LUP - H2 - Lastvognsmekaniker
Mål for undervisningen
På 2. hovedforløb arbejder vi med 3 overordnede temaer:
- Tema 1:Bremser
- Tema 3:Styretøj
- Tema 3:Kvalitetsstyring

Læringsmål, fag og formelle mål
Det overordnede formål med 2.hovedforløb er, at vi med udgangspunkt i din viden fra grundforløbet og 1.HF, arbejder videre med de hovedelementer - og delkomponenter - som lastbiler og busser består af. Som det er tilfældet på et værksted, skal du gerne ende med at have en tilfreds ”kunde” Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden, og så skulle du meget gerne udvikle dig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
Endvidere, er det et klart mål for os, at få dig til gennemtænke hele processen – inden - du går i gang med dit praktiske arbejde.Læringsmål
Bekendtgørelsens kompetencemål - og evt. målpinde - kan være lidt svære at læse og forstå.Dine lærere vil derfor løbende præsentere dig for ugens, dagens - eller lektionens - læringsmål.
Et læringsmål er din lærers omformulering af de officielle mål. Hensigten er, at give dig nogle mere enkle og klare mål at styre efter.
Beskrivelserne af de enkelte projekter og fag, indeholder de læringsmål, som hører til hvert enkelt projekt, fag eller aktivitet.
Kompetencemål og målpinde
Målpindene for fagene kan ses i denne undervisningsplan.
Alle uddannelsens kompetencemål kan du se i bekendtgørelsen:(Se §4 – De mål som er gældende for uddannelsens Trin 1 er:1 – 14 og 25)
Bekendtgørelsen om uddannelsen til lastvognsmekaniker
Forløbets erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag, m.fl.
2.HF består af nedenstående fag:

Målpinde for fagene på H2 - Lastvognsmekaniker
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til ADR-konventionen herunder særligt reglerne om indretning af køretøjer til vejtransport af farligt gods. Lærlingen kan foretage opslag af love og regler for køretøjer, samt udstyr til køretøjer, der er godkendt til vejtransport af farligt gods.
- Lærlingen har kendskab til systemer og særlige indretninger på køretøjer til vejtransport af farligt gods og kan foretage kontrol og afprøvning af systemerne og udstyrets korrekte funktion.
- Lærlingen kan gennemføre, fejlfinding, udmåling, reparation og udskiftninger af komponenter på elektronisk styrede hovedafbrydersystemer ud fra sin viden om systemernes opbygning og funktion.
- Lærlingen kan anvende relevant testudstyr og måleapparater, samt kan anvende og inddrage teknisk information om bl.a. styreenhedssystemer og ledningsdiagrammer i arbejdet.
- Lærlingen kan planlægge et rationelt arbejdsforløb og vejlede kunden ud fra en teknisk og økonomisk vurdering.
- Lærlingen har viden om sikkerhed ved el-arbejde, samt viden om bortskaffelse af miljøbelastende affald i forbindelse med arbejdet på elektronisk styrede hovedafbrydersystemer på ADR-køretøjer
- Lærlingen har viden om almene begreber for tryk i forbindelse med måling og vurdering af tryk fx i forbindelse med indsugningstryk, hydraulisk tryk i bremsesystemer, servostyring, automatgear samt ved måling af benzin- og dieseltryk.
- Lærlingen har viden om almene begreber for temperatur i forbindelse med måling og vurdering af temperaturer fx i forbindelse med vandtemperatur og lufttemperaturer.
- Lærlingen har viden om almene begreber for hastighed i forbindelse med måling og vurdering af hastigheder fx i forbindelse med kørehastighed, drejehastighed og indsprøjtningstider.
- Lærlingen har viden om almene begreber for taste- og frekvensstyring i forbindelse med måling og vurdering af pulsbreddestyringer fx i forbindelse med lysstyring, pumpestyring og el-motorstyring.
Vedhæftede filer
Indhold i undervisningen
TEMA 1: BREMSER

I dette tema, arbejder vi teoretisk og praktisk med lastvognens bremsesystem.
Følgende fag indgår direkte i arbejdet med dette tema:
- 8922Reparation af lastvognsbremser
Temaets teoretiske emner:
- De forskellige typer af bremser og bremsesystemer.
- Bremsernes formål, funktion, navnelære, opbygning.
- Gennemførsel af kontroller, justeringer, udmålinger og afprøvninger.
- Procedure for fejlsøgninger og fejlsymptomer.
- Lovkrav, EU standarder for bremseopbygning.
- Bremsefysik (Beregninger)
Temaets praktiske emner:
- Justering, udmåling, bremseanpasning, afprøvning og komponentgenkendelse.
- Reparation og justering af hjulbremsesystemer.
- Bremsepræstationsberegninger.
Du skal have viden om:
- Bremsernes formål, funktion, navnelære, opbygning.
- Bremsernes kontrol, justering, udmåling og afprøvning.
- Fejlsøgningsmetoder og fejlsymptomer.
- Lovkrav, EU standarder for bremseopbygning.
- Bremsefysik.
- Fejlsøge på et bremsesystem og kunne udmåle bremsekraft på rullefelt.
- Udskifte friktionselementer og foretage justering og anpasning.
- Udmåle komponenter i det pneumatiske system.
- Buge det rigtige værktøj.
- Håndtere affald korrekt, efter de gældende regler.
- Udvise ansvarlighed, i forhold til forbruget af reservedele.
- Følge arbejdsbeskrivelsen i værkstedshåndbogen.
- Følge sikkerhedsregler.
TEMA 2: STYRETØJ

I dette tema, arbejder vi teoretisk og praktisk med lastvognens styretøj.
Følgende fag indgår direkte i arbejdet med dette tema:
- 8926Sikkerhedseftersyn af styretøj og undervogn
Temaets teoretiske emner:
- Styretøjets formål, funktion, navnelære og opbygning.
- Chassis- og affjedringskomponenters formål, funktion, navnelære og opbygning.
- Dæk og fælges formål, funktion, navnelære og opbygning.
- Procedure for kontrol, justering, udmålinger.
- Information om fejlsøgninger, fejlsymptomer.
- Styretøjsgeometri.
- Sikkerhedseftersyn før styretøjsudmåling.
- Udskiftning, udmåling og justering af styretøjskomponenter
- Sikkerhedseftersyn.
- Sikkerheds– og miljøregler.
Temaets læringsmål:
Du skal have viden om:
- Lovgivning omkring styretøj.
- Styretøjsgeometri.
- Fejlsymptomer.
Du skal kunne:
- Gennemføre et sikkerhedseftersyn.
- Gennemføre udmåling, justering og udskiftning af styretøjskomponenter.
- Bruge det rigtige værktøj.
- Håndtere affald korrekt, efter gældende regler.
- Udvise ansvarlighed, i forhold til forbruget af reservedele.
- Følge arbejdsbeskrivelsen i værkstedshåndbogen.
- Følge sikkerhedsregler.
TEMA 3: KVALITETSSTYRING

I dette tema, arbejder vi teoretisk og praktisk med kvalitetsstyring/sikring og dokumentation af arbejdet.
Følgende fag indgår direkte i arbejdet med dette tema:
- 8917Kommunikation, kundeservice og dokumentation
Temaets teoretiske emner:
- Kommunikationsformer.
- Kvalitetssikring, produktivitet og principper for god kundeservice.
- Fabriksdokumentation, data og arbejdsbeskrivelser.
- Samarbejds- og kommunikationsformer, i forbindelse med kundebetjening.
Temaets praktiske emner:
- Udarbejdelse af dokumentation på udført arbejde.
- Øvelser i fremlægning af arbejdsbeskrivelser.
- Kommunikationsøvelser.
Temaets læringsmål:
Du skal have viden om:
- Forskellige kommunikationsformer, dialog og kropsprogets betydning i kundeservice.
- Kvalitetssikring, produktivitet og principper for god kundeservice.
Du skal kunne:
- Udarbejde og anvende dokumentation af arbejdsprocesser og fabriksdokumentation.
KURSUSFAG

De 3 temaer understøttes af, og suppleres med følgende kursusfag:
- 8920 Det internationale arbejdsmarked
- 8933 Klargøring til syn
- 12054 Autofysiske begreber
LÆRERROLLEN
De lærere, du møder i forbindelse med forløbet er alle uddannede lastvognsmekanikere. Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse. Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, instruere, støtte, udfordre og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt. Husk, at hvis du undervejs får problemer og har behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med din kontaktlærer/klasselærer.
Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere, ift. hvilken fase i forløbet, som vi er nået til.
Kort fortalt, så kan du forvente af os, at:
- Vi møder til tiden - også efter pauserne
- Vi er engagerede i undervisningen
- Vi tager gerne imod konstruktiv kritik
- Vi er interesseret i, at du får mest muligt ud af undervisningen
- Vi giver god hjælp og vejledning til dig
- Vi bestræber os på at møde velforberedte op til undervisningen
- Vi bestræber os på at give dig passende udfordringer i din uddannelse
- Vi ønsker at medvirke til at gøre dig til en dygtig lastvognsmekaniker
ELEVROLLEN - DIN ROLLE
I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler. I forløbet skal du selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en tidsplan, og du er medansvarlig for at den overholdes.
Det er vigtigt, at du har foretaget en form for analyse af problemstillingen, før du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:
- Har jeg forstået problemet/opgaven?
- Hvad ved jeg i forvejen om dette?
- Hvilke løsningsmuligheder, kan jeg umiddelbart se?
- Kunne der være andre muligheder? (Undersøg, eksperimenter, konkluder)
Kort fortalt, så forventer vi af dig:
- At du møder til tiden- også efter pauserne
- At du er engageret i undervisningen.
- At du kan indgå i et gruppesamarbejde
- At du viser hensyn til dine klassekammerater
- At du tænker dig om, når du arbejder i værkstedet
- At du behandler skolens udstyr og inventar ordentligt
DIN ARBEJDSTID
Som skole, er vi underlagt det krav, at vores elever skal have en samlet arbejdstid, der svarer til en udlært lastvognsmekaniker. I øjeblikket betyder det, at vi skal beskæftige dig i 37 arbejdstimer om ugen.
Selvstudie:
I løbet af en almindelig undervisningsuge, skal du regne med at have ca. 5 timers selvstudie. Vi anbefaler, at du løser dine selvstudieopgaver i skolens åbningstid. Du kan dog også vælge først at møde til starten af 1. lektion, eller at forlade skolen straks efter undervisningens ophør. Valget er dit! Men, du skal så være opmærksom på, at dine selvstudieopgaver ret hurtigt kan blive til hjemmearbejde/lektier i stedet for.
Selvstudie kan omhandle stort set alt…
Allerede den første dag på et forløb, vil du blive præsenteret for det samlede pensum for det forløb, som du er i gang med (Hvad skal jeg læse, hvilke film skal jeg se, hvilke hjemmesider skal jeg besøge? etc.) Vi forventer, at du selvstændigt kan følge din pensumplan, så du altid møder velforberedt op til undervisningstimerne.
Herudover kan dine selvstudietimer bestå af stort set alt, fra fx konkret løsning af teoretiske opgaver til opgaver af mere praktisk karakter.
HUSK – At hvis du får brug for hjælp til dine selvstudieopgaver, har lektiecaféen åbent hver mandag eftermiddag.
ORGANISERING
Udførelsen af det praktiske arbejde skal du – som udgangspunkt - udføre selvstændigt. Når det er relevant, kan arbejdet dog også foregå i samarbejde med andre.
I forbindelse med opstarten af et tema/fag, vil du/I få at vide, hvordan arbejdet er organiseret. I værkstedet, må I (Eleverne) altid gerne hjælpe hinanden med transport af reservedele og øvrige materialer, så vi undgår tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
BØGER OG LÆREMIDLER
Vi anvender bl.a. følgende bøger, brochurer, netadresser mv. på 2.HF:
- Bremser Trykluft-mekaniske (Forlaget Praxis)
- Styretøj - Lastvogn (Forlaget Praxis)
- Adgang til dine læreres samlede undervisningsmateriale via programmet Learn
- Diverse hjemmesider fra producenter og leverandører
UNDERVISNINGSRUM
Hvilke lokaler, som I/vi har til rådighed, vil du kunne se i dit skema. Bemærk, at der løbende kan ske ændringer, i forhold til teorilokalerne.
(Tjek derfor dit skema hver morgen!)
ARBEJDSMILJØ
Du skal være opmærksom på de gældende regler og på de ophængte påbudsskilte. Arbejdspladsbrugsanvisninger og skolens brandinstruks er ophængt flere steder på skolen I værkstedet skal du vise, at du er i stand til at omgås kollegaer, materialer, redskaber og værktøj på fuldt forsvarlig vis. (Herunder brugen af personlige værnemidler)
Bemærk, at gangarealerne altid skal være ryddet for affald, reservedele, værktøj mv.
MATERIALER – VÆRKTØJ – REDSKABER - UDSTYR
I forbindelse med værkstederne er der adgang til de fleste af fagets maskiner og værktøjer. Værkstederne lever op til alle gældende regler og normer for området. Der er også adgang til AV-midler, som fx computere med relevant software. Vi anbefaler, at du medbringer din egen pc.
Evaluering og bedømmelse
DEN LØBENDE EVALUERING
Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på dit samlede arbejde:
Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.
Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (Feed- forward) for, at du har en realistisk mulighed for at nå i mål.
Faglige kompetencer:
Du vil blive vurderet løbende, alle opgaver skal præsenteres for din faglærer – hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige arbejde. Det er dit ansvar at få godkendt dine opgaver, og dermed få tilbagemeldinger fra din faglærer.
Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte temaer/fag. Dine teoretiske opgaver vil blive vurderet af din faglærer. Endelig vil din faglærer bedømme din overordnede fornemmelse for faget.
Bedømmelsen af dine faglige kompetencer resulterer i en karakter efter 7-trins-skalaen.
Personlige kompetencer:
Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:
- Din evne til at samarbejde
- Holde orden
- Udvise selvstændighed
- Din lyst og vilje til at løse opgaverne i en god kvalitet
- Om du overholder aftaler og tider
DEN OPSAMLENDE EVALUERING
Der kan - og vil - forekomme test, som indgår i den samlede bedømmelse, men der er ikke en egentlig afsluttende prøve eller eksamen.
KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?
På 2. HF bedømmes du – generelt - ud fra, at du er bekendt med mange af uddannelsens discipliner.
Vi forventer, at du – generelt – begynder at nærme dig et mere rutineret niveau.