1. Hovedforløb-Murer.

Varigheden af 1. hovedforløb er 5 uger fordelt på de uddannelsesspecifikke fag (se nedenstående fagfordeling).

På 1. HF består undervisningen af et modul. Her er læringsmålene fra dele af de uddannelsesspecifikke fag Se nedenstående fagfordeling. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret jf. fagene for hovedforløbet. Det overordnede formål med 1.HF er at give lærlingen grundlaget for at kunne arbejde med de større og mere kreative projekter på de kommende hovedforløb. 

EUV1 og EUV2-elever er afkortet i faget Byggepladsindretning og affaldshåndtering og afkortes med 0,2 uge på 1. hovedforløb

Fagfordeling 1. Hovedforløb

Det overordnede tema på 1. hovedforløb er Nybyggeri. På 1.HF er der særligt fokus på love og regler for vådrum, den praktiske udførelse af vådrumstætning og flisearbejde.

Lærlingen har ikke mulighed for at vælge valgfag på 1. hovedforløb.

På hovedforløbet undervises der med praksisrelatering og helhedsorienteret undervisning, og her er der fokus på det at henvise til lighederne i oplærings- og skolemål. Se nedenstående tabel.

Sammenstilling af oplæringsmål og uddannelsesspecifikke fag.

Uddannelsesordning murer 2025

Bedømmelsesplan

Karakterende gives ud fra præstationsstandarterne jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr. 953/06/2023 § 40 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1671

Karaktergivning

OBS. Der er ingen fag, der afsluttes på 1.HF. Alle karakterer er derfor kun delkarakterer. Til karaktergivningen anvendes 7-trinsskalaen.

Overgangsordning for hovedforløb Murer 1350 gældende fra 1. august 2024

Lærlinge der følger uddannelsesordningen gældende fra 4. august 2024 kan samlæses med lærlinge på uddannelsesordningen fra august 2025.

• Grundforløbsbeviser ældre end BEK nr 63 af 08/04/2024 betragtes som forældede og kræver opdatering af uddannelsesplanen.

• Lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale på tidligere udgaver af version 9 end august 2024, kan fortsætte hovedforløbet med forudgående opnåelse af gældende fag ved hjælp af supplerende undervisning.
• Lærlinge der har haft pause i uddannelsen og som har skolebeviser fra tidligere hovedforløb end version 9 august 2024 skal bestå uddannelsesmålene for hovedforløbet efter gældende uddannelsesordning. Forudgående opnåelse af gældende fag ved hjælp af supplerende undervisning.

Den lokale undervisningsplan herunder overgangsordningen revideres løbende i forhold til gældende regler og bekendtgørelser. Revisionerne aftales på møder med det lokale uddannelsesudvalg.

MÅL:

Planlagt fagligt indhold: Forløbets omdrejningspunkt er en case omhandlende et parcelhus fra 2023, opført efter BR18. De teoretiske og praktiske opgaver vil tage udgangspunkt i delelementer af dette hus.

Konkrete eksempler fra casen: ”Efter en del år, hvor parcelhusene er blevet større og større, vil firmaet Milton huse gerne have bygget et nyt prøvehus, så de kan undersøge, om der også kan være salg i at bygge enkle mindre huse.

Inden byggeriet påbegyndes, og da badeværelserne er forholdsvis små, så vil firmaet gerne have udført en mock-up af brusekabinerne.

På plantegningen (Tegning nr. 2) kan det ses, at der er 2 forskellige brusekabiner: A og B.”

Som udgangspunkt – og for de fleste lærlinges vedkommende, skal der udføres en mock-up af brusekabine A. (Se også afsnittet om differentiering)

De mere teoretiske opgaver:

Det præcise omfang af lærlingens teoretiske arbejde tilpasses løbende, bl.a. i forhold til lærlingens teoretiske niveau, men - som udgangspunkt - omfatter projektet følgende ”teoretiske” opgaver:

• Gennemgang af tegningsmaterialet fra Milton huse og vurdering af konstruktionerne.
• Undersøgelse af anden relevant lovgivning - specielt regler for vådrum.
• Udførelse af skitsetegninger.
• Optegning af plan og facadetegninger af ydervæg og brusekabine. (Området indenfor cirklen)
• Optegning af et lodret snit igennem ydervæg og brusekabine.
• Udregning og optegning af fliseinddelingen i brusekabinen.
• Udarbejdelse af tidsplan. (Gant-diagram)
• Udregning af materialemængder og evt. pris.
• Udarbejdelse af kvalitetssikringsplan. (Modtagekontrol og proceskontrol)

De mere praktiske opgaver:

Det præcise omfang af det praktiske arbejde tilpasses løbende, bl.a. i forhold til lærlingens faglige niveau. Som udgangspunkt - omfatter projektet følgende praktiske opgaver:

• Afsætning af opgaven i en bestemt opgivet højde (kote).
• Afsætning af opgavens hovedmål ud fra den udleverede afsætningsplan.
• Udførelse af fundament. (Tilpasset forholdene i praktikhallen)
• Udførelse af fugtisolering.
• Evt. udførelse af radonsikring.
• ”Opmuring” af bagmur i porebeton. (Med eller uden niche i brusekabinen)
• Udførelse af gulvisolering med polystyren. (Ikke i den tykkelse som er anvist på Miltons tegning)
• Montering af gulvafløbsattrap.  (Skål i længde og udseende som Unidrain.)
• Støbning af terrændæk med ensidigt fald mod afløb (Dækket kan udføres med eller uden slidlag)
• ”Opmuring” af skillevægge og vanger i porebeton.
• Udførelse af vådrumstætning.
• Kontrol og dokumentation af kvaliteten af den udførte vådrumstætning.
• Opsætning af vægfliser.
• Lægning af gulvfliser/klinker.
• Skalmuring af ydervæg i valgfrit forbandt.
• I praktikhallen skal lærlingen vise, at han/hun er i stand til at omgås kollegaer, materialer, redskaber og værktøj på fuldt forsvarlig vis.
• Grundkurset i nivellering og afsætning er nu en del af faget murerteknik. På 1.HF indgår kurset ved, at praktikopgaven skal afsættes i en bestemt kote. (Udgangspunktet er det nærmeste lokale fixpunkt, hvad der indebærer, at nivelleringsinstrumentet skal opstilles 2-3 gange, og at der skal føres målebog) Afsætningen af fundamenterne kontrolleres med en rotorlaser.

Den største del af målene for de uddannelsesspecifikke fag mål indgår direkte i læringsforløbet, i den rækkefølge hvor de naturligt passer ind, ift. forløbets progression. En mindre del af undervisningen gennemføres dog også som korte selvstændige forløb/kurser.

De praktiske opgaver er ”designet” på en måde, så eleven får brug for sin nye teoretiske viden for at kunne udføre sit praktiske arbejde.

Praktikhallernes størrelse gør det muligt at anvende murerfagets normale praksis. Med undtagelse af fundamentarbejdet, er behovet for at simulere virkelige arbejdssituationer derfor ikke til stede.

Grundfaget teknologi indgår ikke direkte i forløbet, men emnerne er udvalgt, så de også er et supplement til undervisningen i fliseteknik og gulvteknik.

Byggeri og arbejdsmiljø

Overordnet, så følger undervisningen i byggeri og arbejdsmiljø, iht. Bekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/162

Faget har en samlet varighed på 0,6 uge.

Samlet set, skal lærlingen igennem et forløb, der består af 8 faser:

1. Planlægning med fokus på arbejdsmiljø
   Lærlingen lærer at planlægge opgaver, så de bliver udført sikkert og effektivt med hensyn til arbejdsmiljøet.
2. Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
   Lærlingen kan finde årsager til arbejdsmiljøproblemer og bruge forebyggende metoder, f.eks. brugsanvisninger, til at undgå skader.
3. Håndtering af farlige stoffer
   Lærlingen lærer sikker håndtering af farlige stoffer og vurderer risici med fokus på at finde mindre farlige alternativer (substitution).
4. Brug af arbejdsmiljøorganisation
   Lærlingen forstår, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges i samarbejde med arbejdsmiljøorganisation og -aktører.
5. Deltagelse i APV (arbejdspladsvurdering)
   Lærlingen kan bidrage til et godt arbejdsmiljø ved aktiv deltagelse i APV-processer.
6. Kendskab til sikkerhedsrundering
   Lærlingen kender formålet med og metoder til sikkerhedsrunderinger for at forbedre arbejdsmiljøet.
7. Forståelse af seksuel chikane
   Lærlingen kan deltage i samtaler om, hvad seksuel chikane er, og hvordan den kan forebygges og håndteres.
8. Rettigheder vedrørende seksuel chikane
   Lærlingen kender sine rettigheder i forhold til uddannelse og ansættelse, især når det gælder beskyttelse mod seksuel chikane.

Vi arbejder med planlægning, håndtering af farlige stoffer osv. som relaterer sig direkte til murerfaget (Og det aktuelle praktiske projekt på 1.HF) Det kan fx dreje sig om ergonomi og seksuel chikane, der lever op til den gældende anvisning.

Certifikatfag: Arbejde med epoxy- og isocyanatholdige produkter

Dette certifikatfag handler om sikker håndtering af sundhedsskadelige produkter, som indeholder epoxyharpikser og/eller isocyanater. Deltagere lærer at arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med disse stoffer, som kan give alvorlige allergier, eksem og luftvejssygdomme, og som i visse tilfælde er kræftfremkaldende.

