LUP - H1 - Industritekniker
Mål for undervisningen
DET OVERORDNEDE FORMÅL MED 1.HF ER, AT GIVE DIG GRUNDLAGET FOR AT KUNNE ARBEJDE MED DE STØRRE OG MERE KREATIVE PROJEKTER PÅ 2., 3. OG 4. HF.
- Vi skulle gerne ende med at have en tilfreds ”kunde”.
- Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden, og så skulle du meget gerne udvikle dig positivt, både fagligt og personligt undervejs i forløbet.
- Endvidere er det et klart mål for os at få dig til gennemtænke processen, inden du går i gang med det praktiske arbejde.
- På 1. HF er det også et mål, at du bevæger dig fra begynder niveau til et begyndende rutineret niveau.
- På 1. HF vil du prøve kræfter med mange forskellige programmerings former som tilsammen vil give en grundlæggende viden i de muligheder, der er til rådighed inden for CNC.
Målpinde for fagene på H1 - Industritekniker
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen kan foretage korrekt valg af skærende værktøjer til forskellige materialer
- Lærlingen har kendskab til forskellige ståltypers egenskaber, herunder specielt hårdhed og sejhed som bearbejdningsparametre.
- Lærlingen har kendskab til prøvningsmetoder for stålmaterialer
- Lærlingen kan udføre langs-, plan- og konusdrejning samt udboring, stik, gevindskæring, boring, rivning og roulettering på drejebænk. Lærlingen kan desuden udføre de til opgaven nødvendige matematiske beregninger
- Lærlingen kan udføre plan-, spor-, og faconfræsning på fræsemaskine. Lærlingen kan desuden udføre de til opgaven nødvendige matematiske beregninger plus udlægning af huller.
- Lærlingen kan udarbejde dokumentationsmateriale for givne arbejdsopgaver.
- Lærlingen skal kunne prøve forskellige løsninger af og justere undervejs.
- Lærlingen kan med viden om afbildning og grundlæggende metrologi i Metalindustrien, aflæse emnetegninger kontrolspecifikationer.
- Lærlingen kan udarbejde arbejdstegninger efter gældende standarder ved hjælp af cad-anlæg
- Lærlingen kan målsætte og aflæse samlings- og konstruktionstegninger (2D og 3D) med geometriske produktspecifikationer ud fra funktion.
- Lærlingen kan udvise forståelse for arbejdstegningers funktion som både internt, eksternt og internationalt teknisk kommunikationsværktøj
- Lærlingen kan anvende GPS symboler til mål- og toleranceangivelse på cad-fremstillede arbejdstegninger
- Lærlingen kan foretage målinger med skydelære, Mikrometerskrue, samt to- og trepunktsmålere.
- Lærlingen har kendskab til måleusikkerhed.
- Lærlingen kan udføre udregninger i forhold til temperaturudvidelse i forskellige relevante materialer.
- Lærlingen kan bruge IT til at finde oplysninger om vægtfylde og udvidelseskoefficient
- Lærlingen kan anvende ISO tolerancesystemet, herunder foretage beregning af overlap og spillerum.
- Lærlingen kan udføre kalibrering af skydelære og mikrometerskruer.
- Lærlingen kan anvende måleklodser som kontrolværktøj og til kalibrering af måleinstrumenter.
- Lærlingen kan med viden om forskellige industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion, betjene en industrirobot.
- Lærlingen kan lokalisere og afhjælpe program- og operationsfejl, vurdere et problem og korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop.
- Lærlingen kan på basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, CE-mærkning, afskærmning og nødstopskontakter overholde gældende sikkerhedsregler for et robotanlæg.
- Lærlingen kan ud fra emnetegning planlægge og udføre fremstilling af emner ved brug af CNC-styrede drejebænke.
- Lærlingen kan opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder udføre montering af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt samt udføre definition, opmåling og justering af værktøjer.
- Lærlingen kan udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding, samt bestemme emnets overfladeruhed.
- Lærlingen kan med viden om indstilling af pinoltryk, anvende maskinens dok og pinol under afvikling af programmer.
- Lærlingen kan anvende ISO som programmeringssprog, med og uden brug af radiuskompensering.
- Lærlingen kan anvende cyklus/dialog programmering og CAM-programmering til skrub og slet bearbejdning af indvendig og udvendig kontur, samt foretage centerboring.
- Lærlingen kan ud fra emnetegning planlægge og fremstille emner ved brug af en CNC-styret fræser.
- Lærlingen kan aflæse og beregne talpar og punkter i et 3-akset koordinatsystem. Herunder beregne ukendte punkter ved hjælp af trigonometri, samt med anvendelse af hjælpemidler.
