LUP - Modul 2.3

Mål for undervisningen

Dette modul i elektrikeruddannelsen handler om kommunikations-systemer på automatiske anlæg.

Den viden, som du erhverver dig på modulet, skal gøre dig i stand til at opbygge, montere, programmere og indkøre automatiske anlæg med industrielle bussystemer og netværk, samt udføre dokumentation ved anvendelse af IT.

Modulet er indplaceret efter H1, og modul 1.2 og er på modulniveau 2.

Der bruges PC til informationssøgning på internettet, samt programmering (konfigurering) af anlæggene.

 




Case

Hen mod afslutningen af modulet indgår en case. Denne case omhandler automationsproces på en fabrik og kommunikation mellem PLC og frekvensomformere. Casen indgår i den endelige bedømmelse af modulet.

 

Læringsmål, fag og formelle mål

 

Læringsmål

Selv om du er under uddannelse til elektriker, er det ikke alle typer installationer en elektriker må røre ved. Du skal derfor lære hvad du må og ikke må, når det drejer sig om automatiske anlæg efter  DS/EN 60204-1 Maskinsikkerhed – Elektrisk materiel på maskiner.

Du skal gennem undervisningen i modulet udvikle følgende kompetencer:

  • Du skal selv kunne vælge de korrekte komponenter, der indgår på maskinanlæg, installere dem og kunne redegøre for deres funktion
  • Du skal kunne programmere PLC og kommunikation til andre industrielle busbaserede komponenter, og udføre afprøvning og fejlretning
  • Du skal kunne redegøre for en reguleringssløjfe i PID regulering og vide hvordan den optimeres energieffektivt 
  • Du skal kunne udarbejde dokumentation ud fra gældende regler, herunder med engelske fagtermer
  • Det er et gennemgående krav i hele elektrikeruddannelsen, og dermed også i dette modul, at du kan anvende innovative processer i din arbejdsmåde. Det vil du opleve ved, at der skal arbejdes projektorienteret. Det vil sige, at du selv skal kunne gennemskue en kompleks opgave (case) komme med løsningsforslag, dokumentere, samt fremlægge dit resultat over for andre

 

Forløbets grundfag, erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag, mfl.

Modulet har fag nr. 17444 og er et af de moduler, som eleven og virksomheden kan vælge at lade indgå i uddannelsen.

Modulet er et valgfrit specialefag, som udgør andet trin (modulniveau 2) inden for automatiske anlæg.

Man kan kun få adgang til modulet, hvis man har gennemført modul 1.2

Modulet giver adgang til flere moduler på niveau 3 og 4.

Se evt. El-fagets webside for mere information: Link til Elektrikeruddannelsen.dk

 

Kompetencemål og målpinde

1. Eleven kan redegøre for og anvende sikkerhedssystemer på industrielle bussystemer og netværk, herunder nødstop og safe-plc m.m.

2. Eleven kan selvstændigt, installere og programmere industrielle bussystemer og netværk.

3. Eleven kan foretage service og vedligehold på kommunikationssystemer til automatiske anlæg og vejlede brugeren om systemets virkemåde og vedligehold.

4. Eleven kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner.

5. Eleven kan redegøre for relevant dokumentation i forbindelse med idriftsættelse af et automatisk anlægs kommunikationssystem, herunder CEmærkning ogoverensstemmelseserklæring m.m.

6. Eleven har kendskab til og kan afprøve, integrere, optimere og indregulere reguleringssløjfer ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder via kommunikationssystemer.

7. Eleven kan vælge, installere og programmere motorstyringer via kommunikationssystemer.

8. Eleven kan redegøre for IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner

9. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.

10. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.

11. Eleven kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.

12. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.

