Se den samlede beskrivelse med mål, indhold og evaluering og bedømmelse i den vedhæftede fil.

Læringsmål overordnet for modulet

• Du kan vælge de korrekte komponenter der indgår i et decentralt IBI, installere og indregulere dem og vejlede brugeren i brugen af anlæggene
• Du kan designe grafiske brugergrænseflader til IBI, f.eks. KNX, samt instruere brugere i anlægget
• Du kan vælge den bedst anvendelige anlægstype (central eller decentral) i forhold til en given opgave.
• Du kan indregulere anlæggene, så kunden sparer energi.
• Du kan programmere anlæggene, måle på og afprøve dem, fejlrette b.la. ved hjælp af diagnosticeringsværktøjer og udføre service på nye og eksisterende anlæg
• Du kan anvende relevante kommunikationsteknologier og integrere dem med IBI, til bl.a. fjernstyring af anlægget på en cybersikker måde.
• Du lærer engelske fagudtryk for bl.a. at kunne forstå vejledninger der ofte ikke findes på dansk og du lærer informationssøgning via Internettet. 
• Du lærer, hvordan du sikrer, at dit arbejde er af høj kvalitet, og hvordan du dokumenterer din løsning.
• Det er et gennemgående krav i hele elektrikeruddannelsen og dermed også i dette modul, at du kan anvende innovative processer i din arbejdsmåde.
• Der kan arbejde projektorienteret. Det vil sige at du selv kan gennemskue en kompleks opgave (case), komme med værdiskabende løsningsforslag, dokumentere det samt fremlægge dit resultat over for andre.

Forløb i undervisningen

Introforløb

Læringsmål:

Bl.a. informationssøgning og kommunikation på engelsk.

Eleven kan anvende funktioner og værktøjer til at informationssøge på skolens læringsportal, Learn.

I gang med KNX – basalt projektdesign

læringsmål

Eleverne lærer at bruge ETS Softwaren, idriftsætter KNX anlæg og lærer om basal fejlfinding samt informationssøgning.

Eleven lærer at genkende komponenter

Eleven lærer om KNX teori og fysisk kabling samt spændingstolerancer på KNX komponenter

Eleven kan genkende og afkode en principtegning af KNX topologistruktur

Eleven kan programmere ofte forekommende funktioner i bygningsautomat

Videre med KNX

Læringsmål

Dette undervisningsforløb dækker centrale emner inden for KNX-systemer, herunder:

• Talsystemer, datapunkttyper
• scenestyring
• lysdæmpning
• Topologi
• PIR og master/slave og hændelsesstyret styring.

Målet er at eleverne opnår de nødvendige færdigheder og viden til at arbejde effektivt med KNX-teknologi.

Scenestyring

• Læringsmål: Eleverne skal forstå konceptet med scener og kunne oprette scenekald samt konfigurere sceneadresser

Lysdæmpning

• Læringsmål: Eleverne skal lære 3 forskellige metoder til lysdæmpning og kunne implementere disse

Topologi

• Læringsmål: Eleverne skal kunne planlægge og designe et KNX-system ved at forstå grundlæggende topologiske koncepterx.

Master/Slave Styring og Hændelsesstyret Styring

• Læringsmål: Eleverne skal forstå koncepterne bag master/slave-styring og hændelsesstyret styring samt kunne implementere disse i praktiske scenarier.

Opsamling og Grundlæggende Koncepter

• en kort repetition af de væsentlige punkter fra den foregående dags undervisning. Der reflekteres mundtligt over erfaringer elever har gjort sig ifm. Idriftsætning og fejlfinging.
• Eventuelt kan der vises en præsentation om persienner.

Repetitionsemner:

• Busenheder: Introduktion til de forskellige typer busenheder, herunder PEI, BCU og AM. Forklaring af deres roller og funktioner i et KNX-system. Samt forsyningsspændingstolerancer
• KNX Kommunikation: Gennemgang af CSMA/CA (Carrier Sense Multiple Access with Collision Avoidance), som er en metode til at undgå kollisioner i buskommunikation.
• Adressemæssige Koncepter: Forklaring af fysisk og individuel adressering samt gruppeadressering inden for KNX-systemet.
• Telegramstruktur

Topologi avanceret

Læringsmål

Formålet med opgaven er at eleverne får en forståelse for at anvende topologifunktionen i ETS som led i at løse en mere kompliceret opgave, samt lærer at tilrette og fejlfinde på en installation.

KNX Linjekobler

Del 1: Introduktion til Linjekobler og Opsætning

Læringsmål:

1. Eleverne skal forstå funktionen af en linjekobler og hvordan den bruges i en KNX-topologi, samt kommunikere deres løsning på fagsprog.
2. Eleverne skal kunne opsætte korrekt fysisk kabling mellem linjekoblere og tavler.

Del 2: Oprettelse af Projekt og Konfiguration i ETS

Læringsmål:

1. Eleverne skal kunne oprette et nyt projekt i ETS og importere, konfigurere og bruge  linjekoblere i forskellige konfigurationer.
2. Eleverne skal kunne ændre topologien og parametrere linjekoblere i ETS.
3. Eleverne skal forstå, hvordan adresser tildeles og hvordan man bruger filtertabeller.

Indhold:

1. Praktisk øvelse:
• •  Oprettelse af et nyt projekt kaldet "Linjekobler / DALI" i ETS.
• •  Import af linjekoblere og gennemgang af fejlmeddelelser i ETS. (Bemærk: ETS6 opfører sig anderledes end tidligere versioner)
• ETS6 brokker sig ikke, men laver et linjesegment i linje 1.1. det betyder den bruges som repeater, hvilket er forkert.
• Ændring af topologi i ETS, herunder omdøbning af ABB og Schneider tavler.
• Gammel LK = LK /S 4.2, ny Schneider LK = MTN6500‐0101.
• Parametrering af route/route under opsætning og bemærk gamle adresserrum
• Obs.  Linjekobler, der resettes, får adressen 15.15.0.
• Vigtigt: Linjekobler skal altid parametreres og idriftsættes først!
• Tegning af topologi på tavlen med enheder i hovedlinje og deres adressering.. Læg mærke til hvordan det automatisk adresseres. Omadressér til sikkert adresserum, for at undgå konflikter.  
2. Praktisk demonstration:
• Flytning af enheder (f.eks. DALI gateway) fra ABB-tavle til hovedlinje via topologi-vinduet i ETS.
• Demonstration af hvordan ETS selv laver adresser.
• Visning af filtertabelfunktionen og dens anvendelse.
• Redigering af filtertabeller.
• Forklaring af knapper på Schneider linjekobler til at overstyre filtertabellen. Idriftsæt linjekobleren.

Metoder til evaluering:

1. Praktiske øvelser:
• Evaluering af elevernes evne til at oprette og konfigurere et projekt i ETS.
• Evaluering af elevernes forståelse af topologiændringer og adressering.
• Er linjekobleren idriftsat korrekt. Kan eleverne udpege og sætte i programmeringstilstand?
2. Mundtlig efterbehandling:
• Spørgsmål til eleverne om deres forståelse af processen og funktionerne i ETS.
• Diskussion om eventuelle problemer eller udfordringer, de stødte på under øvelserne.
• Der indgår spørgsmål til linjekobleres parametrering i teoriprøven. En korrekt besvarelse er tegn på forståelse. Hvis linjekobleren ikke konfigureres korrekt vil efterfølgende øvelser ikke kunne gennemføres. En gennemførelse af efterfølgende øvelser er derfor tegn på at linjekobleren er idriftsat korrekt.