Faget dækker:

• Risici ved stofferne og helbredsmæssige konsekvenser
• Krav til personlige værnemidler og arbejdsmiljøforhold
• Brug af kemisk risikovurdering og substitutionsprincip
• STOP-princippet (Substitution, Tekniske, Organisatoriske og Personlige foranstaltninger)
• Korrekt opbevaring, brug og bortskaffelse
• Lovpligtig oplæring og certifikatkrav for at måtte arbejde med stofferne

Uddannelsen er obligatorisk for alle, der arbejder med disse produkter og kræver, at man gennemfører et kursus godkendt af Arbejdstilsynet.

Link:  https://at.dk/regler/at-vejledninger/arbejde-epoxy-isocyanatholdige-produkter-9-3-3/

Kort beskrivelse af fag: "Farlige stoffer i byggebranchen - Fortidens synder"

Dette kursus er rettet mod faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere og giver dem viden om farlige byggematerialer, som ofte findes ved renovering af ældre bygninger. Deltagerne lærer at identificere stoffer som asbest, PCB, bly, klorerede paraffiner og forurenet jord baseret på bygningens alder, historik og anvendelsesperiode.

Kurset dækker:

• Hvordan man genkender farlige materialer under renoveringsarbejde.
• Hvordan man gennemfører forundersøgelser for at afdække omfanget af de farlige stoffer.
• Hvordan man indtænker sundhed og sikkerhed i arbejdet, i overensstemmelse med gældende arbejdsmiljøregler og vejledninger.

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve, og varigheden er 1 dag

LINK: 

LINK: https://voksenuddannelse.dk/soeg/uddannelser/amu/filtrering/kurs?subject_code=47338&level=-&type=amu&ledigePladser=true&tilmeldingsfrist=true

Helhedsorientering: Undervisningen er helhedsorienteret på den måde at den overvejende del af undervisningen gennemføres, som ét sammenhængende helhedsorienteret læringsforløb.

Deduktiv: Undervisningen tilrettelægges så regler og løsningsprincipper inden for et givent emne præsenteres.

Brugen af reglerne forklares ved hjælp af eksempler. På 1. HF er det fx vigtigt at lærlingene instrueres grundigt i udførelsen af vådrumstætning, og korrekt opsætning/lægning af fliser/klinker

Abduktiv: Undervisningen følger ikke den udbredte praksis, hvor man ofte går fra teori til praktik. I forbindelse med lærlingens praktiske arbejde, vil lærlingen ofte støde på ”ting”, som han/hun undrer sig over. Disse spørgsmål kan der arbejdes videre med i teorilokalet, for så senere at vende tilbage til det praktiske arbejde.

Helhedsorienteret: Undervisningen tilrettelægges så murerfagets teoretiske og faglige praksis - og de sammenhænge - hvor murerfaget indgår, inddrages i undervisningen.

Induktiv: Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen, ud fra oplevelser med løsning af forskellige problemstillinger. Dette princip er ikke det bærende på 1.HF, men det er vigtigt, at lærlingen gradvist opnår en større og større grad af selvstændighed, ikke mindst med henblik på 4.HF, og den projektbaserede afslutning af lærlingens valgfrie fagområde.

Differentiering: foretages ud fra lærlingens eget faglige niveau. Desuden er der mulighed for, at lærlingen kan gøre brug af sine praktiske erfaringer. (Elevens forforståelse). Den ”grove” differentiering finder sted allerede ved ”udleveringen” af projektoplægget. Oplægget er udarbejdet i 2 sværhedsgrader: Rød og grøn. Det grønne oplæg er udarbejdet, så det erfaringsmæssigt vil passe til de fleste elevers niveau. Det røde oplæg stiller større krav, og vil fx kræve at lærlingen allerede har arbejdet en del med flisearbejde.  Hvis lærlingens forudsætninger er til det, så kan begge oplæg evt. udvides til også at indeholde en flisebeklædt niche i brusekabinen.

Det er læreren der afgør hvilket oplæg, der vil være det bedste valg, for den enkelte lærling. I den forbindelse, er det også vigtigt at gennemse lærlingens logbog.

Eksempler på andre måder at differentiere på:

• Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. (+/-)
• Hvilke materialer, værktøj og udstyr, som lærlingen har til rådighed.
• I hvilken grad, lærlingen har indflydelse på hvilket lærestof, der indgår i forløbet. (Bøger, hjemmesider etc.)
• I hvilken grad, forløbet er styret af lærlingen eller af læreren.

Tværfaglighed: Grundfaget teknologi indgår ikke direkte i forløbet, men emnerne er udvalgt, så de også er et supplement til undervisningen i fliseteknik og gulvteknik.

