LUP - H1 - VVS
Mål for undervisningen
1. hovedforløb har som overordnet tema: Installationsteknik.
Du kommer til at arbejde med dette tema, både gennem dit praktiske og teoretiske arbejde.1. hovedforløb består af en fællesdel samt projekter og fag, der er tilpasset de enkelte specialer.

Specialer:
Når du uddanner dig inden for VVS-energi, skal du inden hovedforløbet have valgt dit VVS speciale.
Specialerne er:
- VVS - Blikkenslager
- VVS - Energispecialist
- VVS - Installationstekniker
- VVS - Ventilationstekniker.
Du kan færdiggøre VVS - blikkenslager, VVS - energispecialist og VVS - installationstekniker på Syddansk Erhvervsskole i Odense.
Har du valgt specialet ventilationstekniker, så skal du efter 1. hovedforløb, enten til EUC Sjælland i Næstved eller på Tech College i Aalborg, hvor du kan færdiggøre din uddannelse.
Læringsmål, fag og formelle mål
Helt overordnet: Så skulle du gerne ende med at have en tilfreds ”kunde.”
Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden, og så skulle du også
meget gerne have udviklet dig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
Læringsmål
Fagenes kompetencemål - og målpinde - kan være lidt svære at læse og forstå. Dine lærere vil derfor løbende præsentere dig for ugens, dagens - eller lektionens - læringsmål.Et læringsmål er din lærers omformuleringer af de officielle mål. Hensigten er, at give dig nogle mere enkle og klare mål at styre efter.
Målpinde
I denne undervisningsplan, og/eller i uddannelsesordningen, kan du se alle målpinde, som vi skal arbejde med på 1.HF.
Alternativt, så kan fagenes målpinde også ses i: Den store grønne bog.
Den store grønne bog er VVV- energiuddannelsens fælles grundlag, og den er udarbejdet af Det Faglige Udvalg for VVS – energiuddannelsen. (EVU).
Kompetencemål
Uddannelsens kompetencemål kan ses i uddannelsesbekendtgørelsen.
Se §4 i: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/726
Forløbets uddannelsesspecifikke fag, grundfag mfl.
1. HF indeholder følgende fag:

Målpinde for fagene på H1 - VVS - Blikkenslager
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen kan montere ventilations- og varmeanlæg i mindre ejendomme, herunder vælge og anvende materialer efter fabrikantens anvisninger, i forhold til sit speciales faglige område.
- Lærlingen kan redegøre for opbygningen af traditionelle gas-, varmepumpe- og fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler, pumper, ekspansionsbeholder og vejrkompenseringsanlæg i mindre ejendomme.
- Lærlingen kan planlægge og montere vand- og afløbsinstallationer i mindre ejendomme i forhold til sit speciales faglige område
- Lærlingen kan servicere og reparere vand- og afløbsinstallationer samt overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand og sikring mod tilbagestrømning i forhold til sit speciales faglige område.
- Eleven kan planlægge loddeopgaver, tildanne emner, udføre lodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan redegøre for fagets anvendte metaller, herunder deres egenskaber, sammensætning, styrke, påvirkninger ved varmebehandling, bearbejdningsevne og korrosionsforhold.
- Lærlingen kan redegøre for anvendte ikke-metalliske materialer, herunder behandling og bearbejdning af plast, gummi, bakelit, keramik, porcelæn, kompositmaterialer, olier, køle- og skærevæsker, materialer til pakning, tætning og fugning, smøring og køling
- Lærlingen kan dokumentere eget arbejde og kan på grundlag af lovgivningen udarbejde drifts-, vedligeholds- og brugervejledninger. Lærlingen kan anvende brancherettede kvalitetssikringssystemer.
- Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
- Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer, herunder sikker håndtering af farlige stoffer og materialer, fx asbest og bly.
- Lærlingen kan anvende bruger- og installationsvejledninger på dansk og engelsk.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som firkantede og runde udluftningshætter, geringer, murkroner, sålbænke, kapsler skotrender, drueknæ, og svanehalse i materialet zink.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som tagrender og nedløb i kobber.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange og afgreninger i galvaniseret plade.
- Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange i aluminium.
- Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af de tildannende tyndpladeemner i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
- Lærlingen kan opsætte tagrender, nedløb og inddækninger ved væg og taggennembrud.
- Lærlingen kan foretage enkle el-tekniske beregninger, målinger og tilslutninger, herunder tilslutte komponenter i parallel- og serieforbindelser.