DALI sammen med KNX

Læringsmål:

1. Forståelse af DALI og DALI-2 standarden og dets anvendelser:
• Identificere og anvende principperne bag DALI V3.
• Demonstrere evnen til at finde produkter til DALI-2 på DALI Alliance hjemmesiden.
• Kunne redegøre for DALI device types der egner sig til HCL styring.
2. Færdigheder i parametrering og idrifsættelse af DALI gateway og DALI installation:
• Oprette og administrere DALI ballaster, grupper samt opsætte scener med DALI teknologi, herunder forståelse for 2 vejs kommunikation og brug af templates i konfigurationen af DALI grupper og ballaster.
3. Evne til at opsætte DALI gateway i ETS software:
• Gennemføre opsætning af DALI gateway med fokus på scenestyring, lysdæmperfunktioner og integration af PIR sensorer.
4. Brug af Ibus tool til kommunikation og gruppeopsætning:
• Anvende ABB’s Ibus tool effektivt til kommunikation med DALI gateway og opsætning af DALI grupper og fejlfinding samt dokumentation.

Netværk – en introduktion

Læringsmål

• Eleven kan anvende OSI-modellen til at fejlfinde netværksproblemer, identificere hvilket lag fejlen opstår på, og foreslå løsninger.
• Eleven kan differentiere mellem statiske og dynamiske IP-adresser og forklare, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge hver type.
• Eleven kan beskrive, hvordan NAT (Network Address Translation) anvendes til at muliggøre deling af en enkelt offentlig IP-adresse mellem flere enheder i et privat netværk. Eleven kan redegøre for port forwarding og har forståelse for de cybersikkerhedsmæssige aspekter af en sådan metode til ressourcedeling.
• Eleven har forståelse for inddeling af netværk vha. subnetting og VLAN og kan deltage i dialog med netværksadministratorer om opsætning af udstyr der skal forbindes til netværket.
• Eleven har kendskab, hvordan wifi-kanaler fungerer, og hvordan man vælger den bedste kanal for at minimere interferens og forbedre netværksydelsen.
• Eleven kan identificere POE (Power over Ethernet) og beskrive, hvordan det bruges til at levere strøm til netværksenheder over Ethernet-kabler.
• Eleven kan anvende diagnostiske værktøjer som netstat, ping og tracert til at undersøge netværksforbindelser og identificere latens og netværksruteproblemer samt identificere åbne porte samt deres tilknyttede applikationer eller processer.
• Eleven kan forklare, hvordan VPN (Virtual Private Network) oprettes for at sikre fortrolig kommunikation over et offentligt netværk som internettet.

Eksport af dokumentation og avanceret fejlfinding i projektstyring

Læringsmål:

1. Eksport af dokumentation:
• Kunne eksportere dokumentation for enkeltenheder med korrekte parametre og gruppekommunikation.
2. Avanceret fejlfinding og projektdesign:
• Demonstrere evnen til avanceret fejlfinding, herunder ændring af individuelle sensoradresser (f.eks. fra 1.1.5 til 1.1.55) også uden at skulle trykke programmeringsknap fysisk.
• Kunne oprette dynamiske mapper og regler i projektdesign.
• Kunne bruge logning af trafik og fejlfinding i gruppeovervågning.
• Kunne oprette kanaler ved at højreklikke på enheder og foreslå kanaler.
• Kunne eksportere data til OPC (Open Platform Communications) og evt. XML-format til Excel ved store projekter.
3. Projektstyring:
• Forståelse af projektstadier, herunder accept, ændringer og logning af ændringer.
• Kendskab til sikkerhedsaspekter ved kloning og kopiering af projekter.
• Kunne kopiere rum med særlige metoder i projektstyring.

KNX slutkontrol

Læringsmål:

• Evne til at udføre en korrekt slutkontrol af KNX installationer før idriftsættelse.
• Identifikation af typiske fejl og hvordan de rettes.
• Sikkerhedsmæssige og lovgivningsmæssige krav til KNX installationer, herunder udligningsforbindelser

KNX RF

Læringsmål

• Eleven kan anvende ETS softwaren til at bruge andre medietyper end KNX-TP1.
• Eleven har kendskab til KNX RF systemet. 
• Eleven kan installere, konfigurere, fejlfinde og dokumentere en KNX installation bestående af KNX radiofrekvens (KNX-RF) komponenter.
• Eleven kan idriftsætte systemer der indeholder KNX-RF.

Teoritest – skriftlig test

Læringsmål:

Der understøttes læringsmålet om informationssøgning og testen bruges til at dokumentere målopfyldelse

Læringsmålet med teoriprøven er ved teoriprøvens gennemgang at igangsætte en metakognitiv refleksion over elevens læringshuller.

Dokumentationsopgave

læringsmål

• Eleven kan Identificere og vælge komponenter baseret på en kundes behov som skaber en brugbar løsning for kunden.
• Kunne dokumentere en installation
• Udarbejde en brugervejledning til den udviklede løsning.
• Fremlægge og kommunikere en løsning til kunder og andre teknikere.

Grafisk brugergrænseflade

Læringsmål

Eleven kan udvælge egnede komponenter til brug til grafisk brugergrænseflade

Eleven kan designe en grafisk brugergrænseflade til en KNX installation

Eleven kan installere, herunder fortråde og tilpasse komponenter til grafisk brugergrænseflade

Eleven har kendskab til forskellige måder at interface grafisk brugergrænseflade til en installation, herunder muligheder og begrænsninger afhængig af hvad de øvrige komponenter i installationen kan medføre.

Eleven kan tildele eller begrænse adgangen til fjernstyring af installationen efter behov.

Eleven har kendskab til cybersikkerhed i forbindelse med grafisk brugerflade og fjernstyring af en installation.

Eleven får kendskab til dataopsamling.

Opgave om produktkendskab

Læringsmål

Eleven lærer engelske fagudtryk

Eleven kan informationssøge

Eleven kan vælge,  konfigurere og programmere enheder efter behov.

Eleven kan kommunikere en løsning, lave slutbrugerinstruktion

Eleven kan fejlfinde på installation

Eleven kan dokumentere sit arbejde herunder lave en komponentbeskrivelse.

Repetitionsopgaver

Læringsmål

Eleven kan informationssøge

Eleven kan anvende gældende love og regler.

Eleven kan fejlfinde

Eleven kan dimensionere et kabel

Eleven kan udføre kontrolberegning efter eltekniske krav ift. F.eks. DALI specifikationer

Eleven kan udføre eltekniske belastningsberegninger af 1 fasede og 3 fasede belastninger

Eleven har indsigt i energioptimeringsmuligheder i elektriske installationer

IOT gennemgang

Læringsmål

Eleven kan identificere ud fra f.eks. logoer, hvilken IOT teknologi en given komponent er beregnet til.

Eleven har kendskab til begreber som MESH, BLE, Zigbee, Zwave, IOT og IIOT, de tilhørende protokoller og frekvenser.

Eleven har kendskab til cybersikkerhedsproblematikker ved bl.a. trådløse løsninger.  

Eleven kan udvælge egnede energieffektive komponenter til at løse en given opgave.

Klimastyring (HVAC funktioner) og reguleringsteknik

Læringsmål

                      Eleven har kendskab til parametre at måle på ift. Indeklima

Eleven kan tilslutte en CO2 sensor og justere på et ventilationsspjæld med PI regulering, eller som trinstyret.

Eleven kan tilslutte en temperaturstyring og få regulator til at regulere på en motorventil. Eleven kan få en styring til automatisk at justere imellem forskellige automatikindstillinger, og gøre en styring behovsstyret.

Eleven har kendskab til PI regulering af komfortfunktioner som temperatur og frisklufttilførsel.

