Undervisningen foregår som en kombination af teoriundervisning og praktisk udførsel. I hele forløbet er indtænkt elevprogression, undervisningsdifferentiering gennem åbne og lukkede opgaver på forskellige niveauer. I undervisningen arbejdes der helhedsorienteret med en stærk tilknytning til fagets praktik og inddragelse af fagene på tværs, når det giver mening og værdi for elevernes læring – dette sker under hensyntagen til hvordan eleverne vil blive stillet konkrete opgaver af kunder fremadrettet.

Der gives en samlet standpunktskarakter ved modulets afslutning

Karakteren gives ud fra:

modulet afsluttes med en prøve, der omfatter modulets indhold. Prøven stilles af skolen. Eleven skal opnå mindst karakteren 02 i modulet. Der vurderes ud fra 7-trinsskalaen til bedømmelsen.

Modulprøven består af en mundtlig prøve. Den mundtlige prøve er individuel, eller udføres som en gruppe. Hvis casen udføres som gruppe, skal den enkelte elevs ansvarsdel være klart beskrevet, så der kan gives en individuel karakter.

Det skal tilsikres at eleven inddrager målepindende i den fagligt- tekniske løsning.

Modulets målepinde kan findes i uddannelsesordningen for elektrikeruddannelsen.

Ramme for modulprøven

Eksaminationsgrundlaget

Det der danner grundlag for prøven, bestå af de følgende elementer:

• Praktiske håndværksmæssige elementer
• Teknisk dokumentation over praktikstanden

Praktiske håndværksmæssige elementer

Arbejde udført i en praktikstand, skal fremstå håndværksmæssigt og sikkerhedsmæssigt i overensstemmelse med gældende regler, bestemmelser samt følge fabrikantens produktmæssige anvisninger. Det skal fremstå som det er klar til overdragelse til kunden.

(Af praktiske og økonomiske årsager kan det accepteres at der anvendes substituerende produkter, hvis komponenter ikke er mulige at skaffe til standen. Fx at en komponent ikke er fast monteret i væggen, hvis der mangler en teknisk monterings ramme.)

Teknisk dokumentation over praktikstanden

Den fremlagte dokumentation indeholder Programfiler, tegninger/diagrammer og nødvendig teknisk dokumentation, herunder materialeliste, verifikation samt brugervejledning.

Bedømmelsesgrundlaget

Grundlaget for elevens bedømmelse omfatter elementerne beskrevet i eksaminationsgrundlaget og:

• Elevens mundtlige præsentation

• Overhøring fra eksaminator

• Supplerende spørgsmål fra censor/skuemester.

Den afleverede dokumentation, projektarbejde, skal inden præsentationen/overhøringen være gennemgået og vurderet af eksaminator, samt kort præsenteret for censor/skuemester.

Varigheden af den mundtlige prøve er 35 minutter pr. gruppe inklusive votering.

Varigheden af den mundtlige prøve er 20 minutter pr. elev inklusive votering.

Prøven er afgrænset af modulets målpinde, og tager udgangspunkt i elevernes Case, dokumentation samt rapport. Til prøven skal der mundtligt demonstreres, i hvilken grad eleven lever op til de mål og krav, der er listet op i modulets målbeskrivelser.

Eleven fremlægger og argumenterer for den valgte case løsning, og eksaminator stiller uddybende spørgsmål inden for kompetencemålene. Censor/skuemester kan stille supplerende spørgsmål inden for modulet.

Karaktergivningen

Der gives, ud fra en helhedsvurdering, én samlet karakter for modulprøven til den enkelte elev, som fastsættes efter en drøftelse mellem eksaminator og censor/skuemester. Prøven indgår som en del af fastsættelsen for standpunktskarakteren.

Prøver på Modulniveau 1, 3 & 4 afholdes med censur, hvor skolerne internt stiller censorer til rådighed. Modulprøver på niveau 2 er med censur, hvor der gennem EVU rekvireres en skuemester, som enten kommer fra TEKNIQ Arbejdsgiverne eller Dansk El forbund.

