LUP - H1 - Ernæringsassistent

Mål for undervisningen

1. hovedforløb har 2 overordnede temaer.

Vi arbejder med temaerne, igennem en række tværfaglige og enkeltstående fag, suppleret med relevante case-opgaver. 

Fagene understøtter arbejdet med temaerne, og suppleres i øvrigt af grundfagene: Samfundsfag og psykologi.

  • Tema 1: Normalkost – forebyggelse af livsstilssygdomme og sundhedsfremme.
  • Tema 2: At arbejde med velsmagende måltider professionelt.

1. hovedforløb afsluttes med en kompetenceprøve. Prøven har samme form som den afsluttende svendeprøve, og skal ses som både en evaluering af skoleperioden samt en træning i prøveformen. 

 

 








Læringsmål, fag og formelle mål

 

Det overordnede formål med første hovedforløb er, at du selvstændigt og i samarbejde med de øvrige elever, bliver i stand til at tage relevante valg i en professionel produktion i forhold til bæredygtighed, råvarer, hygiejne og tilberedningsmetoder. Dermed vil hovedforløb 1 også give dig de nødvendige forudsætninger, for at kunne arbejde med de større og mere omfattende tværfaglige projekter på 2. og 3. hovedforløb.

Undervisningen på 1.hovedforløb er tilrettelagt, så den bygger videre på din teoretiske og praktiske viden fra dit grundforløb samt dine erfaringer fra den efterfølgende praktikperiode.

Vores primære fokus er, at du skal opnå viden om tilberedningsmetoder, fødevarer og deres anvendelse, så du kan sammensætte og tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekte måltider ud fra anbefalingerne for normalkost i den professionelle forplejning. Desuden skal du opnå forståelse af, hvordan normalkosten bidrager til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme.

Dine fremtidige brugere skal kunne nyde din mad hver dag og trives med det. 

Endvidere, er det et klart mål for os, at du lærer at arbejdsplanlægge – inden du går i gang med det praktiske arbejde. Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden. 

Vi sætter særligt fokus på samarbejdsevner,  vi forventer, at du udvikler dig fagligt og personligt undervejs i forløbet. 

 

Læringsmål

Bekendtgørelsens kompetencemål - og målpinde - kan være lidt svære at læse og forstå.
Dine lærere vil derfor løbende præsentere dig for ugens, dagens - eller lektionens - læringsmål.
Et læringsmål er din lærers omformulering af de officielle mål. Hensigten er, at give dig nogle mere enkle og klare mål at styre efter.
De mere detaljerede beskrivelser af de enkelte projekter og opgaver, som ligger på Learn, indeholder de læringsmål, som hører til hvert enkelt projekt/aktivitet.

 

Forløbets erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag, mfl.

1.HF består af nedenstående fag:

Psykologi

Samfundsfag

Fødevarelære

Tilberedningsmetoder og produktionsteknik

Produktionshygiejne 

Ernæringslære

Diætetik

Sensorik og madkvalitet.

 

Kompetencemål og målpinde

Kompetencemålene og målpinde – med tilhørende forklaringer, kan du se i bekendtgørelsens §4: 


Målpinde for fagene på H1 - Ernæringsassistent

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Fødevarelære - Rutineret (11075)
  • Eleven kan redegøre for fødevarernes næringsstofindhold, anvendelsesområder, sæson og kvalitet
  • Eleven kan anvende viden om fødevarernes anvendelse i kosten ud fra madtekniske egenskaber, sensorik og næringsstofindhold
  • Eleven har viden om bæredygtighed, økologi og madspild i forhold til anvendelse af råvarerne
Tilberedningsmetoder, produktionstek & planlægn 1 - Rutineret (11076)
  • Eleven kan ud fra Anbefalinger for den danske institutionskost, herunder Nordiske næringsstofrekommandationer, certificeringsordningen Nøglehullet på spisesteder med de krav, der følger af den gældende bekendtgørelse om certificeringsordningen og andre relevante anbefalinger tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost herunder vegetarkost og til personer med anden etnisk baggrund
  • Eleven kan ud fra gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen, herunder bekendtgørelse om certificeringsordningen Nøglehullet på spisesteder, tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost, herunder vegetarkost og til personer med anden etnisk baggrund.
  • Eleven kan ud fra gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen tilrettelægge, klargøre, tilberede og anrette alle døgnets måltider til personer på sygehuskost, normalkost, herunder vegetarkost og til personer med anden etnisk baggrund.
  • Eleven kan anvende de rigtige tilberedningsmetoder og tekniske hjælpemidler i forhold til produktionen
  • Eleven har viden om at kunne arbejde ergonomisk korrekt
  • Eleven har kendskab til varmholdt, kølet og frossen produktion, og kan under vejledning planlægge en kostproduktion m.h.t. menuplanlægning, kapacitet, hygiejne, tid og økonomi i forhold til produktionen
  • Eleven kan under vejledning anvende, udarbejde og vurdere planlægningsværktøjer f.eks. flowdiagrammer, opskrifter, it-baserede indkøbssystemer
  • Eleven kan redegøre for den professionelle opskrifts kendetegn og kan udarbejde og beregne professionelle opskrifter
Produktionshygiejne - Rutineret (17783)
  • Eleven kan, på baggrund af viden om egenkontrol som kvalitetssikringssystem og egenkontrollens trin i forhold til HACCP selvstændigt sikre fødevarehygiejnen i alle produktionsled.
  • Eleven kan redegøre for sammenhængen ved fødevarebårne sygdommes opståen i forbindelse med produktion og produktionsflow på arbejdspladsen.
  • Eleven kan udarbejde og implementere risikoanalyse i forhold til arbejdsprocesser jf. gældende lovgivning.
  • Eleven kan ved klargøring, tilberedning og produktudvikling arbejde målrettet med forskellige produktionsmetoder og -teknikker til optimering og sikring af fødevarehygiejnen.
  • Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø.
  • Eleven kan anvende viden om fysisk og kemisk-biologisk arbejdsmiljø til at forebygge potentielle farer og ulykker før og under løsning af en arbejdsopgave.
  • Eleven kan vurdere det kemisk-biologiske arbejdsmiljø og kan bidrage til at handle forebyggende i forhold hertil.
Samfundsfag - F (10823)
  • Eleven kan formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter.
  • Eleven kan bearbejde enkle og overskuelige eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling.
  • Eleven kan bearbejde enkle og overskuelige eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder.
  • Eleven kan forklare sin egen rolle og indflydelsesmulig-heder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system.
  • Eleven kan bearbejde enkle og overskuelige sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde.
  • Eleven kan foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier.
  • Eleven kan identificere forskellige mediers betydning for samfunds-debatten, herunder betydningen af sociale medier i kommunikationen.
  • Eleven eller lærlingen kan referere grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter
  • Eleven eller lærlingen kan identificere enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling
  • Eleven eller lærlingen kan identificere enkle eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder
  • Eleven eller lærlingen kan være bevidst om egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system
  • Eleven eller lærlingen kan bearbejde enkle sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde
  • foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier for at identificere forskellige mediers betydning for samfundsdebatten
Sensorik og madkvalitet - Rutineret (17831)
  • Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede mad med anvendelse af viden om fødevarernes sensoriske kvaliteter, herunder temperatur, udseende, duft, smag og konsistens.
  • Eleven bliver bevidst om egen smagssans og kan tilberede retter således, at en sensorisk standard følges.
  • Eleven kan redegøre for måltidets kulinariske og sensoriske kvalitet, råvarer i flere teksturer og vigtigheden heraf i forhold til målgruppen.
  • Eleven kan redegøre for, hvad madens temperaturer betyder i forhold til spiseoplevelsen og produktionsformernes indflydelse på madens sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet.
  • Eleven kan inden for eget arbejdsområde beskrive kvaliteten af råvarer og halv- og helfabrikata.
Diætetik - Rutineret (11082)
  • Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede enkeltmåltider og dagskoster til forskellige kostformer og diæter
  • Eleven kan planlægge, sammensætte og tilberede enkeltmåltider og dagskoster til forskellige kostformer og diæter med udgangspunkt i gældende, nationale standarder for den specifikke diæt.
  • Eleven kan redegøre for årsagerne til at diæten eller kostformen er nødvendig eller tilrådelig for personen og for principperne i diæten og kostformen jfr. Fødevarestyrelsens gældende retningslinjer
  • Eleven arbejder med sygehuskost, vegetarkost, kost til småtspisende, kost med modificeret konsistens, fedt- og kolesterolmodificeret diæt, diabetesdiæt, energireduceret diæt, glutenfri diæt og diæter ved overfølsomhed overfor fødevarer, energi- og proteintilskud ved ernæringsterapi.
  • Eleven har viden om industriens specialprodukter som fuldgyldige måltider og de produkter der bruges i forbindelse med tilberedning af mad
  • Eleven kan redegøre for årsagerne til at diæten eller kostformen er nødvendig eller tilrådelig for personen og for principperne i diæten og kostformen jf. Fødevarestyrelsens gældende retningslinjer.
  • Eleven har viden om industriens specialprodukter som fuldgyldige måltider, og de produkter der bruges i forbindelse med tilberedning af mad.
Ernæringslære - Rutineret (11083)
  • Eleven kan redegøre for de energigivende næringsstoffers funktioner og omsætning i kroppen
  • Eleven kan redegøre for opbygning, funktion og omsætning i de energigivende næringsstoffer - kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol og deres forekomst i fødevarerne.
  • Eleven kan redegøre for den anbefalede daglige tilførsel af alle væsentlige næringsstoffer til forskellige grupper i befolkningen
  • Eleven har kendskab til gældende anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og kan anvende disse til planlægning og tilberedning af alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen.
  • Eleven kan redegøre for alle døgnets måltider ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov, med henblik på forebyggelse og sundhedsfremme
  • Eleven kan redegøre for alle døgnets måltider ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov, med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.
  • Eleven kan redegøre for kostens optimering med hensyn til drikkevarer
  • Eleven har forståelse for den enkeltes behov i forhold til kostens ernæringsmæssige sammensætning i forskellige målgrupper
Psykologi - E (10821)
  • Eleven kan under vejledning navngive basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i.
  • Eleven kan kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse eller erhverv.
  • Eleven kan navngive og i afgrænset omfang beskrive kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning med udgangspunkt i eksempler med erhvervsfaglig relevans.
  • Eleven kan identificere og analysere sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler fra kendte situationer.
  • Eleven kan opfatte og identificere kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social- og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation.
  • Eleven kan anvende basale psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i
  • Eleven kan referere til elementære psykologiske problemstillinger samt indgå i dialog over deres betydning i forbindelse med elevens uddannelse eller erhverv
  • Eleven kan med anvendelse af psykologiske begreber redegøre for kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning med udgangspunkt i erhvervsfaglige eksempler
  • Eleven kan identificere og med anvendelse af basal psykologisk viden analysere sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler
  • Eleven kan skelne mellem forskellige kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social- og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation.