Eleven har kendskab til termoaktuatorer og hvordan de kan indjusteres ved hjælp af bl.a. pulsviddemodulation, samt hvor de egner sig.

Eleven kan foretage justering af P og I indstillinger i egnede enheder.

Eleven har kendskab til kalibrering af enheder til ventiler/spjæld mv.  

Eleven kan vha. gruppeovervågning eftervise at en HVAC regulering virker efter hensigten.

Afsluttende modulprøve (projekt fasen)

Læringsmål

• Eleven lærer en projektproces som den, denne vil møde til svendeprøveforløbet
• Eleven kan udfylde en projektbeskrivelse
• Eleven kan omsætte en kundes behov til en helstøbt teknisk løsning.
• Eleven kan udarbejde en funktionsbeskrivelse til en KNX installation
•  Eleven kan planlægge og udføre installationen af en KNX installation samt dokumentere denne
• Eleven kan redegøre for den valgte løsning, skriftligt og mundtligt
• Eleven kan planlægge sit arbejde, samt afprøve og idriftsætte en KNX installation
• Eleven kan arbejde med innovative processer

Introforløb

Indhold

Eleverne introduceres for skolen, og krav og regler kommunikeres. Der bruges en powerpoint tilpasset det enkelte forløb.  

Eleverne skal sende en kontaktmail med oplysninger om mester, der muliggør at der kan sendes en såkaldt mestermail.

Det kontrolleres om alle elever kan komme på vores platforme.

Det vil hurtigt vise sig om der er behov for hjælp, og hvilke elever der er mere IT-kyndige end andre.

Eleverne udfører en introduktionsopgave med læringsmålene:

Formålet med opgaven er at I får stiftet bekendtskab med de mapper og sektioner og funktioner der findes på Learn, og får en fornemmelse for nogle af de emner vi skal igennem.

Undervejs i introopgaven skal de finde en masse oplysninger som tilrettes det aktuelle hold, og installere relevant software, samt registrere sig til e-learning forløb.

Der differentieres ved at der er indbygget bonusopgaver i opgaven. Det vil hurtigt vise sig hvilke elever der kan tilhøre en elevgruppe som kan have brug for mere håndfast instruktion, samt hvilke der kan håndtere mere abstrakt instruktion. Således tjener introopgaven som en diagnostisk evaluering.

Når opgaven er blevet afleveret, gennemgås den evt. i fællesskab.

Efter introopgave informeres grundlæggende om modulets indhold, baggrund for teknologierne, herunder BMS og dataopsamling. Der bruges en powerpoint. Der er indbygget små opgaver til elevinddragelse i præsentationen. 

I gang med KNX – basalt projektdesign

Indhold i undervisningen

Før undervisningen begynder er det vigtigt at eleverne har installeret ETS v.6 og ETS v.5

I ETS softwaren gennemgås opstarten til de introøvelser der findes som de første i KNX opgavesamlingen. Filen hedder KNX øvelser med virtualisering (versionsnummer).

Undervejs afbrydes med undervisning i den nødvendige KNX teori efterhånden som det bliver relevant. Denne undervisning foregår som tavleundervisning. Der bruges powerpoint inde fra Learn til nogle af teoriemnerne.

KNX programmet sættes op under ”indstillinger” så det bliver brugbart for os.

Teoriemner der undervises i

KNX buskommunikation, KNX Protokollen CSMA/CA, telegramstruktur.

Busenheder PEI, BCU og AM

- Fysiske adresser, individuelle adresser

- Gruppeadresser

- Gruppeobjekter

Bits bytes og talsystemer samt tilhørende datapunkttyper

Statusobjekter

Grupppeovervågning

Projektopstart

Praktisk arbejde

Praktisk skal der løses opgaver hvor eleverne tester idriftsætning af deres programmering på KNX standen i klassen.

Først skal fejlfindingsopgaven til ETS 6, muligvis ETS 5 løses, afhængig af problemer i standen

I opgavesamlingen laves relativt uforstyrret indtil opgave 5.1, herefter en fælles opsamling, så alle når igennem.

De næste øvelser laves fælles.

Solafskærmning – eleven skal tilslutte og programmere en persiennestyring, herunder indregulere køretider efter en fysisk persienne der times

Introduktion til KNX Teori og ETS Software

I begyndelsen af undervisningen får deltagerne en introduktion til KNX teori og opstart af ETS software. Vi gennemgår de grundlæggende indstillinger, herunder valg af sprog for både menuer og produkter, opdatering af online katalog og tilpasning af programmet gennem workspaces.

Arbejde med ETS

Herefter fokuseres der på at arbejde med ETS software. Vi lærer, hvordan man opretter en bygning i programmet, inddeler bygningen i rum og tavler, og importerer enheder. Specifikt omfatter denne del oprettelse af en enkelt afbryder og et lampested. Deltagerne lærer også at oprette gruppeadresser og tildele gruppeobjekter til disse adresser, hvilket er centralt for programmeringen i ETS.

KNX Kommunikation

Næste del af undervisningen dækker KNX kommunikationsprotokoller, herunder teknikker som CSMA/CA (Carrier Sense Multiple Access with Collision Avoidance) og telegrammer. Vi diskuterer også busenheders strømforsyning.

Praktiske Opgaver

Efter teoridelen arbejder deltagerne med praktiske opgaver. Opgaverne inkluderer at oprette relæer og genstarte dem i kompatibilitetstilstand, samt udføre opgave 6, som derefter forklares i fællesskab. Vi fokuserer også på oprettelse af et nyt projekt, specifikt styring af persienner.

Persiennestyring

Undervisningen inkluderer en gennemgang af persiennestyring. Deltagerne lærer at time persienner og oprette de nødvendige gruppeadresser til funktioner som move, stop/step, sætte højde, og justere slats. Vi diskuterer også aktivering af statusobjekter i aktuatoren og hvordan man håndterer status for højde og slat.

Afsluttende Aktiviteter

Til sidst har deltagerne mulighed for at arbejde videre med teori eller udføre fri leg for at udforske de lærte emner yderligere. Vi afslutter med en kort introduktion til KNX Virtual, hvor vi ser på relevante videoer på Learn-platformen.

Der differentieres ved at foreslå udvidede funktioner til eleverne. Nogle skal have meget hjælp, andre skal kun have lidt ledetråde og så selv finde løsningerne.  Der er indbygget ekstraopgaver i opgavesættet.

Videre med KNX

Indhold i undervisningen

• Praktiske Eksperimenter og Fri Leg: Eleverne får mulighed for at eksperimentere med og udforske KNX-systemet gennem praktiske øvelser. Eventuelt kan KNX Virtual bruges til simulationer.

Mere teoriundervisning:

Telegrammer og Kommunikationsstrukturer

• Telegrammer: Gennemgang af, hvad et telegram indeholder, og hvordan de bruges i KNX-kommunikation.
• Timing i Telegrammer: Forklaring af tidsintervaller for telegrammer (3, 20 og 40 ms).
• Bits, Bytes og Talsystemer: Introduktion til bits, bytes og grundlæggende talsystemer, som er essentielle. Datapunkttyper: Forklaring af, hvordan bits og bytes anvendes til at definere forskellige datapunkttyper i KNX. Kom ind på signed/unsigned, int, word, doublewords og floats osv.

Lysdæmpning og Dæmperfunktioner

• Præsentation om Lysdæmpning: Introduktion til lysdæmpningsteknologier via PowerPoint.
• Oprettelse af Dæmperfunktioner: Praktisk øvelse i at oprette dæmperfunktioner ved brug af tre metoder:
1. 8-bit direkte kontrol
2. 4-bit relativ kontrol
3. Start/stop-telegram
• Gruppeadresser: Brug af gruppeadresser til styring af lysdæmpning, herunder både switch-kommandoer og dæmpningskommandoer.

