Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
I dette tema samler vi op på det vi allerede har lært i grundforløbet, om grundstoffer, atomets opbygning, Det periodiske system samt atomets elektronsystem.
Teorien understøttes af nogle opgaver som løses på klassen. -
I dette forløb lærer vi om ioner, deres navngivning og om hvordan de danner salte. Vi lærer om elektronegativitet, polaritet og tilstandsformer og hvordan nogle salte let- og andre tungtopløselige i vand.
I laboratoriet laver vi en øvelser der understøtter teorien i praksis. -
I dette forløb lærer vi om molekyler, som i modsætning til ioner & salte, danner kovalente bindinger, såkaldt elektronparbinding. Vi lærer om molekylers struktur, deres navngivning og om fysisk-kemiske egenskaber. Vi bygger molekyler i molekylebyggesæt og taler om deres symmetri eller mangel på samme, om elektronegativitet, polaritet og tilstandsformer.
I laboratoriet laver vi en øvelse, som understøtter teori i praksis. -
I dette forløb følger vi op på det vi har lært i grundforløbet om systematikken i Det Periodiske System, om grundstoffernes atomvægte og molekylers molekylvægte. Vi lærer også om begrebet stofmængde og om mol- og koncentrations-begrebet, herunder om størrelserne masse, mol, molarvægt og koncentration, om procent og ppm & ppb, Idealgasloven og at anvende de simple mængdeberegnings- og koncentrationsformler, at anvende beregningsmetoden "Vejen over stofmængde" opsat i skemaform og vi laver forskellige øvelser i laboratoriet, hvor vi anvender teori i praksis.
-
I dette forløb arbejder vi struktur og navngivning af alkaner, alkener og alkyner. Arbejder med navngivning og lærer om de mest almindelig funktionelle grupper, deres navngivning samt om deres forskellige reaktionstyper.
Vi laver nogle øvelser/eksperimenter i laboratoriet, der understøtter teori i praksis. -
I dette forløb arbejder vi med syre-base-begrebet, om oxonium- og hydroxid-ionerne, om definitionen på en syre og en base, om protonens (hydronens) betydning, om pH-begrebet og om hvordan vi beregner pH i vandige opløsninger.
I laboratoriet laver vi øvelser med pH-måling og titrering som understøtter teorien i praksis. -
I dette tema arbejder vi med redoxreaktioner ved at kigge på metallers reaktionsvillighed, som ses i Spændingsrækken. Her ser på hvilke stoffer, der oxideres og reduceres, vi lærer om hvordan oxidationstallet OT bestemmes og der afstemmes reaktionsskemaer for disse redoxreaktioner.
Vi arbejder i laboratoriet med forsøgene "Spændingsrækken", Galvanisk element og fremstilling af Solbærsoceller.
Store del af arbejdet i dette tema opstartes i SO3-forløbet i samarbejde med Fysik og Teknologi.
-
I dette tema beskæfter vi os med kemiske reaktioners hastighed og om hvilke faktorer der påvirker reaktionshastigheden, som fx koncentration, temperatur, overfladeareal, katalysator og inhibitor.
Vi lærer også om hvordan man opstiller et hastighedsudtryk og om hvordan man kommer frem til dette udtryk ved med eksperimentelle undersøgelser. Reaktionsmekanismer og energiprofil er også inden for dette tema.
I laboratoriet laver vi eksperimenter, der understøtter temaets teori. -
Denne del tager udganspunkt i begrebet kemisk ligevægt som en dynamisk størrelse. Derefter overføres eksempler på kemiske ligevægte til ligevægsloven, med udgangspunkt i reaktionsbrøk og ligevægtskonstant ud fra aktuelle koncentrationer. Vi ser derefter på forskellen mellem homogene ligevægte og heterogene ligevægte. Og vi ser på hvordan ligevægte med gasser kan opskrives ud fra de forskellige gassers trykbidrag. Her er dannelsen af ammoniak et vigtgigt eksempel da vi ud fra figur over reaktanter og produkter kan se hvor i modellen (figur over tid vs koncentrationsændring) kan se hvornår der er ligevægt, dvs. når reaktionshastigheden når hældningen nul. Derefter arbejder eleverne med påvirkning af ligevægte ud fra indgreb med koncentration, temperatur og tryk. Teori kombineret med to forsøg om ligevægt hvor eleverne efterbehandler resultaterne så de selv kan vælge hvad de vil bruge til en evt. mundtlig eksamen. Vi laver forsøg med danskvand og tilsætning af natriumhydroxid hvor indgreb følges med bromthymolblåt. I det andet forsøg arbejder vi med Jern(III)thiocyanat-komplexet, forskellige koncentrationsindgreb, kulde-varme påvirkning, og fortynding. Fortyndingsindgrebet evalueres ved at opskrive ligevægtsloven og lave beregninger som følge af fortynding forklare hvilken retning ligevægten vil forskydes. Beregningerne kobles med observationer.
-
I dette forløb arbejder vi videre med og bygger oven på vores viden om syre-base-begrebet, om oxonium- og hydroxid-ionerne, om definitionen på en syre og en base, om protonens (hydronens) betydning, om pH-begrebet og om hvordan vi beregner pH i vandige opløsninger.
Vi arbejder med syre- og basestyrke, polyhydrone syrer, puffersystemer og Bjerrumdiagram.
I laboratoriet laver vi øvelser, som understøtter teorien i praksis. -
I dette tema arbejder vi med de forskellige stofklasser, funktionelle grupper, nomenklatur, fysiske og kemiske karakteristika, organiske reaktionstyper samt isomeri.
Stofklasser: carbonhydrider, alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer, phenoler, amider, aminosyrer.
Organiske reaktionstyper: Substitution, addition, elimination, kondensation, hydrolyse, polymerisation og redox.I laboratoriet laver vi øvelser der understøtter teorien i praksis.
-
I dette forløb lærer vi om termodynamik fra en kemisk synsvinkel. Vi lærer om orden og kaos set ud fra et kemisk system (reaktionen) og omgivelser og vi introducerer grundbegreberne entalpi, entropi & Gibbsfri energi, samt om hvordan vi kan beregne ændringerne i entalpi for systemet og om reaktionen vil kunne forløbe spontant udfra de termodynamiske betingelser
Vi lærer også om Hess` Lov og om tilstandsfunktioner.
Temaet handler også om hvordan man kobler den Gibssfrie energi til ligevægtskonstanten for et system. -
I dette tema, som er delt ud over flere andre temaer, både uorganisk og organisk kemi, ser vi på mange af de forskellige muligheder vi har for at anvende fysiske analysemetoder til både kvalitative og kvantitative bestemmelser af kemiske komponenter.