Indhold i undervisningen

Bemærk, at vi løbende tilpasser/ændrer og udvikler på vores undervisningsmateriale, men uanset hvad den konkrete opgave – eller det konkrete projekt – omhandler, vil fagene omhandle nedenstående delelementer:

FØDEVARELÆRE










Du lærer bl.a. om:

  • Grøntsager, saftige frugter, fede frugter, samt bælgfrugter
  • Fedtstoffer
  • Fjerkræ
  • Cerealier
  • Fuldkornsmærke, nøglehulsmærke og varedeklarationer
  • Æg
  • Mejeri
  • Kød (Herunder: en dag i slagternes opskæringslokale)
  • Fisk og skaldyr
  • Brødbagning (herunder en dag i bageriet)

ERNÆRINGSLÆRE 

Du lærer bl.a. om:

  • Fordøjelsen og omsætningen af de energigivende næringsstoffer kulhydrater, fedt og protein samt kostfibre.

 

DIÆTETIK

Du lærer bl.a. om:

  • livsstilsrelaterede diæter som tager udgangspunkt i normalkosten: diabetes, hjertekarsygdomme, overvægt. 


PRODUKTIONSHYGIEJNE

Du lærer bl.a. om:

  • bakteriers livsbetingelser
  • Egenkontrol i teori og praksis
  • Rengøringsmidler og miljø






Sensorik og madkvalitet

Du lærer bl.a. om:

  • At sammensætte maden med udgangspunkt i viden om grundsmage, konsistens og farver
  • Vores sanseapparat
  • At kunne bruge fagudtryk med henblik på at beskrive smage, konsistens, farver og stil tilrettet såvel brugere som andre madhåndværkere.

 

SAMFUNDSFAG

Du lærer bl.a. om:

  • Ejerformer (I forbindelse med start af ”egen” virksomhed”)
  • Franchising
  • Økonomi
  • Demokrati
  • Madspild
  • GMO
  • Bæredygtighed
  • Nationalisme

Timerne er tilrettelagt med både klasseundervisning og selvstændigt dokumentationsprojekt med mundtlig fremlæggelse.

 

PSYKOLOGI

Du lærer bl.a. om:

Kommunikation (Herunder f.eks.personalemøder)

Individ og identitet samt Belbin: Om Belbin og teams

Behov og motivation

Kulturforskelle

 

Tilberedningsmetoder, produktionsteknik og planlægning

Du lærer bl.a. om:

  • Produktionsplanlægning, herunder produktionsformer
  • Tilberedningsmetoder 
  • Arbejdsplanlægning
  • Opskriftopbygning og beregning af svind og portionsstørrelser.
  • Næringsberegning af opskrifter og måltider


LÆRERROLLEN

De lærere, du møder i forbindelse med forløbet har alle en relevant faglig uddannelse. Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse. 

Dine lærer vil vejlede, instruere, støtte, udfordre og undervise dig, så du bliver så dygtig som muligt. Der vil her blive taget hensyn til de faglige og personlige forudsætninger du kommer med.

Husk, at hvis du undervejs får behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med en af dine undervisere.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere, ift. hvilken fase i forløbet, som du er nået til.


Kort fortalt, så kan du forvente af os, at:

  • Vi møder til tiden 
  • Vi er engagerede i undervisningen
  • Vi tager gerne imod konstruktiv kritik
  • Vi er interesseret i, at du får mest muligt ud af undervisningen
  • Vi giver god hjælp og vejledning til dig
  • Vi møder velforberedte op til undervisningen
  • Vi bestræber os på at give dig passende udfordringer i din uddannelse
  • Vi ønsker at medvirke til at gøre dig til en dygtig ernæringsassistent

 

ELEVROLLEN - DIN ROLLE

Vi forventer, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også at opgaver og produkter afleveres til den fastsatte tid, og at du overholder de indgåede aftaler. I forløbet skal du selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en tidsplan, og du er medansvarlig for at den overholdes.

Du skal arbejde med en Logbog til egen evaluering af din indsats og læring.

I en logbog noterer du dine refleksioner over egen læring, hvor du laver en kobling mellem teori og praksis.

Logbogen skal ses som et arbejdsredskab over egen læringsproces og vil blive brugt i forbindelse med evaluering.

Du skal efter hver gang i køkkenet besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad var formålet/opgaven?
  • En kort beskrivelse af de arbejdsopgaver jeg har løst i køkkenet.
  • Hvilke emner fra teoriundervisning har jeg arbejdet med i dag?
  • Hvad tager jeg med herfra i dag?
  • Er der noget jeg er blevet mere nysgerrig på?
  • Er der noget jeg gerne vil blive bedre til?

Kort fortalt, så forventer vi af dig:

  • At du møder til tiden- også efter pauserne
  • At du er engageret i undervisningen.
  • At du kan indgå i et gruppesamarbejde
  • At du viser hensyn til dine klassekammerater
  • At du tænker over bæredygtighed og ergonomi når du er i køkkenet
  • At du bruger godkendt køkkenfodtøj, arbejdstøj og hovedbeklædning (kalot), når du arbejder i køkkenet
  • At du er opmærksom på hvordan du lærer bedst.

 

DIN ARBEJDSTID

En normal undervisningsuge, svarer til en fuldtidsstilling som en udlært ernæringsassistent.

Heri indgår ca. 5 timers lektielæsning og fordybelse af stoffet.

Du får et detaljeret skema over undervisningsforløbet. Vi forventer, at du orienterer dig i skemaet, samt dagligt på LEARN om læselektier og uploadet materiale. 