•  
• Opgave 8 – denne skal løses fælles i klassen
• Alternativ Øvelse: Mulighed for at anvende en 1-10V lysdæmper i stedet for UD/S 300.2. Eventuelt introduceres eleverne til at anvende et trykinterface til kontor 2-styring

Scener og Scenemoduler

• Scener i Aktuatorer og Scenemoduler: Introduktion til oprettelse og kald af scener, specielt i forhold til lysdæmpning og persienner.
• Oprettelse af Scenekald: Praktisk øvelse i at oprette scenekald via trykknapper og konfigurering af sceneadresser.
• Løse opgave 8.2
• Afslutning af Scener: Eleverne færdiggør deres arbejde med scener og sikrer, at alt fungerer korrekt.

Topologi Opgave

• Topologi: Eleverne arbejder med en opgave, der involverer topologien i et KNX-system efter en forhåndsdefineret opgave fra one-note. Giv eleverne 10 min først til at tegne en løsning. Bagefter løses opgaven i fællesskab. De skal tegne det på en blok papir.

PIR Sensorer og Styringskoncepter

• Præsentation om PIR: Gennemgang af PIR-sensorer (Passive Infrared Sensors), herunder master/slave-konfigurationer via PowerPoint.
• Praktisk Øvelse med PIR: Eleverne arbejder med en praktisk øvelse (opgave 9.1) uden lysstyring.
• Forskellen på Regulering og Styring: Forklaring af forskellen mellem regulering og styring, med udgangspunkt i PIR-sensorer.
• Opgaver: Eleverne arbejder med opgave 9.2 og 9.3 for at uddybe deres forståelse.
• Opsætningsvejledning: Brug af specifikke slides til at vejlede eleverne i opsætning af Schneider PIR-sensorer

Differentiering er indbygget i opgaverne i form af ekstraopgaver, og det italesættes at de fremmeste elever hjælper andre elever og eksperimenterer i lidt ”fri leg” indenfor området.

Læreren støtter eleverne i deres praktiske øvelser. 

Topologi avanceret

Indhold

Det nævnes at omvendt fra elektrikerverdenen så starter vi i KNX med at arbejde i en undertavle til en undertavle. Derfra udvider vi opad. I elektrikerverdenen starter vi i en hovedtavle og tilslutter derefter undertavler. Det illustreres på tavlen.

Først vises slide 18 i "linjekobler og rutetæller" ppt. Derpå introduceres elever for den avancerede topologifunktion i ETS.

Opret to områder til at illustrere de to fløje:

Øst og Vest

Opret tre linjer pr. fløj og navngiv dem f.eks fløj Øst, 1.sal

Det kan være en fidus at kopiere, fremfor at klikke sig igennem en masse menuer.

Gå ind i bygningsfunktion, og opret 3 etager i hver fløj, og tilknyt de tilhørende linjer.

Opret et par rum på hver etage.  Sæt komponenter ind og observer hvordan de fysiske adresser automatisk oprettet korrekt.  Vis samme fænomen inde i topologifunktionen

Snak om hvordan man derfor sagtens kan starte et projekt uden at det nødvendigvis indebærer at gå med standardopretning, men at man faktisk godt kan starte med at lave en linje. 6.7 og ens komponenter derfor hedder 6.7.xyx osv.

Det kan overvejes at lade differentiering indgå ved at nogle elever får en mere kompleks bygningsstruktur, eller flere etager de så selv skal oprette og navngive etager mv. i.

KNX Linjekobler

Del 1: Introduktion til Linjekobler og Opsætning

Indhold:

1. Teoretisk gennemgang:
• igang med linjekobler:
• fortælle vi har 2 tavler ABB og Schneider. tegn på tavle.
• Forklaring af linjekoblerens funktion og hvordan den forbinder hovedlinje (ABB) og linje (Schneider).
• Gennemgang af en PowerPoint-præsentation, der viser linjekoblerens rolle, funktion, forsyning og rutetælling (hop tæller) kan evt. perspektiveres til IP netværk og routing (TTL / hop count)
2. Praktiske øvelser:
• Tegning af hovedlinje og linje 1.1 på en whiteboard eller tavle for at visualisere opsætningen.
• Eleverne får opgaven at kontrollere og opsætte fysisk kabling mellem ABB og Schneider tavler. Husk at pointere sub/main indgange på linjekobleren.

Del 2: Oprettelse af Projekt og Konfiguration i ETS

Indhold:

1. Praktisk øvelse:
• •  Oprettelse af et nyt projekt kaldet "Linjekobler / DALI" i ETS.
• •  Import af linjekoblere og gennemgang af fejlmeddelelser i ETS. (Bemærk: ETS6 opfører sig anderledes end tidligere versioner)
• ETS6 brokker sig ikke, men laver et linjesegment i linje 1.1. det betyder den bruges som repeater, hvilket er forkert.
• Ændring af topologi i ETS, herunder omdøbning af ABB og Schneider tavler.
• Gammel LK = LK /S 4.2, ny Schneider LK = MTN6500‐0101.
• Parametrering af route/route under opsætning og bemærk gamle adresserrum
• Obs.  Linjekobler, der resettes, får adressen 15.15.0.
• Vigtigt: Linjekobler skal altid parametreres og idriftsættes først!
• Tegning af topologi på tavlen med enheder i hovedlinje og deres adressering.. Læg mærke til hvordan det automatisk adresseres. Omadressér til sikkert adresserum, for at undgå konflikter.  
2. Praktisk demonstration:
• Flytning af enheder (f.eks. DALI gateway) fra ABB-tavle til hovedlinje via topologi-vinduet i ETS.
• Demonstration af hvordan ETS selv laver adresser.
• Visning af filtertabelfunktionen og dens anvendelse.
• Redigering af filtertabeller.
• Forklaring af knapper på Schneider linjekobler til at overstyre filtertabellen. Idriftsæt linjekobleren.

DALI sammen med KNX

Indhold af lektionen:

• DALI V3 PowerPoint og brug af DALI Alliance hjemmeside:
• Præsentation af DALI standarden.
• Demonstrere navigation på DALI Alliance hjemmeside til at finde DALI-2 produkter.
• Importering af DALI gateway og download procedure:
• Vejledning i importering af DALI gateway.
• Gennemgang af download proceduren,  (vær opmærksom på op til 25 min download tid i gamle tavler. skal times korrekt). Husk at nævne applikationsversionering. Vi foretrækker version 2.0 minimum.
• DALI:
• Gruppestyring, sceneopsætning og anvendelser:
• Hands-on øvelser med gruppestyring af DALI-enheder.
• Opsætning af scener og diskussion af deres anvendelse i forskellige scenarier.
• Opsætning af DALI gateway i ETS software:
• Trin-for-trin instruktion i opsætning af DALI gateway i ETS software.
• Integration af scenestyring og lysdæmperfunktioner i konfigurationen.
• Brug af Ibus tool og alternative opsætningsmetoder:
• Demonstrere brug af Ibus tool til effektiv kommunikation og gruppeopsætning.

Praktiske øvelser hvor scenekald og lysstyringsfunktioner udføres med betjeningstryk. Evt. kan elever udbygge deres tidligere opgave med DALI funktioner, eller lave mere avancerede DALI styringer, som sekventiel styring og dynamiske scener.

Som en del af de praktiske øvelser skal de fysisk etablere forbindelse imellem DALI GW og deres DALI armaturer. 

God mulighed for udbygning med eksterne DALI enheder der tilbyder andre funktioner som f.eks. Tunable White eller RGBW styring.