Uenighed om karakteren

Hvis censor/skuemester og læreren ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, vil der ske afrunding i retning af den karakter som censor/skuemeter har afgivet. Der kan dog ikke oprundes til karakteren 02 ”bestået”. Se yderligere i Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

Regler for karaktergivning følger Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse:

§ 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem.

Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.

Væsentlige mål- og bedømmelseskriterier for modulet

19873 Modul 1.4 Intelligente bygningsinstallationer og design af enkle brugerflader

Væsentlige mål

Herunder væsentlige mål, som skal vise elevens opnåede kompetencer indenfor modulet:

• Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder  IoT og trådløse teknologier til bygnings automatik i boliger.
• Eleven kan installere, montere og programmere intelligente bygningsinstallationer i boliger, og opsætte grafiske webbaserede brugerflader.
• Eleven kan anvende og integrerer minimum to åbne protokoller i bygninger, fx ZigBee, Z-Wave eller Bluetooth.
• Eleven kan udvælge og placere sensorer og følere.
• Eleven kan redegøre for bygningsautomatik i en helhedsopfattelse, med inddragelse af fx IoT, PoE, i forbindelse med teknologisk udvikling og kundeønsker. Her er det vigtigt at se elevens innovative ener, til at foreslå løsninger med henblik på brugerinterface, energioptimering og komfort.

Bedømmelseskriterier for elevens mundtlige fremlæggelse.

Der lægges især vægt på, at:

• Eleven kan redegøre for teknologierne ved en intelligent bygningsinstallation, herunder IoT og trådløse teknologier.
• Eleven kan redegøre for programmerings software og komponenter til intelligente bygningsinstallationer, og konfigurering der af.
• Eleven har kendskab til grafiske brugerflader der er anvendt i casen.
• Eleven kan redegøre for udvælgelse og placering af sensorer og følere, så der kan skabes bedst egnede energieffektive løsninger.
• Eleven kan redegøre for udvælgelse og anvendelse af komponenter til intelligent bygningsinstallation, så der kan skabes bedst egnede energieffektive løsninger.
• Eleven kan redegøre for service og vedligeholdelse på intelligente bygningsinstallationer i boliger.
• Eleven kan demonstrere viden om IoT protokoller i boliger.
• Eleven kan redegøre for udførsel af måling, fejlfinding og kvalitetssikring i forhold til modulets indhold.
• Eleven kan redegøre for og anvende relevante love, regler og standarder i forhold til modulet

Bedømmelseskriterier for elevens praktiske håndværksmæssige elementer

I det praktiske elementer, lægges der især vægt på at:

• Elevens arbejde er udført således, at der ikke er unødig risiko for farligt elektrisk stød eller andre sikkerheds- og miljømæssige risici.
• •Elevens praktiske arbejde overholder, de af skolen stillede minimumskrav, i beskrivelsen for den praktiske del.
• •Elevens praktiske arbejde er i overvejende grad udført således, at det overholder målangivelser, samt fremstår visuelt pænt.
• •Eleven kan redegøre for udførslen af verifikation i forbindelse med idriftsættelse af elevens egen installation, samt udføre de tilhørende målinger.
• •Elevens praktiske arbejde overholder de gældende love og regler, som omhandler komponenter og elementer der indgår i det praktiske arbejde. Grundet praktiske og økonomiske årsager kan det accepteres at der anvendes substituerende produkter, hvis komponenter ikke er mulige at skaffe til standen. Fx hvis der til en opgave skal anvendes udstyr med en kapslingsklasse på IP 68, kan der i opstillingen anvendes udstyr med lavere kapslingsklasse, blot dette er markeret.

 Bedømmelseskriterier for elevens el-tekniske dokumentation.

Der lægges især vægt på, at:

• Elevens el-tekniske dokumentation overholder minimumskravene for det valgte case.
• Der er overensstemmelse mellem elevens praktiske arbejde, og den el-tekniske dokumentation.
• Eleven anvender de korrekte symboler og elektriske grundbegreber.
• Elevens el-tekniske dokumentation fremstår overskuelig og sammenhængende, og indeholder materialeliste, verifikation og brugervejledning.