- Lærlingen kan redegøre for hele den tekniske vvs- installation og de enkelte komponenter, fx blandesløjfer, varmeunits og vejrkompenseringssystemer.
- Lærlingen kan planlægge svejse- og loddeopgaver, tildanne emner, udføre manuel svejsning, termisk skæring eller lodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan gennemføre de arbejdsprocesser, som indgår i TIG-svejsning af kobber.
- Lærlingen har viden om bæredygtighed i relation til blikkenslagerfaget og kan redegøre for materialers levetid, genanvendelighed og cirkulær økonomi.
- Lærlingen kan tage højde for klimamæssige udfordringer som fx større nedbørsmængder og partikelforurening i forhold til tag- og facadearbejde.
Målpinde for fagene på H1 - VVS - Energispecialist
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen kan montere ventilations- og varmeanlæg i mindre ejendomme, herunder vælge og anvende materialer efter fabrikantens anvisninger, i forhold til sit speciales faglige område.
- Lærlingen kan redegøre for opbygningen af traditionelle gas-, varmepumpe- og fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler, pumper, ekspansionsbeholder og vejrkompenseringsanlæg i mindre ejendomme.
- Lærlingen kan planlægge og montere vand- og afløbsinstallationer i mindre ejendomme i forhold til sit speciales faglige område
- Lærlingen kan servicere og reparere vand- og afløbsinstallationer samt overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand og sikring mod tilbagestrømning i forhold til sit speciales faglige område.
- Eleven kan planlægge loddeopgaver, tildanne emner, udføre lodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan redegøre for fagets anvendte metaller, herunder deres egenskaber, sammensætning, styrke, påvirkninger ved varmebehandling, bearbejdningsevne og korrosionsforhold.
- Lærlingen kan redegøre for anvendte ikke-metalliske materialer, herunder behandling og bearbejdning af plast, gummi, bakelit, keramik, porcelæn, kompositmaterialer, olier, køle- og skærevæsker, materialer til pakning, tætning og fugning, smøring og køling
- Lærlingen kan dokumentere eget arbejde og kan på grundlag af lovgivningen udarbejde drifts-, vedligeholds- og brugervejledninger. Lærlingen kan anvende brancherettede kvalitetssikringssystemer.
- Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
- Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer, herunder sikker håndtering af farlige stoffer og materialer, fx asbest og bly.
- Lærlingen kan anvende bruger- og installationsvejledninger på dansk og engelsk.
- Lærlingen kan opsætte tagrender, nedløb og inddækninger ved væg og taggennembrud.
- Lærlingen kan foretage enkle el-tekniske beregninger, målinger og tilslutninger, herunder tilslutte komponenter i parallel- og serieforbindelser.
- Lærlingen kan udføre systematisk funktionskontrol på elinstallationer i energianlæg ved brug af måleværktøjer.
- Lærlingen kan redegøre for sammenhængen mellem installationen og dens komponent.
- Lærlingen kan arbejde på eldrevne komponenter i vvs-installationer, herunder udføre funktionskontrol, vedligeholdelse, fejlrette og udskifte eldrevne komponenter.
- Lærlingen kan montere og indregulere reguleringsudstyr i mindre energianlæg, herunder udføre funktionskontrol samt rådgive brugere om anvendelse og indstilling af reguleringsautomatik.
- Lærlingen kan redegøre for funktionen i en installation eller et system som helhed, herunder it- og el-automatiserede systemsammenhænge.
- Lærlingen har viden om reguleringsprincipper for energianlæg og valg af regulerende komponenter i systemer med energioptimering og varmtvandssystemer, herunder vandbalance.
- Lærlingen kan samarbejde om videndeling på internettet og arbejde innovativt med løsning af energitekniske problemstillinger.
- Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi.
- Lærlingen kan redegøre for strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg, samt for forbrændingstekniske principper. Endvidere kan lærlingen redegøre for bygningens energiramme og for kravet til energioptimering i varmeanlæg.
- Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
Målpinde for fagene på H1 - VVS - Installationstekniker
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen kan opsætte tagrender, nedløb og inddækninger ved væg og taggennembrud.
- Lærlingen kan montere ventilations- og varmeanlæg i mindre ejendomme, herunder vælge og anvende materialer efter fabrikantens anvisninger, i forhold til sit speciales faglige område.
- Lærlingen kan redegøre for opbygningen af traditionelle gas-, varmepumpe- og fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler, pumper, ekspansionsbeholder og vejrkompenseringsanlæg i mindre ejendomme.