UNDERVISNINGSFORM

Afhængigt af opgavens karakter, løses opgaverne selvstændigt, eller i mindre grupper. I oplæggene til de enkelte opgaver, projekter og lignende, er formen nærmere beskrevet.

   

BØGER OG LÆREMIDLER

På alle uddannelsens hovedforløb, anvender vi følgende bøger:

  • Det Professionelle Køkken
  • Produktionshygiejne
  • Fødevarelære
  • Kostlære og Vurdering
  • Ernæringslære
  • Diætetik
  • Psykologi
  • Kulinarisk sensorik
  • Teknologi (anvendes på hovedforløb 2 og 3)

Ovenstående bøger er alle udgivet af forlaget PRAXIS. (Erhvervsskolernes forlag.)

Bøgerne kan bl.a. bestilles hos Kost og Ernæringsforbundet: Kost.dk eller direkte ved: Praxis

Ud over ovenstående, anvender vi også dine læreres egne undervisningsmaterialer, samt:

 

UNDERVISNINGSLOKALER

Hvilke lokaler, som I/vi har til rådighed, vil du kunne se i dit skema. Bemærk, at der løbende kan ske ændringer, i forhold til lokalerne.

Det er vigtigt at have styr på hvilke dage du skal i køkkenet så du har rent køkkentøj med og er omklædt når timen starter.

(Tjek derfor dit skema hver morgen!)

 

ARBEJDSMILJØ

Overalt på skolen skal du være opmærksom på de gældende regler og på de ophængte påbuds/advarselsskilte. Arbejdspladsbrugsanvisninger og skolens brandinstruks er ophængt i alle praktik og teorilokaler. I køkkenet skal du vise, at du er i stand til at omgås kollegaer, råvarer, redskaber og udstyr på fuldt forsvarlig vis. (Herunder brugen af evt. personlige værnemidler) Førstehjælpsskab er ophængt flere steder, og området omkring dem skal være ryddet. Bemærk, at gangarealerne altid skal være ryddet for affald, råvarer, udstyr mv.

 

RÅVARER – REDSKABER - UDSTYR





I forbindelse med praktiklokalerne er der adgang til de fleste af fagets makiner, redskaber og udstyr. Praktiklokalerne lever op til alle gældende regler og normer for området.


Evaluering og bedømmelse

DEN LØBENDE EVALUERING

Undervejs i forløbet, vil du få forskellige typer af tilbagemeldinger afhængig af opgaven og form. 

Faglige kompetencer: Du vil blive vurderet løbende på teoretiske og praktiske opgaver. Det er dit ansvar at få afleveret dine opgaver, og dermed få tilbagemeldinger.

Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til målene for de enkelte fag. Dine teoretiske opgaver vil blive bedømt af din faglærer. 

Personlige kompetencer:

Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:

  • Din evne til at samarbejde
  • Holde orden og strukturere en opgave 
  • Udvise selvstændighed
  • Dit engagement i opgaveløsningen
  • Om du overholder aftaler og tider
  • Håndværksmæssig kendskab til faget


DEN OPSAMLENDE EVALUERING

Efter forløbet vil dine faglærere bedømme din overordnede forståelse for faget ved standpunktskarakterer i alle de fag, som indgår på 1.HF

Som afslutning på 1. hovedforløb afholdes en kompetenceprøve. Det er ikke en stopprøve. 
Prøvens formål er, at vise om du har nået kompetencemålene samt få kendskab til prøveformen. Derudover kan du bruge den til afdække dine udviklingsområder i forhold til arbejdet på din læreplads mellem hovedforløbene.
Prøven tager udgangspunkt i de uddannelsesspecifikke fag. 

 

KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?


I forbindelse med prøven lægges der vægt på, om du har:

  1. Gjort brug af et varieret valg af tilberedningsmetoder
  2. Udført de valgte tilberedningsmetoder korrekt
  3. Overholdt de gældende hygiejneregler
  4. Planlagt og tilberedt en menu til målgruppen, der er sammensat mht. opfyldelse af:  Ernæringsmæssige behov- Sæson- Farve- Smag- Temperatur
  5.  Udført en indbydende tallerkenanretning.
  6. Arbejdet systematisk, og med en hensigtsmæssig rækkefølge ud fra en arbejdsplan
  7. Udvist overblik og sikkerhed
  8. Udnyttet tiden optimalt

 


Grundfag - Samfundsfag

Mål for undervisningen

Der arbejdes med kendte mål i samfundsfag F i tilknytning til aktuelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige problemstillinger med henblik på aktiv stillingtagen til og refleksion over disse. Gennem arbejdet med faget ønskes den demokratiske dannelse og det samfundsmæssige fokus styrket, så der bevidst udvikles evner til at forstå, kommunikere om og deltage i samfundets beslutningsprocesser, som aktiv og handlekraftig samfundsborger i et demokratisk samfund i en foranderlig verden.

Der skal opleves sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og undervisningen/indholdet i samfundsfag således, at viden fra erhvervet som ernæringsassistent kan spejle sig ind i en samfundsfaglig sammenhæng.

Samfundsfag skal være et dynamisk fag baseret på samtale og dialog, hvor det er vigtigt at inddrage aktuelle emner i undervisningen. Undervisningen vil tage udgangspunkt i egen dagligdag og fagområde, for derefter at bevæge sig ud i det nære samfund og samfundet som helhed. 

Undervisningen tager udgangspunkt i tre hovedområder på niveau F: Arbejdsmarkedsforhold, Politik og Sociologi. Disse hovedområder belyses via emneområder som skitseres herunder.

Undervejs arbejdes med individuel dokumentation i relation til mindst et af hovedområderne. Dokumentationen er en refleksionsopgave der forholder sig til en samfundsmæssig problemstilling. Rammen for dokumentationen ses under indhold.

Indhold i undervisningen

Arbejdsmarkedsforhold:
 
  • Organisationer og deres rolle på det danske arbejdsmarked, herunder fagforeninger, A-kasser og pensionskasser. De relevante organisationer inviteres til debat, såfremt det er muligt. 
  • Virksomhedsformer og selvejende institutioner i tilknytning til erhvervet.
  • Overenskomster i henhold til "Den danske model" og interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter i et nutidigt og historisk perspektiv. Konkret kigges på aktuelle lønsedler.
  • Fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt generelle arbejdsvilkår i relevante institutionskøkkener.
 
Politik: 
 
  • Demokratibegrebet som et resultat af grundlovens tilblivelse og udformning.  Grundlovsændringer gennem tiden med fokus på valgret, ligestilling og kongehusets position.
  • Tredelingen af magten som forudsætning for demokrati i historisk og nutidigt perspektiv med fokus på udviklingen i verdenssamfundet.
  • Beslutningsprocesser, herunder lovgivning i Folketinget. Specifikt ses på pensionsalder og -former.
  • Rollefordeling mellem stat, region og kommune og betydningen i forhold til erhvervet som ernæringsassistent på henholdsvis plejehjem, børnehave, sygehus, efterskole, højskole samt kantiner.
  • Mediernes funktion som magtbase samt sociale mediers rolle i forhold til beslutningsprocesser.
 
Sociologi:
 
  • Levevilkår, livsformer samt generationskløfter i relation til arbejdet som ernæringsassistent. 
  • Madkultur i relation til landbrugets historiske og teknologiske udvikling samt  betydningen i forhold til økologiske produkter, måltidets udvikling, måltidet i familien og institutionsverdenen.
  • Bæredygtighed som værdiskabende og kulturbærende elementer i samfundet med fokus på CO2 ækvivalenter og CO2 regnskaber som bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling.
 
Dokumentation:

Dokumentationen er hovedopgaven i faget, hvor der kan vælges emner fra undervisningen, som kan vinkles på nye måder, eller et nyt emne som ikke direkte har været berørt i undervisningen. Her gives et eksempel på emnet Madspild, der har flere snitflader til hovedområderne, men ikke direkte er nævnt under indhold. Eksemplet med Madspild kobles til bedømmelsesplan herunder.

  • Refleksionsopgave der forholder sig til en samfundsmæssig problemstilling, hvor elementer fra mindst et af hovedområderne inddrages.
  • Til problemstillingen/emnet ønskes: Problemformulering/emneafgrænsning, vinkel til samfundsfag, indhold, konklusion, kilder.
  • Præsentation af dokumentationen må vare ca. 10 min.
 
