LUP modul 3.4/4.4 - Version 9. 2020-2022
Mål for undervisningen
Modulet er et valgfrit specialefag, som udgør et af det tredje og fjerde trin (modulniveau 3. og 4.) med niveau på avanceret niveau, derfor er undervisningen på et højt teoretisk og fagligt niveau.
Varighed: 4 ugers varighed. Eleven skal påregne en arbejdsindsats på gennemsnitlig 37 timer pr. uge herunder tid til informationssøgning og projektfasen.
Formålet med undervisningsforløbet er, at eleven opnår de nødvendige redskaber og overbliktil at arbejde teoretisk og praktisk inden for styrings- og reguleringsanlæg for indeklima i bygninger og er baseret på opbygning af databaser i en OPC-server og IBI/CTS på en SCADA med en grafiskbrugerflade.
Modulet afsluttes med aflevering af en projektrapport samt en præsentation, hvori eleven demonstrerer sin viden, og efterfølgende forsvarer eleven sin afleverede rapport. Projektet bedømmes ud fra 7-trinsskalaen og karakteren udgør fagets prøvekarakter.
Projektarbejdsformen giver eleverne mulighed for at arbejde helhedsorienteret, fordi eleven tage afsæt i deres faglige niveau og praktiske erfaringer fra arbejdet i virksomhederne.
Læringsmål modul 3.4
Tryk på + herunder til venstre og se målene for modulet.
Målpinde
- Lærlingen kan selvstændigt designe, installere, afprøve, programmere og konfigurere på netværk til integration af IBI-systemer, CTS-anlæg og BMS.
- Lærlingen kan programmere kommunikationsgrænsefladen imellem et IBI/CTS system og et BMS.
- Lærlingen kan med sin viden om programmeringsprotokoller selvstændigt vælge og anvende egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af databaser, grafiske brugerflader samt web-server, til præsentation af data fra IBI- og CTS-anlæg.
- Lærlingen kan selvstændigt håndtere og analysere data fra BMS-systemet, der integrerer IBI- og CTS- systemer.
- Lærlingen kan selvstændigt oprette og anvende dataopsamling og databehandling, til brug for dokumentation af energiforbrug samt til iværksættelse af energiforbedringstiltag.
- Lærlingen kan, ved hjælp af BMS, servicere og optimere på IBI- og CTS-anlæg og udarbejde forslag til optimering og forebyggende vedligehold.
- Lærlingen kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.
- Lærlingen kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant informationssøgning.
- Lærlingen kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
- Lærlingen kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.
- Lærlingen kan rådgive om kommunikationsgrænsefladen imellem et IBI/CTS system og BMS (Building Management System).
- Lærlingen kan med sin viden om programmeringsprotokoller rådgive om egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af databaser, grafiske brugerflader samt web-server, til præsentation af data fra IBI- og CTS-anlæg.
- Lærlingen kan selvstændigt oprette og anvende dataopsamling og databehandling, til brug for rådgivning om energiforbrug samt til iværksættelse af energiforbedringstiltag.
- Lærlingen kan, ved hjælp af BMS rådgive om og udarbejde forslag til optimering og forebyggende vedligehold.
- Lærlingen kan rådgive om relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet
Indhold i undervisningen
Det er et gennemgående krav i
hele elektrikeruddannelsen og dermed også i dette modul, at der arbejdes
helhedsorienteret og tværfagligt med, at kunne gennemskue en kompleks opgave
ved, at kunne anvende kommunikation og innovative processer i arbejdsmåden.
Undervisningen foregår som en kombination af
teoriundervisning og praktisk udførsel. I hele forløbet er indtænkt
elevprogression, undervisningsdifferentiering gennem åbne og lukkede opgaver på
forskellige niveauer.
Fagets teori og praktik inddrages med fagene samt
delmålene på tværs, når det giver mening og værdi for elevernes læring – dette
sker under hensyntagen til hvordan eleverne vil blive stillet konkrete opgaver
af kunder fremadrettet.