- Lærlingen kan planlægge og montere vand- og afløbsinstallationer i mindre ejendomme i forhold til sit speciales faglige område
- Lærlingen kan servicere og reparere vand- og afløbsinstallationer samt overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand og sikring mod tilbagestrømning i forhold til sit speciales faglige område.
- Eleven kan planlægge loddeopgaver, tildanne emner, udføre lodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan redegøre for fagets anvendte metaller, herunder deres egenskaber, sammensætning, styrke, påvirkninger ved varmebehandling, bearbejdningsevne og korrosionsforhold.
- Lærlingen kan redegøre for anvendte ikke-metalliske materialer, herunder behandling og bearbejdning af plast, gummi, bakelit, keramik, porcelæn, kompositmaterialer, olier, køle- og skærevæsker, materialer til pakning, tætning og fugning, smøring og køling
- Lærlingen kan dokumentere eget arbejde og kan på grundlag af lovgivningen udarbejde drifts-, vedligeholds- og brugervejledninger. Lærlingen kan anvende brancherettede kvalitetssikringssystemer.
- Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
- Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer, herunder sikker håndtering af farlige stoffer og materialer, fx asbest og bly.
- Lærlingen kan anvende bruger- og installationsvejledninger på dansk og engelsk.
- Lærlingen kan foretage enkle el-tekniske beregninger, målinger og tilslutninger, herunder tilslutte komponenter i parallel- og serieforbindelser.
- Lærlingen kan udføre systematisk funktionskontrol på elinstallationer i energianlæg ved brug af måleværktøjer.
- Lærlingen kan redegøre for sammenhængen mellem installationen og dens komponent.
- Lærlingen kan planlægge svejse- eller loddeopgaver, tildanne emner, udføre manuel svejsning og termisk skæring eller lodning og efterfølgende visuel kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen kan udføre autogensvejsning og flammeskæring af rør og studse.
- Lærlingen kan udføre lysbuesvejsning i stumpsømme og studse.
- Lærlingen kan udføre TIG-svejsning i stålrør.
- Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi.
- Lærlingen har kendskab til strengsystemer og cirkulation i varmeanlæg, samt for forbrændingstekniske principper. Endvidere har lærlingen kendskab til bygningens energiramme og muligheder for energioptimering af et varmeanlæg.
- Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
Vedhæftede filer
Indhold i undervisningen
På 1.HF arbejder vi med mindre opgaver og projekter, som er ”designet” på en måde, så du får arbejdet med alle fagenes mål.
DET FÆLLES FAG: INSTALLATIONSTEKNIK (5 UGER)
Grundlæggende installationsteknik er et 5 ugers tematiseret forløb, som skal give dig/jer et bredt kendskab til VVS branchens opgaver.
Faget er baseret på tre praktiske opgaver, som skal løses i tomandsgrupper. Herudover indgår der en individuel opgave, hvor I – hver især - skal trække en opgave. Den individuelle opgave vil tage udgangspunkt i én af de tre foregående gruppeopgaver.
Eksempler på gruppeopgaverne:
Alle vores opgaver, projektoplæg mv. revideres løbende, bl.a. i takt med den teknologiske udvikling, men som udgangspunkt, arbejder vi ud fra nedenstående:
Opgave 1: Centralvarme kedel kombineret med Vand, afløb og gasinstallation.
Centralvarme kedel kombineret med Vand, afløb og gasinstallation. Denne opgave er en kombineret teoretisk og praktisk opgave.
Opgaven udføres som gruppearbejde med to mand i hver gruppe. Den praktiske installation udføres i skolens praktikværksted.
Opgaven:
1: En let gaskedelattrap med varmtvandsbeholderattrap, som – i praktikværkstedet- monteres på kabinens vægge.
2: Der laves en gasinstallation fra en gasmåler til gaskedlen.
Denne skal udføres i kobberrør med hårdlodning som samlingsmetode.
3: Der udføres en vandinstallation fra indføring i bryggers til varmtvandsbeholder, håndvask og toilet med alle nødvendige komponenter. Den første del af Installationen udføres i galvaniseret gevindrør. Anden del af installationen udføres i kobberrør, med blødlodning som samlings metode.
4: Der laves en afløbsinstallation fra toilet, håndvask, og gulvafløb til fælles udløb.
Afløbsinstallationen skal udføres i PVC rør med tilhørende fittings.
