LUP - H1 - Murer - Ver.9.5 (01.08.25)

Mål for undervisningen

Temaet for 1. hovedforløb er: Nybyggeri og vådrum.

Forløbet danner fundamentet for elevens videre udvikling i murerfaget og introducerer centrale standarder og praksis i forhold til vådrum og BR18-reglementet.

Formålet er at give eleven et fagligt grundlag for at kunne indgå i arbejdsopgaver i nybyggeri og vådrum, herunder forståelse for sikkerhed, materialer og dokumentation. Forløbet sigter også mod at styrke elevens evne til at arbejde praksisnært, samarbejde i grupper og dokumentere sit arbejde.

Målet er, at eleven:

  • Opnår viden om regler og krav til vådrum, herunder BR18 og relevante anvisninger.
  • Kan udføre grundlæggende opgaver relateret til flisearbejde og murerteknik i nybyggeri.
  • Kan læse og forstå tekniske tegninger og anvende CAD.
  • Kan dokumentere sit arbejde og reflektere over kvalitet og sikkerhed.
  • Udvikler samarbejdsevne og tager ansvar for egen læring og progression.

Målpinde for fagene på H1 - Murer - Ver.9.5 (01.08.25)

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Digitalt byggeri 1 - Rutineret (3230)
  • Lærlingen har kendskab til begreber og metoder, der er nødvendige for digital kommunikation på byggepladser, herunder overordnede begreber i det digitale byggeri.
  • Lærlingen kan udarbejde produktionskort i forbindelse med praktiske opgaver.
  • Lærlingen kan anvende elektronisk kommunikation og informationsindsamling på grundlæggende niveau.
  • Lærlingen kan betjene generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstå nytteværdien af brugen af disse IT-værktøjer i byggeriet
  • Lærlingen har kendskab til datalovgivningen og registerloven.
  • Lærlingen forstår begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning indenfor undervisningens mål.
  • Lærlingen kan redegøre for de generelle krav til arbejdsmiljø i forbindelse med indretning og anvendelse af en computerarbejdsplads.
  • Lærlingen har kendskab til metoder for sikring af data tab og generel it sikkerhed, herunder backup.
Byggepladsindretning og affaldshåndtering - Rutineret (10959)
  • Lærlingen kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger
  • Lærlingen kan under normal arbejdsindsats sikre, at vintervejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse
  • Lærlingen kan i kendte situationer indsamle, sortere og bortskaffe affald fra mindre byggepladser under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger
  • Lærlingen kan i kendte situationer deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald
  • Lærlingen kan i kendte situationer vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald
  • Lærlingen kan finde og anvende relevante branchevejledninger.
Fliseteknik - Avanceret (12758)
  • Lærlingen kan planlægge og kvalitetssikre eget flisearbejde på gulv og væg, herunder inddrage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Lærlingen kan vurdere almindeligt forekommende underlags beskaffenhed forud for udførelse af flisearbejde på gulv og væg
  • Lærlingen kan udføre grundlæggende opmåling og opdeling af vægfelter til almindeligt forekommende flisearbejde
  • Lærlingen kan anvende grundlæggende matematik, herunder beregne og konstruere vinkler samt geometriske figurer, til brug for opsætning af fliser, friser og dekorationer
  • Lærlingen kan udføre vådrumssikring med egnede materialer efter gældende regler
  • Lærlingen kan anvende egnet klæb og fugemateriale til udførelse af flisearbejde på gulv og væg
  • Lærlingen kan anvende almindeligt forekommende materialer af keramik, glas og natursten til brug for flise og gulvarbejde
  • Lærlingen kan udføre mindre formgivnings- og designopgaver ved flisearbejde på gulv og væg ud fra tekniske og æstetiske krav
  • Lærlingen kan anvende værktøj til flisearbejde på gulv og væg samt skærende og slibende værktøj til bearbejdning af fliser i keramik, glas og natursten
  • Lærlingen kan udføre reparation af nye og gamle flise- og klinkeoverflader, herunder områder med vådrumssikring
Gulvteknik - Avanceret (12762)
  • Lærlingen kan planlægge og kvalitetssikre eget gulvarbejde herunder inddrage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Lærlingen kan udføre afsætning og nivellering til brug for gulvarbejde
  • Lærlingen kan udføre opsætning af forskalling, armering, støbning og færdiggørelse af vådrumsbund efter gældende anvisning
  • Lærlingen kan anvende materialer og værktøj til gulvarbejde samt udføre blanding af beton efter recept
  • Lærlingen kan planlægge og udføre eksempler på gulvopbygning med radonsikring og overgang til fundament
  • Lærlingen kan udføre slidlag med og uden fald
  • Lærlingen kan vurdere, disponere og bearbejde gulvflader til brug for nedlægning af klinker og fliser
  • Lærlingen kan udføre indstøbning af afløb, rørføringer, kloaker og installationer i gulvopbygninger
  • Lærlingen kan udføre reparation af nye og gamle gulve, herunder reetablering af områder med vådrumssikring
Tegning - Avanceret (12897)
