LUP 1. hovedforløb elektriker
Mål for undervisningen
Den fælles del af hovedforløbet (H1 & H2) har en varighed på 21 uger. De to skoleophold er adskilt af en oplæringsperiode. Alle lærlinge får en række fælles kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at udføre grundlæggende installationsarbejde i bolig, erhverv og industri. Kompetencer, der kan stå alene og udgøre et selvstændigt arbejdsområde for en elektriker, og samtidig er de kompetencer, der er universelle for alle elektrikere uanset efterfølgende specialisering.
Formål med H1
Du kan i Bekendtgørelsen 336, læse om kompetence målene for Hovedforløbet (H1 og H2). Vi har fordelt målpindene på H1 og H2 i forhold til EVU's uddannelsesordning.
Link til uddannelsesordningen: Den Store Blå -
Der er ingen eksamen efter H1, der er en glidende overgang til H2 hvor du skal til Del Svendeprøve hvor både målene fra H1 og H2 inkluderes.
Læringsmål 1. hovedforløb elektriker
Ingen resultater
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til grundbegreber ved AC, kredsløb, transformere, sikringer og installationer.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske målinger på AC-kredsløb og transformere.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på AC-transformere inkl. effekttabsberegninger.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på serielle AC-kredsløb med ohmske, induktive og kapacitive modstande.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på parallelle AC-kredsløb med ohmske modstande.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på blandede AC-kredsløb bestående af ohmske modstande samt induktive og kapacitive modstande inkl. Ledningsmodstand.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på almindeligt forekommende el-installationer.
- Lærlingen kan beregne nødvendigt effektbehov i almindeligt forekommende el-installationer fx bolig eller erhverv.
- Lærlingen kan udføre varmetabs- og belastningsberegninger på gruppetavler i almindeligt forekommende el-installationer.
- Lærlingen kan udføre beregninger på spændingsfald.
- Lærlingen har kendskab til og kan installere grundlæggende sikringskomponenter i sikringsanlæg og alarmsystemer.
- Lærlingen kan udføre kabling og tilslutning af sikringsanlæg og alarmsystemer, herunder overholde gældende regler for kabelføring.
- Lærlingen har kendskab til særlige hensyn ved sikringsinstallationer i industrien, herunder kabelføring.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med sikringsanlæg og alarmsystemer.
- Lærlingen har kendskab til IoT, dataopsamling og dataanalyse, fx ved energimåling.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
- Lærlingen har kendskab til OSI-modellens lag 1-4
- Lærlingen kan vælge og installere netværks- og datakabler og datakonnektorer (COAX og Twisted Pair) efter korrekt installationspraksis herunder bøjningsradius og respektafstand til stærkstrømskabler og Remote Powering (PoE) i føringsveje.
- Lærlingen kan udføre varmetabsberegning i forbindelse med Remote Powering, samt opmærke installationen i henhold til RP1, RP2 og RP3.
- Lærlingen har kendskab til fremføring af fiberkabel, herunder bøjningsradius og særlige sikkerhedsforanstaltninger.
- Lærlingen har kendskab til test af netværkskabler (COAX og Twisted Pair) i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen har kendskab til TCP/IP-protokol, herunder IP-adresser, subnet og DHCP.
- Lærlingen kan anvende systemkommandoer som fx IPCONFIG og PING til at teste netværk via PC.
- Lærlingen kan installere og programmere forskellige netværkstyper i boliger fx mesh, herunder oprette to adskilte netværk fx et gæstenetværk og et privat netværk.
- Lærlingen kan planlægge, opbygge og installere et trådløst netværk under hensyn til bygningskonstruktioner, andre signaler og elektrisk støj.
- Lærlingen har kendskab til særlige hensyn ved industrielle netværksinstallationer, fx frekvensomformere, beskyttende potentialudligning og miljøpåvirkning.
- Lærlingen kan vælge og indstille frekvens og kanal for trådløse netværk.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med opbygning og drift af netværk, fx password, skjult SSID og port forwarding.
- Lærlingen har kendskab til PoE og IoT-teknologi.