Generelt:
Installationerne skal udføres efter den udleverede opgavebeskrivelse, og det tilhørende tegningsmateriale.
Processen:
I får opgaven udleveret, og får samtidigt en orientering om opgavens omfang.
I får løbende instruktion og undervisning i processen, så I får en forståelse af samspillet mellem teori og praksis.
Opgave 2: Centralvarmeanlæg i et parcelhus.
I skal lave et centralvarmeanlæg med en D gaskedel og en varmtvandsbeholder.
Anlægget skal være et to-strengs lukket anlæg med varmtvandsprioritering og en radiatorkreds med blandesløjfe. Der bliver taget udgangspunkt i jeres forrige opgave. (Vand og afløbsinstallation fjernes.)
Opgaven:
1: Gaskedelattrappen og varmtvandsbeholderattrappen bliver hængende på væggen.
2: Opgavebeskrivelse og en grundskitse udleveres. Ud fra den, udarbejdes der en snittegning med alle nødvendige komponenter. Tegningen laves i programmet Autocad.
Tegningen bruges som den arbejdstegning, der ligger til grund for installationsopbygningen.
3: Opgaven udføres i kabinen. En del af rørføringen udføres i sort gevindrør med gevindsamlinger, og en del i stålrør med pressamling som samlingsmetode.
De individuelle opgaver:
De individuelle opgaver, som du får tildelt ved lodtrækning, tilpasses også løbende, i takt med udviklingen inden for VVS branchen.
LÆRERROLLEN
De lærere, du møder i forbindelse med forløbet, har grundlæggende og videregående kompetencer inden for VVS branchen.
Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse.
Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, støtte og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt.
Husk, at hvis du undervejs får problemer og har behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med din kontaktlærer.
Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere ift. hvilken fase, vi er nået til.
Kort fortalt, så kan du forvente af os, at:
- Vi møder til tiden - også efter pauserne
- Vi er engagerede i undervisningen
- Vi tager gerne imod konstruktiv kritik
- Vi er interesseret i, at du får mest muligt ud af undervisningen
- Vi giver god hjælp og vejledning til dig
- Vi bestræber os på at møde velforberedte op til undervisningen
- Vi bestræber os på at give dig passende udfordringer i din uddannelse
ELEVROLLEN - DIN ROLLE
I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø.
Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler.
I forbindelse med temabaserede forløb og projektarbejde, skal du selv deltage i planlægningen af dit projektarbejde.
Det er vigtigt, at du begynder at øve dig i at analysere en problemstilling, inden du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:
- Har jeg forstået problemet? (Opgaven)
- Hvad ved jeg i forvejen om dette?
- Hvilke løsningsmuligheder, kan jeg umiddelbart se?
- Kunne der være andre muligheder? (Undersøg, eksperimenter, konkluder – Vær nysgerrig)
Kort fortalt, så forventer vi af dig:
- At du møder til tiden- også efter pauserne
- At du er engageret i undervisningen.
- At du kan indgå i et gruppesamarbejde
- At du tager hensyn til dine klassekammerater
- At du tænker dig om, når du arbejder i værkstedet
- At du bruger personlige værnemidler, når du arbejder i værkstedet (Fx sikkerhedssko, høreværn mv.)
- At du behandler skolens It, inventar, udstyr og værktøj ordentligt
DIN ARBEJDSTID
Som skole, er vi forpligtigede til at sørge for, at vores elever har en arbejdsmængde, der svarer til en normal arbejdsuge. I øjeblikket betyder det, at skolen skal beskæftige dig i 37 timer om ugen. Allerede en af de første dage på et hovedforløb, vil du derfor blive præsenteret for det samlede pensum for det forløb, som du er i gang med. Vi forventer, at du selvstændigt kan følge denne plan, så du altid møder velforberedt op til undervisningstimerne. Herudover, så kan dine selvstudietimer bestå af fx: Læsning af faglitteratur, gennemse instruktionsfilm, konkret løsning af teoretiske opgaver, tegning mv.
I løbet af en almindelig undervisningsuge, skal du regne med at have ca. 11 timers selvstændig opgaveløsning, hjemmearbejde og forberedelse.
Generelt vejledende skema
Vores generelle skema sikrer, at vi opfylder ministeriets krav til lærerdækket undervisning.

ARBEJDSMILJØ
Du skal være opmærksom på de gældende regler og de ophængte påbudsskilte.
Arbejdspladsbrugsanvisninger og brandinstrukser er ophængt i alle praktik og teorilokaler.
