Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • I dette forløb er der blevet arbejdet med de grundlæggende fiktionsgenrer, at repetere analysemetoder samt at introducere eleverne til litterære strategier. Dette skulle gerne være første skridt på vejen til at bevidstgøre eleverne om, at som man spørger, får man svar. At nogle analysemetoder egner sig bedre end andre til analyseobjektet. Metode betyder noget for analysens resultat.

    1990'ernes litteratur har været udgangspunktet for valget af fiktionstekster, idet de er skrevet i et let tilgængeligt sprog. Det ændrer dog ikke på, at nogle af teksterne i dette forløb er både komplekse og bizarre. Det daglige tekstarbejde er også blevet suppleret med filmisk materiale og det første spæde kig på Raskins parametre.

    Undervejs i forløbet har eleverne også læst sekundærlitteratur om 90'erne som periode og har endvidere skrevet deres første analysestil.

    Endelig er der i forbindelse med Hashfri Uddannelsesby-kampagnen arbejdet med argumentationsanalyse og skrivning af læserbreve.

  • Formålet med dette forløb har været at introducere eleverne til forskellige dokumentargenrer og lære dem at afkode den dokumentariske iscenesættelse ved hjælp af den danskfaglige værktøjskasse.

    Eleverne har således arbejdet med dokumentargenrer og -fortælleformer, vinkling, bølgemodellen, fakta- og fiktionskoder samt filmiske virkemidler.

    Endvidere har eleverne undervejs dykket ned i etiske overvejelser i forbindelse med dokumentarproduktioner - ikke mindst hvad angår iscenesættelsen og behandlingen af de medvirkende.

    "Herlufsholms hemmeligheder" er behandlet som et værk.

  • I dette tema listes anvendte eksamenssæt og digitale hjælpemidler, som vil være tilladt til skriftlig eksamen.

  • Dette tema behandler litteraturen og litteraturens rolle fra Det moderne gennembrud og frem til i dag. Der vil være fokus på både realisme og modernisme, og der dykkes ned i udvalgte underemner som fx sociale vilkår, kønsrolleproblematikker, religionens rolle, ekspressionisme, eksistentialisme, konfrontationsmodernisme, minimalisme og autofiktion, og det gøres gennem nedslag i centrale litteraturhistoriske perioder. Vi vil gennem litteraturen undersøge, hvad der var på spil i Det moderne gennembrud, og derfra trække tråde op gennem det 20. århundredes temaer og frem til i dag.

  • I dette tema arbejdes der med forståelse af samt analyse og fortolkning af genren kortfilm. Foruden arbejde med kortfilm i den almindelige undervisning, afholdes der på tværs af årgangen en kortfilmsfestival med egenproduktion af kortfilm, filmplakat og paratekst. Fokus på denne kortfilmsfestival er på klassisk musiks indvirkning på en fortælling.

  • Temaets fokus på sproghistorie indeholder en undersøgelse af det danske sprogs udvikling, både nationalt og i en nordisk kontekst. Herefter fortsættes med hvordan forskellige sprogstammer hører sammen, herunder hvordan det kan ses i form af lydforskydninger. Der undersøges i den forbindelse flere forskellige sprog med fokus på deres lyde, deres sammenhæng med andre sprog og særtræk i den sproghistoriske udvikling (norsk og svensk er obligatoriske sprog, og herefter får eleverne selv lov til at vælge, hvilke sprog de vil undersøge).

    Temaet rummer også et fokus på sproglige påvirkninger og sproglig udvikling, normer og variationer. Vi arbejder med deskriptiv og normativ sprogbeskrivelse, samt nye og gamle vendinger i det danske sprog, herunder også sprogets mange ”-lekter”, såsom dialekter, teknolekter, sociolekter, osv. 

  • I dette forløb har fokus været på menneskets samspil med og anvendelse af teknologi. Vi har undersøgt, hvilke holdninger forskellige filosoffer og forskere har inden for emnet, og vi har læst tekster, der på forskellig vis diskuterer de forskellige etiske dilemmaer, der følger med menneskets anvendelse af teknologi. Forløbet indeholder desuden dansk-historiske-opgaven.

  • I dette tema behandles litteraturen fra middelalderen, oplysningstiden og romantikken. Fokus vil primært være på at analysere litteraturen, men vi vil også kaste et blik på, hvad der påvirkede litteraturen i de tre perioder. Det kunne fx være tidens samfundssyn, filosofi, religion og andre strømninger. Der trækkes tråde ud til et bredere verdensperspektiv undervejs. Målet med forløbet er, at eleverne styrker deres litterære kompetencer, mens de samtidig får en forståelse for, hvordan de tre perioder har trukket spor og sat sit præg på vores tid. Undervejs i forløbet skal eleverne læse en del kanonforfattere.

  • I dette forløb arbejder vi bredt med tekster, der fremstiller et vinklet syn på virkeligheden. Det drejer sig om nyhedsartikler, taler, kronikker og populærvidenskabelig formidling. Formålet med forløbet er at træne den analytiske tilgang til sagtekster, samt at få en forståelse for nogle af de emner, der optager den offentlige debat. Undervejs er der også arbejdet med mediehistorie med fokus på mediehistoriens fem kommunikationskulturer.

  • Fokus i DIHO-forløbet er på det teknologiske menneske. Der arbejdes med en bred forståelse af, hvordan teknologi bruges til forbedring af menneskets vilkår, og der arbejdes med de holdninger, der er til det. Derudover er fagenes begreber og metoder i fokus, og der arbejdes desuden med en forståelse af, hvordan en tværfaglig opgave sammensættes og formidles.