Igennem projektarbejdsformen vil eleven
slutteligt komme med løsningsforslag, dokumentere det for at fremlægge
resultatet over for andre.
Undervisningen foregår som en kombination af teoriundervisning og praktisk udførsel. I hele forløbet er indtænkt elevprogression, undervisningsdifferentiering gennem åbne og lukkede opgaver på forskellige niveauer.
Fagets teori og praktik inddrages med fagene samt delmålene på tværs, når det giver mening og værdi for elevernes læring – dette sker under hensyntagen til hvordan eleverne vil blive stillet konkrete opgaver af kunder fremadrettet.
Igennem projektarbejdsformen vil eleven slutteligt komme med løsningsforslag, dokumentere det for at fremlægge resultatet over for andre.
De formelle mål til modul 3.4/4.4:
Lærlingen skal gennem undervisning i modulet udvikle følgende kompetencer:
1. Eleven kan selvstændigt designe, installere, afprøve, programmere og konfigurere på netværk til integration af IBI-systemer, CTS-anlæg
og BMS.
2. Eleven kan programmere kommunikationsgrænsefladen imellem et IBI/CTS-system og et BMS.
3. Eleven kan med sin viden om programmeringsprotokoller
selvstændigt vælge og anvende egnet programmeringssprog i forbindelse med
opsætning af databaser, grafiske brugerflader samt web-server, til præsentation af data fra IBI- og CTS-anlæg.
4. Eleven kan selvstændigt håndtere og analysere data fra BMS-systemet, der integrerer IBI- og CTS- systemer.
5. Eleven kan selvstændigt oprette og anvende
dataopsamling og databehandling, til brug for dokumentation af energiforbrug
samt til
iværksættelse af energiforbedringstiltag.
6. Eleven kan, ved hjælp af BMS, servicere og optimere på
IBI- og CTS-anlæg og udarbejde forslag til optimering og forebyggende
vedligehold.
7. Eleven kan selvstændigt udføre måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til valgmodulets indhold.
8. Eleven kan redegøre for og anvende relevante love,
regler og standarder i forhold til valgmodulet, samt anvende it til relevant
informationssøgning.
9. Eleven kan anvende relevant fagterminologi på engelsk med samarbejdspartnere og brugere.
10. Eleven kan anvende innovative processer for at skabe den bedst mulige løsning i forhold til valgmodulet.
Modul 4.4:
11. Eleven kan rådgive om kommunikationsgrænsefladen imellem et IBI/CTS-system og BMS (Building Management System).
12. Eleven kan med sin viden om programmeringsprotokoller
rådgive om egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af
databaser, grafiske brugerflader samt web-server, til præsentation af data fra IBI- og CTS-anlæg.
13. Eleven kan selvstændigt oprette og anvende dataopsamling og databehandling, til brug for rådgivning om energiforbrug samt til
iværksættelse af energiforbedringstiltag.
14. Eleven kan, ved hjælp af BMS rådgive om og udarbejde forslag til optimering og forebyggende vedligehold.
15. Eleven kan rådgive om relevante love, regler og standarder i forhold til valgmodulet
Indhold i undervisningsforløbet:

Evaluering og bedømmelse
Den løbende evaluering:
Du skal forvente, at du fra tid til anden får udleveret repetitionsopgaver. Formålet med disse er dels at arbejde
lidt med tidligere gennemgået stof, få afklaret eventuelle spørgsmål, samt at forberede dig til eksamen.
Derudover vil læreren holde evaluerings status, hvor projektopgaverne gennemgås med de enkelte
elever/grupper for at få klaring på om skriveprocessen fungerer og afklaret eventuelle problemer og spørgsmål.
Under arbejdet i modulet, vil du løbende få feedback.
Der er 2 forskellige bedømmelsesformer knyttet til undervisningen.