 
Arbejdsmetoder
 
Dokumentation:
Der vælges under vejledning et emne i relation til hovedområderne, som der arbejdes med. Vejledning skal være med til at sikre vinkling til samfundsfag samt en afgrænsning af emnet. Der udleveres en beskrivelse med rammer for arbejdet med dokumentationen. Dokumentationen skal fremlægges under brug af selvvalgt medie.
 
Læring:

Der veksles mellem lærerstyret undervisning, dialog, gruppearbejde og arbejdet med egen dokumentation. Det er muligt at anvende tildelte hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation, herunder tildelte programmer indenfor læse- og skriveteknologi Tale til tekst. I samme forbindelse ydes hjælp til strukturering af opgaven.

Differentiering:

Dokumentationen kan udarbejdes på forskellig vis; power point/ slides eller videodokumentation, så opgaven tilpasses individuelt. Desuden er det muligt at modtage individuel og målrettet vejledning fra læreren i arbejdet med dokumentationen i tilknytning til, at der afsættes tid til at arbejde med dokumentationen.

Helhedsorientering:

Emnevalget foretages i samarbejde med læreren med fokus på emner, der kan relateres til erhvervet som ernæringsassistent. De enkelte emner går på tværs af hovedområderne. På den måde skabes overskuelighed, praksisnærhed og relevans for den enkelte lærling. 

Evaluering og bedømmelse

Evaluering:

Der ydes feedback/feedforward på den aktive deltagelse og dialog med lærere og andre på holdet. Der vil være feedback og formativ evaluering i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation. Denne feedback kan være ved en samtale og en dialog om formuleringer af mål og indhold i dokumentationen. I feedbacken lægges fokus på kompetencer, og dernæst på at løfte fra det nuværende niveau til det ønskede niveau. Der evalueres summativt efter fremlæggelse af dokumentationen. Faget afsluttes med standpunktskarakterer efter nedenstående bedømmelsesgrundlag. 

Bedømmelseskriterier:
Bedømmelseskriterier for karakteren 12 - Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af faget, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Eleven kan italesætte og identificere egen rolle og indflydelse på arbejdsmarkedet, gengive organiseringen på eget uddannelsesområde, samt beskrive enkle interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter.

Eleven har kendskab til demokratibegrebet, magtens tredeling, politiske beslutningsprocesser og rollefordelingen mellem stat, region og kommune. I den forbindelse har lærlingen en klar fornemmelse af ernæringsassistentens position i samfundet, og hvor beslutningerne tages indenfor eget felt.

Eleven kan fremføre og argumentere for egne synspunkter og lytte til andres synspunkter og holdninger. 

Eleven kan give enkle og konkrete eksempler på, hvordan den teknologiske udvikling påvirker politik, samfund og erhvervet som ernæringsassistent. 

Eleven kan italesætte problemfelter inden for eget uddannelsesområde og perspektivere disse. Konkret kan det være udfordringer med bemanding, bevillinger, centralisering i storkøkkener, modtagekøkkener eller decentralisering med egen lokal produktion, hvor eleven kan beskrive forskellene.

Eksempler på uvæsentlige mangler ved en præstation til 12 kan være: Et glemt samfundsmæssigt begreb hvor eleven senere kan forklare. Eleven resonerer sig frem til løsning af problemstillinger.

 

I forhold til eksemplet ovenfor vedrørende eventuelt valg af emnet Madspild, bedømmes på følgende måde:

Hvis dokumentationen bedømmes til karakteren 12: (Eksempel: Madspild)

Emneafgrænsning:

Klar emneafgrænsning. Emnet madspild er præciseret og afgrænset, så overskueligheden fremtræder. Man er ikke i tvivl om hvilke områder der undersøges m.h.t. madspild

Problemformulering:

Formuleret så man ikke er i tvivl om retningen indenfor området madspild. Hvad er det helt præcist der skal undersøges?                                             

Vinkel til samfundsfag:

Tydelig markering af hvor og i hvilket omfang madspild er vinklet til hovedområderne arbejdsmarkedsforhold, politik og sociologi.

Indhold:

Tydelig opdeling af de udvalgte områder indenfor madspild. Kronologi og progression. 

Konklusion:

Der er tydeligt svaret/konkluderet på problemformuleringen om madspild.    

Kilder:

Tydelig beskrivelse og variation i brugen af kilder om madspild.

 
 
Bedømmelseskriterier for karakteren 7 - Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med adskillige væsentlige mangler.

Eleven kan med væsentlige mangler italesætte og identificere egen rolle og indflydelse på arbejdsmarkedet, gengive organiseringen på eget uddannelsesområde, samt beskrive enkle interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter.

Eleven har med væsentlige mangler kendskab til demokratibegrebet, magtens tredeling, politiske beslutningsprocesser og rollefordelingen mellem stat, region og kommune. I den forbindelse har eleven med væsentlige mangler en fornemmelse af ernæringsassistentens position i samfundet, og hvor beslutningerne tages indenfor eget felt.

Eleven kan med væsentlige mangler fremføre og argumentere for egne synspunkter og lytte til andres synspunkter og holdninger. 

Eleven kan med væsentlige mangler give enkle og konkrete eksempler på, hvordan den teknologiske udvikling påvirker politik, samfund og erhvervet som ernæringsassistent. 

Eleven kan med væsentlige mangler italesætte problemfelter inden for eget uddannelsesområde og perspektivere disse. Konkret kan det være udfordringer med bemanding, bevillinger, centralisering i storkøkkener, modtagekøkkener eller decentralisering med egen lokal produktion, hvor eleven kan beskrive forskellene.

Eksempler på væsentlige mangler ved en præstation til 7 kan være: Et samfundsmæssigt begreb i forhold til målene kan ikke forklares eller er misforstået. Der er usikkerhed om hvordan den praktiske viden indvirker på samfundets udvikling.

I forhold til eksemplet ovenfor vedrørende eventuelt valg af emnet Madspild, bedømmes på følgende måde.

Hvis dokumentationen bedømmes til karakteren 7: (Eksempel: Madspild)

Emneafgrænsning:

Emneafgrænsning er ikke entydig, og emnet madspild er ikke præciseret og afgrænset, så overskueligheden mangler. Man er i tvivl om hvilke områder der undersøges m.h.t. madspild.

Problemformulering:

Formuleret så man er i tvivl om retningen indenfor området madspild. Hvad er det helt præcist der skal undersøges? Her er det uklart.                                            

Vinkel til samfundsfag:

Vinklingen til samfundsfag er ikke på plads. Emnet madspild kan ikke tydeligt kobles til hovedområderne arbejdsmarkedsforhold, politik og sociologi.

Indhold:

Opdeling af indholdsområder er uklar Det fremgår ikke tydeligt hvilke områder indenfor madspild der er udvalgt. Kronologi og progression er ikke på plads.

Konklusion:

Der er ikke tydeligt svaret/konkluderet på problemformuleringen om madspild.    

Kilder:

Mangelfuld beskrivelse af og variation i brugen af kilder om madspild.

Bedømmelseskriterier for karakteren 02 - Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Eleven kan i minimal acceptabel grad italesætte og identificere egen rolle og indflydelse på arbejdsmarkedet, gengive organiseringen på eget uddannelsesområde, samt beskrive enkle interessekonflikter imellem arbejdsmarkedets parter.

Eleven har i minimal acceptabel grad kendskab til demokratibegrebet, magtens tredeling, politiske beslutningsprocesser og rollefordelingen mellem stat, region og kommune. I den forbindelse har eleven i minimal acceptabel grad en fornemmelse af ernæringsassistentens position i samfundet, og hvor beslutningerne tages indenfor eget felt.

Eleven kan i minimal acceptabel grad fremføre og argumentere for egne synspunkter og lytte til andres synspunkter og holdninger. 

Eleven kan i minimal acceptabel grad give enkle og konkrete eksempler på, hvordan den teknologiske udvikling påvirker politik, samfund og erhvervet som ernæringsassistent. 

Eleven kan i minimal acceptabel grad italesætte problemfelter inden for eget uddannelsesområde og perspektivere disse. Konkret kan det være udfordringer med bemanding, bevillinger, centralisering i storkøkkener, modtagekøkkener eller decentralisering med egen lokal produktion, hvor eleven kan beskrive forskellene.

