Det overordnede formål med grundforløb 2 er at give eleven et fagligt grundlag for at kunne fortsætte sin uddannelse på hovedforløbet. Ligeledes er det vigtigt, at eleven udvikler sig både fagligt og personligt undervejs i forløbet.

Grundforløbs moduler:

På grundforløb 2 for Gastronom & Tjener foregår en stor del af undervisningen i moduler, hvor undervisningen er sammenlæst med de andre fødevarerelaterede uddannelser, som bager/konditor og ernæringsassistent.

I modulerne arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret, med fokus på forskellige temaer i modulet, med opmærksomhed på at selv om et modul omhandler kost, ernæring, sundhed & sensorik, vil man stadig benytte temaer fra andre moduler, eks. metodikker, bæredygtighed, hygiejne og ergonomi.

Uddannelsen er opdelt i en række moduler, som sammen med grundfagene dansk E og naturfag E, hygiejne, førstehjælp, brandbekæmpelse udgør det faglige indhold i forløbet.

• Introduktion
• Modul 1, Bæredygtighed
• Modul 2, Arbejdsmiljø
• Modul 3, Varekendskab, Metoder og Arbejdsprocesser
• Modul 4, Praktik & Studietur 
• Modul 5, Kost, Ernæring, Sundhed & Sensorik
• Forberedelse til grundforløbsprøven og afslutning

Kompetencemål, fag og teoretiske emner

Det overordnede formål med grundforløbet er at give eleven grundlaget for at kunne fortsætte dennes uddannelse på hovedforløbet.
Det er derfor vigtigt for os, at eleven udvikler sig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
I introduktionsugen får eleven en overordnet introduktion til uddannelsens grundforløb og specialerne på hovedforløbet, og eleven får via sociale aktiviteter kendskab til sine medstuderende samt de krav og forventninger, som uddannelsen og SDE stiller på grundforløbet.
Eleven introduceres gennem en samtale for sin kontaktlærer.

Introduktions til digitale platforme

Kort efter opstart skal eleven introduceres for de læringsplatforme og programmer der anvendes på Syddanskerhvervsskole.

• Selvbetjening
• Glemt adgangskode
• LEARN - vores læringsplatform
• LUDUS - skema, sygemelding o.a.
• Elev mail - Office 365 - eleven logges på og introduceres til mail, samt introduktion til de programmer der benyttes mest i 365 (Excel og Word)
• Print.sde.dk - din mulighed for at printe på skolen via follow you.

Eleven skal selv medbringe en PC. 
Alle elever der går på Syddansk erhvervsskole har gratis adgang til IntoWords samt Office 365.

Fag, certifikatkurser mv. 

Certifikatkurser

• Fødevare Hygiejne – 22,5 timers kursus
• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne - 12 timers kursus
• Elementær brandbekæmpelse - 4 timers kursus

Det er vigtigt at eleven møder og gennemføre teori og praksis, for at kunne gennemføre og bestå et certifikatkursus og derved få adgang til hovedforløbet.
Hvis eleven ikke gennemføre certifikatkursus, så skal eleven inden afslutning af Grundforløb 2, selv finde et sted hvor eleven kan gennemføre og består relevant certifikatkursus. Ved manglende certifikat kurser kan der ikke udstedet et grundforløbsbevis. Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes, før der er styr på certifikat kurser.

Grundfag

• Dansk på E niveau og Naturfag på E niveau.

Har eleven mere end 30% fravær i et grundfag, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til fagets eksamen.
Ved ikke bestået grundfag, kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Bonusfag

• Hvis eleven har merit i et eller flere grundfag, deltager eleven i bonusfag.

Vi ændrer løbende på hvilke emner vi tilbyder i bonusfag og kan være drevet af eleverne.
Bonusfag har relevans for branchen, men behøver ikke at være direkte relateret til øvrige fagmål.
Ved mere end 30% fravær, kan dette betyde stop på uddannelsen. 
Bonusfag skal ikke afsluttes med en prøve bestået eller ikke-bestået, ligesom der ikke gives karakter. 
Elevens deltagelse og arrangement i bonusfag, indgår i den samlede vurdering af standpunktskarakter for Grundforløbet 2.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.
Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at kunne få dem med over på hovedforløbet.
Har eleven ”Takket nej” til tilbuddet omkring hjælp på grundforløbet, kan dette betyde at der ikke kan søges om hjælp på hovedforløbet.

Studieaktivitet og studieadfærd.

Noter

Der skal tages noter, dette kan være via pen og papir eller en tablet/bærbar. 

Kommunikation

Der kommunikeres med eleverne via LEARN/LUDUS eller email.
Normal skoletid er 8:15 til 15:15 på hverdage.

Studieaktiv/Fravær/Ferie

Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole

Eleverne modtager feedback/feedforward på deres aktive deltagelse og sociale interaktion med lærere og de andre elever.

Der vil være feedback og formativ evaluering på/af eleven løbende.

Denne feedback kan være ved et indkaldt møde, eller at læreren under sine observationer er rundt mellem eleverne, mens de arbejder – da der er noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

Evaluering af opgaver, skal afspejle elevens/gruppens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. derved skal en dannelsesrejse være igangsat for den enkelte elev og elevens proces frem mod projektugerne, vil så kunne betyde at eleven opnår en så god standpunktskarakter som muligt.

Standpunktskarakteren for én elev, vil blive vurderet i Grundforløb 2 lærerteam, så karakteren vil være bestemt af input fra flere lærere i lærerteamet.

Som bæredygtig skole er der fokus på bæredygtighed og klima aftryk, dette både gennem teoretiske oplæg, og i det praktiske faglokale, hvor der udover fokus på det bæredygtige faglokaler, også arbejdes med de praktiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at have en klimaneutralt produktion.

LÆRINGSMÅL:

Gældende for Gastronom BEK nr 227 af 02/03/2023

At eleven kan:

• Eleven kan søge information om fagrelevante emner og problemstillinger, herunder miljø, energikilder, energiforbrug, vedvarende energi, økologi og bæredygtighed.

 Tjener BEK nr 168 af 19/02/2024 

At eleven kan:

• Eleven kan søge information om fagrelevante emner og problemstillinger, herunder miljø, energikilder, energiforbrug, vedvarende energi, økologi og bæredygtighed

I modulet bæredygtighed er der fokus på bæredygtighed i faglokalet. Samt forståelse for anvendelse af råvarer der er fremstillet økologiske. Undervisningen består af både teori og praktiske opgaver. 

