Det overordnede formål med grundforløb 2 er at give eleven et fagligt grundlag for at kunne fortsætte sin uddannelse på hovedforløbet. Ligeledes er det vigtigt, at eleven udvikler sig både personligt og fagligt undervejs i forløbet.

Grundforløbs moduler: 

På grundforløb 2 for bager og konditor foregår en del af undervisningen i moduler, hvor undervisningen er sammenlæst med de andre fødevarerelaterede uddannelser, som Ernæringsassisten, Gastronom/tjener/gourmetslagter.

I modulerne arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret, med fokus på forskellige temaer i modulet, med opmærksomhed på at selv om et modul omhandler kost, ernæring, sundhed & sensorik, vil man stadig benytte temaer fra andre moduler, eks. metodikker, bæredygtighed, hygiejne og ergonomi.

Uddannelsen er opdelt i en række moduler, som sammen med grundfaget naturfag E, hygiejne, førstehjælp og brandbekæmpelse udgør det faglige indhold i forløbet.

• Introduktion
• Modul 1, Bæredygtighed
• Modul 2, Arbejdsmiljø
• Modul 3, Varekendskab, Metoder og Arbejdsprocesser
• Modul 4, Praktik & Studietur 
• Modul 5, Kost, Ernæring, Sundhed & Sensorik
• Forberedelse til grundforløbsprøven og afslutning

Kompetencemål, fag og teoretiske emner

Det overordnede formål med grundforløbet er at give eleven grundlaget for at kunne fortsætte dennes uddannelse på hovedforløbet.
Det er derfor vigtigt for os, at eleven udvikler sig positivt - både personligt og fagligt - undervejs i forløbet.
I introduktionsugen får eleven en overordnet introduktion til uddannelsens grundforløb og specialerne på hovedforløbet, og eleven får via sociale aktiviteter kendskab til sine medstuderende samt de forventninger og krav, som uddannelsen og SDE stiller på grundforløbet.
Eleven introduceres gennem en samtale for sin kontaktlærer.

Introduktions til digitale platforme

Kort efter opstart skal eleven introduceres for de læringsplatforme og programmer der anvendes på Syddanskerhvervsskole.

• Selvbetjening
• Glemt adgangskode
• LEARN - vores læringsplatform
• LUDUS - skema, sygemelding o.a.
• Elev mail - Office 365 - eleven logges på og introduceres til mail, samt introduktion til de programmer der benyttes mest i 365 (Excel og Word)
• Print.sde.dk - din mulighed for at printe på skolen via follow you.

Eleven skal selv medbringe en PC. 
Alle elever der går på Syddansk erhvervsskole har gratis adgang til IntoWords samt Office 365.

Fag, certifikatkurser mv. 

Certifikatkurser

• Fødevare Hygiejne – 22,5 timers kursus
• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne - 12 timers kursus
• Elementær brandbekæmpelse - 4 timers kursus

Det er vigtigt at eleven møder og gennemføre teori og praksis, for at kunne gennemføre og bestå et certifikatkursus og derved få adgang til hovedforløbet.
Hvis eleven ikke gennemføre certifikatkursus, så skal eleven inden afslutning af Grundforløb 2, selv finde et sted hvor eleven kan gennemføre og består relevant certifikatkursus. Ved manglende certifikatkurser kan der ikke udstedet et grundforløbsbevis. Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes, før der er styr på certifikatkurser.

Grundfag

• Naturfag på E niveau.

Har eleven gentagene fravær i et grundfag, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til fagets eksamen.
Ved ikke bestået grundfag, kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Bonusfag

• Hvis eleven har merit i et eller flere grundfag, deltager eleven i bonusfag.

Der ændres løbende på hvilke emner der tilbydes i bonusfag og det kan være drevet af eleverne.
Bonusfag har relevans for branchen, men behøver ikke at være direkte relateret til øvrige fagmål.
Bonusfag skal ikke afsluttes med en prøve bestået eller ikke-bestået, ligesom der ikke gives karakter. 
Elevens deltagelse og arrangement i bonusfag, indgår i den samlede vurdering af standpunktskarakter for Grundforløbet 2.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.
Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at kunne få dem med over på hovedforløbet.
Har eleven ”Takket nej” til tilbuddet omkring hjælp på grundforløbet, kan dette betyde at der ikke kan søges om hjælp på hovedforløbet.

Studieaktivitet og studieadfærd.

Noter

Der skal tages noter, dette kan være via pen og papir eller en tablet/bærbar. 

Kommunikation

Der kommunikeres med eleverne via LEARN/LUDUS eller e-mail.
Normal skoletid er 8:15 til 15:15 på hverdage.

Studieaktiv/Fravær/Ferie

Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole. Ved gentagene fravær, kan dette betyde stop af uddannelsen. 

Eleverne modtager feedback/feedforward på deres aktive deltagelse og sociale interaktion med lærere og de andre elever.

Der vil være feedback og formativ evaluering på/af eleven løbende.

Denne feedback kan være ved et indkaldt møde, eller at læreren under sine observationer er rundt mellem eleverne, mens de arbejder – da der er noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

Evaluering af opgaver, skal afspejle elevens/gruppens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. og en dannelsesrejse kan igangsættes for den enkelte elev og elevens proces frem mod projektugerne. Det vil betyde at eleven derved kan opnår en så god standpunktskarakter som muligt.

Standpunktskarakteren for én elev, vil blive vurderet i Grundforløb 2 lærerteam, så karakteren vil være bestemt af input fra flere lærere i lærerteamet.

Som bæredygtig skole er der fokus på bæredygtighed og klima aftryk, dette både gennem teoretiske oplæg, og i det praktiske faglokale, hvor der udover fokus på det bæredygtige faglokaler, også arbejdes med de praktiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at have en så klimaneutralt produktion.

LÆRINGSMÅL:

Undervisningen i bæredygtighed tager udgangspunkt i følgende læringsmål:

• Du kan vælge råvarer, der tager hensyn til miljø og klima.
• Du kan tale med kunder og give dem råd om bæredygtige og smarte produkter, når vi skal sælge i butikken
• Du kan genkende og forstå de overvejelser - bæredygtige, miljømæssige, etiske og sundhedsfremmende - som ligger bag de almindeligste fødevaremærkninger.

I modulet bæredygtighed er der fokus på bæredygtighed i faglokalet. Samt forståelse for anvendelse af råvarer der er fremstillet økologiske.

Undervisningen består af både teori og praktiske opgaver. 

Fagligt indhold:

• Økologi vs. danskproduceret og årstidsbestemt.
• Madspild ikke blot "how to" ud fra et teoretisk perspektiv, men også med fokus på rent praktisk, hvor stor andel det er muligt at reducere sit madspild.
• Affaldssortering, i forbindelse med dette besøges RessourceCenter Vejle.
• Klimapåvirkning ved vand- og elforbrug, hvor eleven arbejder med beregning af maskiners ydeevner, priser på strøm og på vand. Der laves beregninger på hvad det koster at bage et brød, eller koge en kartoffel.

De teoretiske oplæg omhandler bl.a.:

• Økologi vs. Produkter i sæson, grønt, frugt, samt bælgfrugter.
• Herunder de officielle 7 Kostråds anbefalinger – klima og sundhed
• Madspild og madøkonomi
• Produktionsrengøring set gennem hygiejne og klimabriller - at udføre skånsomme rengørings- og desinfektionsopgaver, med relevante redskaber og midler.

Med udgangspunkt i teorien, egne oplevelser og erfaringer skal eleverne arbejde med, en fremlæggelse samt forskellige retter i køkkenerne. 

Opgaveløsning:

I en praktisk opgave skal eleverne i grupper udarbejde klimavenlige opskrifter/retter, hvor de også inddrager den viden de får gennem modulet.

Sammen med den praktiske opgave, skal eleverne aflevere et teoretisk oplæg, hvor de skal komme omkring følgende emner: 

• CO2 regnskab (https://www.co2beregner.dk/) 
• Valg af produkter – danske produkter, økologi, sæson.
• Madspild i forbindelse med produktionen (her vejes alt madspild)
• I forbindelse med faget kalkulation laves der:
  
  • Svindberegning
  • Beregning af maskiners ydeevner, priser på strøm og på vand

I denne opgave skal eleverne:

• præsentere deres færdige produkt for underviser, denne giver feedback og feedforward på opskrift, de færdige produkter, praktisk udførelse af opgaven og mængde af madspild.
• udarbejde en præsentation af emnet på max. 15 min. som skal fremlægges i plenum, hvor der også gives formativfeedback.

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, virksomhedsbesøg, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Teoretisk gennemgang af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
• Virksomhedsbesøg på genbrugscentral/affaldssortering
• Case-baseret læring gennem opgaveløsning.

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter hvor økologi og bæredygtighed er omdrejningspunktet. Der arbejdes bl.a. med:

• Praktisk arbejde med bæredygtige og økologiske valg af råvarer
• Praktisk arbejde med valg af bæredygtige metoder til forarbejdning af råvarerne
• Forståelse og udførelse af daglig sortering af mad- og emballageaffald fra faglokalet

Differentiering:

• Tilpasning af opgaver og sværhedsgrad i forhold til elevernes færdigheder og behov.
• Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
• Tilbud af ekstra udfordringer for mere rutinerede elever.
• Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, ernæringsassistent, certifikatfaget hygiejne samt grundfaget naturfag. Der inddrages såvel hygiejne i form af egenkontrol, samt råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i faglokalerne.

Praksisrelateret:

• Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger fra en faktisk produktionsvirksomhed
• Fokus på afprøvninger og tilberedelser i faglokalerne
• Fokus på anretning, servering, salg og service af udarbejdede produkter.

Modulet arbejdsmiljø er et helhedstværfagligt GF2 fødevareprojekt med fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Der arbejdes med temaet både gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser i relevante faglokaler. Eleven får viden til at forebygge arbejdsskader og arbejdsulykker, samtidigt med at der er et fokus på kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads og i kontakten med gæster, kunder, borgere.

LÆRINGSMÅL:

I dette forløb lærer du at:

• Genkende, bruge og vedligeholde de vigtigste værktøjer, maskiner og teknikker, der anvendes i bagerfaget.
• Kommunikation og kundeservice i en salgs­situation – især når du skal præsentere og vejlede om bæredygtige og nyskabende produkter.
• Spotte ergonomiske og arbejdsmiljømæssige udfordringer i produktionen og, med hjælp fra teknologiske hjælpemidler, foreslå løsninger.
• Samarbejde om opgaveløsning og efterfølgende vurdere, hvordan I har arbejdet sammen, hvilke metoder I brugte, og hvilke resultater I nåede.
• Deltage i simple, innovative opgaveløsninger sammen med andre og anvende de kommunikationsformer, der typisk bruges i branchen.

I modulet arbejdsmiljø er der fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvilke faktorer som har betydning for elevernes arbejdsmiljø og tilfredshed. Undervisningen er et miks af teori og praktiske øvelser i relevante faglokaler.

Fagligt indhold:

Det psykiske arbejdsmiljø:

Eleven lærer om hvordan det psykiske arbejdsmiljø er et samspil mellem de psykologiske og sociale forhold på arbejdspladsen. Et samspil som kan have stor enten positiv eller negativ indvirkning på det enkelte menneskes psykiske og fysiske helbred.
Via teoretiske oplæg oplyses eleven om forskellige faktorer, som er medspillende i, at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Teoretisk oplæg indeholder:

• Hvordan visse faktorer som mindre monotont arbejde, fejlfinding og fremmedgørelse kan påvirke det gode arbejdsmiljø.
• Hvilken betydning det sociale miljø påvirkes af gode kollegaer, arbejdstid/pauser, løn og det ikke at være i en udsat gruppe for arbejdsskader, kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø
• Arbejdets indhold fx krav til arbejdsmængde, planlægning og tilrettelæggelse fx muligheder for at have indflydelse på arbejdet.
• Vores livsformer (hvem vi er, hvor vi kommer fra osv.). Det vil sige, bolig, bil/transportmuligheder, familie, fritid og venner 
• Hvordan personlig "bagage/rygsæk" kan påvirke arbejdspladsens kultur. 

Eksamensangst:
Under dette tema, får eleverne også redskaber til at kunne håndtere eksamensangst.

I plenum debatteres nedenstående emner, men henblik på at italesætte elevens møde med deres kommende arbejdsplads, dennes arbejdspladskultur, og med hvilken betydning nedenstående emner kan bidrage til generel arbejdsglæde.

• Trygt at kunne sige sin mening, turde være kritisk, iderig, turde fejle uden frygt for negativ konsekvens
• Få støtte eller hjælp ved behov - forudsætninger for at varetage arbejdet
• Meningsfyldt arbejde.
• Faldgruber i en arbejdskultur med sarkasme og ironi vs. en god, positiv og inkluderende kultur.
• Konflikttrappen 
• Støtte og anerkendelse fra ledelse og kollegaer.
• Sexchikane – er det ”bare” et kompliment?

Med udgangspunkt i teorien, egne oplevelser og erfaringer skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige miljømæssige faktorer kan spille ind på, om man har et godt arbejdsliv/liv. 

Opgaveløsning:

Denne opgave skal løses via samarbejde i grupper af 2 eller 3 elever. Som udgangspunkt skal gruppen arbejde efter principperne om det gode og inkluderende psykiske arbejdsmiljø, her bl.a. med fokus på opgavefordeling osv.
De skal udarbejde en præsentation af emnet på max. 15 min. som skal fremlægges i plenum.

Opgaven:

• Kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads, i kontakten med gæster, kunder, borgere.
• Konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og hvordan man kan bidrage med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Læringsmetode:

Undervisningen består af teorioplæg, refleksionsøvelser, rollespilsøvelser og opgaver som løses i plenum.

Det fysiske arbejdsmiljø:

Eleven lærer om hvordan det fysiske arbejdsmiljø er af stor betydning for et langt og ”sundt” arbejdsliv.

Her er der fokus på hvordan man undgår arbejdsskader ved at følge de anvisninger der er for anvendelse af maskiner og værktøj, men også gennem korrekt brug af kroppen som redskab, via viden om ergonomi og god kropsholdning.

Via teoretiske oplæg og praktiske øvelser i faglokalerne, oplyses eleven om forskellige faktorer, som er medspillende i, at undgå skader og derved opnå et godt fysisk arbejdsmiljø.

Oplæggende omhandler:

• Fysisk arbejdsmiljø, som indeklima, støj, lys
• Arbejdspladsen indretning af inventar, udstyr, redskaber med henblik på at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker.
• Ergonomi (vores kroppe) kroppens fysiske form, arbejdsstillinger, de gode arbejdsvaner, teknikker samt hjælpemidler i forbindelse med arbejdsopgaver.
• Faresymboler og værnemidler i forbindelse med rengøringsopgaver.

Heri blandt også lovgivning:

• Viden om arbejdsmiljøloven og arbejdspladsvurderinger (APV)
• Hvilke krav der stilles til en arbejdsmiljørepræsentant
• Hvilke krav der stilles det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
• Regler for opbevaring og håndtering af rengøringsmidler.
• Viden om fagforeninger.

Med udgangspunkt i teorien, egne oplevelser og erfaringer skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige problemstillinger i forhold til fysisk arbejdsmiljø, herunder ergonomi, løses bedst muligt. 

Opgaven skal løses i grupper af 2 eller 3 elever. De skal udarbejde en præsentation af emnet på max. 15 min. som skal fremlægges i plenum.

Opgaven:

• Ergonomicase
  
  • Løfteteknik – video
• Lav en sikkerhedsanvisning. Anvisningen skal fokusere på sikkerhed i forbindelse med brugen af maskinen, evt. med brug af personlige værnemidler:
  
  • Bjørn røremaskine
  • Æltekar
  • Stikovn
  • Opvask
  • Pålægsmaskine
• Konsekvenserne af et dårligt fysisk arbejdsmiljø og hvordan man kan bidrage til, at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø.

Læringsmetode:

Undervisningen består af teorioplæg, refleksionsøvelser, rollespilsøvelser og opgaver som løses i plenum.

I relevante faglokaler er der igennem praktiske øvelser fokus på ergonomi i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver. Der er blandt andet fokus på hvilke løfteteknikker der bør anvendes og håndtering og anvendelse af maskiner og udstyr for at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker. Der er fokus på fod-, og kropsstilling ved bord arbejde, eller hvordan man sidder på stolen i et teorilokale.

Differentiering:

• Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for både gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
• Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, samt grundfaget naturfag.

Praksisrelateret:

• Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger der kan opstå indenfor elevens fagretning.
• Afprøvning af ergonomiske principper i relevante faglokaler.

I modulet Varekendskab, Metoder og Arbejdsproces introduceres eleverne til både teoretisk som praktisk viden.

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om forskellige fødevarer, råvarekendskab, tilberedningsmetoder og arbejdsprocesser.

Eleverne skal arbejde med emnerne:

• Råvarekendskab
• Tilberedningsmetodikker
• Arbejdsprocesser herunder korrekt brug af diverse værktøjer samt maskiner

Læringsmål:

I dette forløb vil du kunne:

• Vælge og begrunde de råvarer, det udstyr og de arbejdsmetoder, der passer bedst til en given opgave – og omsætte det i praksis.

• Forklare, hvad de vigtigste fagudtryk og -metoder betyder, skelne mellem dem og vise, hvordan de bruges i konkrete situationer.

• Under vejledning anvende og betjene det grundlæggende værktøj, udstyr og de teknikker, der bruges til dejtilberedning, raskning og udbagning.

• Betjene almindeligt bagerudstyr og -værktøj til rullede deje, raskning og udbagning – med fokus på effektivitet og teknologiske muligheder.

• Betjene det mest almindelige udstyr og teknikker til piskede og rørte produkter, udbagning og enkel afpyntning.

• Samarbejde med dine klassekammerater om opgaveløsning og på et grundlæggende niveau evaluere, hvordan I har arbejdet sammen, hvilke metoder I brugte, og hvilke resultater I nåede.

I undervisningen er der fokus på at skabe flow gennem emnerne varekendskab, metoder og arbejdsprocesser.

Fagligt indhold:

Eleven arbejder med gængse råvarer, værktøj, maskiner, fx. kornprodukter og deres anvendelse samt egnede fremstillingsmetoder . Yderligere arbejder eleven med råvarens bagetekniske egenskaber, råvareklargøring, sæson, bæredygtighed, økologi, madspild og salgbarhed.

Eleven får indblik i, hvor råvarerne kommer fra og hvordan de produceres. 

Læringsmetode:

Praktisk læring.

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Gængse råvarer, værktøj og maskiner 
• Fremstillingsmetoderne: æltning, rørte og piskede masser, hviletider, hævning/raskning, bagning, tempereringsmetoder, jævning, syltning 
• Fødevare tekniske egenskaber: fx. emulgeringsevne, luftbindeevne, hævemetoder 
• Sæson: korn, frø, frugt og mejeri
• Kornes opbygning og egenskaber
• Hævemetoder fx. fysisk, kemisk og biologisk, tidsintervaller for disse
• Forståelse for opbygning af forskellige opskrifter/fremstillingsvejledninger

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter inden for given sæson. Der arbejdes bl.a. med:

• Introduktion til forskellige arbejdsmetoder for produktion af brød og kager
• Direkte og indirekte dejføring, klassiske brødtyper, specielbrød og rugbrød
• Rulletekninker for wienerdeje, butterdeje og croissant
• Rørte og piskede masser til klassiske og moderne tørkager, flødekager, visitkager, kransekager
• Arbejdsmetoderne: æltning, rørte og piskede masser, hviletider, hævning/raskning, bagning, tempereringsmetoder, jævning, syltning 

Differentiering:

• Underviseren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger, i  tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever.
• Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, ernæringsassistent, certifikatfaget hygiejne samt grundfaget naturfag. Der arbejdes fx. i praksis med såvel hygiejne i form af egenkontrol herunder De Gode Arbejdsgange, som råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i bageriet.

Praksisrelateret:

• Afprøvninger/ tilberedelser i bageri og køkken.
• Anretning/præsentation salg og service af udarbejdede produkter.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at samarbejde, omsætte og anvende den teoretiske viden om emnerne råvarekendskab, fremstillingsmetoder og arbejdsprocesser i form af stillede opgaver. Ligeledes fokuseres der på udarbejdelse af struktur og planlægning af præsentation.
• Evaluering af praktisk præsentation af produkt i bageriet, herunder forskellige råvarer, fremstillingsmetoder og arbejdsprocesser, hvor eleverne vurderes på deres formidlingsevne og forståelse af disse emner.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under stillede varekendskabs-, fremstillings- samt arbejdsprocesopgaver, præsentationsforberedelse og planlægningsproces, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for varekendskab, metoder og arbejdsproces gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

Bedømmelsesgrundlag:

Bedømmelseskriterier

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed.

Feedback/tilbagemelding

Formativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under arbejdsprocessen.
• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på det færdige produkt i bageriet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Vi evaluerer løbende før afslutning af undervisningsdag.

I bedømmelsen af elevens præsentation i modulet lægges der vægt på om eleven har tilegnet sig følgende kompetencer beskrevet i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til bager og konditor:

• Eleven kan vælge, begrunde og praktisk anvende de faglige råvarer, udstyr og arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i en given situation.
• Eleven kan forklare og skelne mellem forskellige grundlæggende fagudtryk og -metoder samt deres relevans i konkrete sammenhænge.
• Eleven kan under vejledning anvende og betjene det mest almindelige værktøj, udstyr, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker til dejtilberedning, raskning og udbagning.
• Eleven kan betjene de mest almindelige værktøjer, udstyr, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker til rullede deje, raskning og udbagning, med kendskab til effektivitet og teknologisk udvikling.
• Eleven kan betjene de mest almindelige værktøjer, udstyr, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker til piskede og rørte produkter, udbagning og simpel afpyntning.
• Eleven kan medvirke til samarbejde med andre om løsning af opgaver, og på et grundlæggende niveau evaluere samarbejde, arbejdsprocesser, metoder og resultater.

I modulerne Praktik og Studietur får eleverne mulighed for at se og afprøve den verden og de fag de skal være en del af. 

Studietur. 

Studieturen er en fællestur hvor alle vores uddannelser er repræsenteret.

Modulet Studietur:

På studieturen får eleverne mulighed for at besøge landets dygtigste fagfolk og mærker den fagligproduktive og nyskabende faglig puls landets hovedstad kan. Vi tager pulsen på hovedstaden og oplever hvordan de største faglige talenter åbner dørene, byder os indenfor til et besøg bag facaderne og giver os et indblik i en ellers lukket verden.

En studietur hvor både faglighed og elevernes sociale sammenhold styrkes.

Læringsmål i modulet Studietur.

• Innovation og nyskabelse.
• Egenkontrol og hygiejne 
• Arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed 
• Samarbejde, fagligt og socialt
• materialer og udstyr til forarbejdning af fødevarer.
• Kendskab til råvarer ud fra sæson, tilgængelighed og anvendelse

Modulet for Praktik

Praktikugen er 5 arbejdsdage fordelt ud på ugens 7 dage, hvor eleven efter eget valg kan opleve det fag de ønsker uddannelse i.

I forbindelse med praktik ugen skal eleverne lave:

• Ansøgning og CV
• Skriftligt oplæg om deres praktikplads oplevelse

Læringsmål i Praktik

• Innovation og nyskabelse.
• Egenkontrol og hygiejne 
• Arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed 
• Samarbejde, fagligt og socialt
• Kendskab en faglig dagligdag, mødetider og ansvarsområder.
• Kendskab til råvarer ud fra sæson, tilgængelighed og anvendelse.

I modulet Studietur og virksomhedspraktik lægges der vægt på at klargøre eleverne til at have fokus på at finde en lærerplads. Studieturen er med udgangspunkt i at præsentere forskellige lærepladsmuligheder inden for fagene, at møde "den virkelige verden" og møde fagfolk med en bred erfaring ud i faget.

I ugen med virksomhedspraktik er fokus på at mærke faget, og med det mål for øje at få en læreplads. I forbindelse med praktikken og praktik plads søgning, arbejder eleverne med jobsøgning - via emnet ansøgning og CV.

Studietur. 

Læringsmetode:

• Eleverne skal deltage i planlagte besøg
• Praktisk øvelse i enkelte produktionslokaler.
• Deduktive foredrag af fagfolk
• Selvstændige opsøgende besøg og viden.

Differentiering:

Der differentieres:

• mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse
• i elevens fysiske formåen.
•  i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener
• Grundfagene dansk og naturfag inddrages i opholdet og i de faglige besøg.

 Praksisrelateret:

• Enkelte produktions opgaver. 
• Gæste og kundebetjening.
• Motion og udholdenhed.

Praktik

Fagligt indhold:

Eleverne lærer om vigtigheden af at skrive en god ansøgning samt lave en flot og overskueligt CV. 

Opgaveløsning:

Opgaverne i forbindelse med CV, ansøgning og virksomhedspraktikopgaven er individuelle opgaver

Opgaven i Ansøgning og CV:

CV og ansøgning er et uadskilleligt makkerpar. De er vidt forskellige, men tilsammen giver de et helhedsindtryk af ansøgeren. De fortæller om hvem man er som person, og om hvilke konkrete færdigheder og professionelle kompetencer man har. Det er vigtigt at når en arbejdsgiver har læst et CV og en ansøgning, sidder tilbage med en fornemmelse af, at kende kandidaten.

I CV og Ansøgning skal eleven derfor arbejde med:

• Hvad er forskellen på et CV og en ansøgning og hvad skal de indeholde
• Den motiverede ansøgning
• Hvordan skal et CV se ud og hvad skal det indeholde
• Det gode foto

Læringsmetode:

Eleverne arbejder individuelt på opgaverne CV og ansøgning. Der vurderes på det færdige resultat om eleven har forstået og anvendt de lærte metoder om "den gode ansøgning og CV"

Der ses også på hvorvidt eleven har brugt den lærte viden de har fået i undervisningen omkring skrivning af CV og ansøgning, til at finde såvel virksomhedspraktik plads samt deres kommende læreplads.

Yderligere læringsmetoder:

• Individuel søgende. Praktisk deltagende i en planlagt arbejdsuge.
• Praktiske øvelser i produktionslokaler.
• Teoretisk dokumentere egne metoder, arbejdsprocesser og resultater.

Differentiering:

Der differentieres mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse.
Eleven har selvbestemmelse i valg af praktiksted.
Der differentieres i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener

Praksisrelateret:

• Enkelte produktions opgaver.
• Gæste og kundebetjening.
• Motion og udholdenhed.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes deltagelse og arrangement i modulerne
• Evalueringsprocessen indebærer en observation af elevernes forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagets miljø, og særegenhed samfundsmæssigt og socialt. 
• Elevens tilegnelse af ny faglig viden.
• elevens tilegnelse af de faglige bekendtgørelsesmål.

 Bedømmelseskriterier:

• At eleven har deltaget i modulerne.
• At eleven har opnået en forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagets miljø, og særegenhed, samfundsmæssigt og socialt. 
• At eleven har tilegnet sig ny faglig viden.
• At eleven har tilegnet sig flere af de faglige bekendtgørelsesmål.

Evaluering og bedømmelse Studietur.

• Formativ evaluering med den enkelte elev under studieturen
• Summativ evaluering efter endt studietur

Evaluering og bedømmelse Praktik. 

• Formativ evaluering med den enkelte elev under praktikken.
• Summativ evaluering efter endt praktik.
• Summativ evaluering mellem praktikvært og praktikplads konsulent efter endt praktik.

I Modulet Kost, Ernæring, Sundhed og Sensorik introduceres eleverne til både teori og praktisk viden.

At lave mad kan sammenlignes med musik. Opskriften svare til noderne, dem kan de fleste følge, men at høre hvert enkelt instrument og sammensætte det, kræver et særligt talent fra dirigenten.

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om de officielle kostråd samt om ernæring, sundhed og sensorik. Viden om de energivende stoffer, protein, fedt og kulhydrat opnås i grundfaget naturfag.

De emner elever skal arbejde med, vil være de officielle kostråd til raske mennesker, børn, unge, voksne samt ældre herunder de 7 kostråd samt kostcirkel.

Ernæring og sundhed samt introduktion til og viden om allergener. Der skal arbejdes med manuel samt digital næringsberegning. I såvel teori som køkken arbejdes der med fødevarers naturfaglige og køkkenfaglige egenskaber samt sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber, dette bl.a. i arbejdet med sunde menuer, som sammensættes efter Y-tallerkenmodel, hvor der også tages højde for sensorik herunder de fem grundsmage samt de kulinariske succesfaktorer i tilberedning og anretning af en menu

Læringsmål:

• Kende fødevarers sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber og have styr på, hvad allergener er, og hvor de kan findes.

• Genkende bæredygtige, miljømæssige, etiske og sundhedsfremmende overvejelser i produktionen ved hjælp af gængse mærkningsregler.

• Have grundlæggende viden om kostberegning og – under vejledning – beregne kost- og fiberindhold i bageri- og konditoriprodukter.

I undervisningen er der fokus på at skabe flow gennem emnerne kost, ernæring, sundhed og sensorik.

Fagligt indhold:

Der skal bl.a. arbejdes med fødevarers sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber samt råvarers naturfaglige og produktionstekniske egenskaber med fokus på smag og kulinariske succesfaktorer. Der gennemgås grundlæggende energiberegning, såvel manuelt som digitalt.

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Sundhed: Introduktion til begrebet sundhed.
• Næringsberegning, manuelt og digitalt. 
• Kostråd: De officielle 7 kostråd. Kostcirkel. Y-Tallerkenmodel.
• Bælgfrugters betydning for sundhed: Kategorisering, nærings-indhold, anvendelsesmuligheder herunder tilberedningsmetoder med fokus på kvalitet, sensorik og de kulinariske succesfaktorer.
• Introduktion til og viden om allergener
• Selve oplevelsen omkring et måltid

Et eksempel på en teoretisk opgave som omhandler de officielle 7 kostråd:

Eleverne inddeles i 7 grupper á 2-3 personer. Hver gruppe får tid til at arbejde med forskellige spørgsmål om deres kostråd. Eleverne skal lave en visuel præsentation (Power Point, billeder, tegninger eller andet visuelt), som kan deles med de andre. Fokus er på vidensdeling og eleverne skal derfor fremlægge det de har fundet ud af overfor de andre i klassen.

 I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter inden for given sæson. Der arbejdes bl.a. med:

• Sundhed: Fysisk aktivitetstest herunder forskellige fysiske aktiviteter.
• Tilberedning og udvikling af brød og desserter med fokus på sundhed og ernæring
• Introduktion til anvendelsesmuligheder for de forskellige typer af bælgfrugter i brød og kager
  Fokus på tilberedning, kvalitet, sensorik og anretning.
• Grundlæggende anvendelsesmuligheder/tilberedningsmetoder af mejeriprodukter og fedtstoffer med sundhedsfaglig vinkling. Samme produkt, men forskellige fedstoffer. Samt anvendelse af forskellige mælkeprodukter (fedtindhold)
• Allergenvenlig mad

Eksempel på en opgave i teori og praksis en kobling mellem kost, ernæring, sundhed og sensorik:

Teoretisk viden:

• Oplæg omkring bælgfrugter, næringsindhold og deres betydning for sundheden med afsæt i de 7 officielle kostråd - godt for klima og sundhed.
• Viden om de 5 grundsmage og vores 5 sanser i forbindelse med udarbejdelsen af fagrelevante produkter, hvor eleverne bl.a. skal igennem forskellige smagstest og test af de forskellige sanser, for at lærer at kunne identificere og sætte ord på grundsmagene og sanserne.
• Viden om de 7 kulinariske succesfaktorer, som er en række faktorer som skal være til stede, hvis maden skal smage godt.

 Praksis:

Eleverne skal i grupper á 2-3 personer udarbejde en kage og et brød. med fokus på at opfylde de sensoriske faktorer. Under fremstillingen af produkterne skal eleverne have fokus på grundsmage, konsistenserne, de 7 kulinariske succesfaktorer og anretning.

Eleverne får udleveret et sensorisk skema til vurdering af produkterne for at øge forståelsen af, hvordan man sætter særlige råvarer sammen og hvorfor. Eleverne skal kigge på smagssensorikken i forhold til grundsmagene og konsistenssensorikken.  

Endvidere skal eleverne vurdere produkterne ud fra de 7 kulinariske succesfaktorer, hvor de får udleveret et skema med spørgsmål i hver kategori til succesfaktorerne, som de skal svare på for at vurdere produkterne.

Differentiering:

• Underviseren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger, i  tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever.
• Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmet slagter, ernæringsassistenter, certifikatfaget hygiejne samt grundfaget naturfag. Der arbejdes fx. i praksis med såvel hygiejne i form af egenkontrol herunder De Gode Arbejdsgange, som råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i faglokalet.

Praksisrelateret:

• Afprøvninger/ tilberedning i relevante faglokaler
• Anretning, service og salg af udarbejdede produkter. 

Som afslutning på grundforløbets 2. del skal eleven gennemføre grundforløbsprøven. Prøven skal være bestået, for at eleven kan starte på hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er en prøve i udvalgte mål fra de uddannelsesspecifikke fag, og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet forud for undervisningen i hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er udarbejdet og gennemføres ud fra den nationale fælles standard for Bager- og konditoruddannelsens  grundforløbsprøven.

Målet med grundforløbsprøven er at eleven demonstreret sine praktiske og teoretiske færdigheder igennem et projekt, som afsluttes med en såvel praktisk som mundtlig prøve, hvor der vil være en ekstern censor tilstede.

Eksaminationsgrundlag

Læringsmål:

• Du kan under vejledning bruge og betjene de vigtigste værktøjer, maskiner og teknikker til dejtilberedning, raskning og udbagning.

• Du kan betjene det almindelige udstyr og de metoder, der bruges til rullede deje, raskning og udbagning.

• Du kan betjene standardværktøj, maskiner og teknikker til piskede og rørte produkter, udbagning og enkel afpyntning.

• Du kan genkende ergonomiske og arbejdsmiljømæssige udfordringer i produktionen og, med vejledning, foreslå løsninger.

• Du kan bruge dine sanser (syn, lugt, smag og konsistens) til at vælge de bedste råvarer.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning på hovedforløbet:

Eksaminationsgrundlaget er nedenstående udvalgte mål fra bekendtgørelsen BEK nr. 18 af 08/01/2025 bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til bager og konditor: 

• Eleven kan under vejledning anvende og betjene det mest almindelige værktøj, udstyr, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker til dejtilberedning, raskning og udbagning. 
• Eleven kan betjene de mest almindelige værktøjer, udstyr, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker til rullede deje, raskning og udbagning.
• Eleven kan betjene de mest almindelige værktøjer, udstyr, arbejdsmetoder og arbejdsteknikker til piskede og rørte produkter, udbagning og simpel afpyntning.
• Eleven kan genkende og identificerer udfordringer med ergonomi og arbejdsmiljø i en almindelig produktion og under vejledning bidrage med løsninger.
• Eleven kan inddrage brug af sensoriske egenskaber i valg af råvarer.

Projektopgavens varighed er 10 arbejdsdage, og perioden starter med et en gennemgang af grundforløbsprojekt.

Produktet er det eleven udvikler i løbet af de 10 arbejdsdage og afsluttes med en praktisk og teoretisk  prøve jf. skabelonen for grundforløbsprøven.

Grundforløbsprøven skal bestå af:

• Praktisk prøve i fremstilling af en dagsproduktion i bageriet eks:
  • Brødproduktion (direkte/indirekte dejføring)
  • Rullede deje (små og store wienerdejstyper)
  • Kageproduktion (rørte kager/piskede masser)
• Dokumentation for fremstilling af en dagsproduktion,
• Dialog om arbejdsteknikker, metoder og resultater.
• Dialogen om produktionen kan også omfatte, anvendelse af råvarer, fødevarehygiejne, ergonomi, arbejdsmiljø.

Besvarelse af opgave ud fra tilfældighedsprincippet 

Til selve prøven:

• Alle elever starter i bageriet efter udarbejdet tidsplan iført reglementeret påklædning.
• Arbejdsplan og bilag afleveres til lærer og censor når elevens tid i bageriet starter.
• Eleven skal fremstille udvalgte produkter
  • Brødproduktion af 2 kg melprodukter
  • Rullede deje af 1 kg mel
  • Kageproduktion til 6 personer
• Produkterne præsenteres på skolen service/fade og brødkurve.
• Produkterne skal afleveres samtidig til eksaminator på et aftalt tidspunkt. Der udarbejdes en fælles  plan for afleveringen.
• Til indkøb skal eleven bestille råvarer ud fra basisråvarelisten. 
• I løbet af projektet vil eleven få mulighed for at arbejde i bageriet, så eleven kan øve sig på sine produkter.

Teoretisk eksamen.

Projektet skal fremlægges mundtligt sammen med relevante bilag, som eleven har fremstillet til de forskellige produkter.

Eleven skal vælge de bilag/fotos/opgaver/materialer, som eleven selv har fremstillet, der beviser, hvad eleven har lært/opnået i de forskellige fag. 
Der må gerne laves PowerPoint / Google Slides til præsentation under eksaminationen.

Bedømmelsesgrundlag/evaluering

Det er forudsætning for bedømmelse, at produkterne afleveres til tiden. Komponenter og materialer, der ikke er afleveret til tiden, kan ikke indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsesgrundlaget omfatter:

Planlægning 20 %

• Planlægningsskitse/arbejdsplanen for den konkrete produktion (skal medbringes til eksamination)

 Arbejdsprocessen 30 %

• Elevens evne til at følge produktfremstillingsskitsen/arbejdsplanen
• Elevens refleksioner over eventuelle afvigelser
• Elevens anvendelse af faglige arbejdsmetoder, materialer, værktøj og udstyr
• Elevens overholdelse af hygiejneforskrifter.

Faglig dialog 40 %

• Elevens evne til at kommunikere om faglige emner med en begyndende faglig terminologi, som omfatter:
  • Elevens præsentation af produktet og anvendte råvarer
  • Arbejdsmetoder og anvendt værktøj / udstyr
  • Kvalitet af produktet
  • Hygiejne, egenkontrol og fødevarersikkerhed

Produktet 10 %

• Faglige arbejdsmetoder er korrekt udført

• Kvalitetsbedømmelse af produktionen. 

 Grundforløbsprøve vurderes på skalaen bestået / ikke bestået

Introduktion

På Syddansk Erhvervsskole, er det et klart mål for os, at eleven, skal opleve en reel helhedsorienteret undervisning, hvor der tydeligt kan ses en sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og naturfags undervisningen, hvor eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng indenfor den fødevareuddannelse de er i gang med.

Vi arbejder med en klar rammesætning, så eleven kender de mål, som der skal opnås i faget naturfag. Undervejs veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer.

Eleven får løbende individuel vejledning og feedback, blandt andet med henblik på forbedring af arbejdet med elevens dokumentationer, som danner grundlag for eksamen.

Læringsmål

Formålet med faget er at give eleven indsigt i forskellige naturfaglige temaer, som skal give eleven forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for deres erhvervsuddannelsesområde på fødevareuddannelserne. Faget skal i en praksisnær undervisning bidrage til elevernes forståelse af naturfagets betydning for deres erhvervsfaglige uddannelse.

Dette sker igennem følgende læringsmål:

• Kan forstå de begreber og modeller der anvendes i naturfag og forklare erhvervsfaglige problemstillinger relateret til de naturfaglige emner der arbejdes med.
• Have kendskab til de matematiske udtryk du kan støde på i køkkenet og kan foretage enkle beregninger i relation til dette.
• Under vejledning, kunne arbejde selvstændigt med forskellige forsøg relateret til din fagretning.
• Under vejledning kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt med udstyr og kemikalier i forbindelse med udarbejdelsen af forsøg.
• Skal udarbejde dokumentationer på baggrund af naturfaglige emner hvor eleven formidler teori om emnet og formidler resultater fra forsøg.
• Kan perspektivere og diskutere de naturfaglige emner til dit erhverv / fagretning.
• Kan indhente og anvende relevante informationer fra nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationer.
  
  

De faglige mål for faget (De formelle mål)

i Naturfag Niveau E skal eleven:

• Vise forståelse for naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
• Have kendskab til matematiske udtryk og kan udføre enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
• Kunne arbejde selvstændigt med simple eksperimenter.
• Kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
• Kunne diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
• Kunne anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer.
• Kunne dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.

Se bekendtgørelsen om grundfag i EUD. Faget beskrives i bilag 13: Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 13

Kernestof

Naturfag består af elementer fra både matematik, fysik, kemi, og biologi men med fokus på emner indenfor kemi og biologi.

Fagets indhold er udvalgt på baggrund af elevens uddannelsesområde indenfor forskellige fødevareuddannelser for at eleverne kan se en sammenhæng mellem erhvervsfaget og grundfaget i naturfag, uanset om eleven er i gang med en uddannelse til bager/konditor, tjener, gourmetslagter, gastronom eller ernæringsassistent.
Biologiske elementer er ikke obligatoriske, men er tilvalgt, fordi det har relevans for elevens erhvervsuddannelse. Det eksperimentelle arbejde der finder sted i forbindelse med praksisorienterede forsøg, har en fremtrædende plads i undervisningen.

I naturfag niveau E, skal eleven igennem følgende kernestof:

Niveau E

1. Matematikfaglige beregninger: SI-systemet, måleenheder og omregning. Eleven kan overføre viden om f.eks. milliliter, deciliter og omregninger af målenheder til brug i køkkenet eksempelvis i forbindelse med afvejning af forskellige råvarer.
2. Eksperimentelt arbejde: Eleverne arbejder med forskellige forsøg f.eks. pH-måling, OSMOSE forsøg i æg, gærforsøg og forskellige forsøg med nedbrydning og påvisning af de energigivende næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein.
3. Energi og energiomsætning: Fokus på de energigivende næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein, herunder deres kemiske opbygning, påvisning af næringsstofferne og deres nedbrydning i fordøjelsessystemet.
4. Stoffers opbygning og egenskaber: Opbygning af grundstoffer, det periodiske system, kemiske bindinger og syre/base reaktioner.
5. Kemikalier og sikkerhed: Sikker håndtering af kemikalier i forbindelse med rengøring af køkkenerne og i forbindelse med de forskellige forsøg. 

Biologisk indhold

6. Cellebiologi: Mikroorganismer, opbygning af plantecelle, dyrecelle, gærcelle og svampecelle.
7. Fotosyntese og respiration: Dannelse af kulhydrat, samt respiration i forbindelse med forbrænding af de energigivende næringsstoffer.

Indholdet indenfor kernestoffet er udvalgt på baggrund af forskellige fagretninger indenfor fødevarer, så eleverne kan se en sammenhæng mellem grundfaget naturfag og den uddannelse eleven er i gang med. Eleverne skal udover grundlæggende viden om grundstoffernes opbygning og egenskaber igennem tre overordnede temaer, som trækker tråde ind i den erhvervsuddannelse eleven er i gang med. For at opnå en helhedsorienteret undervisning arbejdes der med følgende indenfor temaerne:

Tema 1 Syre og Baser: Hvordan pH kan anvendes i forbindelse med konservering af fødevarer og rengøringsopgaver i køkkenet. Eleverne skal i praksis, undersøge pH værdien på forskellige råvarer/produkter indenfor deres fagretning. Derudover får eleverne en viden om de køkkentekniske egenskaber der er ved tilsætning af en syre eller base bl.a. hvorfor der skal tilsættes en syre for at undgå oxidation af frugt/grønt.

Tema 2 Kulhydrat, Fedt og Protein: Eleverne får viden om de energigivende nærringstoffer med henblik på de råvarer der arbejdes med i køkkenet. Eleven får viden om næringsstoffernes opbygning, nedbrydning og deres køkkentekniske egenskaber for at få en forståelse for næringsstofferne, hvad der sker i kroppen og hvilken betydning enzymer har når der arbejdes med bestemte råvarer i køkkenet.

Tema 3 Mikroorganismer: I forbindelse med at eleverne har et certifikatfag i fødevarehygiejne arbejdet der i naturfag videre med cellebiologien, hvor eleverne bl.a. får viden om opbygning af en bakterie og en gærcelle. Der laves gæringsforsøg for at undersøge hvordan gæringsprocessen påvirkes ved forskellige faktorer. Derudover laves der OSMOSE forsøg med henblik på at få en viden om hvordan de kan mindske mikroorganismer med salt og sukker.

Eleverne får viden om naturfag ikke kun helhedsorienteret, men også tværfagligt. Når der f.eks. laves gæringsforsøg er det ikke kun relevant for bagerne, hvad der sker i forbindelse med at gæren arbejder for at dejen kan hæve, men også for gastronomerne, ernæringsassistenterne og gourmetslagterne, så de får en viden om hvad der sker når de f.eks. skal bage brød til gæster på en restaurant, medarbejdere i en kantine eller til convinienceretter som skal sælges i en slagter/delikatesseafdeling. Det er også relevant for tjenerne i forbindelse med gæring af vin/øl.

Arbejdsformer

I naturfag veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer. Vi arbejder både skriftligt og mundtligt, men hovedvægten er på elevens mundtlige fremstilling, og på dialogen i klassen. Eleven skal huske at afsætte tid til hjemmearbejde. Hjemmearbejdet kan både være i form af løsning af opgaver og læsning.

Der veksles mellem læreroplæg ud fra Power Point og noter på tavlen. Eleverne får undervejs forskellige opgaver som gennemgås mundtligt på klassen. Derudover laves der forsøg både som klasseforsøg og i arbejdsgrupper. Derefter skal eleven individuelt eller i grupper af max 2 personer udarbejde en dokumentation med afsæt i teorien og forsøgene.

Klassen består af elever fra forskellige retninger indenfor fødevarer; Bager/Konditor, Gastronomer, Tjener, Gourmetslagter og Ernæringsassistenter. Der bestræbes derfor på afhængig af antal optagne på hver fagretning, at lave tværfaglige arbejdsgrupper hvor eleverne mixes på tværs af de forskellige retninger.

En typisk undervisning i naturfag á 4 lektioner består af:

1. Et teoretisk oplæg på klassen.
2. Eleverne får enten udleveret opgaver de skal løse eller vi går i køkkenet og laver forsøg.
3. Gennemgang af opgaver eller eleverne bearbejder resultater fra forsøget.
4. Afrunding af dagen og hvad der skal ske næste gang.

Undervisningsmaterialer

Der bruges en blanding af bøger fra PRAXIS online og uddrag fra bøger i form af elektronisk materiale, sidstnævnte vil kunne downloades fra LEARN. På LEARN vil der også ligge hjælpevideoer, forsøgsvejledninger samt de teoretiske oplæg i form af Power Points.

Dokumentation

Der arbejdes løbende med dokumentation af elevens naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens faglige kompetencer i form af fordybelse i fagets emner. Gennem dokumentation af det naturfaglige arbejde skal eleven lære at dokumentere, redegøre for og diskutere eksperimentelle data samt opøve elevens evner til at formidle naturfaglig information.

Som grundlag for prøven skal eleven udarbejde to afsluttende dokumentationer indenfor naturfaglige emner som er relevante indenfor deres fagretning.

Dokumentationerne omhandler forskellige emner indenfor faget; Syre/Baser og Kulhydrat, Fedt og Protein.
Begge dokumentationer skal indeholde en beskrivelse af mindst et udført eksperiment. Dokumentationerne danner grundlag for den mundtlige prøve og kan udarbejdes af højst 2 elever i fællesskab. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve.

Eleven får udleveret en skabelon til udarbejdelse af dokumentationerne som består af teoretiske spørgsmål, spørgsmål til forsøgene og en rammesætning som kan hjælpe eleverne med at få struktur på opgaven.

For at lave differentiering kan eleven vælge at udarbejde dokumentationerne på forskellige måder; skriftlig, power point / slides eller som videodokumentation, så opgaven tilpasses efter elevernes tekniske færdigheder.

Det er muligt for eleven at anvende tildelte hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationen, herunder tildelte programmer indenfor Læse- og Skriveteknologi, Tale til Tekst og hjælp til strukturering af opgaven.

Derudover er det muligt for eleven at modtage vejledning fra læren i arbejdet med dokumentationerne i forbindelse med at der gives tid i undervisningen til at arbejde med dokumentationerne.

Den løbende evaluering

Elevens udbytte evalueres løbende i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationerne. Formålet er at understøtte elevens læring, og skal sikre at eleven reflektere over sin faglige udvikling i naturfag og til erhvervsfaget.

Der gives løbende feedback, hvor eleven får feedback på sine dokumentationer i forbindelse med at læren skal godkende de to dokumentationer. Eleven får feedback på hver dokumentation, hvor der gives en mundtlig feedback. Endvidere får eleven sin dokumentation med en eventuel skriftlig feedback med henblik på godkendelse af dokumentationen.

Hvis eleven har arbejdet individuelt gives feedbacken 1:1 og ellers gives feedbacken til hele gruppen á max 2 personer.

Når der gives løbende feedback kigges der på følgende:

• Har eleven husket det hele jf. de krav der er opstillet i den udleveret skabelon?
• Har eleven besvaret de spørgsmål der er opstillet i den udleveret skabelon?
• Anvender eleven fagsprog?
• Kan eleven beskrive hvad forsøgene går ud på?
• Kan eleven diskutere resultaterne fra forsøgene?
• Kan eleven perspektivere emnet til sit erhvervsfag?

Hvis eleven har lavet fejl i forhold til teorien gives der feedback på dette i forbindelse med at eleven kan tilrette det før godkendelse.

Dokumentationerne er også et redskab for underviseren for at se tegn på læring i forhold til om eleven har forstået det teoretiske. Hvorvidt eleven indgår i dialogerne og opgaverne fælles på klassen er også et tegn på læring.

Den afsluttende feedback foregår i forbindelse med afgivelsen af en standpunktskarakter, hvor eleven selv vælger om eleven vil have oplyst sin karakter. I en situation, hvor eleven ikke indstilles til eksamen og standpunktskarakteren er 00 oplyses det altid til eleven.

 
Afsluttende standpunktsbedømmelse

Den afsluttende standpunktsbedømmelse, sker ud fra en summativ evaluering, hvor eleven ved afslutning af undervisningen modtager en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Karakteren gives med afsæt i læringsmålene, hvor der bedømmes ud fra følgende punkter:

• Elevens anvendelse af fagsprog.
• Forståelse for naturfaglige begreber og modeller.
• Elevens udførsel af eksperimenter og eventuelle beregninger i forbindelse med forsøget, som indgår i dokumentationen.
• Kan eleven arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt?
• Elevens fremlæggelse af de naturfaglige emner i dokumentationerne, herunder teorien.
• Elevens evne til at perspektivere og diskutere de naturfaglige emner i en erhvervsfaglig sammenhæng.
• Elevens anvendelse af relevante kilder fra undervisningen, nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationerne.
• Elevens aktive deltagelse i undervisningen.

Hvis naturfag ikke bliver udtrukket som fag til eksamen overføres elevens standpunktskarakter som eksamenskarakter.

 
Eksaminationsgrundlag

Elevens tidligere omtalte dokumentationer udgør elevens eksaminationsgrundlag.

Dokumentationerne skal afleveres til den aftalte tid og godkendes af læreren for at eleven kan blive indstillet til eksamen.

Eksamen

Skolen kan vælge mellem to prøveformer i naturfag på E niveau.

Disse er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Det er op til læreren at vælge prøveformen, i samarbejde med sin nærmeste leder.

På SDE har vi valgt: Prøveform 1.

Ved denne prøveform sendes begge elevdokumentationer i forvejen til Censor sammen med en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen.

Der afholdes en mundtlig prøve på dansk. Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Prøven afholdes på grundlag af elevens afsluttende dokumentationer. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer umiddelbart forud for prøvens start. Eleven starter eksaminationen med et kort oplæg som indledning til dialog med eksaminator og censor.

Resten af tiden er afsat til dialog om dokumentationen og til andre relevante naturfaglige spørgsmål, samt votering.

Der eksamineres, så eleven prøves bredt i faget i den udtrukne dokumentation, men begge dokumentationer kan afhængig af eksaminationens forløb indgå.

Ved prøven inddrages relevant naturfagligt udstyr fra de forskellige forsøg eleverne har været igennem i undervisningen.

I forbindelse med eksamen deltager elevens lærer, som er eksaminator, og en ekstern censor. Hvis eleven har fået tildelt SPS støtte, er det muligt for eleven at have sin SPS støttegiver med ind i lokalet og overhøre eksamen med henblik på, at skabe noget ekstra tryghed ved eksempelvis eksamensangst.

Bedømmelsesgrundlag

Eleven bedømmes individuelt. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på elevens mundtlige præstation.

Prøvens bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål. I bedømmelsen af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende kriterier som er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Niveau E

1. Viser forståelse for naturfaglige begreber og beregninger.
2. Fremlægger sin dokumentation, herunder sammenhængen med erhvervsfaglighed.
3. Forklarer eksperimenternes formål, udførsel og resultater.
4. Kan anvende modeller til forklaring af det naturfaglige.

Karakteren gives efter 7-trinsskalaen som beskrevet i tabellen fra Undervisningsministeriet:

Karakterer på 7-trinsskalaen 

Skolens eksamensreglement:

Rammer og regler for prøveafholdelse på Syddansk Erhvervsskole er beskrevet i skolens eksamensreglementet, som kan tilgås på følgende link: Eksamensreglement version 2