  • Lærlingen kan vurdere og bearbejde almindeligt forekommende tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser
  • Lærlingen forstår tegningens og skitsens funktion
  • Lærlingen kan udføre tegning i forskellige tegningsformer i målestoksforhold i relation til bygnings- og konstruktionstegninger, herunder dobbelt retvinklet projektionstegning, snit og isometri
  • Lærlingen kan udføre tegninger ved anvendelse af digitale tegne programmer
Byggeri og arbejdsmiljø - Rutineret (20695)
  • Lærlingen kan tilrettelægge arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøet, så de udføres både forsvarligt og hensigtsmæssigt.
  • Lærlingen kan ud fra identifikation og beskrivelse af årsager til problemer i arbejdsmiljøet anvende principper for almindelige forebyggelse til at undgå arbejdsskader og -belastninger, herunder gøre brug af arbejdspladsbrugsanvisninger
  • Lærlingen har kendskab til korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer, herunder brug af substitution ud fra en risikovurdering.
  • Lærlingen har kendskab til korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer, herunder asbest samt brug af substitution ud fra en risikovurdering.
  • Lærlingen kan forholde sig til, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges ved brug af arbejdsmiljøorganisation og -aktører.
  • Lærlingen kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV).
  • Lærlingen har kendskab til formålet med en sikkerhedsrundering samt kendskab til de almindeligste runderingsmetoder
  • Lærlingen kan deltage i diskussion om begrebet seksuel chikane, og hvordan seksuel chikane kan identificeres, forebygges og håndteres
  • Lærlingen kan deltage i drøftelser om psykisk arbejdsmiljø og sociale forhold på arbejdspladsen.
  • Lærlingen kan referere egne rettigheder i uddannelses- og ansættelsesforhold i forhold til gældende love og regler om seksuel chikane.
  • Lærlingen kan deltage i drøftelser om begrebet seksuel chikane, og hvordan seksuel chikane kan identificeres, forebygges og håndteres.
Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse - Rutineret (22296)
  • Lærlingen har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger.
  • Lærlingen har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri, herunder de grundlæggende principper for life-cycle assessment (LCA).
  • Lærlingen har forståelse for, hvordan spild og udskiftningen af forskellige materialer mv. påvirker resultatet af LCAen.
  • Lærlingen har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv.
  • Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til kvalitetssikring og dokumentation for eget arbejde, herunder materialeforbrug i forbindelse med bæredygtige og energirigtige konstruktioner.
  • Lærlingen har forståelse for værdien af tværfaglig samarbejdskompetence og hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen i forhold til at sikre bæredygtige og energirigtige løsninger.
  • Lærlingen kan udvikle og fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv.
  • Lærlingen kan i samarbejde med andre, opstille og udvælge idéer til en fremstillingsopgave ved hjælp af en udvalgt idéudviklingsmetode samt opstille krav til den færdige opgave.
  • Lærlingen kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved planlægning, udformning og konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse.
  • Lærlingen kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens tilrettelæggelse og udførelse.
  • Lærlingen kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved tilrettelæggelse og udførelse af fremstillingsopgaven.
  • Lærlingen kan vurdere den udførte fremstillingsopgave i forhold til de opstillede krav.
Murerteknik - Avanceret (22326)
  • Lærlingen kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde.
  • Lærlingen kan udføre anlæg efter tegning ud fra de almindeligt forekommende forbandter.
  • Lærlingen kan udføre almindelige grundlæggende murværkskonstruktioner med tegl-, porebeton- og letklinkerprodukter.
  • Lærlingen kan udføre og begrunde anvendelsen af, trykkede fuger og skrabefuger.
  • Lærlingen kan anvende rensemidler til rensning af murværk.
  • Lærlingen kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige opmuringsmaterialer.
  • Lærlingen kan kommunikere om mureteknik under anvendelse af fagets terminologi.
  • Lærlingen kan søge relevant information om murværkskonstruktioner under anvendelse af elektroniske medier.
  • Lærlingen kan kvalitetssikre det færdige arbejde.
  • Lærlingen kan udføre grundlæggende tegninger af murværkskonstruktioner under anvendelse af et CAD-program.
  • Lærlingen kan anvende afstivningsmetoder til brug for restaurerings- og renoveringsopgaver.
  • Lærlingen kan til brug for afsætning og nivellering ved almindeligt forekommende højdeafsætninger og fladenivellement opstille og anvende forskellige typer af relevante nivelleringsinstrumenter.
  • Lærlingen kan ud fra udførte nivelleringer føre en målebog og udregne koter.
  • Lærlingen kan medvirke ved opmåling og afsætning af produktionsemne i terræn.