Fagligt indhold:

• Økologi vs. danskproduceret og årstidsbestemt.
• Fokus på madspild ikke blot "how to" ud fra et teoretisk perspektiv, men også med fokus på rent praktisk, hvor stor andel det er muligt at reducere sit madspild.
  Dette gøres ved blandt andet at veje sit madaffald efter end produktion og sætte ind efterfølgende på at benytte så meget af bl.a. grøntsager som muligt. 
• Der er fokus på affaldssortering, og i forbindelse med dette besøges Vejle spildevand og genbrugsplads.
• Fokus på vand- og elforbrug, hvor eleven arbejder med beregning af maskiners ydeevner, priser på strøm og på vand. Der laves beregninger på hvad det koster at bage et brød, eller koge en kartoffel.

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, virksomhedsbesøg, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Teoretisk gennemgang af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
• Virksomhedsbesøg på genbrugscentral/affaldssortering
• Case-baseret læring gennem opgaveløsning.

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter hvor økologi og bæredygtighed er omdrejningspunktet. Der arbejdes bl.a. med:

• Praktisk arbejde med bæredygtige og økologiske valg af råvarer
• Praktisk arbejde med valg af bæredygtige metoder til forarbejdning af råvarerne
• Forståelse og udførelse af daglig sortering af mad- og emballageaffald fra faglokalet

Differentiering:

• Tilpasning af opgaver og sværhedsgrad i forhold til elevernes færdigheder og behov.
• Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
• Tilbud af ekstra udfordringer for mere rutinerede elever.
• Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne ernæringsassistent, bager/konditor, certifikatfaget hygiejne samt grundfagene dansk og naturfag. Der inddrages såvel hygiejne i form af egenkontrol, samt råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i faglokalerne.

Praksisrelateret:

• Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger fra en faktisk produktionsvirksomhed
• Fokus på afprøvninger og tilberedelser i faglokalerne
• Fokus på anretning, servering, salg og service af udarbejdede produkter.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evaluering af elevernes evne til at vælge bæredygtige løsninger.
• Vurdering af elevernes forståelse på sammenhæng mellem valg af produktionsmetoder og valg af fødevare.
• Bedømmelse af elevernes forståelse for den samfundsvigtige retning om en bæredygtig verden.
• Evaluering af elevernes samarbejde og kommunikation samt deres evne til at dokumentere og præsentere deres løsninger.

Formativ og summativ evaluering:

• Løbende feedback undervejs i processen baseret på deltagelse, fremskridt og kvalitet af arbejde.
• Formativ evaluering gennem vejledning og korrektion af opgaveløsninger.
• Summativ evaluering ved afslutningen af projekt baseret på præsentation, anretning, servering.

 Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens praktiske løsning af de stillede opgaver i opgaveoplægget og rettidigt afleveret slutprodukt
• Elevens deltagelse, forklaring og dokumentation af resultatet af den praktiske løsning.
• Elevens praktiske løsning af de stillede opgaver i opgaveoplægget om bæredygtighed og økologi
• Elevens deltagelse i den mundtlige præsentation af stoffet omkring FN's Verdensmål og virksomhedsbesøg

Bedømmelseskriterier

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed inden for valgte fagområde.

Formativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under arbejdsprocessen.
• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Der evalueres løbende før afslutning af undervisningsdag.

Modulet arbejdsmiljø er et helhedstværfagligt GF2 fødevareprojekt med fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Der arbejdes med temaet både gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser i relevante faglokaler. Eleven får viden til at forebygge arbejdsskader og arbejdsulykker, samtidigt med at der er et fokus på kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads og i kontakten med gæster, kunder, borgere.

LÆRINGSMÅL:

Gældende for Gastronom BEK nr. 227 af 02/03/2023

• Eleven kan forklare grundlæggende principper for service og værtskab samt gæsteforklare enkle retter.
• Eleven kan arbejde efter ergonomiske forskrifter og anbefalinger.
• Eleven kan genkende særlige kendetegn ved arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed inden for hotel- og restaurantfagene.
• Eleven kan samarbejde med andre om løsning af udvalgte opgaver.

 Tjener BEK nr. 168 af 19/02/2024 

• Eleven kan forklare grundlæggende principper for service og værtskab samt gæsteforklare enkle retter.
• Eleven kan arbejde efter ergonomiske forskrifter og anbefalinger.
• Eleven kan genkende særlige kendetegn ved arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed inden for hotel- og restaurantfagene.
• Eleven kan samarbejde med andre om løsning af udvalgte opgaver.

I modulet arbejdsmiljø er der fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvilke faktorer som har betydning for elevernes arbejdsmiljø og tilfredshed. Undervisningen er et miks af teori og praktiske øvelser i relevante faglokaler.

Fagligt indhold:

Psykisk arbejdsmiljø:

• Kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads og i kontakten med gæster, kunder, borgere.
• Konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og hvordan eleverne kan bidrage med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Fysisk arbejdsmiljø:

• Indeklima og betydningen af indeklimaet for det fysiske arbejdsmiljø.
• Håndtering og korrekt anvendelse af maskiner, materialer og udstyr med henblik på at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker.
• Ergonomi og hjælpemidler i forbindelse med arbejdsopgaver.
• Faresymboler og værnemidler i forbindelse med rengøringsopgaver.

Lovgivning:

• Viden om arbejdsmiljøloven og arbejdspladsvurderinger (APV)
• Hvilke krav der stilles til en arbejdsmiljørepræsentant
• Hvilke krav der stilles det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
• Regler for opbevaring og håndtering af rengøringsmidler.
• Viden om fagforeninger.

Eksamensangst:

• I dette tema, får eleverne også redskaber til at kunne håndtere eksamensangst.

Læringsmetode:

Undervisningen består af teorioplæg, refleksionsøvelser, rollespilsøvelser og opgaver som løses i plenum.

I relevante faglokaler er der igennem praktiske øvelser fokus på ergonomi i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver. Der er blandt andet fokus på hvilke løfteteknikker der bør anvendes og håndtering og anvendelse af maskiner og udstyr for at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker. Der er fokus på fod-, og kropsstilling ved bord arbejde, eller hvordan man sidder på stolen i et teorilokale.

Differentiering:

• Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for både gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
• Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, bager/konditor, samt grundfagene dansk og naturfag.

Praksisrelateret:

• Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger der kan opstå indenfor elevens fagretning.
• Afprøvning af ergonomiske principper i relevante faglokaler.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at kommunikere samt samarbejde omkring en teoretisk stillet opgave om emnet arbejdsmiljø, samt i udarbejdelse, struktur og planlægning af præsentation.
• Evaluering af praktisk håndtering af maskinel samt anvendelse af korrekte ergonomi i køkkenet. Eleverne vurderes også her på deres formidlingsevne og forståelse af emne.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under de stillede arbejdsmiljøopgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for arbejdsmiljø gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

Bedømmelsesgrundlag:

Bedømmelseskriterier

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed.

