LUP - H5 - Murer - Version 9.5 (01.08.25)

Mål for undervisningen

Temaet for 5. hovedforløb er: Innovation

Nytænkning, nye materialer, nye teknikker, bæredygtighed og moderne arkitektur.  Forløbet fokuserer på fordybelse, eksperimenterende arbejdsformer og forberedelse til svendeprøven.

H5 er bygget op af et basisforløb og projektsvendeprøven.

Forløbet indeholder også refleksion over lærlingens samlede faglige niveau og murerfagets udvikling.

Det overordnede mål med 5.HF er at afslutte din samlede uddannelse.

Målpinde for fagene på H5 - Murer - Version 9.5 (01.08.25)

Ingen resultater

Målpinde
Teknologi, bæredygtighed og energiforståelse - Rutineret (22296)
  • Lærlingen har kendskab til de væsentligste bæredygtighedscertificeringer og standarder og kan herudfra vurdere leverandørers angivelser og mærkningsordninger.
  • Lærlingen har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri, herunder de grundlæggende principper for life-cycle assessment (LCA).
  • Lærlingen har forståelse for, hvordan spild og udskiftningen af forskellige materialer mv. påvirker resultatet af LCAen.
  • Lærlingen har forståelse for forskellige materialers miljø- og klimapåvirkning ud fra et livscyklusperspektiv.
  • Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til kvalitetssikring og dokumentation for eget arbejde, herunder materialeforbrug i forbindelse med bæredygtige og energirigtige konstruktioner.
  • Lærlingen har forståelse for værdien af tværfaglig samarbejdskompetence og hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen i forhold til at sikre bæredygtige og energirigtige løsninger.
  • Lærlingen kan udvikle og fremstille en praktisk opgave der inddrager lærlingens erhvervsfaglige kompetencer i et bæredygtigt, energirigtigt og innovativt perspektiv.
  • Lærlingen kan i samarbejde med andre, opstille og udvælge idéer til en fremstillingsopgave ved hjælp af en udvalgt idéudviklingsmetode samt opstille krav til den færdige opgave.
  • Lærlingen kan anvende skitsering og kendte beregningsmetoder ved planlægning, udformning og konkretisering af fremstillingsopgavens udførelse.
  • Lærlingen kan inddrage regler og krav til miljø, bæredygtighed og energioptimering i fremstillingsopgavens tilrettelæggelse og udførelse.
  • Lærlingen kan udføre og anvende nødvendig dokumentation ved tilrettelæggelse og udførelse af fremstillingsopgaven.
  • Lærlingen kan vurdere den udførte fremstillingsopgave i forhold til de opstillede krav.
Byggepladsindretning og affaldshåndtering - Rutineret (10959)
  • Lærlingen kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vejrligsforanstaltninger.
  • Lærlingen kan under normal arbejdsindsats sikre, at vejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse.
  • Lærlingen kan i kendte situationer indsamle, sortere og bortskaffe affald fra mindre byggepladser under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger
  • Lærlingen kan i kendte situationer foretage vurdering af korrekt håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald.
  • Lærlingen kan i kendte situationer vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald
  • Lærlingen kan finde og anvende relevante branchevejledninger.
  • Lærlingen kan minimere energiforbruget på byggepladsen gennem indretning og adfærd.
  • Lærlingen kan genbruge og genanvende materialer og vurdere materialet i forhold til affaldshierarkiet.
Grøn materialelære - Rutineret (22327)
  • Lærlingen kan foretage en enkel miljøvurdering (simpel LCA-beregning) af anvendte materialer.
  • Lærlingen har kendskab til materialernes livscyklus.
  • Lærlingen kan minimere affald og ressourceforbrug i forståelse for bæredygtighed.
  • Lærlingen kan anvende metoder og teknikker, der tilgodeser bæredygtigt byggeri samt være opdateret på og kunne anvende nye og alternative materialer.
  • Lærlingen har forståelse for betydningen af sortering af affald fra genanvendelige materialer ( ler, kalk, tegl, fliser m.v.).
  • Lærlingen har kendskab til de mest gængse materialeegenskaber i murerfaget.
  • Lærlingen kan arbejde med forskellige kalkmaterialer mørtelblandinger med og uden brug af cement og arbejde med dertil hørende materialer som fx fæhår, værk, hamp og hør.
  • Lærlingen kan anvende lermørtel til opmuring/limning af lersten.
  • Lærlingen kan anvende kalkmørtel til opmuring af lersten.
  • Lærlingen kan fremstille og sammensætte forskellige mørteltyper (kalk- og lermørtel).
  • Lærlingen kan planlægge og vurdere pudsearbejde og overfladebehandling med lermørtel, hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald.
  • Lærlingen kan udføre lerpuds i flere lag under hensyntagen til underlagets beskaffenhed og afslutning med finishpuds.
  • Lærlingen kan udføre reparation af lerpuds.
  • Lærlingen kan kvalitetssikre det færdige arbejde.
Byggeri og bæredygtigt samfund - Rutineret (22294)
  • Lærlingen har forståelse for de officielle definitioner for bæredygtigt byggeri i Danmark, byggeriets bidrag til Danmarks CO2 regnskab og FNs verdensmål i hovedtræk.
  • Lærlingen har kendskab til begrebet greenwashing.
  • Lærlingen har kendskab til de klimapolitiske mål, og hvilken betydning de har for byggeriet nu og i fremtiden.
  • Lærlingen kan gengive enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle udvikling i bygge- og anlægsbranchen.
  • Lærlingen har kendskab til konkrete eksempler på bæredygtigt byggeri og anlæg i det omgivende samfund.
  • Lærlingen har kendskab til samarbejdsformer i virksomheden og på byggepladsen, herunder LEAN/Trimmet byggeri.
  • Lærlingen har kendskab til den danske model, herunder overenskomster, det fagretslige system samt mulighederne for efteruddannelse og livslang læring.
  • Lærlingen har kendskab til rettigheder og pligter i en uddannelses- og ansættelsesretslig sammenhæng.
Murerteknik - Avanceret (22326)
  • Lærlingen kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde.
  • Lærlingen kan udføre anlæg efter tegning ud fra de almindeligt forekommende forbandter.
  • Lærlingen kan udføre almindelige grundlæggende murværkskonstruktioner med tegl-, porebeton- og letklinkerprodukter.
  • Lærlingen kan udføre og begrunde anvendelsen af, trykkede fuger og skrabefuger.
  • Lærlingen kan anvende rensemidler til rensning af murværk.
  • Lærlingen kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige opmuringsmaterialer.
  • Lærlingen kan kommunikere om mureteknik under anvendelse af fagets terminologi.
  • Lærlingen kan søge relevant information om murværkskonstruktioner under anvendelse af elektroniske medier.
  • Lærlingen kan kvalitetssikre det færdige arbejde.
  • Lærlingen kan udføre grundlæggende tegninger af murværkskonstruktioner under anvendelse af et CAD-program.
  • Lærlingen kan anvende afstivningsmetoder til brug for restaurerings- og renoveringsopgaver.
  • Lærlingen kan til brug for afsætning og nivellering ved almindeligt forekommende højdeafsætninger og fladenivellement opstille og anvende forskellige typer af relevante nivelleringsinstrumenter.
  • Lærlingen kan ud fra udførte nivelleringer føre en målebog og udregne koter.
  • Lærlingen kan medvirke ved opmåling og afsætning af produktionsemne i terræn.