I værkstedet etc. skal du vise, at du er i stand til at omgås kollegaer, materialer, redskaber og værktøj på fuldt forsvarlig vis.
Førstehjælpsskabe og øjenskyl er ophængt flere steder, og området omkring dem skal være ryddet.
Bemærk, at de opmærkede transportveje altid skal være ryddet for affald, værktøj mv.
BØGER OG LÆREMIDLER
Undervisningsmaterialet til de uddannelsesspecifikke fag og grundfagene, kan du downloade fra skolens digitale læringsplatform: Learn.
I Learn har 1. hovedforløb sit eget ”rum” som - ud over lærernes eget materiale - også indeholder link til relevante lærerbøger, hjemmesider, film mv.
MATERIALER – VÆRKTØJ – REDSKABER - UDSTYR
Vores værksteder (Praktiklokaler) er udstyret med alle nødvendige maskiner, værktøjer og udstyr, og lever op til alle gældende regler og normer for området.
Der er også adgang til AV-midler, som fx computere med relevant software. Der er trådløst internet overalt på skolen.
På SDE Odense C, har vi en "BYOD"-strategi.
BYOD betyder ”Bring Your Own Device” eller på dansk: ”Tag dit eget it-udstyr med”
Det betyder at vi ønsker, at du tager din egen PC med til timerne. Når du møder på skolen, vil du få vejledning i, hvordan du downloader nødvendig software og håndterer filer.
BYOD betyder bl.a. at du har bedre mulighed for at arbejde med de IT-programmer, der er vigtige i din uddannelse, også i selvstudietiden og hjemme.
Evaluering og bedømmelse
DEN LØBENDE EVALUERING
Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på dit samlede arbejde:
Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.
Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (Feed- forward) for, at du har en mulighed for at få det maksimale ud af dit projekt,
Faglige kompetencer:
Du vil blive vurderet løbende, alle dine opgaver skal derfor præsenteres for din faglærer – hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige produkt. Det er dit ansvar at få godkendt dine opgaver, og dermed få tilbagemeldinger fra din faglærer.
Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte fag. Dine teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af din faglærer. Endelig vil din faglærer bedømme din overordnede fornemmelse for faget.
Personlige kompetencer:
Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:
- Din evne til at samarbejde
- Holde orden
- Udvise selvstændighed
- Din lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet
- Om du overholder aftaler og tider
- Din kreativitet (Er du i stand til at finde mulige løsninger på nye problemstillinger?)
DEN OPSAMLENDE EVALUERING
Dine afsluttende opgaver/projekter er ikke en eksamen, men vurderingen indgår i dine standpunkt-karakterer for 1.HF.
Det Lokale Uddannelsesudvalg kan deltage i bedømmelsen, og de kan give en vejledende karakter*, samt en kort kommentar til dit arbejde. Her vil det fremgå, om de/vi mener, om du evt. har behov for hjælp og støtte i nogle fag.
Dine lærere har på forhånd bedømt dit skriftlige arbejde, så du kan være sikker på at få en konstruktiv kritik.
*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter bliver ikke noteret nogen steder!
KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?
På 1.HF bedømmes du – generelt - ud fra, at der ikke længere er ret mange af fagets discipliner, som er helt fremmede for dig.
Du kan det meste – på et grundlæggende niveau - og du er i stand til at finde mulige løsninger på en del udfordringer.
Hvad bliver bedømt?
- Din evne til at finde gode holdbare løsninger på kendte problemer.
- Tegneteknik. (Skitser og Cad)
- Korrekthed (Projektering)
- Dokumentation (Din beskrivelse, tidsplan, beregninger, kvalitetssikring mv.)
- Din evne til at anvende det rigtige udstyr og værktøj.
- Din evne til at optimere arbejdsprocessen og minimere materialeforbruget.
- Din evne til at indsamle de nødvendige informationer.
- Om du overholder fagenes måltolerancer og kvalitetskrav.
- Om praktikarbejdet fremstår afleveret rengjort og klar til brug.
- Om du gennemfører projektet sikkerhedsmæssigt korrekt, i forhold til dig selv, andre personer, lokaler og udstyr.
- At du har vist, du kan arbejde selvstændigt. (Dog i forhold til, hvor langt du er nået i uddannelsen)
Du får standpunktskarakterer i de fag, der afsluttes på 1.HF. Du får delkarakterer i de fag, der fortsætter på 2.HF.
Karakterer gives efter 7 trins skalaen.