Netværk – en introduktion

Netværksteori og POE (Power over Ethernet) indhold:

1. Introduktion til Netværksteori
• Præsentation af grundlæggende netværksbegreber og OSI-modellen.
• Gennemgang af Powerpoint om Ethernet og POE hvor begreber præsenteres.
• Tegn topologi efterhånden på tavlen.
2. KNX IP Router  - der bruges KNX IP router powerpoint
• Forskellige kommunikationsformer: multicast, routing, tunneling.
• Recap af IP routere og fokus på 225 IP routere og multicast.
3. Video om IP Routing og Tunneling
• Visning af ABB's video om IP routing og tunneling (Link: ABB Video) – for dem som er interesseret kan de se den som hjemmearbejde eller i forbindelse med opgaven om produktkendskab.

Praktiske Øvelser:

1. Netværkskonfiguration
• Eleverne skal kable netværket korrekt.
• Eleverne finder deres egen gateway og lokalnetadressen vha. IPconfig.
• Nulstilling af router/AP.
• Undersøgelse af DHCP-ranges. Lægge en strategi for implementering af faste netværksadresser. 
2. Arbejde med Linjekobler Projekt
• Import af IPR (gamle tavler) til hovedlinje med tildeling af adresse 1.0.0 (altså backbonekobler til IP backbone) og virtuelle adresser.
• Deaktivering af unødvendige virtuelle adresser på ny og gammel router (ny router hedder) 6500-0103.
• Opsætning af adresse (f.eks. 192.168.1.10). der kan differentieres ved at vælge andre adresseranges.
3. Installation og idriftssættelse af IProuter
• Brug af strømforsyning med POE eller KNX aux (vi foretrækker den sidste).
• Demonstration af adgang til systemet.
• Port forwarding til KNX IP routeren.
4. Praktisk anvendelse af TCP/IP
• Undersøgelse af port forwarding til KNX IP routeren.
• Kontrol af gruppeovervågning via IP forbindelse.
• Fjernstyring af stand og anvendelse af Ibus tool til funktionstest ved at fjernadministrere DALI forbindelse.
5. Avancerede Projektopgaver
• Opdagelse af muligheder for at sætte scener og lære dem.
• Udforskning af fjernstyring af flere projekter og tilsluttede enheder.

Eksport af dokumentation og avanceret fejlfinding i projektstyring

Indhold af undervisningen

• Eksport af dokumentation:
• Gennemgang af processen for at eksportere dokumentation med fokus på korrekte parametre og gruppekommunikation.
• Avanceret fejlfinding og projektdesign:
• Praktiske eksempler og øvelser i avanceret fejlfinding, herunder ændring af individuelle sensoradresser.
• Demonstration af oprettelse af dynamiske mapper, egne regler og kanaler.
• Projektstyring:
• Diskussion og praktiske øvelser om projektstadier, accepterede ændringer og logning af ændringer.
• Sikkerhedsaspekter ved kloning og kopiering af projekter, samt specielle metoder til kopiering af rum.

KNX slutkontrol

2. Oversigt over indholdet

a. Introduktion til KNX slutkontrol – en powerpoint vises

• Hvorfor er slutkontrol vigtig?
• Hvad inkluderer en korrekt slutkontrol?

• Trin for trin gennemgang af KNX slutkontrol.
• Typiske fejl og hvordan de identificeres vha. bla. Linjekoblere
• Praktisk bliver der mulighed for at simulere visse fejl i elevernes prøvestande.

KNX RF

Indhold

• Der anvendes en powerpoint til at gennemgå teoristoffet
• Der udføres praktiske øvelser hvor en KNX RF installation bestående af mediekoblere og betjeningstryk idriftsættes.

• Brug af diagnosticeringsværktøjer fremfor måleinstrumenter
• Inklusion af prøveresultater i dokumentationen

Teoritest – skriftlig test

Indhold

Teoriprøven som gennemføres på 2 lektioner og 2,5 for elever med SPS støtte, indeholder skriftlige kontrolspørgsmål til de gennemgåede emner, herunder dokumentation og fejlfinding på KNX, netværk og DALI, samt topologi og slutkontroller.

Når prøven er gennemført og gennemrettet af lærer, udleveres prøve til eleverne igen, og prøven gennemgåes i fællesskab i klassen, hvor evt. fejltolkninger og misforståelser forhåbentlig ryddes af banen.

Herefter samles prøven ind igen.

Dokumentationsopgave

Indhold

• Som introduktion til opgaven gives en kort introduktion til teknologier vi ikke har nået at berøre i undervisningen hidtil, men som er af relevans for opgaven. F.eks. CO2 måler og grafisk brugerinterface.

• Opgaven går ud på at eleverne vælger en kunde og beskriver dennes behov.
• Med et tegneprogram eller cadværktøj fremstiller eleven en plantegning over kundens bygning og dokumenterer sin tekniske løsning vha. et elteknisk CAD værktøj.
• Der fremstilles en brugervejledning til kunden og dokumentation samt løsning og brugervejledning præsenteres i fællesskab for klassen samt afleveres på Learn.

Grafisk brugergrænseflade

Indhold

Der anvendes powerpoints til at vise principper i forskellige måder at interface KNX med grafiske brugergrænseflader.

Der vises hvordan ABB’s controltouch sættes op. Elever har mulighed for at logge ind og være med.

Homeassistant princip vises. Herunder opsætning af funktioner ved at tale til gruppeadresser.

Der bruges et gratis webbaseret / app styret værktøj som kun kræver en IP router i installationen – f.eks. Easy KNX Lite. Dette får eleverne mulighed for at lave som praktisk opgave. Der kan differentieres ved at eleverne får sværere opgaver. Målet er at de kan styre enkelte funktioner i deres installation ved hjælp af den grafiske brugergrænseflade.

Der gennemgåes i ETS en opsætning af en KNX tilkoblet visualiseringsskærm.

Eleverne skal lave pagelinks, lysdæmperfunktioner – RGBW styring, solafskærmningsfunktioner, scenestyringsfunktioner, herunder brugerkonfigurerede scener, statusskærme med information – her kan man med fordel tale om dataopsamling. Mange af disse interfaces har logningsmuligheder, så man kan dataopsamle over tid.

Her kan man også komme ind over forskellen på multicast og tunneling ift. Fjernstyring, samt de begrænsninger der kan ligge i filtertabeller.

Der gennemgås princippet i en visualiseringsdummy i ETS.

Undervejs i gennemgangen tales om forskellen på VPN og portforwarding som muligheder for at fjernstyre sin installation.

Praktiske opgaver involverer installation og opsætning af en Schneider multitouch, for dem som vil det. Der anvendes undervisningsvideoer, som er tilgængelige på Learn. Differentiering kan foregå ved at læreren stiller ekstraopgaver til de hurtige, og ellers differentierer eleverne selv ved deres grundighed af gennemsyn af videoerne.

For de elever, som vil bruge en anden teknologi, findes der også mulighed for at de opsætter en ABB smarttouch skærm, eller ABB Roomtouch.  I en senere opgave, kan de vælge at opsætte en Gira X1, eller Schneider Wiser for KNX.  Hver af disse har forskellige måder at blive strømforsynet på, og skal adresseres forskelligt i softwaren. Nogle har webinterfaces, andre har app interfaces.

Det anbefales at eleverne løbende fejlfinder vha. gruppeovervågning

Det er aftalt at enhver udbygning af standen skal ske i hovedlinjen.

Opgave om produktkendskab

Indhold

Opgaven løses helst som en gruppeopgave

Som introduktion adspørges elever, om de kan finde dybdegående manualer til en given komponent. Dette er også en del af deres introduktionsopgave til modulet, men flere har nok glemt det efterhånden.