Feedback/tilbagemelding

• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på korrekt forståelse for anvendelse af lærte principper inden for Fysik og Psykisk arbejdsmiljø. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Vi evaluerer løbende før afslutning af undervisningsdagen. 

Mål, Indhold og evaluering. – 

I dette modul skal eleven lære at arbejde med de råvarer vi bruger i køkkenet. Hvordan man forbereder, tilbereder og serverer dem på en god og professionel måde. Eleverne får både viden og praktisk erfaring med, hvordan man vælger de rigtige råvarer og redskaber, og hvordan man bruger dem bedst muligt i forskellige situationer.

Det faglige indhold læres gennem følgende temaer.

• Det kolde køkken & det danske smørrebrød.
• Dansk & International madkultur.
• Street-food & selskab

 ”Det kolde køkken og det klassiske smørrebrød” I dette tema dykker vi ned i traditioner, madkultur og fremstiller smørrebrød, snitter, kanapéer, kolde salater og pindemadder. Temaet afsluttes med en festdag i en flot opdækket restaurant hvor alle vores produkter serveres og sælges til skolens ansatte og elever. Eleven vil opleve en undervisning med megen medbestemmelse og undervisere der er fokuseret på løbende evalueringer af både proces men også det færdige produkt så de derigennem sikre at fagets mål opnås og at eleven er tryk i sin læring.

”Dansk og international madkultur” Dette tema er et tværfaglig tema, hvor eleven får mulighed for at arbejde med de andre faggrupper i levnedsmiddelafdelingen, så som slagter, bager, konditor og ernæringsassistent. Eleverne blandes, opdeles og sammen lærer de teorien omkring og fremstillingen af danske og internationale retter. Eleven lære at skelne de forskellige madkulturer fra hinanden, opleve spændende råvarer, gamle egnsretter og nye smage. Temaet afsluttes med en buffet i restauranten hvor eleverne selv  fortæller, for klassekammerater og lærerne, om den madkultur de har arbejdet med og sammen evaluerer vi smage, processer og produkter.

”Street food og Selskab” Gennem undervisningen lærer eleven at bruge sine sanser – syn, lugt, smag og følelse, til at vurdere både råvarer og færdige retter.

Eleven lærer at partere dyr, udskære, tilberede og sammensætte måltider med forståelse for de faglige ord og begreber, vi bruger i køkkenet og i skærestuen. –

Eleven får indblik i, hvordan man indretter salgs og serveringsområder. Eleverne lærer, hvordan man taler med, taler til og vejleder kunder i en salgssituation. Samtidig får eleven viden om vigtige emner som hygiejne, fødevaresikkerhed, miljø, kvalitet og hvordan man arbejder med egenkontrol i teori og praksis. Alt dette kulminerer til sidst i forløbet i 3 Street foods dage hvor eleverne selv åbner deres egne street food boder og sælger de produkter de har valgt at arbejde med. I dette modul arbejder vi hovedsageligt praktisk i grupper for løbende at kunne vurdere og evaluere dine og andres processer og resultater. 

Generelt for dette modul er at det er meget praktisk.  Det meste af undervisningen foregår i køkkenerne med afprøvning tilberedning og anretning. Du vil når dette modul er overstået kunne sammensætte menuer, tilberede retter og afvikle selskaber og håndtere salgssituationer. 

Mål for undervisningen

Varekendskab, Metoder og arbejdsproces. - læringsmål og målpinde fra bekendtgørelsen 

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om vores råvare, klargøring deraf, tilberedning, anretning, arbejdsprocesser salg og servering.

Læringsmål.

1) Eleven eller lærlingen kan anvende grundlæggende principper for indkøb og bestilling af råvarer Kunne vælge, begrunde og praktisk anvende de råvarer, udstyr, grundtilberedninger og arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i den givne situation, samt foreslå ændringer eller andre metoder.

2) Eleven eller lærlingen kan vurdere råvarer og færdigvarer ud fra sæson og sensorisk betragtning.

3) Eleven eller lærlingen kan under vejledning udskære, tilberede og sammensætte produkter med forståelse for faglige udtryk og begreber i fremstillingen af måltider.

4) Eleven eller lærlingen har indblik i de teknikker, der ligger i opskæring og fremstilling af produkter for videre klargøring til salg.

5) Eleven eller lærlingen kan kommunikere og vejlede kunder og andre interessenter i salgssituationer. Have forståelse for service, værtskab og foretage enkel opdækning, servering og afrydning.

6) Eleven eller lærlingen kan forklare og vurdere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som fødevaresikkerhed, ergonomi, miljø, egenkontrol, hygiejne og kvalitet.

7) Eleven eller lærlingen kan selvstændigt og i samarbejde med andre løse opgaver og evaluere arbejdsprocesser, metoder og resultater.

8) Eleven kan genkende sammenhæng og påvirkning mellem dansk og international madkultur.

Indhold i undervisningen

Fagligt indhold:

• Kategorisere råvare og vurdere disse ud fra kvalitet og sæson
• Istandgøre og opbevare råvarer
• Fremstilling lette kolde og varme retter
• Afprøve tilberedningsmetoder og deres egnethed i forhold til de enkelte råvarer
• Servering, salg, gæste og kundebetjening 

Læringsmetode:

• Deduktiv gennemgang af relevant teori.
• Induktivt arbejde med kategorisering af råvare og tilberedning deraf.
• Praktisk øvelse i køkkenet og opskæring hvor eleven afprøver, udskærer, tilbereder og fremstillingen kolde, varme retter og detailprodukter til salg.
• Præsentation og fremlæggelse af producerede emner.

Differentiering:

• Læren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.
• Læren tilbyder ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever. Det kunne f.eks. være at eleven bygger ovenpå eksisterende faglig viden. Dette kunne eksempelvis ske hvis eleven allerede har styr på stivnemetode med animalsk gelatine og får til opgave at tilberede samme produkt med vegetabilsk gelatine med henblik på at sammenligne resultatet.

Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen. Dette kan ske igennem vejledning og støtte fra læren eller SPS-støtte, hvis eleven har fået tildelt dette

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder slagter, bager og grundfag, dansk og naturfag
• Dansk og Naturfag inddrages i de enkelte temaer.