Målpinde for modul 2.3

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Modul 2.3 Kommunikationssystemer på automatiske an - Avanceret (17444)
  • Lærlingen kan redegøre for og anvende sikkerhedssystemer på industrielle bussystemer og netværk, herun¬der nødstop og safe-plc m.m.
  • Lærlingen kan selvstændigt, installere og programmere industrielle bussystemer og netværk.
  • Lærlingen kan foretage service og vedligehold på kommunikationssystemer til automatiske anlæg og vejlede brugeren om systemets virkemåde og vedligehold.
  • Lærlingen kan foretage energioptimering af automatiske anlæg på maskiner.
  • Lærlingen kan redegøre for relevant dokumentation i forbindelse med idriftsættelse af et auto¬matisk anlægs kommunikationssystem, herunder CE- mærkning og overensstemmelseserklæring m.m.
  • Lærlingen har kendskab til og kan afprøve, integrere, optimere og indregulere reguleringssløjfer ved hjælp af forskellige optimeringsmetoder via kommunikationssystemer.
  • Lærlingen kan vælge, installere og programmere motorstyringer via kommunikationssystemer.
  • Lærlingen kan redegøre for IoT teknologi anvendt på automatiske maskiner
  • Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.
  • Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.
  • Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
  • Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.

Indhold i undervisningen

På nuværende tidspunkt har du bestået H1,har kendskab til almindeligt elektrikerarbejde, og du er i stand til at lave en mindre elinstallation.

Du har gennemført modul 1.2 hvor du fik mulighed for at arbejde med grundlæggende PLC programmering, herunder sekventiel programmering. 

Undervisningen på 2.3 er en fortsættelse på højere niveau af den grundlæggende PLC programmering, hvor der også undervises i kommunikations-systemer mellem komponenterne på maskinen.

Modul 2.2 og 2.3 har mange ens målpinde, så undervisningsmaterialet er på mange punkter ens

Modulet er indholdsmæssigt meget fagspecifikt, inden for PLC programmering på automatiske anlæg. 

METODER

Der arbejdes med almindelig fælles klasseundervisning og opgaveløsning, samt arbejde i praktikstand og udarbejdelse af projekter og dokumentation.

Der arbejdes i undervisningen med opgaveløsning i grupper eller individuelt med delopgaver indenfor området, som, mod modulets slutning, samles i en helhedsorienteret case.

OMFANG

I forbindelse med modulet, skal der udarbejdes skriftlige projektopgaver, og der skal laves installationer i en stand. Dette vil typisk begynde i den første uge og vil foregå løbende gennem modulet.

Det skriftlige kan eventuelt foregå i grupper med max. 3 personer. Man vælger selv hvem man vil være i gruppe med.

Af praktiske grunde kan det være en fordel, at gruppen består af de samme som arbejder sammen i standen. Der er max. plads til to personer pr. stand. Forvent ikke, at du kan være alene om en stand.

Der skal hen imod afslutningen udarbejdes en projektbeskrivelse og en projektopgave baseret på en case, som normalt fylder  6-8 normalsider + bilag pr. stk.

Opgaverne og installationer i standen indgår, i den endelige bedømmelse af modulet, sammen med en mundtlig overhøring, som udgør den afsluttende modulprøve.


LÆRERROLLEN

De lærere, som du møder i forbindelse med forløbet, er alle uddannede inden for el området og har viden om det der skal undervises i på modulet.

Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse.

Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, støtte og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt. Husk, at hvis du undervejs får problemer og har behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med din kontaktlærer.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen kan variere.

Casen tager udgangspunkt i eksempler, som kunne være fra den virkelige verden. Har du i forvejen praktisk erfaring inden for automatiske anlæg på maskiner, kan det evt. indgå i dine løsningsforslag.

Der arbejdes projektorienteret da denne arbejdsform understøtter elbranchens opfattelse af erhvervsrettet innovation, samt træner arbejdsformen som også skal benyttes til svendeprøven.


ELEVROLLEN - DIN ROLLE

Adgangskravene til dette modul er  modul 1.2, med det kendskab det giver til automatiske anlæg på maskiner. Da du har valgt modulet sammen med din mester, forventer vi at du har interesse for fagområdet. 

I de mere lærerstyrede forløb forventes det, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler.

I forløbet skal du selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre projekt- og stand-arbejdet ud fra en tidsplan, og du er ansvarlig for at den overholdes.