Opgaven går ud på, at hver gruppe vælger hver sin komponent på en liste og beskriver den i alle facetter.

Fra opgavetekst:

”Find ud af hvordan I kan parametrere komponenten og bruge den i et projekt sammen med andre komponenter.                           

Gå i dybden – læs bl.a. manualerne (obs. dybdegående manualer), se webinarer mv. ”

Der skal forberedes en præsentation af komponenten.

Eleven skal ud fra nærmere kriterier beskrive komponenten funktion og dens anvendelse samt programmeringsprincip på den. Fortrådning, specielle krav til fortrådning, kalibrering, placering. Evt. fejlkilder.

Eleverne skal også optage en instruktionsvideo, hvor de gennemgår programmering af komponenten. Denne video deles med klassen via Learn.

Repetitionsopgaver

Indhold

I grupper løser elever skriftlige opgaver som deles via Learn, der repeterer eltekniske emner som dimensionering, samt opslag i lovtekster. Repetitionsspørgsmålene tilstræbes at kredse om, for modulets indhold, relevante emner. Eksempelvis friplads foran en tavle, der kan være relevant i en KNX installation. Der skal beregnes en del, og det anbefales at anvende lommeregner – gerne på computeren.

Kilder til opgaven findes på Learn under repetition. Bl.a. uddrag af lovtekster, links, formler og skabeloner til beregning

Hen ad vejen gennemgås repetitionsopgaven i fællesskab på tavlen, så eleverne kan få sig nogle gode noter skrevet ned. Det anbefales at lade eleverne regne f.eks. 20 minutter, så en fælles gennemgang. Dernæst yderligere 20 min, og så en gennemgang. Visse af opgaverne skal simpelthen regnes i fællesskab, i en dialog imellem lærer og elever.

Der er indbygget ekstraopgaver i repetitionsopgaven som giver mulighed for differentiering.

I den fælles gennemgang beregnes også ekstraopgaverne.

Der tages en dialog omkring mulighederne, hvis nogle forudsætninger var anderledes, ligesom der fortælles anekdoter om grænsetilfælde. Eleverne vises gode kilder til at løse denne type opgaver, f.eks. studiecd.dk.

Der skal arbejdes på at få alle elever engageret. Overvej kontrolspørgsmål til hver gruppe i klassen. Hold svar op fra én gruppe mod svarene fra resten af gruppen. Vær klar til at spørge hvor gruppen evt. har de svar fra, hvis de lader til at have fejltolket noget i opgaven. Kan give en god dialog om en elektrikers måde at forstå opgaverne på. 

IOT gennemgang

Indhold

En præsentation af emnerne gennemgås i fællesskab på tavlen og der præsenteres en række produkter, som er forbundet via Wifi i et demonstrationsanlæg.

Eleverne får mulighed for selv at koble sig på anlægget og lave nogle ændringer.

I gennemgangen er indeholdt nogle mindre opgaver til eleverne i grupper. Her har eleverne mulighed for selv at vælge opgave efter sværhedsgrad, hvorved der differentieres.

Deres svar/produktvalg gennemgås i fællesskab.

Klimastyring (HVAC funktioner) og reguleringsteknik

Indhold

HVAC funktioner gennemgås ved hjælp af en powerpoint som er tilgængelig på Learn. Her findes også links til nødvendig viden på området.

Emnerne er bl.a. lovkrav til luftskifte,  ventilationsstyring og varmestyring, tidsstyret, behovsstyret, tilstedeværelsesstyret.  

Undervejs spørges til erfaringer i klassen. Det understreges at de vi laver er på rumniveau, ikke på centralniveau

                      Der ses videoer som gennemgår indjustering af parametre i en PI regulering

Af praktiske øvelser, skal eleverne løse en opgave fra deres opgavesamling, som indebærer at programmere og idriftsætte en CO2 styring af et ventilationsspjæld, og temperaturstyring af en motorventil. Der ligger undervisningsvideoer på Learn, samt projektskabeloner, de kan arbejde ud fra, for at spare tid. Differentiering kan være, at man vil bygge timerstyring på, HVAC trykbetjening, eller at videoer gennemses flere gange. Evt. at man laver opgaverne uden at se videoer.  Det kan dog ikke anbefales at skippe videoerne, da der undervejs i dme gennemgås mere end bare lige det mest nødvendige. Således er det både instruktionsvideoer og undervisningsvideoer.

Eleverne skal først programmere og idriftsætte temperaturstyringen, og derefter prøve kræfter med ventilationsstyringen.

Det indebærer muligvis noget kabling at få installationen koblet til. 

Eleverne skal informeres om kalibreringstid og hystereser, samt hvordan de kan teste om installationen virker.

Afsluttende modulprøve (projekt fasen)

Indhold

Det afsluttende forløb har karakter af en prøve iht BEK nr 41 af 16/01/2014 §9 og §10

Elever præsenteres for et skriftligt projektoplæg. I oplægget indgår visse begrænsninger, og specifikke kundekrav, som de skal indarbejde sig i deres løsning.

Ud fra dette skal de vælge sig en case – en kunde med nogle behov for en løsning, der kan demonstrere at målpindene er nået.

De skal udfylde en projektbeskrivelse som den, de møder til svendeprøven. Denne skal godkendes i dialog med læreren, inden selve projektet igangsættes.

Der er udfærdiget en huskeliste med emner at have med i en velskrevet rapport. Den henvises der til i projektoplægget. Det er en god rettesnor for projektet.

Eleverne skal skrive en skriftlig opgave, med det omfang, som svendeprøvebeskrivelsen foreskriver. De har mulighed for at gå i grupper. Her anbefales en gruppestørrelse på 2, og maksimalt 3 elever sammen. De kan også vælge at lave opgave enkeltvist, men bygge praktisk projekt sammen med en anden elev.  

Praktisk skal de opbygge en løsning med de færdige tavler som de har øvet sig på hidtil, som de kan udbygge installationen på. Igen mindes der om, at enhver udbygning skal ske i hovedlinjen. 

Læreren har en vejlederrolle under forløbet og bistår med at skaffe produkter, samt yde support med programmeringen. Evt. afgrænsning så eleven når at blive færdig. Det anbefales at lægge tid ind til repetition hver morgen i forløbet.

Der er selvsagt stor mulighed for at differentiere i casen. Elever kan vælge mere eller mindre komplicerede cases, og de kan støtte sig op ad mange instruktionsvideoer på Learn. De kan også efterspørge mere eller mindre hjælp. Læreren kan udvide opgaven, eller reducere i den o.m.a.

Projektrapporten skal afleveres på Learn til dato, som fremgår af undervisningsplanen.

Husk at der til eksamen vil være en EVU censor til stede. Det bør nævnes. Eleverne skal ikke vide hvem censor er. Censor er skuemestertrænet og bør kende sin funktion ved prøven.

Elever gøres bekendt med klageadgang før eksamen.

Introforløb

Evaluering

Introopgaven afleveres elektronisk på learn, og gennemlæses og kommenteres af underviser på learn.

Eleven viser gennem sin spørgsmålstype og tilgang til løsning, om denne har forståelse for værdien af en læringsplatform, samt kan gøre brug af løsningen. I opgaven indgår, at der skal informationssøges om deadlines for aflevering af opgaver. I elevens afleveringsrettidighed og efterlevelse samt tidsdisposition kan aflæses om målpinden for informationssøgning, og tilrettelæggelse af arbejdet er understøttet. Andre tegn på læring er at den ønskede software er blevet installeret og idriftsat. 

Der bedømmes på grundlag af den afleverede opgave.

