LUP - H5 - Murer - Ver.9.3 (01.08.22)

Mål for undervisningen

Det overordnede tema for 5.HF er: Nye materialer og teknikker.

Oversigt over fagene på 5.HF:




















Det overordnede formål med 5.HF er, at lærlingen – på en god måde - får afsluttet sin uddannelse. Det gør vi bl.a. ved at se tilbage på det allerede gennemgåede stof, men også ved at se fremad.

Spørgsmålet er: Hvor er murerfaget på vej hen?

Kompetencemål

Kompetencemålene for hele uddannelsen kan ses i uddannelsesbekendtgørelsens § 4: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/627

 

Læringsmål for de uddannelsesspecifikke fag

Målene for de enkelte fag kan ses i tekstboksen herunder.

I Learn kan tekstboksen også åbnes som en fil. Filen hedder: Målpinde for fagene på H5 – Murer – Ver. 9.3.

Målpinde for fagene på H5 - Murer - Ver.9.3 (01.08.22)

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Byggeri og samfund - Rutineret (17964)
  • Lærlingen har kendskab til de almindeligste virksomhedsformer inden for bygge og anlæg samt beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer i virksomhederne.
  • Lærlingen kan gengive enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle udvikling i bygge og anlægsbranchen.
  • Lærlingen kan gengive enkle eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i bygge og anlægsbranchen.
  • Lærlingen har kendskab til den danske model, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretslige system.
  • Lærlingen har kendskab til efteruddannelsessystemet og begrebet livlang læring.
  • Lærlingen kan planlægge og tilrettelægge eget arbejde samt vurdere kvaliteten i en selvevaluering ud fra plan, proces og arbejdsresultatet under hensyn til gældende standarder og normer.
  • Lærlingen kan søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produktionens eller serviceydelsens planlægning og udførelse, herunder anvende IT-udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold.
Afsl.prv: Murer (7681)
  • Afsl.prv: Murer, Murer
  • Teoretiskprøve
  • Praktiskprøve
Digitalt byggeri 1 - Rutineret (3230)
  • Lærlingen har kendskab til begreber og metoder, der er nødvendige for digital kommunikation på byggepladser, herunder overordnede begreber i det digitale byggeri.
  • Lærlingen kan udarbejde produktionskort i forbindelse med praktiske opgaver.
  • Lærlingen kan anvende elektronisk kommunikation og informationsindsamling på grundlæggende niveau.
  • Lærlingen kan betjene generelle funktioner i informationsteknologiske værktøjer til tekst- og talbehandling samt forstå nytteværdien af brugen af disse IT-værktøjer i byggeriet
  • Lærlingen har kendskab til datalovgivningen og registerloven.
  • Lærlingen forstår begreber og metoder, der er nødvendige for anvendelse af computere til opgaveløsning indenfor undervisningens mål.
  • Lærlingen kan redegøre for de generelle krav til arbejdsmiljø i forbindelse med indretning og anvendelse af en computerarbejdsplads.
  • Lærlingen har kendskab til metoder for sikring af data tab og generel it sikkerhed, herunder backup.
Systemstillads - jf. ATs uddannelseskrav - Avanceret (6184)
  • Lærlingen kan efter endt uddannelse selvstændigt og i samarbejde med andre opstille, ændre og nedtage ramme-, enkeltsøjle- og rulle- og bukkestilladser, således at lærlingen kan arbejde med alle systemstilladser omfattet af uddannelseskravet i henhold til Arbejdstilsynets aktuelle gældende regler og bekendtgørelse om arbejde med systemstilladser højere end 3 meter. Stilladsarbejdet omfatter stilladsopstilling, som den fremgår af leverandørens brugervejledning og branchevejleding "Standardblade for Stilladser".
  • Lærlingen kan montere portalrammer, skærme, net, presenninger, konsoller, skakte, gitter, dragere, blindrum, elhejs, udvendige opgange, rør og koblinger samt redegøre for de foranstaltninger, der skal træffes.
Byggepladsindretning og affaldshåndtering - Rutineret (10959)
  • Lærlingen kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger
  • Lærlingen kan under normal arbejdsindsats sikre, at vintervejrlig ikke kan volde skade på materialer og konstruktioner før, under eller efter arbejdets udførelse
  • Lærlingen kan i kendte situationer indsamle, sortere og bortskaffe affald fra mindre byggepladser under hensyn til love og regler samt ud fra ressource-, bæredygtigheds- og økonomiske betragtninger
  • Lærlingen kan i kendte situationer deltage i udarbejdelse af procedurer for håndtering, sortering og genanvendelse af byggeaffald
  • Lærlingen kan i kendte situationer vurdere behov for tilkaldelse af særligt uddannet personale til håndtering af person- og miljøfarligt bygge- og anlægsaffald
  • Lærlingen kan finde og anvende relevante branchevejledninger.
Fliseteknik - Avanceret (12758)
  • Lærlingen kan planlægge og kvalitetssikre eget flisearbejde på gulv og væg, herunder inddrage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Lærlingen kan vurdere almindeligt forekommende underlags beskaffenhed forud for udførelse af flisearbejde på gulv og væg
  • Lærlingen kan udføre grundlæggende opmåling og opdeling af vægfelter til almindeligt forekommende flisearbejde