Indhold i undervisningen

Udover selve forløbets teoretiske og praktiske opgaver, indgår der i basisforløbet nedenstående obligatoriske kursusfag.

Der er ingen case på H5.

Fagområder og kompetencer der indgår i forløbet:

  • Byggepladsindretning og affaldshåndtering
  • Grøn materialelære
  • Byggeri og bæredygtigt samfund

Undervisningen veksler mellem teori og praksis, og eleverne arbejder både individuelt og i grupper.

Differentiering

Da 5. HF er det afsluttende hovedforløb, skal eleverne kunne arbejde selvstændigt og uden hjælpemidler og differentiering.

Tværfaglighed, helhedsorientering og praksisrelatering

Forløbet er tilrettelagt med fokus på helhedsorienteret læring, hvor eleven ser sammenhængen mellem fag og praksis. Alle faglige discipliner kobles op på konkrete og virkelighedsnære problemstillinger fra byggebranchen.

Evaluering og bedømmelse

Der foretages ingen evaluering da det er svendeprøven.

Der gives standpunktskarakterer i de fag som indgår i basisforløbet.

Der gives en afsluttende karakter til svendeprøven.

Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen.

 

Bedømmelseskriterier og bedømmelsesgrundlag

Svendeprøven bedømmes af en faglærer, der er eksaminator, og to skuemestre, der er udpeget som censorer af Det Faglige Udvalg. Den mundtlige prøve afholdes i praktikhallen, så du får mulighed for at præsentere sammenhængen mellem dit teoretiske og praktiske arbejde.

Uddybende information, kan findes på nedenstående link hos byggeriets uddannelse, hvor man kan læse vejledning til bedømmelse af murerfagets åbne projektsvendeprøve.

https://bygud.praxis.dk/mod/resource/view.php?id=573