Eksempler på mangler ved en præstation til 02 kan være: Eleven har minimal viden om samfundsmæssige begreber og kan kun delvis forklare sammenhæng mellem teori og praksis. 

I forhold til eksemplet ovenfor vedrørende eventuelt valg af emnet Madspild, bedømmes på følgende måde.

Hvis dokumentationen bedømmes til karakteren 02: (Eksempel: Madspild)

Emneafgrænsning:

Emneafgrænsning foretages ikke eller sker kun i minimal grad. Emnet madspild fremstår ikke præciseret og afgrænset til skade for overskueligheden. Man er i høj grad i tvivl om hvilke områder der undersøges m.h.t. madspild.

Problemformulering:

Der er ingen præcise formuleringer. I bedste fald er der formuleret enkelte spørgsmål der ønskes besvaret. Madspild er ikke foldet ud.                           

Vinkel til samfundsfag:

Sker i minimal grad. Ingen markering af hvor og i hvilket omfang madspild er vinklet til hovedområderne arbejdsmarkedsforhold, politik og sociologi. 

Indhold:

I minimal grad opdeling af de udvalgte områder indenfor madspild. Kronologi og progression eksisterer ikke. 

Konklusion:

Der er ikke tydeligt svaret/konkluderet på problemformuleringen/spørgsmålene om madspild.    

Kilder:

Ingen beskrivelse og variation i brugen af kilder om madspild.

 

Grundfag - Psykologi

Mål for undervisningen

Psykologi handler om menneskers tanker, følelser, behov og forestillinger. Målet er at psykologiske teorier og begreber skal bidrage med at identificere og undersøge sammenhænge og forklaringer på oplevede situationer i uddannelsen og erhvervet som ernæringsassistent. Der skal opnås kompetencer indenfor udvalgte områder af psykologien med henblik på at kunne identificere, forstå og forholde sig til psykologiske problemstillinger der vedrører individ og samarbejde.

Faget rækker ind i andre fag, hvor samarbejde og kommunikation og relationsdannelse er i fokus, således at der udvikles handlekompetencer i forhold til kommunikation og samarbejde i erhvervet.

Der skal opleves sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og undervisningen/indholdet i psykologi således, at viden fra erhvervet som ernæringsassistent kan spejle sig ind i en psykologisk sammenhæng.

Psykologi skal være et dynamisk fag baseret på samtale og dialog, hvor det er vigtigt at inddrage aktuelle emner i undervisningen. Undervisningen vil tage udgangspunkt i egen dagligdag og fagområde, for derefter at bevæge sig ud i samfundet som helhed. Det er vigtigt at lære at lytte til andre holdninger og argumentere for egne via oplæg, diskussioner og fremlæggelser.

Undervisningen tager udgangspunkt i to hovedområder på niveau F: Udviklingspsykologi og socialpsykologi. Disse hovedområder belyses af kernestof og supplerende stof, der tones til uddannelsen som ernæringsassistent. Disse emner ses herunder.

Mål for undervisningen

Læringsmål
  • Kan iagttage basale psykologiske forhold samt identificere begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i.
  • Kan navngive og referere til elementære psykologiske problemstillinger med relevans for elevens uddannelse eller erhverv.
  • Kan i et afgrænset omfang og med anvendelse af basale psykologiske begreber diskutere kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning med udgangspunkt i erhvervsfaglige eksempler.
  • Kan identificere og udarbejde simple analyser af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer med udgangspunkt i konkrete eksempler.
  • Kan identificere og deltage i dialog om forskellige kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn, social og kulturel baggrund, herunder situations- og rollebestemt kommunikation i kendte situationer.

Indhold i undervisningen

Indhold i undervisningen

Indenfor Udviklingspsykologi arbejdes der med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig frem i sit livsforløb. Disse forandringer ses i sammenhæng med de processer, der foregår i forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet – kaldet Socialpsykologi.

Konkret arbejdes der med:

  • Udviklingsstadier – herunder udviklingsspring (Daniel Stern), udviklingsstadier (Erikson)
  • Diskussion om arv og miljø – hvem er jeg og hvor kommer jeg fra? Hvad er nedarvet, universelt og kultur-tillært.
  • Identitet – herunder personlig identitet, jeg identitet, social identitet og kollektiv identitet. Hvad betyder erhvervet som ernæringsassistent i den sammenhæng?
  • Kommunikation – herunder sprogbrug og kommunikation i analoge og digitale sammenhænge, cybersikkerhed, digital adfærd på platforme privat og i erhvervet som ernæringsassistent, brug af assertion, håndtering af vrede, nonverbal kommunikation/kropssprog.
  • Samarbejde – herunder relationsdannelse og social indflydelse.
  • Styrker – herunder aktiv brug af styrkekort.
  • Roller – herunder teams, og afdækning af roller i et team, personlighedstyper.
  • Kulturforskelle – herunder medarbejderkultur i erhvervet som ernæringsassistent med baggrund i anerkendte kulturelle parametre: Magtdistance, usikkerhedsundvigelse, individualisme/kollektivisme samt maskulinitet/femininitet.
  • Mestring – herunder selvtillid og forudsætninger for læring i erhvervet som ernæringsassistent.
  • Ledelse – herunder definition af ledelsestyper, ledelsesformer samt ledelsesniveau i institutioner der rummer køkkener med ernæringsassistenter.
Dokumentation

Undervejs arbejdes med dokumentation i relation til hovedområderne. Dokumentationen er en case-opgave der forholder sig til problemstillinger med afsæt i erhvervet som ernæringsassistent med tydelige referencer til temaer fra såvel udviklings- som socialpsykologi.

Eksempel på case: Personalemøde i køkkenet på X-købing sygehus.

De beskrevne problemstillinger fra personalemødet skal beskrives med baggrund i teori fra faget. Som minimum skal der anvendes teori om kommunikation, kulturforskelle samt ledelse i besvarelsen. Dernæst udfolder eleven frivilligt yderligere teori fra faget til beskrivelse af og løsningsforslag til personalemødet.

Arbejdsmetoder

Generelt udfolder faget sig med diskussioner, øvelser og cases, så eleven får mulighed for at koble den teoretiske viden til uddannelse, erhvervet som ernæringsassistent og til egen person. Dokumentationen kan afleveres skriftligt, som et mundtligt oplæg eller en video der viser arbejdet med problemstillingerne.

Læring

Der veksles mellem lærerstyret undervisning, dialog, gruppearbejde og arbejdet med egen dokumentation. Det er muligt at anvende tildelte hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation, herunder tildelte programmer indenfor læse- og skriveteknologi Tale til tekst. I samme forbindelse ydes hjælp til strukturering af opgaven.

Differentiering

Undervisningen tilrettelægges ud fra elevens forudsætning for at lære. Der skal peges på nye muligheder, og gøres opmærksom på hjælpemidler og strategier, som eleven med fordel kan anvende. Dokumentationen kan udarbejdes på forskellig vis; skriftligt, power point/slides, mundtligt oplæg eller videodokumentation, så opgaven tilpasses individuelt og differentieret. Desuden er det muligt at modtage individuel og målrettet vejledning fra læreren i arbejdet med dokumentationen i tilknytning til, at der afsættes tid til at arbejde med dokumentationen. Konkret vil afviklingen af dokumentationen være et udslag af en differentieret indsats med henblik på at få det bedste output.

Helhedsorientering

Emnevalget foretages i samarbejde med læreren med fokus på psykologfaglige emner, der kan relateres til uddannelsen og erhvervet som ernæringsassistent. De enkelte emner går på tværs af hovedområderne i psykologi, men kan tilsvarende relateres til andre fag på uddannelsen, hvori f.eks. kommunikation og samarbejde er en væsentlig forudsætning for at komme i mål. På den måde skabes sammenhæng, overskuelighed, praksisnærhed og relevans for den enkelte lærling. 

Evaluering og bedømmelse

Evaluering:

Den løbende formative evaluering i undervisningen tager udgangspunkt i kriterierne for opfyldelse af læringsmål og differentierer i forhold til elevens forudsætninger. Feedback gives på elevens proces, hvor eleven vejledes og hjælpes på vej. Formålet er at fastholde elevens fokus på læringsmålene. Eleven skal blive så dygtig som mulig, og efter gennemført undervisning evalueres den aktuelle undervisning for at opnå et grundlag for justeringer. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkeltes læring, og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og erhvervet som ernæringsassistent.