• Eleven skal samarbejde omkring forskellige projekter fx. planlægning og tilberedning af gæstemad til elevafslutning med fagretningerne ernæringsassistent, tjener, gourmetslagter og bager. Der samarbejdes om tilberedning og anretning af et måltid, borddækning og oprydning. Hver fagretning spiller ind med hver deres faglige kompetencer. 
• I tilberedning af mad anvendes viden fra certifikatfaget hygiejne, hvor der i praksis arbejdes med hygiejne i form af egenkontrol i arbejdsprocessen, herunder De Gode Arbejdsgange.
• Der sker en kobling til grundfaget naturfag når der arbejdes med råvarer i køkkenet. F.eks. hvad deres naturfaglige egenskaber er i forbindelse med emulgering når der skal laves en mayonnaise eller om man kan bruge en rå ananas i en fromage i forhold til stivelsesmetoden.
• Når eleven skal udarbejde en skriftlig professionel opskrift benyttes grundfaget dansk.

 Praksisrelateret:

• Afprøvninger i køkken, opskæring og butik.
• Afprøvninger/ tilberedning i de forskellige køkkener opskæring, restaurant, butik og pølsemageri, hvor eleven kan afprøve forskellige metoder på forskelligt udstyr såsom gas, induktion og forskellige typer af ovne.
• Anretning og servering af udarbejdede produkter.
• Salg for gæster. 

Evaluering og bedømmelse

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til korrekt at kunne skelne mellem de forskellige råvarer, grupper, tilberedning og anvendelse, udskæring. Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under de praktiske undervisningssituationer.
• Opgavernes løsning formidles i plenum i klasserummet. Her vil der selvfølgelig være fokus på formidling af den løste opgave. Om indholdet og løsningsforslag er gennemtænkte og velformidlet. Der er fokus på en dialog omkring både opgavens løsning samt en åben diskussion om emnet.
• Når der vurderes og evaluere på om eleven har opnået den faglige viden der er gældende for modulet, tages der udgangspunkt i hvordan den enkelte elev kommunikere samt samarbejder omkring en teoretisk stillet opgave om emnerne der arbejdes med, samt i udarbejdelse, struktur og planlægning af præsentationen.
• I forbindelse med de praktiske opgaver i modulet, bedømmes der ud fra elevens praktiske håndtering af maskinel samt anvendelse af korrekte ergonomi i køkkenet/skærestuen/restauranten, når der arbejdes med at fremstille produkter. Her ses på hvordan de står ved borde, samt sidder og indstiller (hvis muligt) siddeplads i teorilokalet.
• Ved fremlæggelse vil eleven blive vurderet på sin formidlingsevne og forståelse af det underviste tema.

 Evaluering:

Formativ evaluering

• Formativ Evaluering udføres løbende under elevernes praktiske arbejde, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne. En evaluering af f.eks. de stillede opgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor underviseren giver feedback på og vejledning til eleverne i forhold til hvordan går det? Hvor langt er i? Hvad har i brug for, for at komme videre?

• Der gives ligeledes løbende feedback undervejs i processen baseret på elevens deltagelse, fremskridt og kvalitet af arbejde. Den formative evaluering sker løbende under arbejdsprocessen gennem vejledning og korrektion af opgaveløsninger.

Summativ Evaluering.

• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for varekendskab, metoder og arbejdsproces gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

• Der evalueres på korrekt forståelse for anvendelse af lærte principper/ metoder.
• Der gives en summativ evaluering ved afslutningen af modulet baseret på præsentation, anretning, servering.

Feedback/tilbagemelding

• Hattie’s evalueringsmetode anvendes hvor der gives feedback, feed up og feed forward. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens færdigheder, viden og endelige resultat.
• Korrekt navngivning og opdeling af de valgte råvarer.
• Opgaven som beskrevet i projektet.  
• Produkt, samt dokumentation er rettidig afleveret

Bedømmelseskriterier:

• Eleven har fuldfør den stillede opgave inden for den på forhånd givne tid.
• Eleven kan fuldføre stillede arbejdsprocesser.
• Anvendt sikkerhedsudstyr og hygiejne regler.
• Rettidig aflevering af den stillede opgave.

Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlag

Studietur. 

Læringsmetode:

• Eleverne skal deltage i planlagte besøg
• Praktisk øvelse i enkelte produktionslokaler.
• Deduktive foredrag af fagfolk
• Selvstændige opsøgende besøg og viden.

Differentiering:

• Der differentieres mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse
• Der differentieres i elevens fysiske formåen.
• Der differentieres i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener
• Grundfagene dansk og naturfag inddrages i opholdet og i de faglige besøg.

 Praksisrelateret:

• Enkelte produktions opgaver. 
• Gæste og kundebetjening.
• Motion og udholdenhed.

Praktik

Læringsmetode:

• Individuel søgende. Praktisk deltagende i en planlagt arbejdsuge.
• Praktiske øvelser i produktionslokaler.
• Teoretisk dokumentere egne metoder, arbejdsprocesser og resultater.

Differentiering:

Der differentieres mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse.
Eleven har selvbestemmelse i valg af praktiksted.
Der differentieres i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener

Praksisrelateret:

• Enkelte produktions opgaver.
• Gæste og kundebetjening.
• Motion og udholdenhed.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes deltagelse og arrangement i modulerne
• Evalueringsprocessen indebærer en observation af elevernes forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagets miljø, og særegenhed samfundsmæssigt og socialt. 
• Elevens tilegnelse af ny faglig viden.
• elevens tilegnelse af de faglige bekendtgørelsesmål.

 Bedømmelseskriterier:

• At eleven har deltaget i modulerne.
• At eleven har opnået en forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagetsmiljø, og særegenthed samfundsmæssigt og socialt. 
• At eleven har tilegnet sig ny faglig viden.
• At eleven har tilegnet sig flere af de faglige bekendtgørelsesmål.

Evaluering og bedømmelse Studietur.

• Formativ evaluering med den enkelte elev under studieturen
• Summativ evaluering efter endt studietur

Evaluering og bedømmelse Praktik. 

• Formativ evaluering med den enkelte elev under praktikken.
• Summativ evaluering efter endt praktik.
• Summativ evaluering mellem praktikvært og praktikplads konsulent efter endt praktik.

I Modulet Kost, Ernæring, Sundhed og Sensorik introduceres eleverne til både teori og praktisk viden.

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om de officielle kostråd samt om ernæring, sundhed og sensorik. Viden om de energivende stoffer, protein, fedt og kulhydrat opnås i grundfaget naturfag.

Eleverne skal arbejde med emnerne:

• Officielle kostråd til raske mennesker, børn, unge, voksne samt ældre herunder de 7 kostråd samt kostcirkel.
• Ernæring og sundhed
• Introduktion til og viden om allergener
• Manuel samt digital næringsberegning
• Fødevarers naturfaglige og køkkenfaglige egenskaber samt sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber
• Sunde menuer sammensættes efter Y-tallerkenmodel
• Sensorik herunder de fem grundsmage samt de kulinariske succesfaktorer i tilberedning og anretning af en menu

Læringsmål i modulet kost og ernæring samt sundhed og sensorik:

Målpinde jf. bekendtgørelsen: 

§ 3. Stk. 2. Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynder-niveau.