Indhold i undervisningen

Undervisningen er bygget op omkring et helhedsorienteret projekt, hvor eleven arbejder med en konkret case – fx opbygning af en mock-up af et vådrum. Her inddrages alle relevante fagområder i praksisnære og virkelighedstro rammer.

Fagområder og kompetencer der indgår i forløbet:

  • Fliseteknik og vådrumssikring
  • Støbning, gulvteknik og opbygning
  • Murerteknik og puds
  • Byggepladsindretning og arbejdsmiljø
  • Tegningsforståelse og digitalt byggeri (CAD)
  • Bæredygtighed, affaldshåndtering og materialevalg
  • Dokumentation og anvendelse af IKT

Undervisningen veksler mellem teori og praksis, og eleverne arbejder både individuelt og i grupper. Opgaverne er organiseret som cases og projektarbejde, hvor læreren i starten af forløbet har en styrende rolle, men gradvist overgår til vejleder.

Differentiering

Undervisningen differentieres med udgangspunkt i elevens faglige niveau og læringsbehov. Der arbejdes med to projektspor – 'grønt' og 'rødt' – som adskiller sig i sværhedsgrad, omfang og krav til selvstændighed.

Læreren tilpasser opgaver og feedback ud fra NUZO-princippet (Nærmeste Udviklingszone). Det betyder, at eleven udfordres lige præcis dér, hvor der er størst udviklingspotentiale.

  • Valg af opgavetype og sværhedsgrad
  • Variation i opgavens omfang og krav
  • Elevens medindflydelse på arbejdsformer og materialer
  • Tilpasset vejledning og feedback

Tværfaglighed, helhedsorientering og praksisrelatering

Forløbet er tilrettelagt med fokus på helhedsorienteret læring, hvor eleven ser sammenhængen mellem fag og praksis. Alle faglige discipliner kobles op på konkrete og virkelighedsnære problemstillinger fra byggebranchen.

Der arbejdes med cases, hvor eleven fx skal opbygge en mock-up af et bruseniche, vælge materialer, lave dokumentation og overholde regler for sikkerhed og kvalitet.

Evaluering og bedømmelse

Der foretages både formativ og summativ evaluering. Evalueringen sker i tæt dialog mellem lærer og elev, og der gives løbende feedback på både proces og produkt.

Formativ evaluering sker undervejs i forløbet, hvor eleven får feedback på:

  • Praktisk udførelse af opgaver
  • Kvalitet i flise- og vådrumsløsninger
  • Tegningsforståelse og dokumentation
  • Sikkerhed og samarbejde

Summativ evaluering sker ved afslutningen af forløbet og tager udgangspunkt i den afleverede mock-up og den tilhørende dokumentation. Der gives standpunktskarakter efter 7-trinsskalaen.

Bedømmelseskriterier og bedømmelsesgrundlag

Det samlede teoretiske og praktiske arbejde gennemgås af læreren og det lokale uddannelsesudvalg. Lærlingen deltager i gennemgangen, og der skal gøres en indsats for at gennemgangen ikke opleves som en eksamen, men nærmere som velmente konstruktive tilbagemeldinger. Viser gennemgangen, at lærlingen ikke er på det forventede niveau, og har behov for hjælp og støtte, så orienteres praktikstedet, evt. også forældre/værge, og det videre forløb aftales.

Som ”rettesnor” for gennemgangen anvendes hjemmesiden: https://tolerancer.dk/fag/50061

Som udgangspunkt forventes det, at kvaliteten af det udførte murerarbejde, flisearbejde og pudsearbejde kan overholde kravene til normal kontrolklasse.

*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg også giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter indgår ikke i karaktergivningen for forløbet.

 

For at eleven kan vurderes til at have opfyldt målene for H1-forløbet, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Udførelse af vådrumsarbejde i overensstemmelse med gældende regler og kvalitetskrav
  • Selvstændig anvendelse af murerteknikker og værktøjer
  • Dokumentation af opgaver, herunder tegninger og dokumenter
  • Evne til refleksion over eget arbejde og anvendelse af feedback
  • Overholdelse af sikkerhed og samarbejde i praksis

Bedømmelsesgrundlaget er sammensat af:

  • Den praktiske opgave og produkt (mock-up)
  • Den skriftlige dokumentation og refleksion
  • Løbende observationer og faglig progression
  • Elevens deltagelse og engagement i undervisningen