Hovedforløbet er 6. forløb i uddannelsen og består af fagmoduler, hvor der arbejdes med motorstyring, transmissionssystemer og assistentsystemer

Praktiske ting:

Lærlingen skal medbringe egnet arbejdstøj og sikkerhedssko, som skal benyttes, når undervisningen foregår på værkstederne.

Efter endt skoleophold kontakt underviseren (tovholderen) den enkelte virksomhed, med en tilbagemelding på, hvordan den enkelte lærling har klaret forløbet. Herunder bliver eventuelle udfordringer og udviklingsområder også drøftet.

Undervisningen veksler generelt mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Samlet arbejdes der med mest tid på værkstedet, ligesom der også i teoriundervisningen skal påregnes praktiske elevaktiverende aktiviteter, som en naturlig del af undervisningen.

Differentiering er et naturligt element i undervisningen, hvor der f.eks. arbejdes med åbenheden i en opgave, kontra mere åbne opgaver for de mere selvkørende lærlinge.

Der arbejdes også med eventuelle ekstraopgaver for de lærlinge, som har potentialet til at kunne rumme dette.

Yderligere specifikke detaljer ses under de enkelte moduler.

I undervisningen arbejdes der med bedømmelse og evaluering på to specifikke måder.

1. Løbende formativ evaluering:

Feedback gives i løbet af undervisningen på specifikke elementer i den enkelte undervisning, herunder f.eks. opgaveløsningens kvalitet og arbejdsproces og metode.

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

Der gives enten en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene, eller en delkarakter, hvis modulet er første del af et fag.

Dette fremgår af nedenstående oversigt på fag i dette skoleforløb.

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Gennemføre systematisk fejlfinding og måling på moderne motorstyringssystemer, med bla. skop
• Udskifte og kontrollere komponenter i indsprøjtningsanlæg og tilhørende netværk
• Foretage måling og vurdering af emissionsdata med gastester
• Fejlsøge på EGR, partikelfilter og andre emissionsreducerende systemer
• Læse og fortolke realtime-data i fejlfinding
• Måle og analysere komponenter i forvarme- og tændingssystemer

Lærlingen skal have viden om:

• Opbygning og funktion af benzin- og dieselmotorstyring
• Sensorer, aktuatorer og datakommunikation i moderne motorstyring
• Emissionsregulering og miljøpåvirkninger
• Sikkerhed og korrekt håndtering af brændstoffer
• Lovgivning og krav til målinger og emissionsgrænser

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Teoretisk gennemgang af motorstyring og emissionssystemer
• Praktiske målinger og fejlfinding på indsprøjtning, tænding og sensorer
• Arbejde med diagnosetester og realtime-dataanalyse samt skop
• Måling af emissioner og fortolkning af resultater

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Udmåling af tryk og lækage i commenrailsystemer, måling og vurdering af dysers funktion samt reguleringsudmåling af højtrykspumpe
• Dokumentation for komplet periferi-udmåling af benzin- og tændingssystemet i forhold til ledningdiagram mht lærlingens forståelse for korrekte skopmåling i forhold til måling af funktionelle komponenter.
• Udskiftning af defekte sensorer i tændingssystem og dokumenterer fejlsøgningen
• Udførelse af emissionsmåling og tolkning af resultat i forhold til miljøkrav

Differentiering

Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Sværhedsgrad i fejlsøgning og komponentanalyse
• Anvendelse af scope og avanceret diagnoseteknik
• Krav til dokumentation og teknisk forklaring

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Sammenligning af benzin- og dieselsystemers opbygning og emissionsdata
• Udarbejdelse af fejlrapport med forslag til forbedring af miljøpåvirkning

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. benzin- og dieselkomponenternes tilpasning til styreenheden.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte måleudstyr samt hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet

Arbejdsproces og metode

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Demontere, inspicere og udskifte defekte dele i en manuel gearkasse
• Udføre udskiftning af koblingsenhed på dobbeltkoblingsgearkasse
• Forklare virkemåde og forskelle på geartyper som CVT, DSG, automatgear og manuelle gear
• Forklare for olieservice og skylning på automatiske gearkasser
• Foretage fejlfinding og reparation på differentialer
• Foretage diagnosetest og konfiguration af gearkomponenter
• Redegøre for samspil mellem 4WD og bilens sikkerhedssystemer
• Arbejde efter gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler
• Sortere og bortskaffe affald korrekt i forbindelse med transmissionsarbejde

Lærlingen skal have viden om:

• Transmissionsopbygning og funktionsprincipper
• Diagnoseudstyr og fejlkodestruktur
• Gearolietyper og deres egenskaber
• Kundekommunikation og økonomisk vurdering
• Arbejdsmiljø, sikkerhed og affaldshåndtering

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Teoretisk gennemgang af gearkasser og transmissionstyper
• Praksis med demontering og inspektion af manuelle gearkasser
• Udførelse af koblingsudskiftning på dobbeltkoblingsgearkasse
• Træning i olieudskiftning og skyllemetoder på automatgearkasser
• Fejlfinding og reparation af differentialer
• Diagnostik og kodning af komponenter med testudstyr
• Diskussion af 4WD-systemers integration i bilens sikkerhedssystemer

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Lærlingen skiller en manuel gearkasse ad, udmåler komponenter, udskifter defekte lejer, tandhjul, synkromeshringe m.m. og samler korrekt
• Lærlingen udskifter og justerer en koblingsenhed på løs DSG-gearkasse
• Lærlingen gennemfører skylning og olieudskiftning på automatgear med korrekt væske
• Lærlingen anvender diagnosetester til at konfigurere en ny gearkomponent

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Sværhedsgraden af opgaver (standard vs. specialgearkasser)
• Krav til selvstændighed og dokumentation
• Udvidet opgave med fejlfinding på 4WD-system eller hydraulisk gearstyring

Ekstra opgaver:

• Udarbejdelse af kundevejledning med teknisk og økonomisk vurdering
• Test og rapport over effekt af gearolieskift
• Sammenligning af forskellige geartypers funktion og opbygning

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. synkromeshringenes kontrolmål og leje-spillerum.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet
• Arbejdsproces og metode

Ved afslutningen af skoleforløbet skal lærlingen:

Lærlingen skal kunne:

• Forklare funktion og anvendelse af moderne assistent- og sikkerhedssystemer
• Identificere og beskrive forskellige sensortyper og deres virkemåde
• Planlægge og gennemføre fejlfinding på nødbremse- og vognbanesystemer
• Udføre statisk kalibrering af relevante systemer
• Forklare begreber og anvendelse af trådløs dataoverførsel og konnektivitet

Lærlingen skal have viden om:

• Opbygning og funktion af avancerede førerassistentsystemer
• Sensor- og kamerateknologi
• Diagnoseteknikker og kalibreringsprocedurer
• Kommunikationsformer og datastrukturer (trådløs opdatering, V2X)
• Sikkerheds- og lovgivningsmæssige forhold vedrørende assistentsystemer

Undervisningen veksler mellem korte teoretiske oplæg og praktiske værkstedsopgaver. Opgaverne består bl.a. af følgende:

• Teoretisk gennemgang af assistentsystemer og sensortyper
• Gennemgang af fejlkoder og diagnoseforløb
• Træning i praktisk fejlfinding og kalibrering med testudstyr
• Introduktion til begreber som V2X, OTA-opdatering og konnektivitet
• Praktisk dokumentation og refleksion over arbejdsgange og teknologisk udvikling

Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært:

Praksiseksempler på opgaver i undervisningen:

Opgaverne afspejler realistiske arbejdssituationer som f.eks.:

• Afprøvning af autonome funktioner, som fx parallelparkering og nødbremsning
• Diagnosticere fejl i et nødbremsesystem og dokumenterer fejlfinding og løsning

• Foretage statisk kalibrering af kamerasystem og RADAR-system, efter fabrikantens anvisninger
• Udmåler netværk, som fx CAN-bus mellem styreenheder

Differentiering
Der differentieres bl.a. i:

• Den enkelte lærlings behov for støtte og vejledning i forbindelse med opgavernes igangsætning, udførelse og opsamling.

Herunder i hvilken grad den enkelte, har behov for at arbejde ud fra mere afgrænsede / guidede opgaver, hvor rammen er meget tydeligt sat og lærlingen guides igennem opgaven.

Andre elever kan arbejde med mere åbne opgaver, hvor der er højere krav til selvstændighed i opgaveløsning og videns tilegnelse. Dermed skal lærlingen også i højere grad være opsøgende på vejledning og feedback fra læreren.

• Kompleksitet i fejlscenarier og systemtyper (simple vs. avancerede systemer)
• Grad af selvstændighed i fejlfinding og kalibrering
• Omfang af dokumentation og forklaring af konnektivitet

Ekstra opgaver og højere krav stilles til elever, der arbejder hurtigt og sikkert, fx:

• Analyse og sammenligning af funktion i flere assistentsystemer
• Udarbejdelse af vejledning i sikkerhedsprocedurer ved sensorarbejde
• Simulering af datastrømme mellem bil og infrastruktur

1. Løbende formativ evaluering:

• Feedback gives i løbet af undervisningen på:
• Opgaveløsningens kvalitet – at lærlingen udfører arbejdet kvalitetsmæssigt korrekt og udfører hele den angivne opgave, uden at overse eller glemme vigtige elementer i opgaven f.eks. fejlplacering af kalibreringsudstyr til kamera og RADAR.
• Arbejdsproces og metode - herunder rækkefølgen lærlingen griber arbejdet an på, om denne laver en plan for arbejdets udførelse. Ligeledes om lærlingen undervejs benytter det korrekte hånd- og specialværktøj til de enkelte opgaver.
• Overholdelse af tidsplan – herunder om lærlingen er i stand til at udføre arbejdet korrekt indenfor en rimelig tidsplan. Det kan både gå for hurtigt, da det kan gå ud over kvaliteten, ligesom det kan gå for langsomt, så opgaven ikke fuldføres inden for given tidsramme.
• Samtalen afsluttes med feedforward: Hvad er lærlingens næste skridt for at forbedre sig?

2. Afsluttende summativ bedømmelse:

• Der gives en standpunktskarakter ud fra elevens opfyldelse af målpindene
• Bedømmelsen baseres på:
• Opgaveløsningens dokumentation og kvalitet
• Arbejdsproces og metode