I gang med KNX – basalt projektdesign

Evaluering og bedømmelse

Forståelse af KNX Teori:

• Eleven viser forståelse ved at forklare grundlæggende KNX principper og kommunikationsprotokoller.

Brug af ETS Software:

• Eleven viser forståelse ved at starte og konfigurere ETS software korrekt.
• Eleven viser forståelse ved at gennemføre og idriftsætte som instrueret, og programmere grundlæggende funktioner.

Programmering i ETS:

• Eleven viser forståelse ved at oprette og tildele gruppeadresser og gruppeobjekter korrekt.
• Eleven viser forståelse ved at programmere en afbryder og et lampested.

Praktiske Opgaver og Problemløsning:

• Eleven viser forståelse ved at udføre praktiske opgaver som relæopsætning og gennemføre opgave 6.
• Eleven viser forståelse ved at forklare deres arbejdsproces og løsninger i mundtlig dialog med lærer

Persiennestyring:

• Eleven viser forståelse ved at programmere persiennestyring med korrekt timing og funktioner.
• Eleven viser forståelse ved at oprette og bruge gruppeadresser til persiennefunktioner, herunder statusgruppeadresser.

Selvstændigt Arbejde og Ekstra Aktiviteter:

• Eleven viser forståelse ved at anvende de lærte teorier og praksis i selvstændige eller guidede projekter.

Videre med KNX

Bedømmelse og Evaluering

Tegn på læring er at eleven korrekt udfører opgaverne med programmering og idriftsættelse samt fejlfinding, og i sin dialog med underviseren er i stand til at ændre parametre efter behov, eller mundtligt kan redegøre for hvordan eleven vil løse opgaven.

Tegn på læring om topologi er at det efterprøves i deres teoriprøve. Hvis de har løst opgaven korrekt, viser de forståelse for en korrekt udført topologi, som led i at lave korrekt dokumentation.

Tegn på korrekt løsning er at PIR er i stand til at dagslysregulere lyskilden. Eleven viser tegn på forståelse ved at de selv kan ræssonere sig frem til hvordan det kan testes om standen virker efter hensigten (f.eks. ved at lyse ind i PIR sensoren og observere at lyset reguleres ned i styrke, eller tilsvarende øges hvis sensoren skygges for.

Topologi avanceret

Bedømmelse og evaluering

I teoriprøven indgår kendskab til topologi avanceret.

Tegn på læring er at eleven bruger topologifunktionen korrekt i de efterfølgende opgaver. For nogle, vil det være et tema der indgår i deres afsluttende opgave.

KNX Linjekobler

Del 1: Introduktion til Linjekobler og Opsætning

Metoder til evaluering:

1. Observation:
• Læreren observerer elevernes evne til at opsætte korrekt fysisk kabling. Dette understøtter fysisk fejlfinding på installationer.

Del 2: Oprettelse af Projekt og Konfiguration i ETS

Metoder til evaluering:

1. Praktiske øvelser:
• Evaluering af elevernes evne til at oprette og konfigurere et projekt i ETS.
• Evaluering af elevernes forståelse af topologiændringer og adressering.
• Er linjekobleren idriftsat korrekt. Kan eleverne udpege og sætte i programmeringstilstand?
2. Mundtlig efterbehandling:
• Spørgsmål til eleverne om deres forståelse af processen og funktionerne i ETS.
• Diskussion om eventuelle problemer eller udfordringer, de stødte på under øvelserne.
• Der indgår spørgsmål til linjekobleres parametrering i teoriprøven. En korrekt besvarelse er tegn på forståelse. Hvis linjekobleren ikke konfigureres korrekt vil efterfølgende øvelser ikke kunne gennemføres. En gennemførelse af efterfølgende øvelser er derfor tegn på at linjekobleren er idriftsat korrekt.

DALI sammen med KNX

Metoder til bedømmelse og evaluering:

1. • Formativ evaluering:
   • Feedback under praktiske øvelser og demonstrationer af DALI gateway import og opsætning.
   • Evaluering gennem praktiske opgaver, hvor elever skal demonstrere deres evne til at importere, opsætte, idriftsætte og administrere DALI systemer koblet sammen med betjeningstryk. Herunder den fysiske kabling.  
   • Opsamling på elevernes evne til at bruge Ibus tool og adressere DALI enheder.
   • Teoriprøven indeholder spørgsmål til DALI standarden og opsætning. En korrekt besvarelse tolkes som tegn på forståelse af emnet.

Netværk – en introduktion

Evaluering/Bedømmelse:

• Praktiske Opgaver: Vurdering af elevernes evne til at konfigurere og idriftsætte netværksudstyr, herunder korrekt kabling, samt korrekt anvendelse af IP-adresser, DHCP og port forwarding.
• Forståelse af koncepter: Evaluering af elevernes forståelse af netværksbegreber som routing, multicast og POE gennem mundtlig diskussion og svar på spørgsmål.
• Der indgår spørgsmål om netværk i teoriprøven. En korrekt besvarelse tolkes som tegn på læring.
• Anvendelse af Værktøjer: Bedømmelse af elevernes evne til at bruge værktøjer som Ibus tool til fjernstyring og konfiguration af scener. Det kræver en forståelse for koncepter som multicast vs. Tunneling samt brug af virtuelle tunneling adresser.

Eksport af dokumentation og avanceret fejlfinding i projektstyring

Evaluering:

• Afsluttende øvelser eller test, hvor eleverne demonstrerer deres evne til at eksportere dokumentation korrekt, udføre avanceret fejlfinding og håndtere projektstyringsscenarier. Det kan være de kan fjernstyre deres stand på avanceret måde. Downloade til komponenter på baggrund af serienummer.
• I dokumentationsopgave og produktkendskabsopgave skal de demonstrere evner til at få dokumentation ud af programmet.

KNX slutkontrol

3. Evalueringsplan

• Praktisk evaluering hvor deltagerne udfører en simulering af slutkontrol på en KNX installation.
• Udfører de korrekt dokumentation?
• Kan de udføre korrekt måling?
• Der testes i en teoriprøve om målene er nået. En del af teoriprøven kredser om slutkontrol og en korrekt besvarelse vil indikere forståelse af emnet.

KNX RF

Bedømmelse

• Teoristof fra KNX RF indgår i teoriprøven. Korrekt besvarelse vil tolkes som forståelse af teoristoffet.
• En fungerende installation tolkes som tegn på at kunne anvende KNX-RF systemet, herunder fejlfinding og idriftsættelse.
• Dokumentation  af installationen kan kontrolleres i forbindelse med den afsluttende opgave.

Teoritest – skriftlig test

Bedømmelse

Der evalueres på baggrund af de skriftlige prøvesvar eleverne giver i testen.

Hvis eleven har under 50% korrekte er prøven ikke bestået. Mellem 50% og 100% gradueres på 7 trins-skalaen og prøvekarakteren indregnes i standpunktskarakteren for modulet.

Hvis eleven har svaret korrekt på et spørgsmål evalueres det til at teoriemnet er korrekt forstået.

Dokumentationsopgave

Bedømmelse

• I gennemgangen vurderes det hvorvidt eleven har lært at dokumentere installationen korrekt.
• Efter præsentationen indgår en dialog med underviser og elever. I dialogen vurderes om læringsmålet er opfyldt. Eleverne bedes om at fagfællebedømme hinandens arbejde. Læreren udformer et bedømmelsesskema som der skal bedømmes ud fra, for at kvalificere bedømmelsen.
• Den samlede løsning helhedsvurderes af underviseren og indregnes som led i en standpunktskarakter. På skalaen -1, 0, +1. og kan altså påvirke en standpunktskarakter. Hvis opgaven er meget mangelfuld er vurderingen -1. en godt løst opgave der demonstrerer udtømmende forståelse kan udløse +1. 0 er dermed den jævne karakter.

