LUP - HF3 - HTA - Audio

HF. 3 strækker sig over 7 uger.

EUV2 elever, som iflg. bekendtgørelsen skal afkortes 10 % af deres skoleforløb, sker det i de 2 uger, hvor der udbydes valgfrie specialefag. EUV2 elevernes 3. skoleforløb strækker sig således over 5 uger.

Audiometri, høreapparatstilpasning kan tilvælges på ekspertniveau. (Audiometri skal man have haft på ekspertniveau fra HF. 1 og høreapparattilpasning på 2. HF)

HF. 3 er bygget op af fagspecifikke fag og valgfrie specialefag.

Mål for undervisningen

Audiologiassistent 3.HF

 

Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag

 

17746

Audiometri og diagnostisk strategi – Avanceret/Ekspert

10182

Ørets anatomi og fysiologi – Avanceret

17749

Ørets patologi – Rutineret

11230

Informationsteknologi – audio – Rutineret

Valgfri uddannelsesspecifikke fag

 

17751

Psykoakustik og avanceret høreapparatteknik

17752

CI og høretab hos børn

17758

Øreprop og høretekniske hjælpemidler

Alle uddannelsens kompetencemål kan ses i uddannelsesbekendtgørelsen.

Link til uddannelsesbekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/484

Det overordnede formål med HF. 3 er at give eleven en udbygning af de faglige discipliner, som eleven har gennemgået på de foregående hovedforløb,  og efterfølgende har arbejdet med i 3. praktikperiode på lærepladsen.

Vi har fokus på, at arbejde tværfagligt, og undervisningen tilrettelægges med vægt på at styrke elevens evne til at koble teori og praksis. Vi har tilrettelagt læringsforløbet, så eleven oplever en forventning til, at kunne arbejde mere og mere selvstændigt.

Læringsmål er underviserens formulering af de officielle mål for uddannelsen. Hensigten med at underviserne ”oversætter” målene, at at give eleven nogle enkle og let forståelige mål at styre efter.

Den teori eleven får med fra HF. 3 vil kunne gøre eleven i stand til, med høj selvstændighed, at kunne håndtere patienter/klienter med høretab, normale såvel som komplicerede og tilpasse høreapparater til alle former for høretab, og at eleven kan anvende sine diagnostiske strategier ift. at sikre patienten/klientens forløb i sundhedsvæsenet.

Der vil løbende være skemalagt kursustimer/fagtimer, hvor eleven får mulighed for at fordybe sig, og dermed få sin teoretiske viden og praktiske færdigheder koblet på forløbet. 

 

Målpinde for fagene på H3 - HTA - Audio

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Ørets anatomi og fysiologi - Avanceret (10182)
  • Eleven kan foretage høreundersøgelser på en patient/kunde ud fra sin viden om ørets anatomi og fysiologi samt symptomer ved sygelige tilstande.
  • Eleven kan anvende viden om ørets anatomi og fysiologi samt symptomer ved sygelige tilstande til selvstændigt at kunne foretage høreundersøgelser på en patient/kunde.
  • Eleven kan beskrive det ydre øre, den ydre øregang, trommehinden, mellemøre og indre øre herunder anatomiske kendetegn, størrelse, form og opbygning, også ved brug af latinske betegnelser.
  • Eleven kan forklare opbygningen af det ydre øre, den ydre øregang, trommehinden, mellemøre og indre øre herunder anatomiske kendetegn, størrelse, form og opbygning, også ved brug af latinske betegnelser
  • Eleven kan forklare nervecellers og nervesystemets opbygning, herunder nerveforbindelserne mellem det indre øre og CNS, transmission af lyd fra omgivelserne til CNS med brug af korrekte anatomiske termer.
  • Eleven kan forklare nervecellers og nervesystemets opbygning, herunder nerveforbindelserne mellem det indre øre og centralnervesystemet og transmission af lyd fra omgivelserne til centralnervesystemet med brug af korrekte anatomiske termer.
  • Eleven kan forklare funktionen af balanceorganet med brug af korrekte anatomiske termer.
  • Eleven kan forklare organismens øvrige sanser i generelle træk.
Ørets patologi - Rutineret (17749)
  • Eleven kan forklare forskellige former for hørenedsættelse, dvs. hørenedsættelse opstået på baggrund af sygdom i ydre øre, øregang, mellemøre og indre øre samt i hørebaner (konduktive og perceptive lidelser).
  • Eleven kan forklare årsager til kongenitte hørenedsættelsesformer og deres udvikling.
  • Eleven kan forklare erhvervsbetingede høretab og disses udvikling.
  • Eleven kan forklare andre erhvervede høretab, f.eks. som følge af infektioner, indtagelse af ototoxiske stoffer, lægemiddelinteraktioner og bivirkninger.
  • Eleven kan forklare arvelige høretab.
  • Eleven kan forklare hørenedsættelse forårsaget af påvirkninger i foster- og neonatalperioden.
  • Eleven kan forklare vestibulære årsager til svimmelhed.
  • Eleven kan forklare vestibulære og andre otoneurologiske undersøgelsesmetoder, der er relevante ved udredning af svimmelhed, herunder kalorimetri og ENG.
  • Eleven kan forstå medicinske og kirurgiske behandlingsmetoder for svimmelhed.
  • Eleven kan forklare årsager til tinnitus og forstår relevante undersøgelsesmetoder og forskellige behandlingsstrategier.
  • Eleven kan forstå forskellige instrumentelle og psykologiske behandlingsmuligheder.
  • Eleven kan forstå og bruge de latinske fagtermer inden for området.
Audiometri - Avanceret (17746)
  • Eleven kan selvstændigt udføre og forklare de forskellige audiologiske test, prøver og undersøgelser og deres sammenhæng.
  • Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og udføre sin arbejdsproces og sikre kvaliteten i processen og de fundne resultater.
  • Eleven kan selvstændigt eller i samarbejde med andre afgøre behov for at vælge og igangsætte supplerende undersøgelser.
  • Eleven kan selvstændigt forklare, hvordan man foretager en vestibulær undersøgelse og kan forstå undersøgelsesresultatet.
  • Eleven kan gennemføre en målrettet kommunikation med henblik på at afdække patientens/klientens anamnese og behov for akustisk behandling.
  • Eleven kan reagere hensigtsmæssigt på patientens/klientens anamnese og behov for akustisk behandling.
  • Eleven kan afgøre behov for videre udredning og igangsætte denne.
  • Eleven kan forstå S-kurver som grundlag for audiologiske test.
  • Eleven kan forstå og forklare undersøgelsesresultaternes validitet, diagnostiske betydning samt behov for eventuelle supplerende undersøgelser.
  • Eleven kan forstå og forklare sammenhængen mellem ørets patologi og resultaterne af de audiologiske undersøgelser og på den baggrund tilrettelægge et hensigtsmæssigt undersøgelsesprogram.
Høreapparat - Avanceret (11176)
  • Eleven kan anvende viden om høreapparaters opbygning (type, funktion, fordele og ulemper), herunder ørepropper og deres akustiske betydning til at kunne vælge høreapparat og ørepropper på baggrund af patientens behov.
  • Eleven kan selvstændigt sammenligne og forstå forskellen mellem lineær og ulineær signalbehandling.
  • Eleven kan afgøre og forholde sig til høreapparatets ydelse i kurver (I/O, knæpunkt, gain/frq, output/frq, MPO).
  • Eleven kan sammenligne og forklare teknikker bag trådløse hørehjælpemidler.
  • Eleven har kendskab til specielle høreapparattyper (fx CI, BAHA).
  • Eleven kan selvstændigt afgøre og udvælge høreapparat ud fra audiologiske test, herunder blandede høretab.
  • Eleven kan selvstændigt rådgive og vejlede en patient om rengøring, vedligehold og brug af høreapparat.
Høreapparat tilpasning - Avanceret (38199)
  • Eleven kan selvstændigt foretage høreprøver og høreapparattilpasning. ud fra kendskab til forskellige høreapparater og tilpasningsprogrammer, herunder den teoretiske baggrund for udformning, materialevalg og anvendelsesområder.
  • Eleven kan anvende viden om høreapparater til at udvælge relevante høreapparater, BTE/ITE/RITE.
  • Eleven kan anvende viden om høreapparater til at afgøre valg af relevante høreapparater, BTE/ITE/RITE.
  • Eleven kan anvende tilpasningssoftware, IG måling og gennem samtale med patienten være i stand til at tilpasse høreapparat ud fra såvel målresultater som patientens/klientens ønsker og høreproblemer.
  • Eleven kan anvende viden om lydbehandling (fx støjreduktion og frekvenskomprimering) til udvælgelse af høreapparater.
  • Eleven kan foretge justering af forstærkning og kompression.
  • Eleven kan tilpasse et høreapparat ud fra såvel måleresultater som patientens/klientens ønsker og høreproblemer.
  • Eleven kan igangsætte tilpasning af et høreapparat ud fra såvel måleresultater som patientens/klientens ønsker og høreproblemer.
  • Eleven kan anvende viden om flermikrofonsystemer.
  • Eleven kender til objektiv verification/kvalitetskontrol (fx IG-måling, Coupler)
  • Eleven kan forstå betydning af objektiv verification og kvalitetskontrol (fx IG-måling, Coupler).
  • Eleven kan anvende viden om antifeedback system.
  • Eleven kan forklare lydsignaler, herunder frekvenser, lydstyrker samt kompression/ekspansion.
  • Eleven kan selvstændigt forklare lydsignaler, herunder frekvenser, lydstyrker samt kompression/ekspansion.
  • Eleven kan anvende viden om støjreduktion.