Det er vigtigt, at du har foretaget en form for analyse af problemstillingen, før du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:

  • Har jeg forstået problemet?
  • Hvad ved jeg i forvejen om dette?
  • Hvilke løsningsmuligheder, kan jeg umiddelbart se?
  • Kunne der være andre muligheder? (Undersøg, eksperimenter, konkluder)
 

ORGANISERING

Når der arbejdes ”på klassen” løses opgaver individuelt eller i grupper. Når der arbejdes med et projekt kan arbejdet foregå alene eller i grupper på max 3 personer. Hvis I arbejder i en gruppe er det et krav at den enkeltes bidrag til det skriftlige arbejde fremgår tydeligt. 

I forbindelse med praktikopgaver (stand) kan der max. være to personer. Af pladsmæssige og udstyrsmæssige hensyn kan du ikke forvente at kunne arbejde selvstændigt med praktikdelen.

I projektdelen og praktikdelen følger læreren løbende dit arbejde. Ved projektopgaverne skal du forvente at læreren fra tid til anden vil se hvor langt du er nået, og om der er problemer som skal diskuteres.

Det er vigtigt at du selv er opmærksom på eventuelle udfordringer/problemer som du skal have hjælp til, og at du søger hjælpen i tide.

 

BØGER OG LÆREMIDLER

Skolens politik er, at der skal benyttes så lidt papir og kopier som muligt

  • Af skolen låner du måske regelsæt og vejledninger. Disse skal afleveres ved modulets afslutning
  • Der udleveres ikke lærebøger, men der henvises til relevante hjemmesider
  • Power points og evt. andet som læreren viser deles vha. Learn
  • Det er op til læreren om opgaver skal afleveres elektronisk eller i papirform
  • SDE har udarbejdet undervisningsvideoer til modulet (og modul 1.2)  som du har fri adgang til


ARBEJDSMILJØ

Det er vigtigt for både elever og lærere, at der er et godt arbejdsmiljø, og det gælder både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle skal opleve, at det er trygt og sikkert at være på skolen.

Du opfordres til at kontakte, enten dine klassekammerater, din kontaktlærer, afdelingslederen eller en studievejleder, hvis der er noget på skolen som virker forkert.

Det kan dreje sig om:

Fysisk arbejdsmiljø og Sikkerhed, fx farlige situationer som strømstød, faldulykker eller kemiske/organiske giftstoffer

Psykisk arbejdsmiljø, fx mobning, overgreb eller overfald.


Evaluering og bedømmelse


DEN LØBENDE EVALUERING

Du skal forvente, at du fra tid til anden får udleveret repetitionsopgaver. Formålet med disse er dels at arbejde lidt med tidligere gennemgået stof, få afklaret eventuelle spørgsmål, samt at forberede dig til eksamen.

Derudover vil læreren holde evaluerings status, hvor projektopgaverne gennemgås med de enkelte elever/grupper for at få klaring på om skriveprocessen fungerer og afklaret eventuelle problemer og spørgsmål.

Under arbejdet i standen, vil du løbende få feedback.

 

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

Ved slutningen af modulet holdes en mundtlig  afsluttende modulprøve. Der stilles spørgsmål undervejs af læreren. Der bruges ekstern censur til modulprøven, hvor en censor, udpeget af EVU, er til stede.  Idéen er at prøven så vidt muligt ligner svendeprøven.

Der gives efterfølgende en prøvekarakter, som tælles med i standpunktskarakteren for faget/modulet.

Karakteren skal være mindst 02 for at være bestået prøven og modulet.

Derudover skal du udfylde (elektronisk) et spørgeskema, som skolen anvender i sit kvalitetssikringsarbejde.

 

KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?

Du bliver bedømt på dine skriftlige projektbesvarelser, dit arbejde i standen og din mundtlige fremlægning.

Der ses på dine valg, i forbindelse med løsning af projektopgaverne samt om standen fungerer korrekt.

Endvidere vurderes din mundtlige fremlæggelse. Kan du fx bruge fagsproget, redegøre for løsningsforslag og besvare de stillede spørgsmål?

Der ses også på i hvor høj grad, du har undersøgt andre tekniske eller økonomiske løsningsmuligheder og er kommet med eventuelle forslag til forbedringer.