- Lærlingen kan opstille og klargøre maskinen til emnefremstilling, herunder foretage opretning af opspændingsværktøj, indlæsning af program og emnenulpunkt samt foretage definitionsbeskrivelse, opmåling og justering af værktøjer.
- Lærlingen kan anvende ISO som programmeringssprog, med og uden brug af radiuskompensering
- Lærlingen kan anvende cyklus/dialog programmering og CAM-programmering til udførelse af planfræsning, udvendig kontur og lommefræsning, gevindfræsning, samt skrub- og slet bearbejdning.
- Lærlingen kan foretage korrekt valg af værktøj til de givne operationer, herunder udføre beregninger af skærehastighed, omdrejningstal, tilspænding samt måle emnets overfladekvalitet.
- Lærlingen kan analysere sin bearbejdning på CNC-fræsebænk, om der er en bedre og mere økonomisk måde at fremstille emne på.
- Lærlingen kan optimere fremstillingsforløb på cnc-maskiner ved hensigtsmæssig programmering og valg af opspændingsmetode, værktøj og maskinparametre.
- Lærlingen kan udarbejde dokumentation for optimerede fremstillingsforløb.
- Lærlingen kan ved brug af linjer, cirkler og punkter konstruere emnegeometri i CAM-systemet.
- Lærlingen kan anvende editeringsmulighederne (trim, transformer, roter) til justering af konstruerede emnegeometrier.
- Lærlingen kan generere værktøjsbaner, simulere bearbejdning og postprocesse program til CNC-maskine.
- Lærlingen kan arbejde med trigonometriske formler og udføre beregninger ud frfa givne tegninger.
- Lærlingen kan ud fra pc-geometri software beregne koordinatsæt til anvendelse ved programmering af diverse konturer i cnc programmer.
- Lærlingen kan beregnge korrekte skæretekniske data, ud fra givne matetrialer og værktøj.
Indhold i undervisningen
De overordnede temaer for 1.HF er: Programmering, bearbejdning, dokumentation og betjening af periferieudstyr (robotter).
På 1. HF vil du møde en række af uddannelsens grundlæggende kursusfag. De valgfri uddannelsesspecifikke fag indgår i (og understøtter) de to temaer.
Selvom 1. HF i ret høj grad er lærerstyret, er det vigtigt for os, at du selv får mulighed for at finde gode, nytænkende (innovative) løsninger på de udfordringer, som du bliver stillet.
Bemærk at vi løbende ændrer, tilpasser eller udskifter indholdet af de 4 temaer. Det er ikke afgørende, hvilken type af færdigt produkt, du skal arbejde med. Det vigtigste er, at du i løbet af din uddannelse, opnår kompetence i alle fagets discipliner.
Du vil på dette modul komme til at gøre brug af det, som du har lært om manuel drejning og fræsning på grundforløbet og under dit praktikophold.
Du vil undervejs på hovedforløbet skulle lave operationsbeskrivelser til brug ved planlægning af dit værkstedsarbejde. Operationsbeskrivelserne skal indeholde fremgangsmåde og rækkefølge af valgte processer, samt angivelse af de værktøjer og skæredata, som du har anvendt til det givne opgave.
I forbindelse med fremstilling af de enkelte emner, kan der være brug for geometriske beregninger for at kunne producere emnet f.eks. trekantsberegning og andre værkstedstekniske beregninger.
Emnerne skal laves ud fra de på tegningerne påførte standarder (her tænkes fx på diverse frigange og fridybder).
Tænk på, at beskrivelserne skal kunne forstås og anvendes af andre i den efterfølgende produktion.
CNC – Programmering og bearbejdning.
I disse temaer, skal du arbejde med flere forskellige fagområder inden for CNC teknik
De fysiske opgaver skal være enkeltmands præstationer, mens alt forarbejdet kan laves i samarbejde med andre. Det er dog et krav, at tegninger og programmer laves af den enkelte.
Arbejdstegningerne er grundlaget for en gennemgang af bearbejdningsstrategier og bearbejdningsmetoder, hvor der skal tages forbehold for tolerancer og div. standarder (frihuller, pasninger).
Det hele munder ud i, at der skal laves programmer i henholdsvis ISO-programmering og CAM-programmering. Der programmeres på de styringer, maskiner og computere, der er til rådighed.
CAM programmer laves ved at tegne emnets kontur for herefter at bearbejde på de tegnede streger. Dette medvirker til en god grundlæggende forståelse for programmet. I disse programmer skal der tages højde for de tidligere anvendte strategier og metoder. Du skal derfor kunne bruge din opnåede viden i andre sammenhænge og på andre lignende opgaver, både på skolen og senere i din praktikvirksomhed.