Der ydes feedback/feedforward på den aktive deltagelse og dialog med lærere og andre på holdet. Der vil være feedback og formativ evaluering i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation. Denne feedback kan være ved en samtale og en dialog om formuleringer af mål og indhold i dokumentationen. Der evalueres summativt efter fremlæggelse af dokumentationen.

Faget afsluttes med standpunktskarakterer efter nedenstående bedømmelsesgrundlag. 

 

Bedømmelseskriterier:

Bedømmelseskriterier for karakteren 12 - Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af faget, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Eleven kan genkende psykologiske forhold i menneskets udvikling, herunder positive og negative betydninger af arv, miljø og kultur.

Eleven kan henvise til gruppepsykologiske problemstillinger i forhold til kommunikation i sociale, faglige og digitale sammenhænge i uddannelsen til og især erhvervet som ernæringsassistent.

Eleven kan anvende grundlæggende psykologiske begreber i drøftelser, der vedrører kommunikation, samarbejde og samspillet her imellem i erhvervet som ernæringsassistent. 

Eleven kan genkende sprog og adfærd i analoge og digitale sammenhænge i forhold til egen hverdag, samfundsmæssigt og i erhvervet som ernæringsassistent.

Eleven kan italesætte problemfelter inden for eget uddannelsesområde og perspektivere disse. Konkret kan det være udfordringer med adfærd, samarbejde, sprog og vrede i køkkener med egen produktion.

Eleven kan bidrage til drøftelser og diskussioner om kommunikationsformer relateret til alder, køn, kultur, roller samt øvrige situationsbestemte forhold i erhvervet som ernæringsassistent.

Eksempler på uvæsentlige mangler ved en præstation til 12 kan være: Et glemt psykologisk begreb hvor eleven senere kan forklare. Eleven ræsonnerer sig herefter frem til løsning af en problemstilling. Et identitetskendetegn der er glemt. En velkendt teoris ophavsperson er glemt. En praksis i assertionsteorien, der er glemt – men senere ræsonneres frem til. En glemt ledelsestype/-form, der senere ræsonneres frem til.

Hvis dokumentationen bedømmes til karakteren 12: (Eksempel: Personalemøde i køkkenet på X købing sygehus)

De beskrevne problemstillinger fra personalemødet er fyldestgørende beskrevet/omtalt/dokumenteret med baggrund i teori fra faget. Som minimum er der anvendt teori om kommunikation, kulturforskelle samt ledelse i besvarelsen. Dernæst udfolder eleven yderligere teori fra faget til beskrivelse af og løsningsforslag til personalemødet.

 

Bedømmelseskriterier for karakteren 7 - Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med adskillige væsentlige mangler.

Eleven kan med væsentlige mangler genkende psykologiske forhold i menneskets udvikling, herunder positive og negative betydninger af arv, miljø og kultur.

Eleven kan med væsentlige mangler henvise til gruppepsykologiske problemstillinger i forhold til kommunikation i sociale, faglige og digitale sammenhænge i uddannelsen til og især erhvervet som ernæringsassistent.

Eleven kan med væsentlige mangler anvende grundlæggende psykologiske begreber i drøftelser, der vedrører kommunikation, samarbejde og samspillet her imellem i erhvervet som ernæringsassistent. 

Eleven kan med væsentlige mangler genkende sprog og adfærd i analoge og digitale sammenhænge i forhold til egen hverdag, samfundsmæssigt og i erhvervet som ernæringsassistent.

Eleven kan med væsentlige mangler italesætte problemfelter inden for eget uddannelsesområde og perspektivere disse. Konkret kan det være udfordringer med adfærd, samarbejde, sprog og vrede i køkkener med egen produktion.

Eleven kan med væsentlige mangler bidrage til drøftelser og diskussioner om kommunikationsformer relateret til alder, køn, kultur, roller samt øvrige situationsbestemte forhold i erhvervet som ernæringsassistent.

Eksempler på væsentlige mangler ved en præstation til 7 kan være: Flere glemte psykologiske begreber som eleven ikke kan forklare. Eleven ræsonnerer sig ikke frem til løsning af en problemstilling. Flere identitetskendetegn der er glemt. En velkendt teori samt ophavsperson er glemt. Assertionsteorien er glemt – og kan kun sporadisk udfoldes i praksis. Der skelnes ikke mellem klassiske ledelsestyper og nutidige ledelsesformer.

Hvis dokumentationen bedømmes til karakteren 7: (Eksempel: Personalemøde i køkkenet på X købing sygehus)

De beskrevne problemstillinger fra personalemødet er kun beskrevet/omtalt/dokumenteret med baggrund i enkeltstående teoretiske termer fra faget. Der er ikke anvendt teori i besvarelsen fra alle ønskede områder: Kommunikation, kulturforskelle samt ledelse. Dernæst udfolder eleven ikke yderligere teori fra faget til beskrivelse af og løsningsforslag til personalemødet.

 

Bedømmelseskriterier for karakteren 02 - Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

Eleven kan i minimal acceptabel grad genkende psykologiske forhold i menneskets udvikling, herunder positive og negative betydninger af arv, miljø og kultur.

Eleven kan i minimal acceptabel grad henvise til gruppepsykologiske problemstillinger i forhold til kommunikation i sociale, faglige og digitale sammenhænge i uddannelsen til og især erhvervet som ernæringsassistent.

Eleven kan i minimal acceptabel grad anvende grundlæggende psykologiske begreber i drøftelser, der vedrører kommunikation, samarbejde og samspillet her imellem i erhvervet som ernæringsassistent. 

Eleven kan i minimal acceptabel grad genkende sprog og adfærd i analoge og digitale sammenhænge i forhold til egen hverdag, samfundsmæssigt og i erhvervet som ernæringsassistent.

Eleven kan i minimal acceptabel grad italesætte problemfelter inden for eget uddannelsesområde og perspektivere disse. Konkret kan det være udfordringer med adfærd, samarbejde, sprog og vrede i køkkener med egen produktion.

Eleven kan i minimal acceptabel grad bidrage til drøftelser og diskussioner om kommunikationsformer relateret til alder, køn, kultur, roller samt øvrige situationsbestemte forhold i erhvervet som ernæringsassistent.

Eksempler på grundlæggende mangler ved en præstation til 02 kan være: De fleste psykologiske begreber kan ikke forklares. Eleven genkender ikke teori til løsning af en problemstilling. De fleste identitetskendetegn er glemt.  Flere velkendte og gennemgåede teorier er glemte. Kender ikke til assertionsteori – og kan ikke udfolde denne i praksis. Kender ikke til teori om ledelsestyper og ledelsesformer, og kan kun sporadisk relatere til praksis i hverdagen som ernæringsassistent.

Hvis dokumentationen bedømmes til karakteren 02: (Eksempel: Personalemøde i køkkenet på X købing sygehus)

De beskrevne problemstillinger fra personalemødet er ikke beskrevet/omtalt/dokumenteret med baggrund i teoretiske termer fra faget. Der er kun i minimal grad anvendt teori i besvarelsen fra områderne: Kommunikation, kulturforskelle samt ledelse. Der er ikke udfoldet yderligere teori fra faget til beskrivelse af og løsningsforslag til personalemødet.

 

Lokal Undervisnings Plan Hovedforløb 1

Mål for undervisningen

Mål for undervisningen

Undervisningen på 1.hovedforløb er tilrettelagt, så den bygger videre på den teoretiske og praktiske viden fra det fagrettede ernæringsassistent grundforløb samt erfaringer fra den efterfølgende praktikperiode.

Der henvises til gældende bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/219

Det overordnede formål med første hovedforløb er at eleven selvstændigt og i samarbejde med de øvrige elever bliver i stand til at tage relevante valg i en professionel produktion i forhold til råvarer, hygiejne og tilberedningsmetoder. Dermed vil hovedforløb 1 også give de nødvendige forudsætninger, for at kunne arbejde med de større og mere omfattende tværfaglige projekter på 2. og 3. hovedforløb.

Vores primære fokus er, at eleven skal opnå viden om tilberedningsmetoder, fødevarer og deres anvendelse, så eleven kan sammensætte og tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekte måltider ud fra anbefalingerne for normalkost i den professionelle forplejning. Desuden skal eleven opnå forståelse af, hvordan normalkosten bidrager til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme.