- Lærlingen kan anvende relevante love, regler og standarder i forhold til netværk.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan redegøre for vekselstrømsmotorers forskellige anvendelsesmuligheder i industrien, fx synkrone og asynkrone motorer.
- Lærlingen kan redegøre for 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorers virkemåde og opbygning samt udføre relevante målinger og beregninger.
- Lærlingen kan redegøre for startformer i automatiske anlæg, herunder relæstyring, softstartere og frekvensomformere.
- Lærlingen kan tilslutte motorer med forskellige startformer.
- Lærlingen kan redegøre for sekvensstyring i automatiske anlæg.
- Lærlingen kan udføre beregninger på 3-fasede installationer med symmetrisk belastning.
- Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere motorinstallationer, samt 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorer.
- Lærlingen kan redegøre for forskellige beskyttelsesmetoder af vekselstrømsmotorer, fx motorværn, termorelæer og maksimalafbryder.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer i forbindelse med planlægning, kvalitetssikring og dokumentation fx digitale tvillinger og virtual reality.
- Lærlingen kan anvende tekniske tegninger, herunder et- og flerstregsskemaer, med almindeligt forekommende el-symboler og tegningselementer.
- Lærlingen kan udarbejde teknisk dokumentation efter gældende love og regler.
- Lærlingen kan udarbejde planer og vejledninger for drift og vedligeholdelse til brugeren
- Lærlingen har kendskab til branchens kvalitetssikringssystemer (KS) i forbindelse med byggeprojekter.
- Lærlingen kan redegøre for principperne i et kvalitetsledelsessystem (KLS) og egen rolle heri.
- Lærlingen kan i forbindelse med modtagelse, udførelse og overdragelse af arbejdsopgaver risikovurdere el-sikkerhed og arbejdsmiljøforhold og tilrettelægge arbejdet herefter.
- Lærlingen kan vælge sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt værktøj i forbindelse udførelse af arbejde på og nær ved spændingsløse installationer samt foretage måling og fejlfinding på spændingsførende installationer (L-AUS) under instruktion og opsyn.
- Lærlingen kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer med overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder lock out/tag out, så der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.
- Lærlingen kan udvælge, anvende og vedligeholde personlige og tekniske hjælpemidler korrekt ved udførelse af arbejdsopgaver.
- Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj, fx vinkelsliber, loddeværktøj og varmluftpistol brandteknisk korrekt.
- Lærlingen har kendskab til regler om arbejde på stiger og trinskamler, løft og arbejdsstillinger.
- Lærlingen har kendskab til regler for sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø, og kan omsætte til inkluderende daglig praksis.
- Lærlingen har kendskab til og kan arbejde med kemiske stoffer i forbindelse med installationsarbejder og kan følge instrukser og sikkerhedsdatablade.
- Lærlingen har kendskab til arbejdstilsynets krav i forhold til arbejde med farlige stoffer herunder asbest og PCB.
- Lærlingen har kendskab til relevante love, regler og vejledninger om arbejdsmiljø, herunder relevante institutioner og organer, som fx Arbejdstilsynet og BFA.
- Lærlingen har kendskab til opbygning og roller i en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
- Lærlingen har kendskab til arbejdspladsvurderinger (APV) og plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og kan tilrettelægge eget arbejde herefter.
- Lærlingen har kendskab til regler for personligt arbejdsmiljø, herunder tilrettelæggelse af arbejdet, eget ansvar og særlige livssituationer fx graviditet, amning, kortere- eller længere perioder med funktionsnedsættelse.
- Lærlingen kan identificere hændelser og nærvedhændelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og kan handle herpå.
- Lærlingen har kendskab til metoder for god kommunikation, herunder spørgeteknik, personlig fremtræden og professionel adfærd.
- Lærlingen kan via dialog med kunden opnå kendskab til kundens tekniske installationer, se muligheder for yderligere salg og identificere den rette løsning.
- Lærlingen kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
- Lærlingen kan forklare kunden om energieffektivisering og indregulering samt vejlede om de valgte energibesparende løsninger i boliger.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og el-sikkerhedsforhold i kundens installationer.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og data- og cybersikkerhed i kundens installationer.
- Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med el-tekniske løsninger i boliger.
- Lærlingen kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområdet og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af korrekt faglig terminologi.
Læringsmål 1. hovedforløb elektriker
Ingen resultater
Elinstallationer 1
Du skal her opnå færdigheder på et rutineret niveau.
På dette kursus vil vi vil arbejde videre med ohms lov, som du kender fra grundforløbet.
Arbejdsformen vil være en blanding af selvstændige opgaver og gruppeopgaver.
For at du får en forståelse af både praktik og teori kommer du til at udføre praktiske måleøvelser og teoretiske beregninger.
Her på H1 vil vi arbejde videre med den vidn du fik på GF2 om ohms lov, og du vil blive præsenteret for AC-teorien. Du lærer at regne på kondesatorer, spoler tilsluttet i hhv. serie, parallel og blandede forbindelser.
Du vil også regne og måle på ledninger og tranformere.
AC-teorien bruger vi så efterfølgende når du skal lære at finde belastningen i en el-tavle/bolig, og dokumentation og kvalitetssikringaf af dit arbejde vil du også på kendskab til.
Kurset bidrager til kompetancemålene iht. bekendtgørelsen 524 med følgende: 1, 3, 7, 9, 10, 11, 12, 15, 16, 17, 18
Kurset afsluttes med en standpunktskarakter.
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til grundbegreber ved AC, kredsløb, transformere, sikringer og installationer.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske målinger på AC-kredsløb og transformere.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på AC-transformere inkl. effekttabsberegninger.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på serielle AC-kredsløb med ohmske, induktive og kapacitive modstande.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på parallelle AC-kredsløb med ohmske modstande.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på blandede AC-kredsløb bestående af ohmske modstande samt induktive og kapacitive modstande inkl. Ledningsmodstand.
- Lærlingen kan udføre el-tekniske beregninger på almindeligt forekommende el-installationer.
- Lærlingen kan beregne nødvendigt effektbehov i almindeligt forekommende el-installationer fx bolig eller erhverv.
- Lærlingen kan udføre varmetabs- og belastningsberegninger på gruppetavler i almindeligt forekommende el-installationer.
- Lærlingen kan udføre beregninger på spændingsfald.
- Lærlingen har kendskab til og kan installere grundlæggende sikringskomponenter i sikringsanlæg og alarmsystemer.
- Lærlingen kan udføre kabling og tilslutning af sikringsanlæg og alarmsystemer, herunder overholde gældende regler for kabelføring.
- Lærlingen har kendskab til særlige hensyn ved sikringsinstallationer i industrien, herunder kabelføring.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med sikringsanlæg og alarmsystemer.
- Lærlingen har kendskab til IoT, dataopsamling og dataanalyse, fx ved energimåling.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
Automation og industriinstallationer 1 Motorer
Du skal her opnå kompetancer på rutineret niveau.
Du vil på dette kursus skulle arbejde meget med motorer og styringer til motorerne.
Du vil introduceret for forskellige måder at starte en motor på.
Kurset bidrager til kompetancemålene iht. bekendtgørelsen 524 med følgende: 4, 5, 10, 11, 12, 17, 18
Kurset afsluttes med en standpunktskarakter
Målpinde
- Lærlingen kan redegøre for vekselstrømsmotorers forskellige anvendelsesmuligheder i industrien, fx synkrone og asynkrone motorer.
- Lærlingen kan redegøre for 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorers virkemåde og opbygning samt udføre relevante målinger og beregninger.
- Lærlingen kan redegøre for startformer i automatiske anlæg, herunder relæstyring, softstartere og frekvensomformere.
- Lærlingen kan tilslutte motorer med forskellige startformer.
- Lærlingen kan redegøre for sekvensstyring i automatiske anlæg.
- Lærlingen kan udføre beregninger på 3-fasede installationer med symmetrisk belastning.
- Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere motorinstallationer, samt 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømsmotorer.