• Feedback/feedforward
• Afsluttende bedømmelse/standpunktskarakter
Feedback/Feedforwards:
Formålet med den løbende feedback er, at hjælpe og vejlede eleven, samt give grundlag for udstedelse af en
skolevejledning. Den løbende feedback omfatter alle uddannelsens mål og elementer, som i øvrigt også indgår i
den afsluttende bedømmelse.
Lærerens feedback i forbindelse med undervisningens gennemførelse, foretages med henblik på at støtte og
vejlede eleven i det videre uddannelsesforløb.
Formål:
• at hjælpe og vejlede eleven
• at give grundlag for udstedelse af karaktermeddelelse
• at evaluere undervisningens indhold og metoder
Feedbacken gives primært i forhold til elevens aktivitet i den daglige undervisning, og de afleverede opgaver,
herunder hjemmearbejdet.
Derudover kan den løbende bedømmelse være baseret på:
• Objektiv vurdering af elevens arbejde igennem modulet
• Der ses på dine valg ved løsning af opgaverne og din mundtlige fremlæggelse hvor der høres på om du
kan bruge fagsproget og redegøre for løsningsforslag og besvare stillede spørgsmål.
• Der ses også på i hvor høj grad du har undersøgt andre tekniske eller økonomiske løsningsmuligheder og
eventuelle forslag til forbedringer.
• Håndværksmæssig udførelse af modulprojektet
• Innovation løsning af modulprojektet
• Dokumentation af modulprojekt
• Modulprøven med deltagelses af en skuemester
Faglæreren kan vælge at supplere denne elevvurdering med elevsamtaler.
Ved afslutning af Modulets faglige mål, får eleven en
standpunktskarakter efter 7. trins skalaen.
Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til den løbende evaluering.
Den afsluttende prøve:
Ved afslutningen af modulet holdes en mundtlig prøve bestående af en mundtlig overhøring og et skriftligt projektarbejde.
Der afgives
en særskilt prøvekarakter, efter 7. trins skalaen.
Eksamensgrundlaget for den mundtlige prøve:
Der afleveres et skriftligt projektarbejde til evaluering. Projektarbejdet er på 4. til 6. normalsider plus bilag og dokumentation. En normalside svare til af 2400 tegn pr. side.
Det skriftligt projektarbejde er et udleveret og beskrevet entreprise som udføres på 3. dage.
Der afholdes en mundtlig prøve på minimum 15. min. for en elev og minimum 30 min. for en gruppe. (der er afsat tid til eventuelle tekniske udfordringer)
Her indgår viden opnået på modul 3.4/4.4. Det skriftlige projektarbejde (inkl. Bilag) samt en eventuel power point indgå ligeledes i den mundtlige bedømmelse.
Bedømmelsesgrundlag for den mundtlige prøve:
Bedømmelse af det skriftlige projektarbejde:
Bedømmelsesgrundlag:
Et selvvalgt projekt udført som et skriftligt projektarbejde (inkl. Bilag) på 3. dage.
• Der udarbejdes en relevante forståelse af selvvalgte begreber og topologi for projektet.
• Beskrivelser af designe, installere, afprøve, programmere og konfigurere af BMS.
• Innovative processer og løsning af selvvalgte projektopgave
Bedømmelse af den mundtlige overhøring:
Bedømmelsesgrundlag:
Et selvvalgt projekt ud fra et skriftligt projektarbejde (inkl. Bilag) på 3. dage.
• Opnået viden på modul 3.4/4.4
• Det skriftligt projektarbejde (inkl. Bilag) i grundlaget.
• Innovative processer og løsning af selvvalgte projektopgave
• Eventuel udarbejdet power point.
• Af eksaminator stillede ekstra opgave under den mundtlige overhøring.
