Navigér til den studieplan du gerne vil se
Undervisningsbeskrivelser i denne kategori
-
Forløbet introducerer til de tre hovedgenrer inden for det skønlitterære stofområde, herunder deres særlige kendetegn. Forløbets sigte er desuden af introducere eleverne til forskellige analyseværktøjer ift. de tre genrer. Forløbet afrundes med remediering af epik til drama.
-
Sprogligt forløb med fokus på, hvordan sproget er med til at forme vores identitet. I forløbet skal eleverne kende til forskellige typer af lekter, som de arbejder med i relation til tekster, hvor vi særligt har fokus på, hvordan sproget udgør en central del af teksternes tematik ift. sprog som identitetsmarkør. I forløbet er desuden fokus på sprogets udvikling, herunder diskussion af normer for korrekt sprogbrug på tværs af generationer.
-
Forløbet har et tematisk og litteraturhistorisk fokus med afsæt i tekster fra middelalderen i form af folkeviser. I forløbet skal eleverne opnå viden om middelalderens samfund i relation til litteraturen og de temaer, som bl.a. knytter sig til overgangen fra barn til voksen. Forløbet afrundes med remediering af selvvalgt folkevise.
-
Eleverne læser deres første værk, som danner udgangspunkt for kendskab til og træning af fagets analyseværktøjer samt kendskab til forfatterens baggrund og tematik i relation til værket. Forløbet afrundes med træning af HTX-opgavegenren: Analyse, fortolkning og perspektivering, hvor eleverne arbejder med selvvalgt novelle fra samlingen i en skriftlig analyse-opgave.
-
I forløbet arbejder vi med kortfilmen som genre - hvad der karakteriserer kortfilm og adskiller dem fra spillefilm. Eleverne præsenteres for 3 undergenrer inden for kortfilm samt fagbegreber fra Richard Raskins 7 parametre for, hvad der kendetegner en vellykket kortfilm. Eleverne analyserer kortfilm med inddragelse af filmiske virkemidler og skriver som afslutning en analyse af en kortfilm med fokus på opgavegenrens krav til HTX-eksamen samt fokusset på form og indhold. Klassen deltager i OFF (Odense Film Festival), hvor vi ser 4 udvalgte kortfilm. Forløbet afrundes med skriftlig opgave inden for genren analyse, fortolkning og perspektivering.
-
Et forløb med fokus på dokumentarfilmgenren, herunder forskellige undergenrer og deres kendetegn. I forløbet skal eleverne kunne identificere de forskellige undergenres kendetegn (vi har specifikt arbejdet med 4 kategorier fra antologien, Krydsfelts inddeling af tv-dokumentarer), og hvad der adskiller dokumentarfilm fra spillefilm ift. dramaturgi og anvendelse af filmiske virkemidler og fakta-fiktionskoder. Vi diskuterer genrens potentiale i forhold til at sætte politiske dagsordener og påvirke beslutningstagere.
-
Forløbet udgør 1 modul som del af SO3-forløb, som er optakt til klassens studietur.
Fokus er på oplysningstiden som litteraturhistorisk periode og som europæisk og kulturel strømning, der sætter menneskets fornuft, kritisk tænkning og videnskab over tro og autoriteter. Klassen læse uddrag af Ludvig Holbergs komedie "Jeppe på bjerget" samt uddrag af "Niels Klims underjordiske rejse". -
Litteraturhistorisk forløb med fokus på romantikkens litteratur og strømninger. I forløbet arbejdes primært med nyplatonisme, dualisme, universalromantik samt nationalromantik med afsæt i tidens filosofiske tanker og historiske- og samfundsmæssige kontekst. Eleverne arbejder særligt med fokus på lyrikanalyse.