- Lærlingen kan redegøre for forskellige beskyttelsesmetoder af vekselstrømsmotorer, fx motorværn, termorelæer og maksimalafbryder.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
Kommunikationsnetværk
Kurset bidrager til kompetencemålene iht. bekendtgørelsen 524 med følgende: 3, 5, 8, 9, 10, 11, 12, 16, 18
Kurset afsluttes med en standpunktskarakter
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til OSI-modellens lag 1-4
- Lærlingen kan vælge og installere netværks- og datakabler og datakonnektorer (COAX og Twisted Pair) efter korrekt installationspraksis herunder bøjningsradius og respektafstand til stærkstrømskabler og Remote Powering (PoE) i føringsveje.
- Lærlingen kan udføre varmetabsberegning i forbindelse med Remote Powering, samt opmærke installationen i henhold til RP1, RP2 og RP3.
- Lærlingen har kendskab til fremføring af fiberkabel, herunder bøjningsradius og særlige sikkerhedsforanstaltninger.
- Lærlingen har kendskab til test af netværkskabler (COAX og Twisted Pair) i henhold til gældende standarder.
- Lærlingen har kendskab til TCP/IP-protokol, herunder IP-adresser, subnet og DHCP.
- Lærlingen kan anvende systemkommandoer som fx IPCONFIG og PING til at teste netværk via PC.
- Lærlingen kan installere og programmere forskellige netværkstyper i boliger fx mesh, herunder oprette to adskilte netværk fx et gæstenetværk og et privat netværk.
- Lærlingen kan planlægge, opbygge og installere et trådløst netværk under hensyn til bygningskonstruktioner, andre signaler og elektrisk støj.
- Lærlingen har kendskab til særlige hensyn ved industrielle netværksinstallationer, fx frekvensomformere, beskyttende potentialudligning og miljøpåvirkning.
- Lærlingen kan vælge og indstille frekvens og kanal for trådløse netværk.
- Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med opbygning og drift af netværk, fx password, skjult SSID og port forwarding.
- Lærlingen har kendskab til PoE og IoT-teknologi.
- Lærlingen kan anvende relevante love, regler og standarder i forhold til netværk.
- Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
- Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
- Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
Kundeservice for hovedforløb 1
Du skal i dette fag opnå kompetancer på rutineret niveau.
De faglige mål du skal igennem er følgende:
1) Lærlingen har kendskab til metoder for god kommunikation, herunder spørgeteknik, personlig fremtræden og professionel adfærd.
2) Lærlingen kan via dialog med kunden opnå kendskab til kundens tekniske installationer, se muligheder for yderligere salg og identificere den rette løsning.
3) Lærlingen kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
4) Lærlingen kan forklare kunden om energieffektivisering og indregulering samt vejlede om de valgte energibesparende løsninger i boliger.
5) Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og el-sikkerhedsforhold i kundens installationer.
6) Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og data- og cybersikkerhed i kundens installationer.
7) Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med el-tekniske løsninger i boliger.
8) Lærlingen kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområdet og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af korrekt faglig terminologi.
Kurset bidrager til kompetancemålene iht. bekendtgørelsen 524 med følgende: 8, 11, 12, 14, 15, 18
Kurset afsluttes med en standpunktskarakter
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til metoder for god kommunikation, herunder spørgeteknik, personlig fremtræden og professionel adfærd.
- Lærlingen kan via dialog med kunden opnå kendskab til kundens tekniske installationer, se muligheder for yderligere salg og identificere den rette løsning.
- Lærlingen kan vejlede kunder i forbindelse med udførelsen og aflevering af de løste opgaver.
- Lærlingen kan forklare kunden om energieffektivisering og indregulering samt vejlede om de valgte energibesparende løsninger i boliger.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og el-sikkerhedsforhold i kundens installationer.
- Lærlingen kan vejlede kunden om funktion og data- og cybersikkerhed i kundens installationer.
- Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med el-tekniske løsninger i boliger.
- Lærlingen kan søge og vurdere teknisk information med relevans for arbejdsområdet og formidle resultatet til kolleger under anvendelse af korrekt faglig terminologi.
EL-sikkerhed og arbejdsmiljø
Du skal på dette kursus opnå et rutineret niveau.
