Hovedforløbet er 7. forløb i uddannelsen og består af fagmoduler, hvor der arbejdes med fejlfinding på elektroniske systemer, automatgearkasser, motorstyringsanlæg og avanceret fejlfinding og håndtering af elbiler.

Praktiske ting:

Lærlingen skal medbringe egnet arbejdstøj og sikkerhedssko, som skal benyttes, når undervisningen foregår på værkstederne.

Efter endt skoleophold kontakt underviseren (tovholderen) den enkelte virksomhed, med en tilbagemelding på, hvordan den enkelte lærling har klaret forløbet. Herunder bliver eventuelle udfordringer og udviklingsområder også drøftet.

Undervisningen veksler generelt mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Samlet arbejdes der med mest tid på værkstedet, ligesom der også i teoriundervisningen skal påregnes praktiske elevaktiverende aktiviteter, som en naturlig del af undervisningen.

Differentiering er et naturligt element i undervisningen, hvor der f.eks. arbejdes med åbenheden i en opgave, kontra mere åbne opgaver for de mere selvkørende lærlinge.

Der arbejdes også med eventuelle ekstraopgaver for de lærlinge, som har potentialet til at kunne rumme dette.

Yderligere specifikke detaljer ses under de enkelte moduler.

I undervisningen arbejdes der med bedømmelse og evaluering på to specifikke måder.

1. Løbende formativ evaluering:

Feedback gives i løbet af undervisningen på specifikke elementer i den enkelte undervisning, herunder f.eks. opgaveløsningens kvalitet og arbejdsproces og metode.

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

Der gives enten en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene, eller en delkarakter, hvis modulet er første del af et fag.

Dette fremgår af nedenstående oversigt på fag i dette skoleforløb.

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Gennemføre sikker afspærring og klargøring af el-køretøjer
• Måle spænding og kontrollere HV-komponenter og signaler
• Udskifte og teste komponenter i højspændingssystemer og batteripakker
• Foretage diagnostik og fejlfinding med relevante testere
• Vurdere ladekommunikation og forklare lade- og energiteknologi

Lærlingen skal have viden om:

• El- og hybridsystemers komponenter og opbygning
• Batteriteknologi og sikkerhed i højspændingssystemer
• Ladeteknologier, regenerering og fremtidig infrastruktur
• Brændselscelleteknologi og alternative drivmidler
• Miljø- og affaldshensyn ved el- og hybridarbejde

Undervisningen veksler mellem teori, cases og praktisk værkstedsarbejde:

• Gennemgang af opbygning og sikkerhed i el- og hybridkøretøjer
• Praksisøvelser i måling, diagnosticering og fejlfinding
• Brug af diagnoseudstyr og dokumentation af fejl og reparation
• Teori om drivmidler, fremtidens teknologi og miljøhensyn

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Eleven måler spænding på HV-system og dokumenterer testresultat
• Eleven fejlfinder og udskifter en defekt komponent i batterienhed
• Eleven forklarer kommunikationssignalet mellem bil og ladestander
• Balancerer batterimodul i HV-batteriet og trykprøve batteripakke.

Differentiering

Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Sværhedsgrad af fejlscenarier og diagnoseopgaver
• Niveau af selvstændighed og teknisk forklaring
• Krav til rapportering og dokumentation

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Simulering af ladefejl og analyse af systemdata
• Præsentation af fremtidige teknologier som brint og brændselsceller

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. undlader brug af relevant sikkerhedsudstyr og/eller kontrol af samme..
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet
• Arbejdsproces og metode

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Udføre fejlfinding og reparation på komplekse elektriske og elektroniske systemer med korrekt metode og dokumentation.
• Vælge og anvende oscilloskop og andet relevant udstyr til måling og fejlfinding.
• Fejlsøge og reparere forskellige givertyper og aktuatorer.
• Arbejde sikkert og korrekt på el- og hybridbilers højspændingssystemer.
• Vurdere komponenters funktion og fremtidige anvendelighed baseret på måleværdier.
• Diagnosticere og fejlfinde på kommunikationssystemer som CAN, LIN og fiberoptik.
• Håndtere elektronikaffald i henhold til gældende miljøregler.

Lærlingen skal have viden om:

• Elektronikkens opbygning og fejlsøgningsmetoder
• Signaltyper og måleteknik med oscilloskop
• Analog og digital teknik, sensor- og motorprincipper
• Højspændingsteknik og sikkerhed
• Kommunikationsprotokoller i køretøjer
• Miljø- og sikkerhedsregler for elektronik og affaldshåndtering

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Gennemgang af fejlfindingsteori og måleteknik
• Træning i brug af oscilloskop og fejlfinding på CANbus-systemer
• Praktiske opgaver med fejlsøgning på givere, aktuatorer og kommunikationssystemer
• Arbejde med højvoltsystemer under sikre forhold
• Vurdering af komponenter via måleværdier og tolkning af datasignaler
• Introduktion til korrekt affaldshåndtering og dokumentation

 Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Udmåler og simulerer fejl på CANbus netværk, fx afbrudte eller kortsluttetede CANbus-ledninger.
• Fejlfindingsrunde på motor og biler med indbyggede/påbyggede komponentfejl vha egendiagnose og skop
• Gennemføre korrekt afbrydelse af batteripakke og måling på elbil med højspænding

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Kompleksiteten i fejlscenarier og mængden af systemer
• Krav til selvstændighed i fejlfinding, måling og dokumentation
• Arbejde med forskellige typer signaler og netværk

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Analyse og tolkning af digitale signaler i fejllogs
• Udarbejdelse af rapport over CAN-netværk og kommunikationsfejl
• Præsentation af fejlfinding på tværs af netværkstyper

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. udmåling af spændingsfald og strømforbrug.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet

Arbejdsproces og metode

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Kontrollere og udskifte hydrauliske og elektriske komponenter i automatgearkasser
• Fejlsøge via diagnosetester og CANbus-kommunikation på styresystemer
• Udskifte eller reparere typiske sliddel som planetgear og ventilblokke
• Arbejde korrekt med konvertere ift. kontrol og udskiftning
• Udføre fejlfinding og udskiftning af elektroniske dele i automatgearkassen
• Bortskaffe olie og komponenter miljømæssigt korrekt

Lærlingen skal have viden om:

• Automatgearkassers opbygning og funktion
• Hydrauliske og elektroniske skiftesystemer
• CANbus og diagnoseudstyr
• Oliecirkulation og gearskiftemekanik
• Arbejdsmiljø og affaldshåndtering

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Gennemgang af automatgearkassens komponenter og funktioner
• Træning i diagnosticering med tester og analyse af CANbus-kommunikation
• Praktiske øvelser med reparation af mekaniske og hydrauliske dele
• Udskiftning af defekte komponenter under vejledning
• Diskussion af serviceprocedurer og kundekommunikation

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Adskillelse af traditionel løs automatisk gearkasse, demonterer ventilblok og udskifter defekte komponenter, lave udmålinger samt samler igen efter udførelsen.
• Beregne udvekslingsforhold gennem alle gear
• Udlæser fejl og målte værdier på gearkasse-styringen med diagnoseteste

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Sværhedsgrad af system og fejltype
• Krav til dokumentation og kundevurdering
• Brug af udvidede diagnoseopgaver eller komponentanalyse

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Udarbejdelse af vejledning til udskiftning af ventilblok
• Analyse og rapport over CANbus-data i forbindelse med gearfejl
• Udregning af reparation kontra udskiftningsøkonomi

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. slitage på koblingens lameller og bremsebånd.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet
• Arbejdsproces og metode

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Fejlsøge på motorstyringsanlæg med korrekt metode og systematik
• Udskifte komponenter i motorstyringssystemet og reparere tilhørende ledningsnet
• Udføre fejlkodelæsning og analysere live-data fra styreboksen
• Kodning og tilpasning af komponenter efter udskiftning
• Arbejde sikkert og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler

Lærlingen skal have viden om:

• Opbygning og funktion af motorstyringssystemer
• Sensor- og aktuator funktioner i benzin- og dieselmotorer
• Diagnoseteknik og tolkning af værdier
• Kodning, konfiguration og efterjustering
• Miljøkrav og korrekt affaldshåndtering

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Introduktion til motorstyringssystemer og diagnoseværktøjer
• Praktisk træning i fejlfinding og komponentudskiftning
• Ledningsnetsreparation med korrekt dokumentation
• Brug af tester til kodning og live-dataanalyse
• Gennemgang af relevante fabriksspecifikationer og datasøgning

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Vha. diagnosticering kunne stadfæste, dokumentere og forklare fejl i et motorstyringsanlæg ud fra ledningsdiagram, egendiagnose og skop samt andet relevant udstyr.
• Udskifte og evt. kode diverse defekte sensorer/aktuatorer
• Analyserer live-data og identificerer afvigelser i brændstofsystemet, heri blandt ”LTFT og STFT”
• Udføre ledningsnetsreparation med korrekt lodning, ud fra fabrikantens forskrifter

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Kompleksitet i fejlscenarier og komponenter
• Mængde og type af dokumentationskrav
• Grad af selvstændighed i test, reparation og kodning

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Udarbejdelse af fejlsøgningsdiagram baseret på konkret case
• Sammenligning af styringsstrategier mellem benzin og diesel
• Analyse og rapport over effekt af kodningstilpasning

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. benzin- og dieselkomponenternes tilpasning til styreenheden.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet

Arbejdsproces og metode

Tema 1: Fejlfinding og reparation

Vi arbejder primært med kontrol og fejlfinding af personvognens elektroniske komponenter.

Her vil du lære omkring airbag anlæggets opbygning virkemåde og funktion. Du vil lære at udmåle og diagnosticere på bilens airbagsystem, og du vil lære at udskifte defekte komponenter på bilens airbagsystem.

Du vil lære om bilens can bus system, forskellige systemers opbygning samt deres funktion og virkemåde. Du vil lære at udmåle og tolke måleværdier fra diagnosetester samt udmåle med oscilliskop.

Du vil lære at fejlfinde på bilens forskellige elektroniske systemer ud fra rationelt fejlfindings forløb, samt reparere defekte ledningsnet. Du vil lære om personlig sikkerhed og korrekt håndtering af affald i forbindelse med arbejde på bilens elektroniske systemer.

I dette tema indgår fagene:

• 8871: Reparation af airbaganlæg
• 8872: Avanceret fejlfinding på personvognens elektroniske systemer

Tema 2: El og hybrid

Vi hæver niveauet og bygger videre på den viden og erfaring du fik i forbindelse med undervisningen på trin 1.

I dette tema vil du lære omkring el og hybridbilens opbygning, din egen sikkerhed, korrekt brug af, værktøj og værnemidler samt funktion af de komponenter, som indgår i el og hybridbilens drivlinje. Det kan være batteripakke, inverter, converter, elmotor varmeapparat klimaanlæg og fejlfinding på el og hybridbiler. Dette gennem teoretisk gennemgang samt praktiske øvelser.

Du vil lære om personlig sikkerhed og korrekt håndtering af affald i forbindelse med arbejde på el og hybridbiler.

I dette tema indgår først og fremmest faget:

8884:  Sikkerhedshåndtering på eldrevne og hybride køretøjer

Tema 3: Kursusfag

8862 – Det internationale arbejdsmarked

Trods grænsekontrol bliver den frie bevægelighed for arbejdstager på tværs at grænserne større og større, ikke kun inden for EU, men også globalt set. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i hvordan arbejdsforhold, fagbevægelser og arbejdskulture er i landene omkring os. Her vil du lære om arbejdsmarkedet i vores omkringliggende lande, du vil lære om arbejdsmarkedsforhold, herunder løn, ansættelse, fagbevægelse mm. Således du er i stand til at se muligheder og begrænsninger i forhold til dit arbejdsliv.

LÆRERROLLEN

De lærere, du møder i forbindelse med forløbet er alle uddannede personvognsmekanikere. Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse.

Det er lærerens opgave at introducere læringsmålene, indhold, opgaver/cases etc. samt bedømmelseskriterierne for dig ved opstarten af dit forløb. LEARN er den læringsplatform, læreren anvender, som afsæt til undervisningen. Læreren vil holde faglige oplæg, præsentere, demonstrere, vejlede, korrigere, sparre med dig og stille spørgsmål.

Læreren vil give dig feedback på din læring ift. din arbejdsproces og din evne til at arbejde med teori og i praksis. Ligeledes vil læreren give Feedback på de opgaver, du løser. Feedbacken har som formål, at du skal bruge tilbagemeldingen konstruktivt og forbedre de punkter, du kunne gøre bedre eller fortsætte det gode arbejde og dermed blive så dygtig som muligt.

Da eleverne, alt efter deres erfaringer på arbejdspladsen, kan være på forskellige faglige niveauer, kan lærerne vælge at differentiere undervisningen, så eleverne arbejder på flere niveauer. Det betyder, at du i samarbejde med læreren kan beslutte, at du skal have mere tid til en opgave, at du skal have flere og mere udfordrende opgaver, eller at du skal arbejde med formidling af din viden/opgave digitalt.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere, ift. hvilken fase i læringsforløbet, vi er nået til.

Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, instruere, støtte, udfordre og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt.

ELEVROLLEN - DIN ROLLE

I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø.

Det forventes også, at du afleverer eventuelle opgaver på det aftalte tidspunkt, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler.

I forløbet skal du selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra din personlige planlægning.

ORGANISERING

Udførelsen af dit praktiske arbejde skal du – som udgangspunkt - udføre selvstændigt. Når det er relevant, kan arbejdet dog også foregå i samarbejde med andre.

I forbindelse med opstarten af et tema/fag, vil du/I få at vide, hvordan arbejdet er organiseret.

I værkstedet, må I (Eleverne) altid gerne hjælpe hinanden med transport af reservedele og øvrige materialer, så vi undgår tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Her på uddannelsens trin 2, vil du opleve, at der gradvist bliver stillet større og større krav til din evne til at arbejde selvstændigt.

BØGER OG LÆREMIDLER

Vi anvender bl.a. følgende bøger, brochurer, netadresser mv. på 7.HF:

Først og fremmest, får du adgang til dine læreres samlede undervisningsmateriale via programmet: Learn www.learn.sde.dk

(Alternativt bliver du henvist til en anden platform, eller får udleveret en USB – pind)

Diverse hjemmesider fra producenter og leverandører

I mindre grad, kan vi også gøre brug af bøger/vejledninger fra branchen, eller fra fx forlaget Praxis.

DEN LØBENDE EVALUERING

Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på dit samlede arbejde:

Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.

Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (Feed- forward) for, at du har en realistisk mulighed for at nå i mål.

Faglige kompetencer:

Du vil blive vurderet løbende, alle opgaver skal præsenteres for din faglærer – hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige arbejde. Det er dit ansvar at få godkendt dine opgaver, og dermed få tilbagemeldinger fra din faglærer.

Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte temaer/fag. Dine teoretiske opgaver vil blive vurderet af din faglærer. Endelig vil din faglærer bedømme din overordnede fornemmelse for faget.

Personlige kompetencer:

Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:

• Din evne til at samarbejde
• Holde orden
• Udvise selvstændighed
• Din lyst og vilje til at løse opgaverne i en god kvalitet
• Om du overholder aftaler og tider

Karakterer gives efter 7-trins-skalaen.

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

Der kan forekomme test, som indgår i den samlede bedømmelse, men der er ikke en egentlig afsluttende prøve eller eksamen.

Efter afslutning af dit skoleophold tilstræber vi, om muligt at tage kontakt til din virksomhed for at give en evaluering af dine indsats og opnåede resultater for skoleopholdet.

KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?

Alle fag bedømmes ift. fagenes mål. 

PRAKTIKPERIODEN MELLEM 7.OG 8.HOVEDFORLØB

 Praktikperioderne udgør den største del af din uddannelsestid, og er derfor en meget vigtig del af din uddannelse.

Dine praktikperioder skal tilrettelægges, så skoleundervisningen og praktikuddannelsen supplerer hinanden på en god og hensigtsmæssig måde.

Det er derfor vigtigt at du både selv og din virksomhed er opmærksom på at tilrettelægge arbejdsopgaver der støtter op om de emner du har arbejdet med på dit skoleophold.