Navigér til den studieplan du gerne vil se


Undervisningsbeskrivelser i denne kategori

  • Repetition af trigonometri, vektorer i planen, differentialregning og integralregning.

  • Rumgeometrien er en fortsættelse af vektorregningen. Vi tilføjer det kendte to-dimensionale  koordinatsystemet endnu en akse, z-aksen således, at vi kan beskrive vektorer og figurer i et tre-dimensionalt rum.

  • Vi indfører begrebet "Det bestemte integral" og arbejder med at se sammenhængen mellem det bestemte integral og arealer afgrænset af bl.a. en graf og længden af grafen mellem to grænser. Desuden arbejder vi med bestemmelse af volumener og overfladearealer af omdrejningslegemer.

    Vi arbejder også med bestemmelse af arealer ved hjælp af diskrete metoder.


  • Terminsprøve i matematik A. Denne prøve har samme omfang som den endelige prøve ved afslutning af matematik.

    Som forberedelsesmateriale benyttes materialet om talfølger.

  • Forberedelse til terminsprøven d. 29. februar 2024

    En talfølge er en liste af tal i en bestemt rækkefølge, som potentielt kan fortsætte i det uendelige.

    Her er nogle eksempler på talfølger:

    1, 2, 3, 4, 5, ...

    2, 4, 6, 8, 10, ...

    1, 4, 9, 16, 25, ...

    De tre prikker efter tallene fortæller, at talfølgen fortsætter uendeligt.

  • For rigtigt mange fænomener er det nemmest eller måske den eneste måde at give en matematisk beskrivelse af fænomenet på, ved at beskrive den hastighed fænomenet ændrer sig på. Fx hastigheden i et fald i Jordens tyngdefelt med luftmodstand. Det udtryk der stilles op kaldes en differentialligning. En differentialligning er kort og godt en ligning, hvor der indgår en differentieret funktion som en af de ubekendte.

    Løsningen til en differentialligning er de funktioner, der får ligningen til at være sand.
    Vi leder altså ikke efter talløsninger som i almindelige ligninger, men efter funktioner, der opfylder, at hvis man indsætter løsningen og evt. løsningens afledede stemmer ligningen.


  • Sfærisk geometri er den del af ​​geometrien, der beskæftiger sig med ​​objekter og former på en sfære (en kugle) i stedet for en plan. Sfærisk geometri har mange anvendelser, bland andet inden for astronomi og geografi. Det hjælper os med at forstå sfæriske objekter som planeter og stjernehobe, og hvordan vi navigerer på jorden og kortlægger dens overflade.

    Sfærisk geometri er den del af ​​geometrien, der beskæftiger sig med ​​objekter og former på en sfære (en kugle) i stedet for en plan. Sfærisk geometri har mange anvendelser, bland andet inden for astronomi og geografi. Det hjælper os med at forstå sfæriske objekter som planeter og stjernehobe, og hvordan vi navigerer på jorden og kortlægger dens overflade.


  • I dette tema skal vi træne den matematik, vi indtil videre har arbejdet med i undervisningen, så I er forberedt til eksamen.