Kurset bidrager til kompetancemålene iht. bekendtgørelsen 524 med følgende: 11, 12, 18
Kurset afsluttes med en standpunktskarakter.
Målpinde
- Lærlingen kan i forbindelse med modtagelse, udførelse og overdragelse af arbejdsopgaver risikovurdere el-sikkerhed og arbejdsmiljøforhold og tilrettelægge arbejdet herefter.
- Lærlingen kan vælge sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt værktøj i forbindelse udførelse af arbejde på og nær ved spændingsløse installationer samt foretage måling og fejlfinding på spændingsførende installationer (L-AUS) under instruktion og opsyn.
- Lærlingen kan udføre arbejds- og betjeningsopgaver på eller ved tavleanlæg og elektriske installationer med overholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne, herunder lock out/tag out, så der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift.
- Lærlingen kan udvælge, anvende og vedligeholde personlige og tekniske hjælpemidler korrekt ved udførelse af arbejdsopgaver.
- Lærlingen kan udføre varmt arbejde med gnistproducerende værktøj, fx vinkelsliber, loddeværktøj og varmluftpistol brandteknisk korrekt.
- Lærlingen har kendskab til regler om arbejde på stiger og trinskamler, løft og arbejdsstillinger.
- Lærlingen har kendskab til regler for sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø, og kan omsætte til inkluderende daglig praksis.
- Lærlingen har kendskab til og kan arbejde med kemiske stoffer i forbindelse med installationsarbejder og kan følge instrukser og sikkerhedsdatablade.
- Lærlingen har kendskab til arbejdstilsynets krav i forhold til arbejde med farlige stoffer herunder asbest og PCB.
- Lærlingen har kendskab til relevante love, regler og vejledninger om arbejdsmiljø, herunder relevante institutioner og organer, som fx Arbejdstilsynet og BFA.
- Lærlingen har kendskab til opbygning og roller i en arbejdsmiljøorganisation (AMO).
- Lærlingen har kendskab til arbejdspladsvurderinger (APV) og plan for sikkerhed og sundhed (PSS) og kan tilrettelægge eget arbejde herefter.
- Lærlingen har kendskab til regler for personligt arbejdsmiljø, herunder tilrettelæggelse af arbejdet og særlige livssituationer og eget ansvar.
- Lærlingen kan identificere hændelser og nærved-hændelser i forhold til psykisk arbejdsmiljø og kan handle herpå.
Kvalitetssikring og dokumentation
På dette kursus skal du opnå et avanceret niveau.
Her kommer du til at arbejde med at planlægge dit eget arbejde, kvalitetssikre dit eget arbejde og dokumentere eget arbejde.
For at kunne dokumentere dit eget arbejde skal du kender til love og regler og gældende standarder, som vil være en stor del af dette kursus.
Du vil lære hvad man bruger et kvalitetsledelsessystem (KLS) til, og hvordan du selv indgår KLS-systemet.
Kurset bidrager til kompetancemålene iht. bekendtgørelsen 524 med følgende: 10, 18
Kurset afsluttes med en standpunktskarakter.
Målpinde
- Lærlingen kan planlægge, kvalitetssikre og dokumentere eget arbejde.
- Lærlingen kan anvende digitale værktøjer i forbindelse med planlægning, kvalitetssikring og dokumentation fx digitale tvillinger og virtual reality.
- Lærlingen kan anvende tekniske tegninger, herunder et- og flerstregsskemaer, med almindeligt forekommende el-symboler og tegningselementer.
- Lærlingen kan udarbejde teknisk dokumentation efter gældende love og regler.
- Lærlingen kan udarbejde planer og vejledninger for drift og vedligeholdelse til brugeren
- Lærlingen har kendskab til branchens kvalitetssikringssystemer (KS) i forbindelse med byggeprojekter.
- Lærlingen kan redegøre for principperne i et kvalitetsledelsessystem (KLS) og egen rolle heri.
Indhold i undervisningen
Hovedforløb 1 er opdelt i 6 fag, fagene fordeler sig således:
|
Fag og varighed på H1 |
Uger |
|
Elinstallationer 1 – Vekselstrøm og sikring – 3 uger** |
3 |
|
Automation og industriinstallationer 1 – Motorer – 1 uge |
1 |
|
Kommunikationsnetværk – 2 uger |
2 |
|
Kvalitetssikring og dokumentation – 2 uger |
2 |
|
El-sikkerhed og arbejdsmiljø – 1 uge |
1 |
|
Kundeservice – 1 uge |
1 |
|
Antal uger total H1 |
10 |
Da emnerne imellem de enkelte fag overlapper, vil nogle målpinde fra de forskellige fag i nogle tilfælde være blandet sammen.
Elinstallationer 1 - Vekselstrøm og sikring
Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.
Blandt fagmålene kan nævnes:
- Beregninger og måling på AC-kredse, serie, parallel, transformere
- El-tekniske beregninger på installationer, spændingsfald, effektbehov.
- Opbygning af gruppetavler med dokumentation og varmetabsberegninger.
- Simple sikringsanlæg
Meget af faget handler om at kunne beregne AC-kredsløb, både 1 faset og 3 faset kredse. beregne effektbehov og tavler.
Det er også i dette fag meget af undervisningen til den skriftelige del af delsvendeprøven ligger.
Automation og industriinstallationer 1 – Motorer – 1 uge
Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.
Blandt fagmålene kan nævnes:
- Vekselstrømsmotorer, deres anvendelse, virkemåde og opbygning.
- Startformer af vekselstrømsmororen.
- Relæ styring med styrekreds og effektkreds
- Beskyttelse, OB og kB af motoren.
Meget af faget handler om at forstå vekselstrømsmotoren, kunne lave en styring med styrekreds og effektkreds og kunne beskytte motoren.
Det er også i dette fag meget af undervisningen til automation dele af delsvendeprøven ligger.
Kommunikationsnetværk
Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.
Blandt fagmålene kan nævnes:
- Kobber kabling af kommunikationsnetværk
- Oplægning af installationer
- Love og regler, og standarder i forhold til netværk
- POI og IoT
- WiFi netværk og opsætning af netværk
Meget af faget handler kommunikationsnetværk, både den fysiske installation og programmerer netværk i forhold til TCP/IP protokoller, DHCP, WIFI
Det er også i dette fag undervisningen af kommunikationsnetværk til dele af delsvendeprøven ligger.
Kvalitetssikring og dokumentation
Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.
Blandt fagmålene kan nævnes:
- Udføre teknisk dokumentation til styring og bygningsinstallationer
- Planlægning af eget arbejde
- Kvalitets ledelsessystem (KLS)
Meget af faget handler Dokumentation, undervisningen i den tekniske dokumentation til styretegningerne foregår sammen med automation undervisningen.
Det er også i dette fag en del af den tekniske dokumentation til delsvendeprøven ligger,. Det er også her at du lærer at lave en tidsplan der skal benyttes til delsvendeprøven.
El-sikkerhed og arbejdsmiljø
Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.
Blandt fagmålene kan nævnes:
- Fysisk arbejdsmiljø
- Psykisk arbejdsmiljø
- Kemisk arbejdsmiljø
- Arbejdsmiljøorganisation
- Arbejdsplads vurdering (APV)
- L-AUS arbejde og risikovurdering
Meget af faget handler om forståelse for arbejdsmiljøet og sikkerhedsarbejdet i en håndværker virksomhed. Regler for arbejde nær ved og under spænding gennemgåes.
Dele af dette fag indgår i delsvendeprøven.
Kundeservice
Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.
Blandt fagmålene kan nævnes:
- God kommunikation med kunderne.
- Muligheder for ekstra salg, gennem kenskab til kundernes installation.
- Vejlede om funktion af installationen og komponenter i installationen.
- Viden om bæredygtighed og grøn omstilling i boliger.
Meget af faget handler om forståelse for kundeservice, om god kommunikation og forståelse for kundernes behov.
Dele af dette fag indgår i delsvendeprøven.
Metoder
Undervisningen
Vores elever skal opleve en målrettet undervisning, hvor mål og rammer for uddannelsen, forløb og lektioner tydeliggøres og bruges aktivt.
Vi lægger vægt på en tydelig klasseledelse, hvor lærerne stiller krav til eleverne og giver dem medansvar til fællesskabets bedste.
Vores lærere er ambassadører og rollemodeller, i forhold til skolens normer og værdier. Det skaber klarhed om den forventede adfærd på skolen, bidrager til almen dannelse og styrker lærer-/elevrelationerne.
Undervisningen tilrettelægges, så der skabes rum for trivsel, læringsfællesskaber og netværksdannelse, og lærerne arbejder bevidst med elevernes samarbejds- og relations kompetencer.
Den daglige gang
Undervisningens form, tager udgangspunkt i det faglige indhold som der skal arbejdes med. Undervisningen gennemføres dels som teoretiske projektperioder, traditionel teoriundervisning samt praktisk arbejde i stand og laboratorie.
I perioderne med teoretiske projekter og praktisk arbejde, er man forholdsvis selvstyrende og skal vise, at man kan hjælpe med at tilrettelægge og styre sin egen arbejdsproces.
I nogle opgaver og projekter, lærer man at arbejde sammen med sine klassekammerater. Dette betyder at man tager del i et fælles ansvar for, at de stillede opgaver og projekter gennemføres.
Undervisningens form tager udgangspunkt i det faglige indhold og lærerens vurdering af, hvordan eleverne bedst motiveres.
Eksempler på mulige former/metoder for motiverende undervisning:
- Flipped learning
- Case- eller problemstillingsorienteret
- Eleverne udarbejder fremlæggelser om relevante emner
- Gruppearbejde
- Selvstændigt arbejde
- Elev-elev-læring
- Anvendelse af digitale repræsentationsformer
Differentiering
Differentiering betyder, at læreren tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Læreren forklarer fagligt stof, giver feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, der passer til elevernes forudsætninger. Alle elever skal nå de samme læringsmål, men de får mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo.
Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af elevens kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet.
Eksempler på mulige værktøjer for differentiering:
- Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen.
- Opgavemængden og opgavetypen.
- I hvilken grad eleven har indflydelse på hvilket lærestof, der indgår i forløbet.
- I hvilken grad forløbet er deltagerstyret.
- Arbejdsmetoder og omfanget af understøttende læremidler.
- Hvilke læringsmål, der arbejdes med i forløbet.
- Hvilket niveau der undervises på. (Et eller flere)
- Hvilke understøttende fag der tilbydes.
- Hvor mange - og hvilken type af - Feedback samtaler der afholdes.
Tværfaglighed og helhedsorientering
Den overvejende del af al undervisning gennemføres som helhedsorienterede læringsforløb, der kontinuerligt udfordrer og motiverer den enkelte elev, og inddrager elevens praktiske erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. De teoretiske opgaver, bliver understøttet af praktiske opgaver, som tager udgangspunkt i det lærte fra teorien.
Der er sammenhæng mellem fagene for hele H1 forløbet, således at f.eks. Dokumentation, El-sikkerhed og arbejdsmiljø indgår i automation og Elinstallationer fagene. I alle fagene arbejdes der frem mod Delsvendeprøven i slutningen af H2, hvor alle fagene indgår i enten den skriftelige eller mundtlige eksamen.
Arbejdsmiljø
Det er vigtigt for både elever og lærere, at der er et godt arbejdsmiljø, og det gælder både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle skal opleve, at det er trygt og sikkert at være på skolen.
Du opfordres til at kontakte, enten dine klassekammerater, din kontaktlærer, afdelingslederen eller en studievejler, hvis der er noget på skolen som virker forkert.
Det kan dreje sig om:
Fysisk arbejdsmiljø og Sikkerhed, fx farlige situationer som strømstød, faldulykker eller kemiske/organiske giftstoffer
Psykisk arbejdsmiljø, fx mobning, overgreb eller overfald
Materialer – Værktøj – Redskaber - Udstyr
El-materiel og værktøj forefindes på skolen, du kan/skal sammen med din gruppe planlægge brugen af disse.