Karaktergivning ved prøven:
Der gives, ud fra en helhedsvurdering, én samlet karakter
for modulprøven til den enkelte elev, som fastsættes efter en drøftelse mellem eksaminator
og censor/skuemester. (Prøven kan indgå som en del af fastsættelsen for
standpunktskarakteren for elever på version 8.).
Prøver på Modulniveau 1, 3 & 4 afholdes med censur, hvor
skolerne internt stiller censorer til rådighed. Modulprøver på niveau 2 er med
censur, hvor der gennem EVU rekvireres en skuemester, som enten kommer fra
TEKNIQ Arbejdsgiverne eller Dansk El forbund.
Uenighed om karakteren:
Hvis censor/skuemester og læreren ikke er enige om en fælles
bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet
af de to karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis
gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, vil der ske afrunding i
retning af den karakter som censor/skuemeter har afgivet. Der kan dog ikke
oprundes til karakteren 02 ”bestået”. Se yderligere i Bekendtgørelse om
karakterskala og anden bedømmelse
Regler for karaktergivning følger Bekendtgørelse om
karakterskala og anden bedømmelse:
§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter
denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en
eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.
Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en
fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er
gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i
karakterskalaen. Hvis gennem
Krav for karakteren samt bedømmelseskriterier for den mundtlige overhøring og skriftlige Projektarbejde.
|
Væsentlig mål- og bedømmelseskriterier for modulet |
Beskrivelse
|
Fejl |
|
I henholdt til modulets niveau samt mulige indhold, er følgende indeholdt i bedømmelsesgrundlaget: Kan anvende relevante programmeringsværktøjer fx KEPWARE for OPC-server, EISBÂR for SCADA. Opbygning af grafiske brugerflader eller EXCEL til dataopsamling, analyse og dokumentation. Kan programmere kommunikations-grænsefladen imellem et IBI/CTS system og et BMS Kan med sin viden om programmeringsprotokoller selvstændigt vælge og anvende egnet programmeringssprog i forbindelse med opsætning af databaser, grafiske brugerflader samt web-server, til præsentation af data fra IBI- og CTS-anlæg. Kan, ved hjælp af BMS, servicere og optimere på IBI- og CTS-anlæg og udarbejde forslag til optimering og forebyggende vedligehold. Kan selvstændigt via analysere af behov, love/regler samt standarder designe et BMS-anlæg. |
12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler
|
Eksempler på få og enkelte ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Få og enkelte tastefejl Enkelte og mindre begrebsfejl Få og enkelte designe, installerings, programmerings og konfigureringsfejl i brugte programmer |
|
10 Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler
|
Eksempler på få og mindre ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Få og mindre tastefejl Få og mindre begrebsfejl Få og mindre designe, installerings, programmerings og konfigureringsfejl i brugte programmer |
|
|
7 Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler
|
Eksempler på få ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Få tastefejl Få ubetydelige begrebsfejl Få designe, installerings, programmerings og konfigureringsfejl i brugte programmer |
|
|
4 Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler
|
Eksempler på ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Fejl i tastninger Fejl i forhold til begreber Fejl i brugte programmer |
|
|
02 Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål
|
Eksempler på adskillige ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Forståelses problemer i forhold til stillede ekstra opgave under den mundtlige prøve Adskillige fejl i begreber Fejl i forhold i den stillede projektarbejdsopgave Forståelses problemer i brugte programmer |
|
|
00 Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål |
Eksempler på sikkerhedsmæssige - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Ikke acceptable forståelses problemer i forhold til stillede ekstra opgave under den mundtlige prøve Mange fejl i beregningerne Mange fejl i forhold i den stillede projektarb Ikke acceptable brugbare programmer |
|
|
-3 Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation |
Eksempler på uacceptabel mange sikkerhedsmæssige og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold Viser ingen forståelse for problemer i forhold til stillede ekstra opgave under den mundtlige prøve Viser ingen forståelse forhold i den stillede projektarbejdsopgave Uacceptabel mange fejl i beregningerne Ingen brugbare programmer |