Når programmerne afvikles på CNC maskinerne er det vigtigt, at du er omhyggelig med at lave kvalitetskontrol, her skal du bruge teoriundervisningen i måleteknik i praksis.
Evaluering og bedømmelse
Den løbende evaluering
Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (feed back) på dit samlede arbejde:
Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.
Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (feed forward), for at du har en realistisk mulighed for at nå i mål.
Faglige kompetencer:
Du vil blive løbende evalueret. Alle opgaver skal præsenteres for din lærer, hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige produkt.
Dine faglige kompetencer vil blive evalueret efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte kursus fag. Dine teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af din lærer. Endelig vil din lærer bedømme din forståelse for faget.
Personlige kompetencer:
Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:
· Din evne til at samarbejde
· Holde orden
· Udvise selvstændighed
· Din lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet
· Om du overholder aftaler og tider
Den opsamlende evaluering
Afslutningen på 1. HF er ikke en eksamen, men vurderingen indgår i dine standpunkt-karakterer for 1. HF.
Det Lokale Uddannelsesudvalg kan deltage i bedømmelsen, og de kan give en vejledende karakter, samt en kort kommentar til dit arbejde. Her vil det fremgå, om de/vi mener, om du evt. har behov for hjælp og støtte i nogle fag.
Dine lærere har på forhånd vurderet det arbejde der udgør bedømmelsesgrundlaget, så du kan være sikker på at få en konstruktiv kritik.
*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter bliver ikke noteret nogen steder!
Kriterier - Hvad bliver bedømt?
På 1. hovedforløb bedømmes du generelt ud fra, at du er bekendt med de fleste af fagets discipliner.
Du ved godt hvad en udlært Industritekniker forventes at kunne, men selvfølgelig er du ikke ekspert i nogen af disciplinerne endnu!
Hvad bliver bedømt?
· Tegneteknik. (Skitser og Cad)
· Korrekthed (Projektering)
· Dokumentation (Operationsbeskrivelser, arbejdstegninger, tidsplan, beregninger, kvalitetssikring mv.)
· Programmering.
· Din evne til at anvende det rigtige udstyr og værktøj.
· Din evne til at indsamle de nødvendige informationer.
· Om du overholder fagenes måltolerancer og kvalitetskrav.
· Om praktikarbejdet fremstår afleveret rengjort og klar til brug.
· Om du gennemfører projektet sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til dig selv, andre personer, lokaler og udstyr.
· At du har vist, du kan arbejde selvstændigt (i forhold til hvor langt du er nået i uddannelsen).
Du får standpunktskarakterer i de fag, der indgår i hovedforløbet og generelt efter 7-trinsskalaen.
AFSLUTTENDE BEDØMMELSE
Ved afslutningen af et fag/forløb foretager læreren en bedømmelse af din arbejdsproces og dit standpunkt.
S = Standpunktskarakter
E = Eksamen
B – IB = Bestået eller ikke bestået
Når du afslutter et fag, får du en standpunktsbedømmelse.
Bemærk, at ikke alle fag afsluttes på den pågældende skoleperiode. Du vil således ikke opnå delkarakter i fagene. Men først modtage en karakter, når faget afsluttes f.eks efter 2.HF. Bedømmelsen er en såkaldt absolut bedømmelse, hvor læreren vurderer dit standpunkt, i forhold til fagets mål. Der er ingen grundfag på uddannelsens hovedforløb.
Der er ingen eksamener i de uddannelsesspecifikke fag på uddannelsens hovedforløb - ud over den afsluttende svendeprøve på uddannelsen (Eller eventuelt den afsluttende prøve efter trin 1 – Industriassistent).
Udvalgte personlige kompetencer, med særlig erhvervsfaglig relevans, indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget.
FOR BEGYNDERNIVEAUET OMFATTER DE PERSONLIGE KOMPETENCER: (Niveau 1)
Lyst til at sætte sig ind uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder. Udvikle ansvarlighed.
Selvstændighed.
FOR RUTINENIVEAUET OMFATTER DE PERSONLIGE KOMPETENCER: (Niveau 2)
Evne til selvstændigt at sætte sig ind mere komplicerede problemstillinger. Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger. Fleksibilitet.
Omstillingsevne.
FOR DET AVANCEREDE NIVEAU OMFATTER DE PERSONLIGE KOMPETENCER: (Niveau 3)
Evne til selvstændigt at tage ansvar.
Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger. Kvalitetssans.
Kreativitet.