  • Elevens fremtidige brugere skal kunne nyde deres mad hver dag og trives med det.
  • Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden.
  • Derudover forventes at eleven udvikler sig - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
  • Desuden, er det et klart mål for os, at eleven lærer at arbejdsplanlægge – inden de går i gang med det praktiske arbejde.

I køkkenet skal eleven derudover være i stand til at omgås kollegaer, råvarer, redskaber og udstyr på fuldt forsvarlig vis. (Herunder brugen af evt. personlige værnemidler)

På 1. hovedforløb er der to overordnede temaer.

Tema 1: Normalkost – forebyggelse af livsstilssygdomme og sundhedsfremme.

Læringsmål for tema 1:

Du kan

  • redegøre for opbygning, funktion og omsætning af de energigivende næringsstoffer – kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol – og forklare deres forekomst i almindelige fødevarer.
  • anvende Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger til at planlægge og tilberede alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen. Til dette anvendes kostråd til måltider.
  • udvælge og sammensætte alle døgnets måltider inkl. drikkevarer ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.
  • forstå den enkeltes særlige behov og tilpasse kostens ernæringsmæssige sammensætning til forskellige målgrupper inden for normalkosten.
  • forstå kostens betydning for forebyggelsen af livsstilssygdomme.

 

Tema 2: At arbejde med velsmagende måltider professionelt, herunder sensorik, produktionsplanlægning, produktionshygiejne og tilberedningsmetoder.

Læringsmål for tema 2:

Du kan:

  • planlægge og sammensætte mad og måltider ved at bruge din viden om sæson, smag, udseende, duft, konsistens og temperatur i de forskellige råvarer.

 

  • vælge de rigtige fødevarer og metodikker ud fra sæson og kvalitet til danske og udenlandske retter. 

 

  • produktionsplanlægge til produktion i mindre storkøkkener med forskellige produktionsformer hvor normalkosten anvendes under hensyntagen til bæredygtighed.

 

  • præsentere en ret/menu, og kan redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og servering.

 

  • selvstændigt beregne portionsstørrelser og opstille professionelle opskrifter

 

  • planlægge en produktion så fødevarebårne sygdomme forebygges.

 

  • afkode og forstå en risikoanalyse

 

  • ved klargøring, tilberedning og produktudvikling sikre fødevarehygiejnen.

 

  • vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø

 

Indhold i undervisningen

Indhold i undervisningen

I tema 1 arbejdes der med normalkosten og sundhedsfremme med udgangspunkt i de enkelte fag. Følgende fag indgår i tema 1: Fødevarelære, Tilberedningsmetoder, produktionsteknik og planlægning – det professionelle køkken, Diætetik, Ernæringslære, Sensorik og madkvalitet.

Der arbejdes med de energigivende næringsstoffer – kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol – og deres forekomst i almindelige fødevarer ud fra NNR samt fødevarestyrelsens gældende anbefalinger.

NNR er udgangspunktet for planlægning og tilberedning af alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen.

Der arbejdes med at udvælge og sammensætte alle døgnets måltider inkl. drikkevarer ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.

Derudover med begyndende forståelse for den enkeltes brugers særlige behov og tilpasse kostens ernæringsmæssige sammensætning til forskellige målgrupper inden for normalkosten samt forstå kostens betydning for forebyggelsen af livsstilssygdomme.

I tema 2 arbejdes med velsmagende måltider professionelt, herunder sensorik, produktionsplanlægning, produktionshygiejne og tilberedningsmetoder.

Følgende fag indgår i tema 2: Fødevarelære, Tilberedningsmetoder, produktionsteknik og planlægning – det professionelle køkken, Produktionshygiejne, sensorik og madkvalitet.

Der arbejdes med at planlægge og sammensætte mad og måltider ved at tilegne sig viden om sæson, smag, udseende, duft, konsistens og temperatur i de forskellige råvarer. Derudover at vælge de rigtige fødevarer og metodikker ud fra sæson og kvalitet til danske og udenlandske retter. 

Eleverne arbejder med rutiner i at produktionsplanlægge til produktion i mindre storkøkkener med forskellige produktionsformer hvor normalkosten anvendes under hensyntagen til bæredygtighed.

Eleverne øves i at præsentere en ret/menu, og trænes i at redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og servering.

Eleven trænes i selvstændigt at beregne portionsstørrelser og opstille professionelle opskrifter samt planlægge en produktion så fødevarebårne sygdomme forebygges herunder afkode og forstå en risikoanalyse ved klargøring, tilberedning og produktudvikling sikre fødevarehygiejnen.

Eleven opnår sikkerhed i at vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø.

 

Fagligt indhold:

  • Eleven opnår viden om tilberedningsmetoder, fødevarer og deres anvendelse, så eleven kan sammensætte og tilberede velsmagende og ernæringsmæssig korrekte måltider ud fra anbefalingerne for normalkost i den professionelle forplejning.

 

  • Eleven opnår forståelse af, hvordan normalkosten bidrager til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilssygdomme.
  • Eleven opnår forståelse for sæson og kvaliteten af råvarer hen over året.
  • Eleven lærer at arbejdsplanlægge – inden eleven går i gang med det praktiske arbejde. Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden.
  • Eleven lærer at samarbejde i en gruppe.
  • Eleven opnår kendskab til de forskellige bakterier for at kunne arbejde hygiejnisk forsvarlig både i planlægning og i praksis.
  • Eleven opnår viden om sensorik

 

Læringsmetode:

  • Undervisningen består af teorioplæg og teoretiske og praktiske opgaver. Det teoretiske inddrages i praktikken.
  • Eleven reflekterer over teorien via skriftlige opgaver samt mundtlige fremlæggelser.
  • Eleven planlægger delvist selv praksisundervisningen hvor de viser de kan bruge teorien tværfagligt.
  • Eleven udarbejder selv professionelle opskrifter, varebestillinger, egenkontrol og arbejdsplaner til praksislektioner i køkkenet.
  • Der skiftes imellem individuelle opgaver og gruppeopgaver.
  • Logbog anvendes

Differentiering:

  • Inddragelse af forskellige læringsstile og med mulighed for både gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
  • Der tilbydes ekstra opgaver og læsestof til fordybelse
  • Opgaver kan løses på forskellige niveauer.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

  • På hovedforløb 1 arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret ved at de forskellige fag inddrages i teoretiske og praktiske opgaver. Fx arbejdes der både med metodik, sensorik og hygiejne i praktisk fødevarelære.
  • H1 afsluttes med en tværfaglig kompetenceafklarende opgave hvor eleven gøres bekendt med svendeprøvens prøveform. Her inddrages målpinde fra alle fag på H1.

 

Praksisrelateret:

  • Praksisnær undervisning foregår i skolens køkkener, vareindlevering samt bageri og opskæringslokalet.
  • Eleven arbejder med forskellige stillede opgaver baseret på storkøkkener der arbejder med udgangspunkt i normalkosten, fx kantiner, efterskoler og højskoler.
  • Eleven skal introduceres til / reflektere over opgaver/problemstillinger, som de har mødt eller kommer til at møde i dagligdagen i storkøkkener.

Evaluering og bedømmelse

Evaluering og bedømmelse

I evalueringen og bedømmelsen ses der på, hvordan og på hvilken måde eleven udviser håndelag og forståelse for sammenhæng mellem teori og praktik. 

Endvidere ses der på elevens evne til at kunne samarbejde, kommunikere, dokumentere og præsentere løsninger.

 

Formativ og summativ evaluering

Eleven modtager feedback/feedforward på den aktive faglige deltagelse og samarbejdet med lærere og de andre elever.

Der vil være feedback og formativ evaluering i de individuelle teoretiske og praktiske opgaver. Denne feedback kan være ved en samtale, eller at læreren observerer, mens der arbejdes – og læreren vil i situationen anerkende eller påpege punkter ved proces og/eller produkt.

Evaluering af opgaver vil afspejle elevens/gruppens indsats samt kompetencer, med fokus på faglig progression. 

Efter forløbet vil faglærerne bedømme elevens overordnede forståelse for faget ved delkarakterer/standpunktskarakterer i alle de fag, som indgår på 1.HF

1. hovedforløb afsluttes med en kompetenceopgave. Opgaven har samme form som den afsluttende svendeprøve, og skal ses som både en summativ evaluering af skoleperioden samt en træning i prøveformen.