-
I forløbet arbejder vi med de 3 talegenrer og arbejder med forskellige talegenrer med fokus på analyse af argumentation, retoriske virkemidler og diskursanalyse. Diskursanalysen berører kort med henblik på at blive bevidst om, hvordan sprog aldrig er neutral men, hvordan vi gennem vores sprog er med til at konstruere virkeligheden og italesætte emner på en bestemt måde.
-
Forløbet tager udgangspunkt i værklæsning af Jens Blendstrups roman Gud taler ud og filmatiseringen af romanen. I forlængelse heraf introduceres eleverne til Anthony Giddens teori om senmodernitet, refleksivitet og flydende identiteter. I læsningen af teksterne inddrages begreber som autofiktion, dobbeltkontrakt og performanceteori som eksempler på tendenser inden for nyere tids litteratur. Vi diskuterer desuden konsekvenserne af den type litteratur med afsæt i artikler, der på forskelligvis forhold sig til, hvad det betyder for de pårørende til forfattere, der skriver om deres privatliv.
-
Med udgangspunkt i de litteraturhistoriske perioder, det moderne gennembrud samt det folkelige gennembrud, har forløbet fokus på den litteratur, der sætter problemer under debat. Eleverne læser om den litteraturhistoriske baggrund for det moderne gennembrud med fokus på naturvidenskabens betydning for periodens forfattere og kunstnere, herunder arv og miljø som centrale omdrejningspunkter. Ligeledes kigger vi nærmere på, hvordan køn, seksualmoral, ægteskab, religion og social ulighed tematiseres i teksterne fra perioden det moderne gennembrud. Fra det folkelige gennembrud læser vi Martin A. Nexø som eks. på den nye gruppe af folkelige forfattere, der beskriver den sociale underklasse men som noget nyt ud fra egne erfaringer i modsætning til forfatterne i det moderne gennembrud. Arbejderen er det folkelige gennembruds helt om det er landarbejderen eller arbejderen i storbyen, der organiserer sig i fagforeninger og arbejderbevægelsen. Forløbet afrundes med perspektivering til nyeste litteratur med fokus på de problemer, der sættes til debat i dag.
-
I forløbet skal eleverne introduceres eleverne til nyhedsformidling med fokus på, hvordan vi definerer ’en nyhed’, og hvordan de klassiske nyhedskriterier i dag er ændret i relation til sociale medier. I forløbet skal eleverne kende til de klassiske- og nye nyhedsgenrer samt indre og ydre kompositionsprincipper. Vi diskuterer vinkling i forhold til avistyper samt kilder. Aktantmodellen bliver desuden inddraget som metode eleverne også kender fra analyse af fiktive tekster.
-
Tematisk og litteraturhistorisk forløb med udgangspunkt i eksistentialisme som filosofisk og litterær retning. Med afsæt i tiden efter 2.verdenskrig indledes forløbet med den historiske baggrund for opblomstringen af eksistentialismen, som den kommer til udtryk hos en række franske filosoffer og arven efter Kierkegaard. Forløbets nøglebegreber tager udgangspunkt i valg, eksistens vs. essens, fremmedgjorthed, absurditet, frihed og ansvar og er omdrejningspunkt for læsning af tekster på tværs af forskellige tidsperioder.
Undervejs i forløbet holder eleverne på skift oplæg om relevante filosoffer og forfattere, der knytter sig til tekster og forløbet. -
Forløbet tematiserer stedets betydning i litteraturen både som konkret geografisk sted og som et mentalt rum. I forløbet læser vi tekster, der tematiserer stedets betydning for ens identit og det sprog, der ofte knytter sig til konkrete steder, sociale klasser og mentale rum og kulturer.
-
Fokus i DIHO-forløbet er på det teknologiske menneske. Der arbejdes med en bred forståelse af, hvordan teknologi bruges til forbedring af menneskets vilkår, og der arbejdes med de holdninger, der er til det. Derudover er fagenes begreber og metoder i fokus, og der arbejdes desuden med en forståelse af, hvordan en tværfaglig opgave sammensættes og formidles.