Hvad skal eleverne lære:

• At forklare de energigivende næringsstoffer og beregne energiindhold og energiprocenten i enkelte måltider manuelt og digitalt.
• At genkende de fem grundsmage og anvende dem og de kulinariske succesfaktorer i forhold til råvarer, tilberedning og tilsmagning af retten.
• At sammensætte sunde måltider ud fra viden om fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber og de officielle kostråd.

Gældende for Gastronom BEK nr 227 af 02/03/2023

At eleven kan:

• fremstille retter ud fra kendskab til ernæring, energigivende næringsstoffer og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber.
• tilberede og anrette enkle retter og tilsmage efter sensoriske principper.
• genkende de fem grundsmage i forbindelse med arbejdet med råvarer og tilsmagning.

Tjener BEK nr 168 af 19/02/2024

At eleven kan:

• fremstille retter ud fra kendskab til ernæring, energigivende næringsstoffer og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber.
• tilberede og anrette enkle retter og tilsmage efter sensoriske principper.
• genkende de fem grundsmage i forbindelse med arbejdet med råvarer og tilsmagning.

I undervisningen er der fokus på at skabe flow gennem emnerne kost, ernæring, sundhed og sensorik.

Fagligt indhold:

Der skal bl.a. arbejdes med fødevarers sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber samt råvarers naturfaglige og køkken-tekniske egenskaber med fokus på smag og kulinariske succesfaktorer. Der gennemgås grundlæggende energiberegning, såvel manuelt som digitalt.

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Sundhed: Introduktion til begrebet sundhed.
• Næringsberegning, manuelt og digitalt. 
• Kostråd: De officielle 7 kostråd. Kostcirkel. Y-Tallerkenmodel.
• Bælgfrugters betydning for sundhed: Kategorisering, nærings-indhold, anvendelsesmuligheder herunder tilberedningsmetoder med fokus på kvalitet, sensorik og kulinarisk succesfaktorer.
• Introduktion til og viden om allergener

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter inden for given sæson. Der arbejdes bl.a. med:

• Sundhed: Fysisk aktivitetstest herunder forskellige fysiske aktiviteter.
• Tilberedning af en varm ret efter Y-tallerkenmodel.
• Introduktion til anvendelsesmuligheder for de forskellige typer af bælgfrugter.
  Hverdagsmad: varm ret, tilberedning, kvalitet, sensorik og anretning.
• Grundlæggende anvendelsesmuligheder/tilberedningsmetoder af mejeriprodukter og fedtstoffer med sundhedsfaglig vinkling. Samme emne forskellige fedstoffer. Stegemetoder. Kogning af mælkegrød. Forskellige mælkeprodukter (fedtindhold)
• Allergenvenlig mad

Differentiering:

• Underviseren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger, i  tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever.
• Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmet slagter, bager, certifikatfaget hygiejne samt grundfagene, dansk og naturfag. Der arbejdes fx. i praksis med såvel hygiejne i form af egenkontrol herunder De Gode Arbejdsgange, som råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i køkkenet.

Praksisrelateret:

• Afprøvninger/ tilberedning i relevante faglokaler
• Anretning og servering af udarbejdede produkter. 

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at samarbejde omkring en teoretisk stillet opgave omkring ernæring, sundhed og sensorik samt i udarbejdelse herunder struktur og planlægning af præsentation.
• Evaluering af praktisk præsentation af produkt i køkkenet, hvor eleverne vurderes på deres formidlingsevne og forståelse af emne.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under stillede kost & ernæringsrelaterede samt sensoriske opgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for kost, ernæring, sundhed og sensorik gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

Bedømmelsesgrundlag:

Bedømmelseskriterier:

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed.

Feedback/tilbagemelding

• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Vi evaluerer løbende før afslutning af undervisningsdag. 

Som afslutning på grundforløbets 2. del skal eleven gennemføre grundforløbsprøven. Prøven skal være bestået, for at eleven kan starte på hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er en prøve i udvalgte mål fra de uddannelsesspecifikke fag, og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet forud for undervisningen i hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er udarbejdet og gennemføres ud fra den nationale fælles standard for Gastronom grundforløbsprøven.

Målet med grundforløbsprøven er at eleven demonstreret sine praktiske og teoretiske færdigheder igennem et projekt, som afsluttes med en såvel praktisk som mundtlig prøve, hvor der vil være en ekstern censor tilstede.

Eksaminationsgrundlag

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning på hovedforløbet:

1. Eleven kan vælge, forklare og anvende grundtilberedningsmetoder til at tilberede enkle retter efter en given opskrift.
2. Eleven kan identificere, anvende og udvælge almindelige materialer og udstyr til forarbejdning af fødevarer.
3. Eleven kan identificere og udvælge almindelige råvarer ud fra sæson, tilgængelighed og anvendelse.
4. Eleven kan forklare de grundlæggende krav, der gælder for egenkontrol og hygiejne ved produktion, opbevaring og salg af mad.
5. Eleven kan foretage enkel opdækning, servering og afrydning.
6. Eleven kan forklare grundlæggende principper for service og værtskab samt gæsteforklare enkle retter.
7. Eleven kan fremstille udvalgte kolde og varme drikke.
8. Eleven kan genkende grundlæggende principper for indkøb og bestilling af råvarer.
9. Eleven kan fremstille retter ud fra kendskab til ernæring, energigivende næringsstoffer og fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber.
10. Eleven kan tilberede og anrette enkle retter og tilsmage efter sensoriske principper.
11. Eleven kan genkende de fem grundsmage i forbindelse med arbejdet med råvarer og tilsmagning.
12. Eleven kan genkende sammenhænge og påvirkninger mellem dansk og international madkultur.
13. Eleven kan arbejde efter ergonomiske forskrifter og anbefalinger.
14. Eleven kan genkende særlige kendetegn ved arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed inden for hotel- og restaurantfagene.
15. Eleven kan samarbejde med andre om løsning af udvalgte opgaver.
16. Eleven kan søge information om fagrelevante emner og problemstillinger, herunder miljø, energikilder, energiforbrug, vedvarende energi, økologi og bæredygtighed.
17. Eleven kan anvende it til simpel budgettering, talbehandling og prisberegning af fødevarer og menuer, herunder enkel statistiskbehandling.
18. Eleven kan anvende og forklare grundlæggende faglige udtryk og begreber.
19. Eleven kan begrunde og dokumentere egne metoder, arbejdsprocesser og resultater.

