Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
”Litterære læsninger” er en introduktion til de forskellige skønlitterære genrer i dansk, og hvordan man som elev i danskfaget skal gribe det an for at åbne teksten op. I forløbet præsenteres forskellige metoder til at læse litteratur på, herunder biografisk og nykritisk, og en lang række af værktøjer præsenteres. Idéen med forløbet er at give eleverne et overblik over mangfoldige litterære genrer, og at give eleverne redskaber til at analysere de forskellige genrer. Vi arbejder med storgenrerne epik, lyrik og drama. I forløbet indgår en værklæsning af Thomas Korsgaards novellesamling ”Tyverier” fra 2019.
-
I forløbet arbejder vi med kortfilmen som genre - hvad der karakteriserer kortfilm og adskiller dem fra spillefilm. Eleverne præsenteres for 3 undergenrer inden for kortfilm samt fagbegreber fra Richard Raskins 7 parametre for, hvad der kendetegner en vellykket kortfilm. Eleverne analyserer kortfilm med inddragelse af filmiske virkemidler og skriver som afslutning en analyse af en kortfilm med fokus på opgavegenrens krav til HTX-eksamen samt fokusset på form og indhold. Klassen deltager i OFF (Odense Film Festival), hvor vi ser 4 udvalgte kortfilm.
-
Et forløb med fokus på dokumentarfilmgenren, herunder forskellige undergenrer og deres kendetegn. I forløbet skal eleverne kunne identificere de forskellige undergenres kendetegn (4 kategorier fra Krydsfelts inddeling af tv-dokumentarer), og hvad der adskiller dokumentarfilm fra spillefilm ift. dramaturgi og anvendelse af filmiske virkemidler og fakta-fiktionskoder. Vi diskuterer genrens potentiale i forhold til at sætte politiske dagsordener og påvirke beslutningstagere.
-
Forløbet udgør 1 modul som del af SO3-forløb, som er optakt til klassens studietur.
Fokus er på oplysningstiden som litteraturhistorisk periode og som europæisk og kulturel strømning, der sætter menneskets fornuft, kritisk tænkning og videnskab over tro og autoriteter. Klassen lytter til podcast om Ludvig Holberg som indledning til uddraget af Holbergs komedie "Jeppe på bjerget". I forløbet introduceres klassen for Hofstedes kulturdimensioner, herunder løgdiagrammet med afsæt i samfundsfag som et af de 3 SO-fag. -
Litteraturhistorisk forløb med fokus på romantikkens litteratur og strømninger. I forløbet arbejdes primært med nyplatonisme, dualisme, universalromantik samt nationalromantik med afsæt i tidens filosofiske tanker og samfundsmæssige kontekst. Eleverne arbejder særligt med fokus på lyrikanalyse.
-
Modulets formål er introduktion til diskursanalysen som teori og metode samt formålet med diskursanalysen i forhold til at undersøge, hvordan sprog former vores virkelighedsopfattelse, sociale værdier og magtrelationer. Gennem diskursanalysen har eleverne en metode, der kan supplere andre sproglige teorier og metoder som argumentation og retorik.
-
Med udgangspunkt i de litteraturhistoriske perioder, det moderne gennembrud samt det folkelige gennembrud, har forløbet fokus på den litteratur, der sætter problemer under debat. Eleverne læser om den litteraturhistoriske baggrund for det moderne gennembrud med fokus på naturvidenskabens betydning for periodens forfattere og kunstnere, herunder arv og miljø som centrale omdrejningspunkter. Ligeledes kigger vi nærmere på, hvordan køn, seksualmoral, ægteskab, religion og social ulighed tematiseres i teksterne fra perioden det moderne gennembrud. Fra det folkelige gennembrud læser vi Martin A. Nexø som eks. på den nye gruppe af folkelige forfattere, der beskriver den sociale underklasse men som noget nyt ud fra egne erfaringer i modsætning til forfatterne i det moderne gennembrud. Arbejderen er det folkelige gennembruds helt om det er landarbejderen eller arbejderen i storbyen, der organiserer sig i fagforeninger og arbejderbevægelsen. I forløbet er klassen på Kunst Museum Brandts hvor vi ser H.A. Brendekildes kendte maleri "Udslidt" (1889)
-
I forløbet skal eleverne introduceres eleverne til nyhedsformidling med fokus på, hvordan vi definerer ’en nyhed’, og hvordan de klassiske nyhedskriterier i dag er ændret i relation til sociale medier. I forløbet skal eleverne kende til de klassiske- og nye nyhedsgenrer samt indre og ydre kompositionsprincipper. Vi diskuterer vinkling i forhold til avistyper samt kilder. Aktantmodellen bliver desuden inddraget som metode eleverne også kender fra analyse af fiktive tekster.
-
Forløbet har fokus på talen som genre, herunder de forskellige talegenrer. Eleverne træner analyse af argumentations- og retorisk analyse bl.a. med afsæt i den aktuelle konflikt mellem Trump og Grønland.
Eleverne skriver selv en tale som afrunding på forløbet. -
Johannes Fibiger og Gerd Lütken: ”Eksistentialisme” Fra ibogen Litteraturensveje.Systime.dk.
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Jan Sonnergaard: Sex. Fra Radiator (1997)
Whiteboard Animations Film: En kortfilm om Søren Kierkegaard (2013)
Ida Jessen: Ude på vandet. Fra Den anden side af havet (1997)
Karen Blixen: Ringen
Peter Seeberg: Hullet
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt
Mads Rangvid, Mimi Sørensen: Brug litteraturhistorien. Afsnittene: ”1960'erne: forbrug og fremmedgørelse” +”1960erne velstand” + ”Velstandens skyggeside i litteraturen”. Systime.
(Supplerende tekster til repetition. Ekstensivt gennemgået af underviser)
Tom Kristensens digt "Angst" (1930)
Pär Lagerkvist "Ångest" (1916)
Edith Södergran "Triumf att finnas till..." (1918)
Folkevisen Jomfruen i fugleham
-
Fokus i DIHO-forløbet er på det teknologiske menneske. Der arbejdes med en bred forståelse af, hvordan teknologi bruges til forbedring af menneskets vilkår, og der arbejdes med de holdninger, der er til det. Derudover er fagenes begreber og metoder i fokus, og der arbejdes desuden med en forståelse af, hvordan en tværfaglig opgave sammensættes og formidles.