan hjælpe med bestemmelse af areal mellem to grafer, samt volumenberegninger ifm. omdrejningslegemer.

  • I dette emne vil vi undersøge forskellige rumlige figurer (cylinder, kugler, kegler, cylinderring, kegleafsnit og kugleafsnit) med fokus på hvordan volumen og overfladeareal af sådanne kan beregnes.

    Efterfølgende vil vi anvende matematisk modellering til optimering af en mælkekarton (minimalt materialeforbrug til en mælkekarton med et rumfang på fx 1 liter)

  • I SO6-projektet vil vi se hvordan matematik kan hjælpe med beskrivelse og forudsigelser i fysik og/eller kemi. 
    I den forbindelse vil vi have gavn af en indledende kendskab til differentialligninger samt hvordan en differentialligning kan løses numerisk via Eulers metode (rekursion / rekursive beregninger).
    Denne introduktion vil ske i dette emne.

  • Vi vil i dette emne se nærmere endnu en type af funktioner; den harmoniske svingning, der kan modelleres/beskrives via sinusfunktionen (eller cosinusfunktionen).

    Vi vil forsøge at beskrive harmoniske svingninger og derved introducere flere relevante begreber såsom amplitude, frekvens, vinkelhastighed, periode og faseforskydning.

    Vi vil desuden arbejde med løsningen af trigonometriske ligninger, hvor et tilbageblik på enhedscirklen vil hjælpe os med at bestemme løsninger samt forstå hvordan den periodiske opførsel i de harmoniske svingninger har betydning for fastlæggelsen af samtlige løsninger i et givent (tids-)interval.

  • I forlængelse af studieretningscasen (SO6) vil vi arbejde videre med rekursion og rekursionsligninger, hvor vi nu også vil have fokus på de teoretiske aspekter ifm. løsninger til rekursionsligninger; både partikulære og fuldstændige løsninger.

  • I dette forløb har vi arbejdet med objekter i det 3-dimensionelle koordinatsystem.

    Vi har stiftet bekendtskab med notation af punkter og vektorer i tre dimensioner samt angivelse af linjer, planer og kugler via enten parameterfremstillinger og/eller ligninger.

    Vi har beskæftiget os med metoder til bestemmelse af afstande, vinkler og skæring mellem punkter, linjer og planer.

  • Vi afholder skriftlige terminsprøver i matematik A i oktober 2025 og marts 2026

  • I dette tema vil vi i forlængelse af studieretningscasen (SO6 fra slutningen af 2.g) fælles opnå et nærmere indblik i differentialligninger og deres løsninger.

    Vi vil se nærmere på hvad en løsning til en differentialligning er, samt hvordan vi kan undersøge om en påstået løsning til en differentialligning er korrekt.

    Vi vil visualisere differentialligninger via linjeelementer og bruge disse til at skitsere mulige løsningskurver.

    Vi vil desuden se på tre typiske 1.ordens differentialligninger (eksponentiel vækst, forskudt eksponentiel vækst og logistisk vækst) og deres fuldstændige løsninger.

    Vi vil desuden se hvordan en startbetingelse sammen med en fuldstændig løsning muliggr bestemmelsen af en partikulær løsning, der er i overensstemmelse med startbetingelsen.

  • I dette supplerende emne vil vi stifte bekendtskab med sandsynlighedsregning.

    Vi vil opnå et indblik i de grundlæggende begreber i emnet sandsynlighedsregning (udfaldsrum, udfald, hændelser, symmetriske udfaldsrum, afhængige og uafhængige hændelser) samt stifte bekendtskab med betingede sandsynligheder; derunder Bayes' regel til beregning af sådanne betingede sandsynligheder.

  • I dette afsluttende emne vil vi tage et kort tilbageblik på de emner, som vi har arbejdet med i matematiktimerne de seneste tre år.

  • I dette tema vil vi få en forsmag på SOP i 3.g.

    Dette vil vi opnå ved at prøve at anvende og kombinere vores studieretningsfag (mat/fysik eller mat/kemi) til at blive klogere på en problemstilling ved at arbejde tvær- og flerfagligt.

    Det vil være muligt at undersøge én af følgende problemstillinger:

    • Mat/Kemi: Reaktionshastighed og reaktionsorden for en af 3 kemiske reaktioner (reaktionshastighed kan fx undersøges via absorbansmålinger)
    • Mat/Fysik: Frit fald med luftmodstand (kan modelleres fysisk via muffinforme)
    • Mat/Fysik: Tømning af en spand (hvor lang tid tager der for vandet i spandet at løbe ud af et hul i bunden af spanden?)
    • Mat/Fysik: Newtons afkølingslov (hvilken temperaturudvikling oplever et objekt, der opvarmes/afkøles af omgivelserne?)
  • Studieretningscase:

    • differentialligninger
    • Newtons metode til numerisk løsning
    • afprøvning i praksis
    • ændring af diverse paramatre