BEK nr 227 af 02/03/2023

Projektopgavens varighed er 10 arbejdsdage, og perioden starter med et en gennemgang af grundforløbsprojekt.

Produktet er det eleven udvikler i løbet af de 10 arbejdsdage og afsluttes med en praktisk og teoretisk  prøve jf. skabelonen for grundforløbsprøven.

Til selve prøven:

• Alle elever starter i køkkenet efter uddarbejdet af tema og menu iført reglementeret påklædning.
• Arbejdsplan skal være tilgængelig på elevens arbejdsbord i opskæringslokalet.
• Eleven skal tilberede to retter forret hovedret eller hovedret dessert og servere disse på et dækket bord hvor temaet afspejles både i borddækningen og de retter der serveres.
• Der udarbejdes en fælles  plan for afleveringen.
• Til indkøb skal eleven bestille råvarer ud fra basisråvarelisten.
• I løbet af projektet vil eleven få mulighed for at arbejde i køkkenet og restauranten, så eleven kan øve på retten og opdækningen.

Teoretisk eksamen.

Projektet skal fremlægges mundtligt sammen med relevante bilag, som eleven har fremstillet til de forskellige emner/opgaver.

Eleven skal vælge de bilag/fotos/opgaver/materialer du selv har fremstillet, der beviser, hvad du har lært/opnået i de forskellige fag. Der må gerne laves PowerPoint / Google Slides.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Der evalueres på elevernes evne til kunne løse den stillede opgave
• Der evalueres på elevens skelnen mellem de forskellige råvarer, råvarergrupper, tilberedning anvendelse, udskæring, anretning og tilsmagning
• Der evalueres på borddækning og Tema
• Der evalueres på elevens menuforklaring, kalkulation og servering.
• Der evalueres på elevens fremlæggelse af det teoretisk faglige indhold.

Bedømmelseskriterier:

• At leven har fuldfør den stillede opgave inden for de på forhånd givne tid.
• At eleven har skelnet mellem de forskellige råvarer, råvarergrupper, tilberedning anvendelse, udskæring, anretning og tilsmagning
• At eleven har dækket et bord der afspejler tema og mad.
• At eleven har udarbejdet en fyldestgørende menuforklaring, kalkulation.
• at elevens færdige retter er præsentable og velsmagnende.
•  at eleven kan anvende sikkerhedsudstyr og hygiejne regler.
• at eleven rettidig har afleveret og fremlagt den stillede opgave.

Bedømmelsesgrundlag/evaluering
Det er forudsætning for bedømmelse, at bordet og retterne afleveres til tiden. Komponenter, der ikke er afleveret til tiden, kan ikke indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsesgrundlaget omfatter:

Planlægning 15 %

- Elevens planlægning af produktionen af prøvens to produkter inden for tidsrammen, herunder valg og begrundelse for anvendte grundtilberedningsmetoder, værktøj og udstyr

 Arbejdsprocessen 30 %

- Elevens evne til at følge arbejdsplanen og refleksioner over eventuelle afvigelser

- Elevens anvendelse af grundtilberedningsmetoderne samt korrekt værktøj og udstyr i tilberedning.

- Eleven kan genkende og anvende de 5 grundsmage i forbindelse med produktionen.

- Eleven kan udføre egenkontrol og kan udføre hygiejnisk forsvarlig produktion.

 - Eleven kan genkende og anvende almindeligt forekommende værktøj og udstyr i køkkenet og opskæring ergonomisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt

 Produktet 30 %

- Elevens udførelse af grundtilberedningsmetoderne

- Elevens produkter skal være fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige at servere

- Elevens produkter skal være overvejende salgbare 

Faglig dialog 25 %

- Elevens kendskab til de mest almindelige råvarer, herunder de råvarer, der arbejdes med til prøven samt sæson, bæredygtighed, økologi og madspild.

- Elevens kendskab til de fem grundsmage og madens tilsmagning.

- Elevens kendskab om grundtilberedningsmetoder og detailudskæringernes anvendelsesmuligheder

- elevens fremlæggelse og kendskab til de teoretiske punkter - varekendskab, ernæring, miljø, sundhed, madkultur og hygiejne

 Grundforløbsprøve vurderes på skalaen bestået / ikke bestået

Introduktion

På Syddansk Erhvervsskole, er det et klart mål for os, at eleven, skal opleve en reel helhedsorienteret undervisning, hvor der tydeligt kan ses en sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og naturfags undervisningen, og at eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng.

Vi arbejder med en klar rammesætning, så eleven kender de mål, som der skal opnås i faget naturfag.

Der veksles mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og egne præsentationer.

Eleven får løbende individuel vejledning, bl.a. med henblik på forbedring af de skriftlige opgaver.
 

Læringsmål

Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder som giver eleven forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for deres erhvervsuddannelsesområde på fødevareuddannelserne. Faget skal i en praksisnær undervisning bidrage til elevernes forståelse af naturfagets betydning for deres erhvervsfaglige uddannelse.

De faglige mål for faget (De formelle mål)

i Naturfag Niveau E skal eleven:

1. Opnå en forståelse for naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
2. Kendskab til matematiske udtryk og kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
3. Under vejledning, kan arbejde selvstændigt med simple eksperimenter.
4. Under vejledning kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
5. Kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
6. Kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer.
7. Kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.

Se bekendtgørelsen om grundfag i EUD. Faget beskrives i bilag 13.

Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 13

Kernestof:

Naturfag består af elementer fra matematik, fysik, kemi, og biologi.

Fagets indhold er valgt ud fra elevens uddannelsesområde på forskellige fødevareuddannelser.
Biologiske elementer er ikke obligatoriske jf. bekendtgørelsen, men er tilvalgt, fordi det har relevans for elevens erhvervsuddannelse. Det selvstændige eksperimentelle arbejde har en fremtrædende plads i undervisningen.
I naturfag niveau E, skal du som elev igennem følgende kernestof:

Arbejdsformer

I naturfag veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer. Vi arbejder både skriftligt og mundtligt, men hovedvægten er på elevens mundtlige fremstilling, og på dialogen i klassen. Eleven skal huske at afsætte tid til hjemmearbejde. Hjemmearbejdet kan både være i form af løsning af opgaver og læsning.

Undervisningsmaterialer

Der bruges en blanding af bøger fra PRAXIS online og elektronisk materiale, sidstnævnte vil kunne downloades fra LEARN.