Praksisrelatering: Lærlingene introduceres til faget og forløbet. Der undervises i relevant teori og viden undervejs. Undervisningen understøtter udvalgte oplæringsmål.

Den løbende evaluering (Den formative evaluering): Da 1.HF kun har en varighed på 5 uger, afholdes der – som udgangspunkt – ikke faste og længerevarende kontaklærersamtaler. Dog vil der blive afholdt de nødvendige samtaler, hvis det konstateres at en lærling har særlige faglige, og eller personlige udfordringer, der måske også kræver involvering af en studievejleder, praktikstedet eller andre.

Feed-up ”samtaler” afholdes i plenum (På klassen) Hvor forløbets overordnede mål bliver gennemgået. På daglig basis gennemgås dagens læringsmål enten i teorilokalet, eller i form af et byggemøde i praktikhallen.

Feed-up ”samtalerne” skal besvare spørgsmålet: Hvor er vi på vej hen?

Feedback-samtalerne er korte og præcise, og finder sted på daglig basis. Samtalerne foregår enten i teorilokalet eller i praktikhallen.

Feed-back samtalerne skal besvare spørgsmålet: Hvordan klarer jeg mig?

(Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder tidsplanen? Savner lærlingen udfordringer? Etc.)

På 1.HF er det særlig vigtigt, at lærlingen får præcise tilbagemeldinger på alt, hvad der vedrører vådrum og flise/klinkearbejde.

Ca. halvvejs i forløbet spørges også ind til lærlingens trivsel.

Projektet på 1.HF indeholder en række naturlige milepæle. Fx efter opmuring af bagmur og skillevægge. På disse tidspunkter gøres der brug af feed-forward samtaler. (Gerne i form af et byggemøde)

Feed-forward samtalerne skal besvare spørgsmålet: Hvor skal jeg/vi hen herfra?

Den overordnede del af disse samtaler kan gennemføres i plenum, dog suppleret med individuelle kommentarer. Hvad har lærlingen lært siden sidst? Hvad er lærlingens næste skridt? Hvad er lærlingens nærmeste udviklingszone? (Se også afsnittet om differentiering)

Som hjælp til den løbende evaluering anvender lærerne et evalueringsskema. På skemaet registreres løbende, i hvilken grad, lærlingen har opnået fagenes mål. (Dog med hensyntagen til, at der ikke er nogen fag, der afsluttes på 1.HF)

De uddannelsesspecifikke fag (Og den færdige brusekabine)

Ifm. afslutningen af 1.HF skal lærlingen opdatere sin tidsplan, og der gives mulighed for at lærlingen kan reflektere lidt over, hvordan det er gået, og hvad hun/han har lært undervejs. Senest på nuværende tidspunkt, skal lærlingens tegninger, beregninger, tidsplan, beskrivelse mv. hænges op på en planche, der placeres ud for praktikopgaven. (Lærlingens praktiklogbog skal også være til rådighed.)

For at vænne lærlingen til hvordan svendeprøven afvikles, gennemføres der en ”afleveringsforretning,” hvor lærlingen får 5 minutter til at præsentere/gennemgå sit samlede arbejde. Herefter vil læreren stille et par uddybende spørgsmål. (Projektafslutningen er dog ikke en eksamen/prøve)

I alt varer afleveringen 15-20 minutter.

Bedømmelseskriterier: 

Bedømmelsesgrundlaget-Lærlingens tegninger, beskrivelser, udregninger, tidsplan, rapporter, kvalitetssikringsplan, svar på diverse tests og den færdige brusekabine.

Bedømmelseskriterier-Det samlede teoretiske og praktiske arbejde gennemgås af læreren og det lokale uddannelsesudvalg. Lærlingen deltager i gennemgangen, og der skal gøres en indsats for at gennemgangen ikke opleves som en eksamen, men nærmere som velmente konstruktive tilbagemeldinger. Viser gennemgangen, at lærlingen ikke er på det forventede niveau, og har behov for hjælp og støtte, så orienteres praktikstedet, evt. også forældre/værge, og det videre forløb aftales.

Som ”rettesnor” for gennemgangen anvendes hjemmesiden: https://tolerancer.dk/fag/50061

Som udgangspunkt forventes det, at kvaliteten af det udførte murerarbejde kan overholde kravene til normal kontrolklasse. Det udførte flisearbejde bør – som minimum – kunne overholde kravene til lempet kontrolklasse.

*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg også giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter indgår ikke i karaktergivningen for 1.HF.

Eksempel på sammenskrivning af bedømmelseskriterier samt væsentlige og uvæsentlige mangler

 Eksempel på en bedømmelses plan 1HF:

Karakter for afsluttende opgave

Eks:Torsdag d.XX-XX-2025