Grafisk brugergrænseflade

Evaluering / bedømmelse

Kriterier for evaluering:

1. Kabling OK
• Vurdering af om kablingen er korrekt udført.
• Indikatorer: Ingen løse eller beskadigede kabler, korrekt terminering, og brug af passende kabler – KNX TP1 og evt. strømforsyning til opgaven.
2. Virksomt Interface
• Evaluering af om interfaces mellem enheder fungerer korrekt.
• Indikatorer: Interfaces svarer korrekt på test, ingen fejlmeddelelser, og de er konfigureret efter specifikationerne.
• Kan eleven fejlfinde vha. gruppeovervågning, og selv fejlrette installationen?
3. Virker installation
• Kontrol af om hele installationen fungerer som forventet.
• Indikatorer:  installationen er operativt, alle enheder kommunikerer som de skal, og der er forbindelse til nødvendige tjenester.
4. Komponenter pænt installeret
• Evaluering af hvor pænt og ordentligt komponenterne og kabling er installeret.
• Indikatorer: Komponenter er placeret korrekt, kabler er organiseret og fastgjort, ikke unødvendigt lange, og der er en generel orden i installationen. Ordensregler ift. Oprydning af eget arbejde er fulgt.
5. Topologi respekteret
• Vurdering af om den angivne topologi er fulgt og respekteret. Er enheder korrekt adresseret?
• Indikatorer: installationens layout matcher den planlagte topologi, ingen unødvendige ændringer eller afvigelser. Enheder er adresseret korrekt.
6. Tegn på forståelse i Dialogen
• Observation af elevens forståelse gennem dialog og forklaring.
• Indikatorer: Eleven kan forklare processer og beslutninger klart, viser forståelse for teorien bag installationen, og svarer kompetent på spørgsmål.
7. Velunderbyggede spørgsmål
• Evaluering af de spørgsmål, eleven stiller.
• Indikatorer: Spørgsmålene viser forståelse, er relevante for opgaven, og indikerer kritisk tænkning og refleksion over arbejdet. Henvises til tidligere erfaringer fra feltet?

Opgave om produktkendskab

Bedømmelse / Evaluering

• Præsentationen vises foran klassen og bedømmes. Eleverne bedes om at fagfællebedømme hinandens arbejde. Læreren udformer et bedømmelsesskema som der skal bedømmes ud fra, for at kvalificere bedømmelsen.

• I gennemgangen vurderes det hvorvidt eleven har udført opgaven korrekt.
• Er komponenten beskrevet, vist, er kravene opfyldt osv. Det bedømmes også om eleven har gået ud over opgaven, har lavet ekstraarbejde osv.

• Efter præsentationen indgår en dialog med underviser og elever. I dialogen vurderes om læringsmålet er opfyldt. Den samlede løsning helhedsvurderes af underviseren og indregnes som led i en standpunktskarakter. På skalaen -1, 0, +1. og kan altså påvirke en standpunktskarakter. Hvis opgaven er meget mangelfuld er vurderingen -1. en godt løst opgave der demonstrerer udtømmende forståelse kan udløse +1. karakteren 0 er dermed den jævne karakter.

Repetitionsopgaver

Evaluering

I den endelige opgave, eller i teoriprøve, kan indgå elementer fra repetitionsopgaven, som har til formål at teste om elevernes læringsmål er opnået. En korrekt løst opgave tolkes som tegn på at læringsmålet er opnået.

Svares der korrekt på kontrolspørgsmål.

I dialogen hvor eleven efterspørger hjælp i løbet af opgaveløsning kan vurderes på:

1. Tegn på forståelse i dialogen
• Observation af elevens forståelse gennem dialog og forklaring.
• Indikatorer: Eleven kan forklare processer og beslutninger klart, viser forståelse for teorien, og svarer kompetent på spørgsmål.
2. Velunderbyggede spørgsmål
• Evaluering af de spørgsmål, eleven stiller.
• Indikatorer: Spørgsmålene viser forståelse, er relevante for opgaven, og indikerer kritisk tænkning og refleksion over arbejdet. Henvises til tidligere erfaringer fra feltet?

Der kan vurderes på elevens deltagelse i den fælles gennemgang, om eleven har den fornødne forståelse.

IOT gennemgang

Evaluering

                      Er eleven aktiv i gennemgang af emnet?

                      Fremstår produktvalget egnet?

                      Redegøres for data som protokoller, rækkevidde, frekvenser, sikkerhed?

                      Tænkes totalpris med i produktforslag?

                      Er der reflekteret over f.eks. batterilevetid i produkterne?

                      Stiller eleven kompetente reflekterede spørgsmål i dialogen om emnet.

                      Bruger eleven fagsprog?

Klimastyring (HVAC funktioner) og reguleringsteknik

Bedømmelse

                      Er enheder korrekt tilsluttet?

                      Er enheder korrekt adresseret, programmeret og idriftsat?

Er parametreringen foretaget på en måde der muliggør afprøvning? (f.eks. er temperaturregulering i udgangspunktet låst ned til 3K som ikke egner sig til afprøvning i klassen)

                      Virker installationen?

                      Kan temperatur aflæses i display og via gruppeovervågning?

                      Har eleven forstået at gøre tingene i den rigtige rækkefølge?

                      Er topologien korrekt respekteret?

                      Bruger eleven fagsprog i sine spørgsmål?

                      Udfører eleven afprøvning korrekt?

                      Lyser dioder når de skal? Kalibrerer aktuatorer korrekt?

                      Kan eleven fejlfinde på installationen?

Afsluttende modulprøve (projekt fasen)

Bedømmelse

Censor får adgang til at læse de skriftlige opgaver, men støtter sig op ad eksaminators vurdering af opgaven iht. EVU’s censorvejledning til modulprøver.

Der afgives en eksamenskarakter på Ludus.

Den afsluttende opgave bliver bedømt jf. 7-trins skalaen og tæller overvejende i standpunktskarakter for modulet. Den skriftlige aflevering og mundtlige overhøring bedømmes helhedsvurderet og med kriterier fra EVU’s svendeprøvebeskrivelse og iht BEK nr 41 af 16/01/2014 §30

Dvs. det skriftlige, det mundtlige og det praktiske arbejde bedømmes.

Det er væsentligt at pointere at det praktiske skal bedømmes som en laboratorieopstilling for den del, der er fastmonteret.

Er kundens særkrav overholdt?

Har eleverne udarbejdet en innovativ løsning og kan de redegøre for den?

Bruges der korrekt fagsprog?

Udvælges og anvendes teori korrekt og kundespecifikt?

Selvstændighed i opgaveløsning og fremlæggelsen.

Tidsdisponering i fremlæggelse og til projektarbejdet.

Fremstår praktisk arbejde pænt?

Kan projektets dokumentation godkendes?

• Topologitegning
• Installationstegning
• Funktionsbeskrivelser af løsning
• Styklister
• Datablade og manualer
• Parametreringseksempler 

Er der adresseret korrekt og er topologien respekteret?

Har eleven brugt ekstramateriel?

Virker de funktioner eleven havde sat sig for at vise i sin stand?

Kan eleven reflektere over valg af materiel?

Argumenterer eleven for sin løsning, og kan han selv se fordele og ulemper ved den?

Hvorvidt er huskelisten fulgt?

Da dette er et niveau 2 modul, vil der være en censor fra EVU til stede ved den afsluttende prøve. Da denne er trænet til skuemester vil denne person vide hvad der skal bedømmes.