Dokumentation

Der arbejdes løbende med dokumentation af elevens naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens faglige kompetencer i form af fordybelse i fagets emner. Gennem dokumentation af det naturfaglige arbejde skal eleven lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data samt opøve elevens evner til at formidle naturfaglig information.

Som grundlag for prøven skal eleven udarbejde to afsluttende dokumentationer indenfor naturfaglige emner.

Dokumentationerne omhandler forskellige emner indenfor faget; Syre/Baser og Kulhydrat, Fedt og Protein.
Begge dokumentationer skal indeholde en beskrivelse af mindst et udført eksperiment. Dokumentationerne danner grundlag for den mundtlige prøve og kan udarbejdes af højst 2 elever i fællesskab. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve.

For at lave differentiering i undervisningen, kan eleverne vælge at udarbejde dokumentationen på forskellige måder; skriftlig, power point / slides eller som videodokumentation, så opgaven tilpasses efter elevernes tekniske færdigheder. 

Den løbende evaluering

Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i elevens læring, og skal sikre at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed.

Evalueringen foretages i forhold til følgende:

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

 Hvis naturfag ikke bliver udtrukket som fag til eksamen overføres elevens standpunktskarakter som eksamenskarakter.

Eksaminationsgrundlag

Elevens tidligere omtalte dokumentationer udgør elevens eksaminationsgrundlag.

Dokumentationerne skal afleveres til den aftalte tid og godkendes af læreren for at eleven kan blive indstillet til eksamen.

Eksamen

Skolen kan vælge mellem to prøveformer i naturfag på E niveau.

Disse er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Det er op til læreren at vælge prøveformen, i samarbejde med sin nærmeste leder.

På SDE har vi valgt: Prøveform 1.

Ved denne prøveform sendes begge elevdokumentationer i forvejen til Censor.

Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Prøven afholdes på grundlag af elevens afsluttende dokumentationer. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer umiddelbart forud for prøvens start. Eleven starter eksaminationen med et kort oplæg som indledning til dialog med eksaminator og censor.

Resten af tiden er afsat til dialog om dokumentationer og til andre relevante naturfaglige spørgsmål, samt votering.

I forbindelse med eksamen deltager elevens lærer, som er eksaminator, og en ekstern censor.

Bedømmelsesgrundlag

Eleven bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation.

Prøvens bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet herunder. Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier. I bedømmelsen af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende:

Karaktergivning

Andet:

Læreren udformer en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen. Læreren sender denne undervisningsbeskrivelse til censor inden prøvens afholdelse.

Skolens eksamensreglement:

https://www.sde.dk/globalassets/sde-dokumenter/til-elever/eksamensreglement/eksamensreglement-galdende-for-syddansk-erhvervsskole-til-elever-version-2-31-10-2023.pdf 

I dansk arbejder eleven praksisnært, som betyder, at eleven skal opleve en sammenhæng mellem dansk og uddannelse og kommende erhverv.

Eleven skal i dansk arbejde bredt med danskfaget, og det gør eleven ved at anvende elevens grundlæggende viden, modeller og teori i forhold til at tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive, at se.

Eleven skal i dansk udvikle både sine danskfaglige kompetencer, altså blive bedre til det eleven allerede kan, samt udvikle sine personlige kompetencer.

Undervisningen har en klar sammenhæng med den konkrete erhvervsuddannelse, som eleven har valgt.

Faget skal styrke eleven i at bruge sproget mere bevidst både i forbindelse med  uddannelse,  kommende erhverv, men i høj grad også til at blive mere bevidst om den kommunikation, der foregår i  hverdagen - hvordan sproget bruges som værktøj til tolerance, fællesskab, erkendelse og læring.

Undervisningens mål:

De faglige mål for faget opdeles og forenkles af  grundfagslæreren. Formålet med dette er at give eleven nogle klare og tydelige mål at styre efter. Disse mål kaldes for læringsmål.

Læringsmål er - til en vis grad - dynamiske. Det betyder, at grundfagslæreren løbende kan justere på målet for én enkelt lektion eller ét projekt.

Herunder vises en række eksempler på læringsmål:

Læringsmål E

Kommunikation

·         Eleven skal være bevidst om din kommunikation i forhold til formål og situation både i din hverdag og i forbindelse med dit erhverv.

·         Eleven skal kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.

·          Eleven skal kunne anvende IT og multimodale medier både, når eleven søger information og når eleven skal formidle til andre.

·         Eleven skal kende forskel på virksomheders interne og eksterne kommunikation

·         Eleven skal vise, at eleven ved, at der er forskellige sproglige normer i forskellige situationer.

Læsning

·         Eleven skal kunne læse og forstå en tekst og udvælge den læsestrategi, der passer bedst til formålet og teksttypen

·         Eleven skal kunne søge målrettet og kritisk information til både hverdagen, i uddannelse og i kommende erhverv.

·         Eleven skal ud fra sit kendskab til forskellige teksttyper kunne læse, forberede og redegøre for en tekst.

Fortolkning

·         Eleven skal kunne analysere og diskutere en tekst ift. kultur, sprog, uddannelse og erhverv.

·         Eleven skal kunne analysere og forholde sig til tekster indenfor sin uddannelse og kommende erhverv.

Fremstilling

·        Eleven skal kunne bruge forskellige skrivestrategier

·        Eleven skal kunne udtrykke sig forståeligt og varieret

·        Eleven skal kunne bruge skrift, tale, billede og lyd så det passer til genre og situation

·        Eleven skal kunne planlægge, forberede og fremstille både skriftlige og mundtlige tekster, som har relevans for               elevens uddannelse og kommende erhverv

·         Eleven skal kunne gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter

·         Eleven skal kunne gå i dialog om skriveformål, genre, målgruppe og sprog

·         Eleven skal kunne anvende hensigtsmæssige præstationsformer, som er relevante for uddannelse og kommende erhverv.

Læringsmål C

Kommunikation

Eleven skal kunne:

·         bruge bevidste strategier når der kommunikerers i forskellige situationer

·         kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.

·         bruge IT til kommunikation og informationssøgning

·         kende forskel på intern og ekstern kommunikation

·         vide noget om, hvordan sprog bliver brugt i forskellige teksttyper

Læsning

Eleven skal kunne:

·         Læse og forstå tekster fra erhverv og uddannelse og tekster af almen betydning

·         Læse tekster eleven fx  har fundet  online og være kritisk over for indhold og relevans

·         redegøre for de tekster eleven har læst

Fortolkning

Eleven skal kunne:

·         Analysere og diskutere tekster, der handler om kommende erhverv og fra dagligdagen.

Fremstilling

Eleven skal kunne:

·         udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.

·         planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.