 

Kompetenceafklarende afsluttende opgave

 

Som afslutning på 1. hovedforløb arbejder eleven med en kompetenceafklarende opgave.
Opgavens formål er at vise om eleven har nået kompetencemålene samt fået kendskab til svendeprøvens form. Derudover kan eleven bruge den til afdække udviklingsområder i forhold til arbejdet på lærepladsen mellem hovedforløbene.
Opgaven er tværfaglig og tager udgangspunkt i de uddannelsesspecifikke fag. 

 
Opgaven evalueres summativt, der lægges vægt på, om eleven har:

  • Gjort brug af et varieret valg af tilberedningsmetoder
  • Udført de valgte tilberedningsmetoder korrekt
  • Overholdt de gældende hygiejneregler
  • Planlagt og tilberedt en menu til målgruppen, der er sammensat mht. opfyldelse af:  Ernæringsmæssige behov- Sæson- Farve- Smag-Temperatur
  • Udført en indbydende tallerkenanretning.
  • Arbejdet systematisk, og med en hensigtsmæssig rækkefølge ud fra en arbejdsplan
  • Udvist overblik og sikkerhed
  • Udnyttet tiden optimalt

 Bedømmelsesgrundlag:

Der bedømmes på hvordan eleven teoretisk og praktisk løser opgaverne og rettidigt afleverer.

I løsning af opgaverne som kan være både skriftlige afleveringer, mundtlige fremlæggelser samt afleverede komponenter, retter og måltider i køkkenet ses der på, om eleven har inddraget viden og begreber fra de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag:

  • Fødevarelære
  • Tilberedningsmetoder, produktionsteknik og planlægning – det professionelle køkken
  • Produktionshygiejne
  • Diætetik
  • Ernæringslære
  • Sensorik og madkvalitet

Samtidig ses der på samarbejde i grupper, udarbejdede materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver, samt faglighed.

 

Bedømmelseskriterier:

Bedømmelseskriterier for karakteren 12 - Den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af faget, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

  • Eleven kan redegøre for opbygning, funktion og omsætning af de energigivende næringsstoffer – kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol – og forklare deres forekomst i almindelige fødevarer.

 

  • Eleven kan anvende Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger til at planlægge og tilberede alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen. Til dette anvendes kostråd til måltider.

 

  • Eleven kan udvælge og sammensætte alle døgnets måltider inkl. drikkevarer ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.

 

  • Eleven kan forstå den enkeltes særlige behov og tilpasse kostens ernæringsmæssige sammensætning til forskellige målgrupper inden for normalkosten.

 

  • Eleven kan forstå kostens betydning for forebyggelsen af livsstilssygdomme.

 

  • Eleven kan planlægge og sammensætte mad og måltider ved at bruge din viden om sæson, smag, udseende, duft, konsistens og temperatur i de forskellige råvarer.

 

  • Eleven kan vælge de rigtige fødevarer og metodikker ud fra sæson og kvalitet til danske og udenlandske retter. 

 

  • Eleven kan produktionsplanlægge til produktion i mindre storkøkkener med forskellige produktionsformer hvor normalkosten anvendes under hensyntagen til bæredygtighed.

 

  • Eleven kan præsentere en ret/menu, og kan redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og servering.

 

  • Eleven kan selvstændigt beregne portionsstørrelser og opstille professionelle opskrifter

 

  • Eleven kan planlægge en produktion så fødevarebårne sygdomme forebygges.

 

  • Eleven kan afkode og forstå en risikoanalyse

 

  • Eleven kan ved klargøring, tilberedning og produktudvikling sikre fødevarehygiejnen.

 

  • Eleven kan vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø

Eksempler på uvæsentlige mangler ved en præstation til 12:

  • Usikkerhed på fagudtryk hvor eleven kan beskrive det.
  • Usikkerhed ved valg af råvarer, sæsoner og metodikker.
  • Usikkerhed ved tilsmagning.
  • Usikkerhed ved måltidssammensætninger i forhold til normalkosten.

 

Bedømmelseskriterier for karakteren 7 - Den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med adskillige væsentlige mangler.

  • Eleven kan med væsentlige mangler redegøre for opbygning, funktion og omsætning af de energigivende næringsstoffer – kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol – og forklare deres forekomst i almindelige fødevarer.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler anvende Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger til at planlægge og tilberede alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen. Til dette anvendes kostråd til måltider.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler udvælge og sammensætte alle døgnets måltider inkl. drikkevarer ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler forstå den enkeltes særlige behov og tilpasse kostens ernæringsmæssige sammensætning til forskellige målgrupper inden for normalkosten.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler forstå kostens betydning for forebyggelsen af livsstilssygdomme.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler planlægge og sammensætte mad og måltider ved at bruge din viden om sæson, smag, udseende, duft, konsistens og temperatur i de forskellige råvarer.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler vælge de rigtige fødevarer og metodikker ud fra sæson og kvalitet til danske og udenlandske retter. 

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler produktionsplanlægge til produktion i mindre storkøkkener med forskellige produktionsformer hvor normalkosten anvendes under hensyntagen til bæredygtighed.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler præsentere en ret/menu, og kan redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og servering.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler selvstændigt beregne portionsstørrelser og opstille professionelle opskrifter

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler planlægge en produktion så fødevarebårne sygdomme forebygges.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler afkode og forstå en risikoanalyse

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler ved klargøring, tilberedning og produktudvikling sikre fødevarehygiejnen.

 

  • Eleven kan med væsentlige mangler vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø

Eksempler på uvæsentlige mangler ved en præstation til 7:

  • Et fagudtryk der ikke kan forklares eller er misforstået.
  • Har brug for vejledning ved valg af råvarer, sæsoner og metodikker.
  • Har brug for vejledning ved tilsmagning.
  • Har brug for vejledning ved måltidssammensætninger i forhold til normalkosten.

 

Bedømmelseskriterier for karakteren 02 - Den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad redegøre for opbygning, funktion og omsætning af de energigivende næringsstoffer – kulhydrater, proteiner, fedt og alkohol – og forklare deres forekomst i almindelige fødevarer.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad anvende Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger til at planlægge og tilberede alle døgnets måltider for forskellige målgrupper i befolkningen. Til dette anvendes kostråd til måltider.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad udvælge og sammensætte alle døgnets måltider inkl. drikkevarer ud fra målgruppens ernæringsmæssige og sensoriske behov med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad forstå den enkeltes særlige behov og tilpasse kostens ernæringsmæssige sammensætning til forskellige målgrupper inden for normalkosten.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad forstå kostens betydning for forebyggelsen af livsstilssygdomme.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad planlægge og sammensætte mad og måltider ved at bruge din viden om sæson, smag, udseende, duft, konsistens og temperatur i de forskellige råvarer.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad vælge de rigtige fødevarer og metodikker ud fra sæson og kvalitet til danske og udenlandske retter. 

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad produktionsplanlægge til produktion i mindre storkøkkener med forskellige produktionsformer hvor normalkosten anvendes under hensyntagen til bæredygtighed.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad præsentere en ret/menu, og kan redegøre for den sensoriske kvalitet, holdbarhed og forebyggelse af madspild i forhold til planlægning, tilberedning, produktion, opbevaring og servering.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad selvstændigt beregne portionsstørrelser og opstille professionelle opskrifter

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad planlægge en produktion så fødevarebårne sygdomme forebygges.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad afkode og forstå en risikoanalyse

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad ved klargøring, tilberedning og produktudvikling sikre fødevarehygiejnen.

 

  • Eleven kan i minimal acceptabel grad vælge rengøringsprodukter, metoder og dosering i forhold til anvendelsesområde, ergonomi, arbejdsmiljø og det ydre miljø

 

Eksempler på grundlæggende mangler ved en præstation til 02:

  • Fagudtryk anvendes ikke, samt kan ikke forklares.
  • Har minimal forståelse for valg af råvarer, sæsoner og metodikker.
  • Har minimal forståelse for tilsmagning.
  • Har minimal forståelse for måltidssammensætninger i forhold til normalkosten.

Øverst på formularen