Indhold i undervisningen

Det i dette hovedforløb, eleven knytter sin viden fra de forskellige fag og sine praktiske erfaringer fra praktikken sammen, således at eleven inden for sit eget kompetenceområde med høj selvstændighed kan varetage hele patient/klientforløbet på afdelingen/klinikken i den efterfølgende praktik.

I alle fag vil der i større eller mindre grad trækkes faglige problemstillinger, oplevelser og anamneser ind i undervisningen, således at undervisningen vil støtter elevens evne til at koble teori og praksis. Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i områder eleven har set/oplevet i 3. praktik, og tilrettelagt, så det peger fremad mod næste praktikophold, således at undervisningen bliver så praksisnært og helhedsorienteret som muligt.

Bedømmelseskriterierne kan ses under "Evaluering og bedømmelse"

Lærerene anvender læringsplatformen LEARN som afsæt til undervisningen. Lærerene vil holde faglige oplæg, præsentere, demonstrere, vejlede, korrigere, sparre med eleven og stille spørgsmål. 

Da eleverne, alt efter deres tidligere skolegang og erfaringer, kan være på forskellige faglige niveauer, kan lærerne vælge at differentiere undervisningen, så eleverne arbejder på forskellige niveauer. Det betyder, at eleven i samarbejde med læreren kan beslutte, at eleven skal have mere tid til en opgave, at eleven skal have flere og mere udfordrende opgaver, eller at eleven fx som en ekstra aktivitet skal arbejde med formidling af sin viden/opgave digitalt. 

Undervisningen tilrettelægges med oplæg fra underviser, forskellige former for gruppearbejde således der tages hensyn til både elevens faglige standpunkt og læringsmåder. I alle fag vil der forekommer individuelle og gruppefremlæggelser og der vil være løbende opsummering af det faglige indhold.

Audiometri

Her samles trådene i faget ift. audiometri, tympanometri, reflekser/diagnose/specialtest/osv.

Der skal laves en større opgave, hvor eleven arbejder med patienten fra anamnese til diagnose og videre til vurdering af de specialtest, der kræves for valg af høreapparat og høreapparatstilpasning.

Opgaven skal fremlægges, og eleven får mulighed for at træne eksamensopgaver.

Eleven får redskaber til at have en diagnostisk strategi, så det samler det audiologiske område, så eleven får en større forståelse for sammenhæng, så eleven kan tolke undersøgelsesresultater og kan finde vej i diagnose, behandling og supplerende undersøgelser.

Ørets anatomi og fysiologi

I denne skoleperiode skal eleven repetere og fremlægge al fagrelevant anatomi og fysiologi

Ørets patologi

I faget skal eleven ud fra patientcases arbejde med sygdomme i øret så som infektion og inflammation, tumorer/neoplasier og sygdomme med blandet genese (oprindelse) og otokirurgi (ørekirurgi)

Høreapparat  og Høreapparatstilpasning

Tidligere viden om høreapparatets opbygning og funktionalitet repeteres og ny viden og erfaring tilføjes, herunder fordele og ulemper ved valg af forskellige høreapparater, ørepropper og batterier.

Ligeledes skal eleven arbejde med tilpasningsrationale og indstilling af høreapparater, herunder tekniske målinger som: IG, In-situ, Koblermålinger, HIT og REM

Valgfri specialefag 

Høretab hos børn  og CI

Eleven får kendskab og forståelse for de metoder og problemstillinger der er ved tidlig opsporing af hørenedsættelse hos småbørn. Herunder hvilke årsager der er til medfødt/tidlig erhvervet hørenedsættelser der kan være.

Der arbejdes med elevens forståelse af undersøgelsesmetoder i denne aldersgruppe - emissioner, elektrofysiologiske undersøgelser, impedansaudiometri samt mere konventionelle høretests og med forståelse for de specielle forhold der gør sig gældende ved høreapparatsbehandling af børn.

Eleven får kendskab til og forstår opbygning og funktion af et cochleært implantat, hvilke indikatorerne der er for CI ved præ- og postlingual døvhed/svær hørenedsættelse for såvel børn som voksne. Får en forståelse behandlingsresultater og de faktorer, der kan influere herpå, så de kan bruge det i deres diagnostiske strategi ved alle høretab.

Psykoakustik og avanceret høreapparatteknik

Eleven får viden om psykoakustik til at kunne forklare perception af lyd i såvel det syge som det raske øre.

Eleven kan forstå forstærkningsrationalerne for moderne høreapparater.

Eleven får en viden, der gør at de selvstændigt kan vælge og anvende apparater fra forskellige producenter ud fra kendskab til deres funktioner. 

Eleven lærer at teste forskellige apparater, herunder verificere at ændringer ses i koblermålinger på apparaterne.

Eleven lærer at udføre objektiv verifikation i form af REM-målinger.

Eleven kan forklare konsekvenser ved valg af forskellige signalbehandlingsstrategier/features ud fra den principielle funktion af denne.

Eleven kan forstå betydningen af SPL-audiometri og fordelene ved denne.

 Øreprop og høretekniske hjælpemidler

Eleven kan vurdere de anatomiske og fysiologiske egenskaber ved klientens øre med henblik på at kunne udvælge og fremstille et øreaftryk. Herunder forklare de forskellige aftryksmaterialer og aftryksteknikker der er, og anvende det til at tage aftryk af øret og bearbejde aftrykket.

Eleven opnår kendskab til og forstår høretekniske hjælpemidler, herunder alarmanlæg, anlæg til kommunikation og undervisning, telefonhjælpemidler, lyskaldeanlæg, teleslynge, høreforstærker, IR-anlæg m.v.

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelsesgrundlag:

I alle fag bedømmes eleverne på:

  • Elevens indsats i undervisningen, herunder deltagelse og ansvarlighed i klassen og i gruppearbejde samt elevens evne til at være aktiv (at eleven er selvaktiveret)
  • At eleven selvstændigt er opsøgende ift. manglende undervisning, materiale etc.
  • At eleven selvstændigt er i stand til at finde udleveret materiale i faget på diverse platforme
  • At eleven kan samarbejde med andre i løsning af opgaver, og udvise respekt for andres holdninger og meninger. Og at eleven kan anvende dem positivt i samarbejdet.
  • Elevens evne til at være til stede i undervisningen/gruppearbejde fysisk og mentalt.

Lærerne evaluerer elevens læring på 2 måder:

  • Eleven får løbende feedback, (formativ evaluering) som foregår i løbet af eller umiddelbart efter undervisningen. Der gives feedback på elevens arbejde med opgaverne og elevens arbejdsproces, herunder elevens måde at tilgå en arbejdsopgave. Er der udfordringer i opgaveløsningen? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer eleven nok? etc. Samtalen afsluttes med en snak om, hvad elevens næste skridt skal være (Feed- forward) for, at eleven kan nå i mål med opgaverne og blive så dygtig som muligt. 
  • Eleven får en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter i det fagspecifikke fag og de grundfag, eleven deltager i. Den afsluttende (summative) bedømmelse tager afsæt i læringsmålene og bedømmelseskriterierne.

Faglige kompetencer:

Elevens faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad eleven lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte fag. Elevens teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af faglærer. Endelig vil faglæreren bedømme elevens overordnede kompetencer i faget.

Personlige kompetencer:

Eleven vil også løbende blive evalueret og få feedback på elevens personlige kompetencer, som fx:

  • Elevens evne til at samarbejde
  • Udvise begyndende selvstændighed
  • Elevens lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet

Alle fag afsluttes på 3. HF så eleven vil efter 3. hovedforløb blive bedømt (efter 7-trinsskalaen eller BE/IB).

Bedømmelseskriterier:

Audiometri

På 3. HF skal eleven kunne:

Koble audiogrammet til alle audiologiske lidelser. Kunne redegøre for yderligere test til at udbygge diagnosen og differentialdiagnoser. Derudover skal eleven kunne koble dette til valg af HA.

Bedømmelsen foretages på baggrund af deltagelse i undervisningen, faglige indsigt og afsluttende test. Eleven får en mundtlig tilbagemelding på standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter.

Høreapparat

Eleven bliver bedømt på:

Sin evne til selvstændigt kunne udvælge høreapparater (HA) ved at bruge sin viden om:

  • Resultatet af den audiologiske test - også ved et blandet høretab.
  • HA´s opbygning (type, funktioner, fordele og ulemper).
  • Ørepropper og deres akustiske betydning.
  • Og kunne koble det til patient/klientens behov (høretab og ønsker).

Elevens forklaring på forskellen mellem lineær og ulineær signalbehandling

Sin viden om HA´s ydelse (I/O, knæpunkt, gain/frq, output/frq, MPO).

Sin forklaring om teknikker bag trådløse hørehjælpemidler

Skal have kendskab til specielle HA-typer (fx CI, BAHA).

Sin evne til selvstændigt at kunne vejlede og rådgive patient/klient om rengøring, vedligehold og brug af HA.

Selvstændigt kunne forklare objektiv verifikation i form af REM- og frit felt-målinger

Høreapparatstilpasning

Eleven bliver bedømt på:

Sin evne til at udvælge høreapparater (HA) ift.:

  • Viden om relevante typer
  • Viden om lydbehandling (støjreduktion og frekvenskomprimering)
  • Eleven kan tilpasse et HA ud fra måleresultater og pt/klients høreproblem og behov/ønsker
  • Eleven kan forklare lydsignaler (frekvenser, lydstyrker, kompression/ekspansion)
  • Eleven kan planlægge og udføre verification af HA med spørgeskema
  • Eleven kan selvstændigt vurdere betydningen af in-situ audiometri

Ørets patologi

Eleven skal kunne redegøre for de audiologiske lidelser deres kendetegn og symptomer, undersøgelser og audiologisk udredning.

Sygdomme/lidelser omfatter:

  • Presbyacusis
  • Arv (gentik)
  • Sudden deafness
  • MB. meniere
  • Vestibulær swannom
  • Cholesteatom
  • Tinnitus
  • Facialis parese
  • Støj
  • Dissimineret sclerose
  • Psykogene - agravatio/simulatio
  • AOM/SOM
  • Otosclerose
  • Osikkelluxation (sub-luxation/luxation)

    Ototoxiske 

    Bedømmelsen foretages på baggrund af deltagelse i undervisningen, faglige indsigt og afsluttende test. Eleven får en mundtlig tilbagemelding på standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter

Ørets anatomi

På 3. HF skal eleven opfylde alle områder der er arbejdet med på 1. og 2. HF, og eleven skal demonstrere sin viden i en fremlæggelse på klassen

Bedømmelsen foretages på baggrund af deltagelse i undervisningen, faglige indsigt og afsluttende test. Eleven får en mundtlig tilbagemelding på standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter.

Valgfrie specialefag:

CI og høretab hos børn:

Eleven skal have kendskab til og forstå:

-opbygning og funktionen af et cochleært implantat.

-hvilke indikationer der er for CI ved præ- og postlingual døvhed/svær hørenedsættelse.

-behandlingsresultater og de faktorer, der kan influere herpå.

-metoder til og problemstillinger ved tidlig opsporing af hørenedsættelse hos småbørn.

-årsager til medfødt/tidlig erhvervet hørenedsættelse hos småbørn, hvilke undersøgelsesmetoder der findes herunder - emissioner, elektrofysiologiske undersøgelser, impedansaudiometri samt mere konventionelle høretests.

-de specielle forhold vedrørende høreapparatbehandling af småbørn

Øreprop og høretekniske hjælpemidler

Eleven skal kunne:

-forklare hvordan de vurderer de anatomiske og fysiologiske egenskaber ved klientens øre med henblik på at kunne udvælge og fremstille et øreaftryk.

-forklare de forskellig aftryksmaterialer og aftryksteknikker der findes

-selvstændigt tage aftryk af øret og bearbejde aftrykket.

-have kendskab og forståelse for høretekniske hjælpemidler, herunder:

alarmanlæg, anlæg til kommunikation og undervisning, telefonhjælpemidler, lyskaldeanlæg, teleslynge, høreforstærker, IRanlæg m.v.

Psykoakustik og avanceret høreapparat

Eleven skal kunne:

-forklare perception af lyd i såvel det syge som det raske øre.

-forklare deres forståelse for forstærkningsrationalerne for moderne høreapparater.

-selvstændigt forklare hvordan de vil vælge og anvende apparater fra forskellige producenter ud fra kendskab til deres funktioner.

-forklare hvordan de vil teste forskellige apparater, herunder verificere at ændringer ses i koblermålinger på apparaterne.

- forklare hvordan de vil planlægge og udføre specifikke REM- og frit felts-målinger (fx RECD, Insertion gain).

-forklare konsekvenser ved valg af forskellige signalbehandlingsstrategier/features ud fra den principielle funktion af denne.

-forklare hvordan de vil vurdere sammenhængen imellem in-situ audiometri og almindelig audiometri.

LUP - HF3 - HTA - Neuro

HF. 3 strækker sig over 7 uger.

EEG og EMG/ENG kan tilvælges på ekspertniveau. (EEG skal man have haft på ekspertniveau fra HF. 1 og EMG/ENG fra HF. 2)

HF. 3 er bygget op af fagspecifikke fag og valgfrie specialefag

EUV2 elever, som iflg. bekendtgørelsen skal afkortes 10 % af deres skoleforløb, sker det i de 2 uger, hvor der udbydes valgfrie specialefag. EUV2 elevernes 3. skoleforløb strækker sig således over 5 uger.

Mål for undervisningen

 

Neurofysiologiassistent 3.HF

 

Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag

 

11173

Psykologi, kommunikation og etik - rutineret

11482

Teknik neuro - rutineret

11437

EEG - Elektroencephalografi – Avanceret/Ekspert

11441

Nervesystemets patologi – Avanceret

11449

Nervesystemets anatomi – Avanceret

11476

Neurofysiologi - avanceret

10238

EP - evokerede potentialer - avanceret

11481

Diagnostisk strategi - avanceret

11464

EMG/ENG - avanceret/ekspert

Valgfri uddannelsesspecifikke fag

 

11487

Elektrofysiologisk udredning af pt. Med neuropati

17755

Sammenhæng imellem CTS/MRC og epilepsikirurgi

17760

Avancerede neurofysiologiske specialundersøgelser

Alle uddannelsens kompetencemål kan ses i uddannelsesbekendtgørelsen.

Link til uddannelsesbekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/484

Det overordnede formål med HF. 3 er at give eleven en udbygning af de faglige discipliner, som eleven har gennemgået på de foregående hovedforløb,  og efterfølgende har arbejdet med i 3. praktikperiode på lærepladsen.

Vi har fokus på, at arbejde tværfagligt, og undervisningen tilrettelægges med vægt på at styrke elevens evne til at koble teori og praksis. Vi har tilrettelagt læringsforløbet, så eleven oplever en forventning til, at kunne arbejde mere og mere selvstændigt.

Læringsmål er underviserens formulering af de officielle mål for uddannelsen. Hensigten med at underviserne ”oversætter” målene, at at give eleven nogle enkle og let forståelige mål at styre efter.

Den teori eleven får med fra HF. 3 vil kunne gøre eleven i stand til, med høj selvstændighed, at kunne håndtere patienter med lidelser i hjerne og nervesystemet, indenfor de neurofysiologiske undersøgelsesmetoder, der ligger i fagområdet (EEG,ENG,EP, søvn) og at eleven kan anvende sine diagnostiske strategier ift. at sikre patienten forløb i sundhedsvæsenet.

Der vil løbende være skemalagt kursustimer/fagtimer, hvor eleven får mulighed for at fordybe sig, og dermed få sin teoretiske viden og praktiske færdigheder koblet på forløbet.

Målpinde for fagene på H3 - HTA - Neuro

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Elektroencephalografi (EEG) - Avanceret (11437)
  • Eleven kan anvende viden om metode og teknik ved EEG undersøgelser.
  • Eleven kan anvende viden om elektrodetyper, mono- og bipolære montager, samt forklare bedste valg under forskellige forudsætninger.
  • Eleven kan anvende viden om artefakt kilder, samt tage initiativ til at eliminere disse hvis muligt.
  • Eleven kan anvende viden om filtrering, herunder afprøve og forklare konsekvenser af at ændre på filtrene.
  • Eleven kan anvende viden om provokationsmetoder, herunder forklare betydningen af at vælge/fravælge dette.
  • Eleven kan anvende viden om det normale EEG og normale EEG varianter.
  • Eleven kan anvende viden om det normale søvnmønster hos børn og voksne.
  • Eleven kan anvende viden om abnorme EEG mønstre, abnorm baggrundsaktivitet, herunder coma, klassiske EEG mønstre ved epilepsi, inkl. status epilepticus og tage initiativ til korrekt reaktion herpå.
  • Eleven kan anvende viden om polysomnografi, multipel søvnlatenstest og kardiorespiratorisk registrering med henblik på diagnosticering af søvnapnø, hypersomni (herunder narkolepsi), parasomni og periodiske bevægelser i benene under søvn.
  • Eleven kan anvende viden om periodiske komplekser, lavfrekvente fokale/regionale fund, EEG ved andre neurologiske lidelser, herunder forskellige former for encephalopati, encephalitis og hjernetumor.
  • Eleven kan anvende viden om abnorme EEG mønstre, abnorm baggrundsaktivitet, herunder coma, klassiske EEG mønstre ved epilepsi, inkl. status epilepticus og tage initiativ til korrekt reaktion på klinisk eller grafisk ændring, samt ændring i bevidsthedsniveau ved fx tiltale eller anfaldstest.
  • Eleven kan anvende viden om video EEG, herunder tage initiativ til andre provokationsformer end hyperventilation og fotostimulation.
  • Eleven kan anvende viden om periodiske komplekser, lavfrekvente fokale/regionale fund, EEG ved andre neurologiske lidelser, herunder forskellige former for encephalopati, encephalitis og hjernetumor.
  • Eleven kan anvende viden om tekniske principper, normale og abnorme EEG mønstre hos børn og voksne til at udføre og vurdere standard EEG undersøgelse.
  • Eleven kan anvende viden om video EEG, herunder tage initiativ til andre provokationsformer end hyperventilation og fotostimulation.
  • Eleven kan selvstændigt redegøre for de vigtigste indikationer for at udføre en EEG undersøgelse.
  • Eleven kan anvende viden om tekniske principper, normale og abnorme EEG mønstre hos børn og voksne til at udføre og vurdere standard EEG undersøgelse
  • Eleven kan selvstændigt redegøre for de vigtigste indikationer for at udføre en EEG undersøgelse.
Nervesystemets patalogi - Avanceret (11441)
  • Eleven kan anvende viden om neurologiske undersøgelser og observation, herunder a) Neurologiske symptomer, herunder smerter, hovedpine, sensibilitets-forstyrrelser, parese/paralyse, spasticitet, fascikulationer, muskelatrofi, ataksi, sprogforstyrrelser, taleforstyrrelser, bevidsthedsforstyrrelser, mental retardering og demens b) Klinisk neurologisk undersøgelse c) CT og MR scanning d) Lumbalpunktur e) Den bevidsthedssvækkede patient
  • Eleven kan anvende viden om neurologiske sygdomme i centralnervesystemet, herunder a) Epilepsi (forskellige former for generaliseret/partiel epilepsi og differentialdiagnostiske overvejelser, herunder migræne m. aura, TCI, psykiske tilstande med relevans for specialet) b) Cerebrovaskulære sygdomme: Apoplexi, TCI, subaraknoidalblødning og sinustrombose c) Dissemineret sclerose d) Nervesystemets infektioner: meningitis og encephalitis, hjerneabsces, borrelia, HIV og polio. e) Intrakranielle tumorer f) Udviklingsanomalier (hydrocephalus, kraniedyssynostoser, spina bifida og meningocele)
  • Eleven kan anvende viden om neuromuskulære sygdomme, herunder a) Polyneuropatier (akutte og kroniske), mononeuropatier, rodaffektioner skulderneuritis. b) Muskelsygdomme (medfødte og erhvervede) c) Forhornscelleaffektion (Amyotrofisk lateralsclerose) d) Defekter i den neuromuskulære transmission.
  • Eleven kan anvende viden om andre neurologiske sygdomme, herunder: a) Degenerative sygdomme, herunder Parkinsonisme og demens b) Neurologiske komplikationer til cancer c) Dystoni
  • Eleven kan anvende viden om specialerettet farmakologi, herunder a) Behandlingen af epilepsi b) Behandling af neuropatiske smerter c) Immunmodulerende behandling
  • Eleven kan anvende viden om neurologiske sygdomme i det centrale og perifere nervesystem samt muskelsygdomme i relation til forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP, EMG/ENG.
Evoked potentials (EP) - Avanceret (10238)
  • Eleven opnår viden om det fysiologiske og anatomiske grundlag for EP undersøgelser.
  • Eleven kan anvende viden om EP undersøgelser, herunder det fysiologiske og anatomiske grundlag, til selvstændigt at kunne bearbejde og vurdere resultaterne.
  • Eleven opnår viden om metode og teknik ved EP undersøgelser: Montager, stimulationsparametre, artefakt kilder, filtrering, averaging
  • Eleven kan selvstændigt forklare metode og teknik ved EP undersøgelser, herunder montager, stimulationsparametre, artefakt kilder, filtrering, averaging.
  • Eleven opnår viden om indikationer og kontraindikationer ved EP undersøgelser
  • Eleven kan anvende viden om indikationer og kontraindikationer ved EP undersøgelser.
  • Eleven kan beskrive og fortolke EP-undersøgelser: SSEP, VEP, MEP.
  • Eleven kan selvstændigt beskrive og medvirke til vurdering af EP undersøgelser, herunder SSEP, VEP, MEP.
  • Eleven kan vurdere betydningen af abnorme fund ved EP undersøgelser i forhold til den kliniske situation.
  • Eleven kan selvstændigt anvende viden om betydningen af abnorme fund ved EP undersøgelser i forhold til den kliniske situation.
  • Eleven kan selvstændigt bearbejde og vurdere resultaterne af EP undersøgelser udfra sin viden om forskellige typer af EP undersøgelser, herunder med kendskab til det anatomiske og fysiologiske grundlag for undersøgelserne.
  • Eleven har kendskab til principper for BAEP undersøgelsesprincipper for EP ved intraoperativ monitorering og principper for ERG undersøgelser.
  • Eleven har kendskab til principper for BAEP undersøgelser
  • Eleven har kendskab til principper for EP ved intraoperativ monitorering
  • Eleven har kendskab til principper for ERG undersøgelsen
Elektromyografi (EMG) og elektroneurografi (ENG) - Avanceret (11464)
  • Eleven kan anvende viden om metode og teknik ved EMG, herunder elektrodetyper, rekruttering af motoriske enheder, MUP analyse, spontanaktivitet, single-fiber EMG.
  • Eleven kan anvende viden om metode og teknik ved ENG, herunder a) Forklare stimulationsmetoder og kunne afgøre hvornår man vælger den ene metode frem for den anden. b) Kan forklare registreringsmetoder og afgøre bedst egnede. c) Kan forklare princippet for averaging. d) Kan forklare elektrode-typer (nåle- og overfladeelektroder), deres funktion og vurdere bedste valg. e) Kan forklare principper ved undersøgelse af mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben. f) Kan afprøve F-waves, samt identificere behov for og igangsætte på eget initiativ. g) Kan forklare teknisk opsætning af motorisk og sensorisk nerveledningsundersøgelse i EMG apparat. h) Kan forklare repetitiv stimulation.
  • Eleven kan anvende viden om fortolkning af EMG og ENG undersøgelser, herunder a) Anvende viden om diagnostik af neurogen affektion, reinnervation og myogen affektion. b) Anvende viden om diagnostik af axonalt degenererende/demyeliniserende læsioner, samt forklare hvilke sygdomme, der primært hører til disse læsioner. c) Anvende viden om diagnostik af ledningsblok, fejlkilder og mulighed for fejl-diagnostik, herunder manglende supra-maximal stimulation, "ledningsblok" pga. tekniske fejl, temperaturens indflydelse på nerveledningshastighed samt kunne afprøve og udføre kvalitetskontrol på eget arbejde. d) Anvende viden om EMG og ENG fund ved forskellige former for neuropati, vigtigste kompressionsneuropatier, polyneuropati, radikulopati og myopati. e) Anvende viden om strategiske overvejelser ved ENG undersøgelser.
  • Eleven kan selvstændigt bearbejde og vurdere resultatet af EMG/ENG undersøgelser ud fra viden om undersøgelsernes tekniske principper og fysiologiske mekanismer.
  • Eleven kan anvende viden om neurofysiologiske karakteristika ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer ved EMG/ENG undersøgelser.
  • Eleven kan anvende viden om neurofysiologiske karakteristika ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer for EMG/ENG undersøgelser.
  • Eleven kan selvstændigt udføre beregningsopgaver indenfor ENG, herunder vurdere målemateriale i forhold til normalmateriale.
  • Eleven kan selvstændigt udføre beregningsopgaver indenfor ENG, herunder vurdere måleværdier i forhold til normalmateriale.
Neurofysiologi - Avanceret (11476)
  • Eleven kan anvende viden om den synaptiske transmission.
  • Eleven kan anvende viden om generering og udbredelse af aktionspotentialet i en perifer nervefiber, hvilemembranpotentiale, tærskel, refraktærperiode og saltatorisk udbredning.
  • Eleven kan anvende viden om muskelceller, herunder den tværstribede muskulaturs struktur, muskelkontraktion og bevægelse.
  • Eleven kan anvende viden om den motoriske endeplade.
  • Eleven kan anvende viden om den neuromuskulære transmission og generering af muskelaktionspotentialer.
  • Eleven kan anvende viden om nervefibertyper og nerveledningshastighed.
  • Eleven kan anvende sin viden om basal neurofysiologi til at udføre forskellige typer elektrofysiologiske undersøgelser inden for områderne EEG, EP og EMG/ENG.
Diagnostisk strategi - neuro - Avanceret (11481)
  • Eleven kan anvende viden om mulighederne for ved forskellige typer neurofysiologiske undersøgelser at differentiere mellem neurologiske sygdomme i det centrale og det perifere nervesystem.
  • Eleven kan anvende viden om kliniske problemstillinger og kan forstå oplæg fra henvisende læger.
  • Eleven kan anvende viden om strategiske valg i undersøgelsesforløbet til at planlægge relevante undersøgelser ved en given klinisk problemstilling.
  • Eleven kan forklare betydningen af neurofysiologiske undersøgelser i relation til de parakliniske undersøgelser i neurologien.

Indhold i undervisningen

Det i dette hovedforløb, eleven knytter sin viden fra de forskellige fag og sine praktiske erfaringer fra praktikken sammen, således at eleven inden for sit eget kompetenceområde med høj selvstændighed kan varetage hele patient/klientforløbet på afdelingen/klinikken i den efterfølgende praktik.

I alle fag vil der i større eller mindre grad trækkes faglige problemstillinger, oplevelser og anamneser ind i undervisningen, således at undervisningen vil støtter elevens evne til at koble teori og praksis. Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i områder eleven har set/oplevet i 3. praktik, og tilrettelagt, så det peger fremad mod næste praktikophold, således at undervisningen bliver så praksisnært og helhedsorienteret som muligt.

Bedømmelseskriterierne kan ses under "Evaluering og bedømmelse"

Lærerene anvender læringsplatformen LEARN som afsæt til undervisningen. Lærerene vil holde faglige oplæg, præsentere, demonstrere, vejlede, korrigere, sparre med eleven og stille spørgsmål. 

Da eleverne, alt efter deres tidligere skolegang og erfaringer, kan være på forskellige faglige niveauer, kan lærerne vælge at differentiere undervisningen, så eleverne arbejder på forskellige niveauer. Det betyder, at eleven i samarbejde med læreren kan beslutte, at eleven skal have mere tid til en opgave, at eleven skal have flere og mere udfordrende opgaver, eller at eleven fx som en ekstra aktivitet skal arbejde med formidling af sin viden/opgave digitalt. 

Undervisningen tilrettelægges med oplæg fra underviser, forskellige former for gruppearbejde således der tages hensyn til både elevens faglige standpunkt og læringsmåder. I alle fag vil der forekommer individuelle og gruppefremlæggelser og der vil være løbende opsummering af det faglige indhold.

EP - Evoked potentials 

Faget omhandler hele EP området med udgangspunkt i undersøgelser (VEP, MEP og SEP) og den tilhørende anatomi/fysiologi.

Nervesystemets anatomi

Faget repeteres via elevfremlæggelser af anatomiske områder, herunder emnerne embryologi, Medulla Spinalis, hjernestamme og hjernenerverne, Formatio Retikularis, Cortex Cerebri, det sensoriske system, det motoriske system, det perifere nervesystem, hinder og ventrikler, blodforsyning, øret, øjet og de andre sanser, cerebellum, basalganglierne, diencephalon, det Limbiske system, neuroner og gliaceller. Hvilemembran- og aktionspotentiale, synaptisk transmission, muskelfibre og kontraktioner

Neurofysiologi 

Faget omhandler repetition og elevfremlæggelser, herunder emnerne neuroner og gliaceller -Hvilemembran- og aktionspotentiale, synaptisk transmission, muskelfibre og kontraktioner

Nervesystemets patologi

Faget repeteres og relateres til praksis via patientcases.

EEG - elektroencelografi

I faget lærer eleven om akut EEG, herunder intensiv, status-epilepticus, encephalit, coma, periodiske komplekser og tumorer. Eleven lærer også om søvn-EEG, MSLT, polysomnografi, CRM, søvnapnøe og narkolepsi.

PLM, EMU omhandlende langtidsmonitorering af epilepsipatienter.

EMG/ENG - elektromyografi/elektroneurografi

I dette fag lærer du at bearbejde og vurdere resultater af EMG/ENG-undersøgelser ud fra din viden om undersøgelsernes tekniske principper og fysiologiske mekanismer. Ligeledes lærer du at genkende neurofysiologiske karakteristiska ved forskellige former for neuropati og myopati samt redegøre for de vigtigste indikationer for EMG/ENG-undersøgelser.

Diagnostisk strategi

Faget omhandler en sammenknytning af det neurofysiologiske område, så eleven får en større forståelse og sammenhæng for at tolke undersøgelsesresultater og kan finde sin vej i diagnose, behandling og supplerende undersøgelser.

Valgfrie specialefag:

Elektrofysiologisk udredning af patienter med neuropatier.

Eleven lærer om forskellige former for neuropati (kompressionsneuropati/polyneuropati) og de typiske elektrofysiologiske fund, der karakteriserer en neuropatient. Eleven får en viden om neurofysiologiske karakteristika ved specielle neuropatier, herunder polyradikulitis og hereditiære neuropatier. Eleven lærer at udføre nerveledningsundersøgelse (NLU) med overfladeteknik, og får viden om principperne ved undersøgelse af de mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben, herunder lærer eleven at forstå den tekniske opsætning af motorisk og sensorisk NLU. Eleven får viden om de typiske fejlkilder og mulighed for fejldiagnostik ved NLU.

Sammenhæng mellem CTS/MRC og epilepsikirurgi

Eleven får en viden om anfaldsregistrering i forhold til epilepsikirurgisk udredningsforløb, herunder viden om anfaldsregistrering generelt, herunder patientsikkerhed og patient testning. Eleven får viden om de EEG-forandringer ved forskellige typer anfald og lærer at anvende den viden om semiologi ved forskellige typer anfald, herunder non-epileptiske anfald. Eleven får viden om epilepsikirurgi, herunder MR-scanning, SPECT-scanning og neuropsykologi, samt viden om intrakraniel registrering og mapping. Eleven lærer om proceduren ved anvendelse af ultralyd i forbindelse med diagnostik og udredning af neurologiske sygdomme, fx karpaltunnelsyndrom og apoplexia cerebi/TCI og om principperne for anvendelse af CT-scanning, MR-scanning og PET/SPECT-scanning 

Avancerede neurofysiologiske undersøgelser

Eleven lærer om opbygningen og funktionen af det autonome nervesystem og kan forklare hvorfor undersøgelse af det autonome nervesystem kan være indiceret ved visse lidelser i det somatiske nervesystem. Eleven lærer om de forskellige undersøgelsesmetoder og deres værdi og at kunne forklare karakteristika ved forskellige abnorme svar. Eleven introduceres til de mulige fremtidsperspektiver for undersøgelser af det autonome nervesystem, herunder tidlig diagnosticering af andre lidelser fx diabetes. Eleven får kendskab til simple principper i ultralyd-teknikken i duplexundersøgelser og prøver det i praksis. Eleven får grundlæggende viden om high/low (blodgennemstrømning) og lærer om indikationer for og grundlæggende procedurer ved duplexundersøgelser.

Evaluering og bedømmelse

I alle fag bedømmes eleverne på:

  • Elevens indsats i undervisningen, herunder deltagelse og ansvarlighed i klassen og i gruppearbejde samt elevens evne til at være aktiv (at eleven er selvaktiveret)
  • At eleven selvstændigt er opsøgende ift. manglende undervisning, materiale etc.
  • At eleven selvstændigt er i stand til at finde udleveret materiale i faget på diverse platforme
  • At eleven kan samarbejde med andre i løsning af opgaver, og udvise respekt for andres holdninger og meninger. Og at eleven kan anvende dem positivt i samarbejdet.
  • Elevens evne til at være til stede i undervisningen/gruppearbejde fysisk og mentalt.

Lærerne evaluerer elevens læring på 2 måder:

  • Eleven får løbende feedback, (formativ evaluering) som foregår i løbet af eller umiddelbart efter undervisningen. Der gives feedback på elevens arbejde med opgaverne og elevens arbejdsproces, herunder elevens måde at tilgå en arbejdsopgave. Er der udfordringer i opgaveløsningen? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer eleven nok? etc. Samtalen afsluttes med en snak om, hvad elevens næste skridt skal være (Feed- forward) for, at eleven kan nå i mål med opgaverne og blive så dygtig som muligt. 
  • Eleven får en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter i det fagspecifikke fag og de grundfag, eleven deltager i. Den afsluttende (summative) bedømmelse tager afsæt i læringsmålene og bedømmelseskriterierne.

Faglige kompetencer:

Elevens faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad eleven lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte fag. Elevens teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af faglærer. Endelig vil faglæreren bedømme elevens overordnede kompetencer i faget.

Personlige kompetencer:

Eleven vil også løbende blive evalueret og få feedback på elevens personlige kompetencer, som fx:

  • Elevens evne til at samarbejde
  • Udvise begyndende selvstændighed
  • Elevens lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet

Alle fag afsluttes på 3. HF så eleven vil efter 3. hovedforløb blive bedømt (efter 7-trinsskalaen eller BE/IB).

Bedømmelseskriterier

EEG - elektroencelografi

Skriftligt opgave om neurologiske sygdomme i hjernen og tilhørende EEG. Fremlæggelse på klassen.

Opgave/fremlæggelse om de forskellige former for søvn sygdomme, man bl.a. undersøger med Poly- Somno-Grafi (PSG) og Multible-Søvn-Latens-Test (MSLT). 

Skriftlig repetitionsopgave om de gennemgåede emner i HF3

Karakter samt feedback på skrift for den skriftlige opgave. Mundtlig feedback på fremlæggelser, og feedforward ift. til 4. praktikperiode.

EMG/ENG - elektromyografi/elektroneurografi

Eleven kan forklare:

-sin viden om ENG ift. metoder og teknik, herunder forklare stimulationsmåder. Skal desuden kunne redegøre for hvornår man bruger hvilke stimulationsmetoder.

-hvilke registreringsmetoder der er og, tage stilling til hvilke der er bedst egnede til undersøgelsen.

-princippet for averagning

-elektrodetyper herunder funktion og vurdering af dem.

-de principper der er for undersøgelse af de almindeligste sensoriske og motoriske nerve på hhv. arme og ben

EP

Eleven skal kunne forklare undersøgelsesmetoder for alle undersøgelser. Kan forklare indikationer og kontraindikationen.

Dette ud fra casesarbejde.

Diagnostisk strategi

Eleverne vurderes på:

Om de kan demonstrere at de tilegner sig både teoretisk og praktisk viden. Det gøres ved at være aktiv i undervisninger og ved at vise at de kan anvende den nylærte viden i de cases der fremstilles både ved hands-on i ENG, EP og EEG.

Neurofysiologi

Eleven skal kunne forklare:

-Neuronets anatomi

-Hvilemembranpotentialet 

-Aktionspotentialer, EPSP og IPSP

-Synaptisk transmission

-muskelfibres kontraktion

Bedømmelsen foretages på baggrund af deltagelse i undervisningen, faglige indsigt og afsluttende test. Eleven får en mundtlig tilbagemelding på standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter.

Nervesystemets anatomi

Eleven skal, men fagtermer, kunne forklare:

Cortex cerebri (EEG)

- Hinder og ventrikler

- Blodforsyning

- Synsbanen (VEP)

- Hjernestammen

- Kranienerve 2, 3, 4, 6

- Formatio reticularis

 Det sensoriske system (SEP)

- Det autonome nervesystem

  • Kranienerve 1, 5, 8,

  • - Embryologi

    - Medulla spinalis

    Det motoriske system (MEP)

    - Kranienerve 7, 9-12

    Det Perifere Nervesystem (ENG)

    - Cerebellum

    - Basalganglier

    - Diencephalon

    - Det Limbiske system

    Bedømmelsen foretages på baggrund af deltagelse i undervisningen, faglige indsigt og afsluttende test. Eleven får en mundtlig tilbagemelding på standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter.

Nervesystemets patologi

Eleven skal kunne koble de neurologiske lidelser sammen med de undersøgelser der foretages i klinikken ud fra casearbejde.

Bedømmelsen foretages på baggrund af deltagelse i undervisningen, faglige indsigt og afsluttende test. Eleven får en mundtlig tilbagemelding på standpunkt og en afsluttende standpunktskarakter.

Valgfrie specialefag.

Sammenhæng mellem CTS/MRC og epilepsikirurgi

Eleven bedømmes på aktiv deltagelse i undervisning og indsigt i fagområdet ift. viden om anfaldsregistrering i forhold til epilepsikirurgisk udredningsforløb. At eleven kan forklare de EEG-forandringer ved forskellige typer anfald. Eleven kan anvende viden om epilepsikirurgi, herunder MR-scanning, SPECT-scanning og neuropsykologi og sin viden om intrakraniel registrering og mapping.

Eleven skal kunne forklare proceduren ved anvendelse af ultralyd i forbindelse med diagnostik og udredning af neurologiske sygdomme, fx karpaltunnelsyndrom og apoplexia cerebi/TCI.  Eleven kan forklare principper for anvendelse af CT-scanning, MR-scanning og PET/SPECT-scanning.

Avancerede neurofysiologiske målinger

Eleven bedømmes på sin viden om opbygningen og funktionen af det autonome nervesystem. At eleven kan bruge den viden til se muligheden for undersøgelse af det autonome nervesystem ved visse lidelser i det somatiske nervesystem.  Kan forklare forskellige undersøgelsesmetoder, også ved abnorme svar.

Eleven kender fremtidsperspektiver for undersøgelser af det autonome nervesystem, herunder tidlig diagnosticering af andre lidelser fx diabetes. Eleven kender simple principper i ultralyd-teknikken i duplexundersøgelser. Eleven har grundlæggende viden om high/low (blodgennemstrømning). Eleven kender indikationer for og grundlæggende procedurer ved duplexundersøgelser.

Elektofysiologisk udredning af pt. med neuropati

Eleven skal kunne forklare om de forskellige former for neuropati (kompressionsneuropati/polyneuropati) og forklare om de typiske elektrofysiologiske fund, der karakteriserer en neuropatient. At eleven kan vise sin viden om neurofysiologiske karakteristika ved specielle neuropatier, herunder polyradikulitis og hereditiære neuropatier. Eleven kan forklare og vise nerveledningsundersøgelse (NLU) med overfladeteknik, herunder anvende viden om principperne ved undersøgelse af de mest almindelige sensoriske og motoriske nerver på arme og ben. Eleven kan forklare den tekniske opsætning af motorisk og sensorisk NLU og forklare om de typiske fejlkilder.