·         diskutere egne og andres tekster i forhold til sprog, indhold og fx argumentation

·         vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer

De faglige mål for faget (De formelle mål)

 De aktuelle faglige mål kan eleven finde her : Grundfagsbekendtgørelse

Indhold

Arbejdsformer

Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i elevens erhvervsvalg og hverdagens temaer samt almen dannelse.

I dansk arbejdes der både skriftligt, mundtligt og multimodalt.

Der veksles mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver.

I starten af forløbet vil danskundervisningen være mest lærerstyret, men eleven vil opleve, at der løbende forventes større selvstændighed af eleven.

IT er en væsentlig del af danskundervisningen. Vi bruger IT til kritisk at søge, sortere, udvælge og formidle.

Eleven skal forvente at afsætte tid af til hjemmearbejde. Hjemmearbejdet kan både være i form af løsning af opgaver og læsning.

Differentiering

Undervisningen tager udgangspunkt i elevens faglige niveau og tilrettelægges derefter. Det betyder, at eleven vil opleve, at ikke alle elever på holdet får helt samme opgaver, eller at der kan være forskellige arbejdsmåder for forskellige elever.

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialerne til dansk finder eleven på LEARN.

Teksterne, der arbejdes med i undervisningen er udvalgt af grundfagslæreren, så de tilgodeser de mål, der er med undervisningen. Teksterne vil hovedsageligt være valgt ud fra den pågældende uddannelsesretning og dermed gøre undervisningen så praksisnær som muligt. 

Danskfaglige genrer, der kan indgå i undervisningen er:

• CV og Ansøgning
• Artikler
• Opinionstekster
• Reklamer og hjemmesider
• Skønlitterære tekster fx noveller

Desuden vil der blive arbejde med forskellige læringsstrategier, der vil kunne anvendes i elevens videre uddannelsesforløb.

Evaluering

Den løbende evaluering

Den løbende evaluering foregår på flere måder:

·Eleven vil få feedback fra læreren, så eleven kender sit standpunkt og vil få mulighed for at ændre i læringsprocessen, således eleven kan komme i mål med forløbet.

Når eleven udarbejder skriftlige eller mundtlige produkter, vil eleven løbende få respons fra lærere eller elever med forslag til, hvordan eleven kan forbedre sit produkt.

Eleven vil få feedback på portfolioopgaver, fremlæggelser, deltagelse i undervisningen og arbejdsportfolio.

Eleven evaluerer og sætter mål for det daglige arbejde i arbejdsportfolio.

Der arbejdes med forskellige feedbackstrategier fx:

• Feed up
• Formativ feedback/feed forward
• selvevaluering
• Peer-to-peer
• processkrivning

Logbog eller arbejdsportfolio indeholder:

• Alle elevens egne noter

• Mindre opgaver

• Præsentationsportfolioopgaver 

• Dagbogsnotater om egen læring

• Feedback fra underviser

Præsentationsportfolio er egne produceret tekster fx:

• CV og ansøgning
• artikel
• opinionstekst
• multimodaltekst 
• refleksionsopgave

Eksaminationsgrundlag

Eksaminationsgrundlaget er

Prøveform A: præsentationsportfolio og de case-opgaver, eleven har udarbejdet på case-arbejdsdagen, den ukendte eksamenstekst, samt det materiale, eleven har udarbejdet i forberedelsestiden.

Eller

Prøveform B: alle opgaver i præsentationsportfolio, den ukendte eksamenstekst samt det materiale, eleven har udarbejdet i forberedelsestiden.

Eksamination foregår på følgende måde:

• En ukendt tekst - 1 times forberedelse

• Præsentér en analyse af den ukendte tekst (12 min)

• 2 opgaver fra præsentationsportfolio

• Præsentér dit arbejde med de valgte opgaver (12 min)

• Begge dele foregår mundtligt

• INGEN skriftlig eksamen

• I alt 25 min + 5 min til votering

Det er en forudsætning for gennemførelse af eksamen, at eleven medbringer præsentationsportfolio.

Bedømmelseskriterier

Når eleven har afsluttet undervisningen, afgiver lærerne en standpunktskarakter, der udtrykker det aktuelle standpunkt.

Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af portfolioopgaver, deltagelse og fremlæggelser i undervisning samt indhold i arbejdsportfolio. Der gives en samlet vurdering af elevens standpunkt i faget.

Eksamen

Inden eksamen vil eleven være gjort bekendt med de faglige mål, der vurderes på til eksamen.

Der vil især blive lagt vægt på:

·         at eleven har forberedt sig hensigtsmæssigt, altså lagt en plan/strategi for fremlæggelse, således at det            er eleven, der styrer eksamen

·         at eleven indgår i dialog og udtrykker forståelse for den samtale, eleven indgår i.

·         at eleven har læst og forstået det væsentlige i den ukendte tekst og kan anvende de analyseredskaber,            der er brugt i undervisningen.

·         at eleven kan forholde sig analyserende og reflekterende til  egne tekster – herunder komme med                    forslag til forbedringer.

Til en mundtlig eksamination er det udelukkende elevens mundtlige præstation, der bedømmes.

Præstationen helhedsbedømmes, i forhold til fagets mål og fagets bedømmelseskriterier.

Porfolieopgaver eller case-opgaverne indgår som eksaminationsgrundlag til den mundtlige prøve, men projektet bedømmes ikke i forbindelse med den mundtlige prøve.

Ved karaktergivningen  lægges der vægt på følgende bedømmelseskriterier:

Eksamen

Skolen kan vælge mellem to prøveformer i dansk  på C-niveau.

Det er op til læreren at vælge prøveformen, i samarbejde med sin nærmeste leder.

Enten

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave, udarbejdet af skolen.

Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning.

Der gives 60 minutters forberedelse til arbejdet med den lodtrukne ukendte tekst.

Den mundtlige prøve har en varighed på 30 minutter inklusiv votering.

Eller

Case-eksamen:

Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en virksomhed, branche eller lignende, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.

Prøven indledes med en case-arbejdsdag af en varighed på 6-8 timer.

Eleven får på case-arbejdsdagen udleveret et case-opgavesæt, som indeholder 5 -7 ukendte case-opgaver.

De ukendte case-opgaver tager alle udgangspunkt i den kendte case, eller de åbner mulighed for perspektivering til den kendte case.

I forbindelse med eksamen deltager din lærer, som er eksaminator og en ekstern censor.

Andet:

Læreren udformer en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen. Læreren sender denne undervisningsbeskrivelse til censor inden prøvens afholdelse.

Eleven gøres også bekendt med undervisningsbeskrivelse for faget.

Link til skolens eksamensreglement

Bekendtgørelse om prøver og eksamener

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse