Hovedforløbet er 8. forløb i uddannelsen og dermed det sidste på niveauet Personvognsmekaniker.

Lærlingen går som afslutning på forløbet til svendeprøven som Personvognsmekaniker. Denne prøve vil være en 2-dags praktisk prøve, hvor der trækkes vilkårlige praktiske opgaver. Bedømmelsen af prøven foretaget af en faglærer i samarbejde med to censor / skuemester udpeget fra Industriens Uddannelser. Prøven skal bestås med minimums karakteren 02.

Svendeprøven gennemføres i helhold til gældende bekændgørelse BEK nr 135 af 04/02/2025 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/135

Forløbet består ud over svendeprøven af fagmoduler, hvor der arbejdes med elektrisk servostyring, Diesel motor diagnose og elektrisk fejlfinding.

Praktiske ting:

Lærlingen skal medbringe egnet arbejdstøj og sikkerhedssko, som skal benyttes, når undervisningen foregår på værkstederne.

Skoleopholdet afsluttes med en fejring af den beståede svendeprøve, hvor virksomheder og pårørende inviteres.

Undervisningen veksler generelt mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Samlet arbejdes der med mest tid på værkstedet, ligesom der også i teoriundervisningen skal påregnes praktiske elevaktiverende aktiviteter, som en naturlig del af undervisningen.

Differentiering er et naturligt element i undervisningen, hvor der f.eks. arbejdes med åbenheden i en opgave, kontra mere åbne opgaver for de mere selvkørende lærlinge.

Der arbejdes også med eventuelle ekstraopgaver for de lærlinge, som har potentialet til at kunne rumme dette.

Yderligere specifikke detaljer ses under de enkelte moduler.

1. Løbende formativ evaluering:

Feedback gives i løbet af undervisningen på specifikke elementer i den enkelte undervisning, herunder f.eks. opgaveløsningens kvalitet og arbejdsproces og metode.

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

Der gives enten en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene, eller en delkarakter, hvis modulet er første del af et fag.

Dette fremgår af nedenstående oversigt på fag i dette skoleforløb.

Svendeprøven til Personvognsmekaniker foretages af en faglærer i samarbejde med to censorer / skuemestre fra autobranchen. Prøven skal bestås med minimum karakteren 02.

Lærlingen skal kunne: 

• Fejlsøge og reparere på EPS-systemer med brug af tester og måleudstyr
• Analysere realtime-data og foretage korrekt kodning
• Dokumentere og forklare softwarestrategier i EPS-systemer
• Udføre 4-hjulsudmåling og justere styretøj ved behov
• Kommunikere teknisk og økonomisk med kunden
• Bortskaffe affald korrekt og arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt

Lærlingen skal have viden om:

• EPS-opbygning, styremotorer og momentfølere
• Styringsstrategier, inkl. aktiv selvopretning og softwarefunktioner
• Brug af diagnoseværktøjer og realtime-data
• Styretøjsgeometri og undervognens opbygning
• Miljøhensyn og affaldshåndtering

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Repetition af styretøjsvinkler
• Introduktion til EPS-systemer og fejlfindingsteknik
• Praktiske øvelser med diagnose og udmåling på forskellige EPS-typer
• Kodning og parameterjustering i styrebokse
• Træning i brug af 4-hjulsudmåler og vurdering af undervognsfejl
• Dokumentation og præsentation af fund og løsninger

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Udmåling af strømforbrug til EPS samt spændingsfald med skop.
• Udmåling af CAN-bus med skop
• Lærlingen anvender diagnosetester til at identificere fejl i momentføler eller rat vinkel sensor og justerer efter kodning
• Lærlingen udfører 4-hjulsudmåling og vurderer behov for justering og evt. udskiftning af komponenter

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Kompleksitet i EPS-typer og fejlscenarier
• Krav til dokumentation og analyse af softwarestrategi
• Selvstændighed i dialog med kunde og anbefalinger

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Udarbejdelse af teknisk rapport med vurdering af undervogn og styretøjets geometri
• Fremlæggelse af fejlanalyse og forslag til løsning

Sammenligning af EPS-systemer fra forskellige producenter

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. kalibrering af ratvinkel sensor eller styremomentsensor.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet

Arbejdsproces og metode

Lærlingen skal kunne:

• Fejlsøge og reparere defekter i lygtesystemer, herunder positionslys, nær- og fjernlys
• Bruge ledningsdiagrammer og måle spændingstab i elektriske kredsløb
• Forstå og anvende klemmebetegnelser og symboler korrekt
• Fejlsøge og reparere visker- og vaskersystemer, fx pumpe, relæ, kontakt
• Kontrollere og reparere blinklys, horn og havariblink
• Forstå og betjene moderne LED- og matrixlys-teknologi
• Planlægge arbejdsgang ved elektrisk fejlfinding
• Rådgive kunden på baggrund af teknisk og økonomisk indsigt

Lærlingen skal have viden om:

• El-tekniske symboler, måleteknik og fejlsøgning
• Lovgivning vedrørende lys, viskere og signaludstyr
• Funktionsprincipper for visker/vasker og tegngivningssystemer
• Fejlfinding med multimeter og spændingsmåler
• Planlægning og kundekommunikation

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Introduktion til lygte- og viskersystemers opbygning og funktion
• Træning i brug af måleudstyr og ledningsdiagrammer
• Praktiske opgaver med fejlfinding på blinklys, baglygter og LED-lys
• Øvelser i spændingstab og kredsløbsanalyse
• Gennemgang af lovkrav og dokumentation
• Arbejde med matrix- og avancerede lygtesystemer i praksis

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Fejlfinding på en defekt baglygte og dokumenterer spændingstab
• Udmåle og udskifte defekt viskermotor og tester funktion efterfølgende
• Fejlfinde på blinkrelæ og redegør for målingerne, herunder frekvens og dynamisk spændingsfald.
• Justere og afprøve led/Matrix lygter ved brug af diagnosetester og lygteapparat

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Kompleksiteten i opgaver og systemtyper
• Grad af vejledning i brug af måleudstyr og dokumentation
• Selvstændighed i analyse og fejlfinding

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Udarbejde et fejlsøgningsskema for lygtekredsløb
• Forklare forskellen på klassisk og matrix LED-systemer
• Fremlægge kundevurdering og reparationsforslag

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. hjulenes ligeud stilling og korrekt dæktryk ved justering og kontrol af forlygter.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet
• Arbejdsproces og metode

Lærlingen skal kunne:

• Gennemføre fejlfinding på moderne dieselmotorer med Common Rail teknologi
• Analysere og anvende realtime-data i diagnoseforløb
• Diagnosticere og servicere højtrykssystemer inkl. tryksensorer og pumper
• Forklare og dokumentere softwarestrategier i dieselstyringer
• Fejlsøge på og analysere funktion af emissionskomponenter
• Anvende viden om kemiske processer i udstødningssystemet ved fejlfinding
• Udføre fejlfinding med diesel-EOBD og tolke data

Lærlingen skal have viden om:

• Opbygning og funktion af Common Rail-systemer
• Diagnoseteknik og brug af testere
• Emissionskontrolsystemer og deres indbyrdes funktion
• Katalytiske og kemiske reaktioner i dieseludstødning
• Miljølovgivning og teknologiske konsekvenser ved fejl

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Teoretisk gennemgang af motorstyring og emissionsteknologi
• Praktiske opgaver med diagnose af Common Rail, EGR, SCR og DPF
• Analyse af udstødningsdata og kemiske reaktioner
• Realtime-dataanalyse og fejlfinding med tester
• Dokumentation af softwarestrategier

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Udmåling af læk-olie fra dieseldyser
• Udmåling af EGR og turbostyring i rullefelt med diagnosetester og skop
• Foretager funktionstest og vurdering af DPF-regenerering
• Udfører røggas test under fri acceleration med røggastester og vurderer resultatet ud fra gældende lovgivning
• Koder commonrail dyser med diagnosetester

Differentiering

Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Opgavens kompleksitet (sensor vs. systemfejl)
• Krav til dokumentation og forklaring af emissionsprocesser
• Omfang af analyse og anvendelse af kemisk viden

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Udarbejdelse af rapport om miljøpåvirkning ved emissionsfejl
• Sammenligning af diesel-EOBD-funktioner på forskellige fabrikater
• Analyse og fortolkning af lange datasæt fra realtime-målinger

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. manglende kodning af commonrail dyse eller forkert identificering af cylinder i forhold til kodning.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet
• Arbejdsproces og metode