Vi anbefaler, at du investerer i en Windows computer med et fysisk netværksstik (RJ45). Grundet til dette er, at mange af de programmer og komponenter, som du anvender i din undervisning, kun kan køre på Windows computere.
Du kan i nødstilfælde låne en PC af skolen til projektarbejdet hvis du ikke har en selv. (Der skal benyttes PC til projektarbejde)
Bøger og læremidler
Skolens politik er, at der skal benyttes så lidt papir og kopier som muligt.
- Først og fremmest får du adgang til skolens digitale læringsplatform: Learn.
- Af skolen låner du måske regelsæt og vejledninger. Disse skal afleveres ved modulets afslutning.
- Der udleveres ikke lærebøger, men der henvises til Learn og relevante hjemmesider.
- Power points og evt. andet som læreren viser, udleveres elektronisk, eller kan downloades fra Learn.
- Det er op til læreren om opgaver skal afleveres elektronisk eller i papirform.
Evaluering og bedømmelse
Evaluering og bedømmelse
Generelt
Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab der anvendes, i forhold til at følge din udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer.
Den løbende evaluering/bedømmelse
Den løbende bedømmelse er et centralt element i indgangens kvalitetssikring og består af en bedømmelse af dine personlige og faglige kompetencer.
Bedømmelse af personlige kompetencer
Bedømmelse af dine personlige kompetencer bygger på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af dig i undervisningen. De personlige kompetencer bedømmes og dokumenteres ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan du optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved at vise ansvarlighed, holde orden i værkstedet, udvise samarbejds- og planlægningsevne samt udvise selvstændighed.
Bedømmelse af dine faglige kompetencer
Du skal forvente, at du fra tid til anden får udleveret repetitionsopgaver. Formålet med disse er dels at arbejde lidt med tidligere gennemgået stof, få afklaret eventuelle spørgsmål samt at forberede dig til eksamen.
Derudover vil læreren holde evaluerings status, hvor projektopgaverne gennemgås med de enkelte elever/grupper for at få klaring på om skriveprocessen fungerer og få afklaret eventuelle problemer og spørgsmål.
Under arbejdet i standen, vil du/I løbende få feedback.
Under skoleopholdet vil du møde en del teori, suppleret af praktiske projekter.
Hvert fag afsluttes med en test, så du selv kan følge med i, hvor stor forståelse du har fået for de enkelte emner. Testene indeholder elementer fra det gennemførte kursus, samt tidligere kurser, alt sammen for at forberede dig på 1. del af din svendeprøve.
Herunder opstiller vi nogle af de metoder som kan anvendes til evaluering:
- Løbende afleveringer, som skal underbygge en formativ evaluering, hvor læreren kan anvende resultatet til at forme den kommende undervisning.
- Mindre cases i plenum, som skal motivere eleverne til at reflektere over egen læring og koble til de opstillede læringsmål.
- Små quizer som har til hensigt at lave en summativ evaluering, om bestemte læringsmål er opnået.
- Opstilling af problemstillinger i mindre grupper, som skal øge elevernes selvrefleksion og selvindsigt.
- Efter alle praksis opgaver gennemgås arbejdet med en tydelig feedback, som skal fremme elevens mulighed for at forbedre sig i forhold til opgavens opstillede krav.
Bedømmelsesplan
Alle fag afsluttes med en standpunktskarakter.
Karaktergivningen
Der gives, ud fra en helhedsvurdering, én samlet karakter for standpunkt til den enkelte elev, som fastsættes efter en vurdering af elevernes aktivitetsniveau og resultater i tests.
|
Beskrivelse |
Fejl |
|
12 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler
|
Eksempler på få og enkelte ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|
|
10 Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler
|
Eksempler på få og mindre ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|
|
7 Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler
|
Eksempler på få ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|
|
4 Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler
|
Eksempler på ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|
|
02 Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål
|
Eksempler på adskillige ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|
|
00 Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål
|
Eksempler på sikkerhedsmæssige - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|
|
-3 Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation
|
Eksempler på uacceptabel mange sikkerhedsmæssige og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold
|