  • Lærlingen kan anvende grundlæggende matematik, herunder beregne og konstruere vinkler samt geometriske figurer, til brug for opsætning af fliser, friser og dekorationer
  • Lærlingen kan udføre vådrumssikring med egnede materialer efter gældende regler
  • Lærlingen kan anvende egnet klæb og fugemateriale til udførelse af flisearbejde på gulv og væg
  • Lærlingen kan anvende almindeligt forekommende materialer af keramik, glas og natursten til brug for flise og gulvarbejde
  • Lærlingen kan udføre mindre formgivnings- og designopgaver ved flisearbejde på gulv og væg ud fra tekniske og æstetiske krav
  • Lærlingen kan anvende værktøj til flisearbejde på gulv og væg samt skærende og slibende værktøj til bearbejdning af fliser i keramik, glas og natursten
  • Lærlingen kan udføre reparation af nye og gamle flise- og klinkeoverflader, herunder områder med vådrumssikring
Gulvteknik - Avanceret (12762)
  • Lærlingen kan planlægge og kvalitetssikre eget gulvarbejde herunder inddrage hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Lærlingen kan udføre afsætning og nivellering til brug for gulvarbejde
  • Lærlingen kan udføre opsætning af forskalling, armering, støbning og færdiggørelse af vådrumsbund efter gældende anvisning
  • Lærlingen kan anvende materialer og værktøj til gulvarbejde samt udføre blanding af beton efter recept
  • Lærlingen kan planlægge og udføre eksempler på gulvopbygning med radonsikring og overgang til fundament
  • Lærlingen kan udføre slidlag med og uden fald
  • Lærlingen kan vurdere, disponere og bearbejde gulvflader til brug for nedlægning af klinker og fliser
  • Lærlingen kan udføre indstøbning af afløb, rørføringer, kloaker og installationer i gulvopbygninger
  • Lærlingen kan udføre reparation af nye og gamle gulve, herunder reetablering af områder med vådrumssikring
Tegning - Avanceret (12897)
  • Lærlingen kan vurdere og bearbejde almindeligt forekommende tegningsmateriale og arbejdsbeskrivelser
  • Lærlingen forstår tegningens og skitsens funktion
  • Lærlingen kan udføre tegning i forskellige tegningsformer i målestoksforhold i relation til bygnings- og konstruktionstegninger, herunder dobbelt retvinklet projektionstegning, snit og isometri
  • Lærlingen kan udføre tegninger ved anvendelse af digitale tegne programmer
Byggeri og energiforståelse - Rutineret (17717)
  • Lærlingen har kendskab til de klimapolitiske mål, og hvilken betydning de har for byggeriet nu og fremover.
  • Lærlingen har kendskab til, hvad der forstås ved bæredygtigt byggeri.
  • Lærlingen har kendskab til varmetabsberegning og isolans.
  • Lærlingen har forståelse for, hvilken betydning en konstruktions opbygning har for dugpunktet.
  • Lærlingen har forståelse for hvilken betydning korrekt udført konstruktionsopbygning, med særlig fokus på knudepunkter, har for bygningers energiforbrug.
  • Lærlingen har forståelse for vigtigheden af samarbejde med andre faggrupper ved udførelsen af energirigtige konstruktioner.
  • Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til brug for eget arbejde med energirigtige konstruktioner.
Puds og overfladebehandling - Avanceret (12757)
  • Lærlingen kan planlægge og vurdere pudsearbejde og overfladebehandling, hensigtsmæssigt under hensyn til tid, materialer, værktøj, arbejdsmiljø og håndtering af bygningsaffald
  • Lærlingen kan udføre udkast og grovpuds, under hensyntagen til underlagets beskaffenhed og nødvendigheden af forudgående behandling
  • Udføre finpuds og filtsning under hensyntagen til underlagets beskaffenhed og nødvendigheden af forudgående behandling
  • Lærlingen kan udføre reparation af puds og overfladebehandling
  • Lærlingen kan kvalitetssikre det færdige arbejde
Byggeri og arbejdsmiljø - Rutineret (20695)
  • Lærlingen kan tilrettelægge arbejdsopgaver i forhold til arbejdsmiljøet, så de udføres både forsvarligt og hensigtsmæssigt.
  • Lærlingen kan ud fra identifikation og beskrivelse af årsager til problemer i arbejdsmiljøet anvende principper for almindelige forebyggelse til at undgå arbejdsskader og -belastninger, herunder gøre brug af arbejdspladsbrugsanvisninger
  • Lærlingen har kendskab til korrekt håndtering af farlige stoffer og materialer, herunder brug af substitution ud fra en risikovurdering.
  • Lærlingen kan forholde sig til, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses eller forebygges ved brug af arbejdsmiljøorganisation og -aktører.
  • Lærlingen kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV).
  • Lærlingen har kendskab til formålet med en sikkerhedsrundering samt kendskab til de almindeligste runderingsmetoder
  • Lærlingen kan deltage i diskussion om begrebet seksuel chikane, og hvordan seksuel chikane kan identificeres, forebygges og håndteres
  • Lærlingen kan referere egne rettigheder i uddannelses- og ansættelsesforhold i forhold til gældende love og regler om seksuel chikane.

Indhold i undervisningen

 Helhedsorientering, tværfaglighed og praksisrelatering

Uanset om lærlingen har valgt prøveform A eller B, så fylder svendeprøven meget på 5.HF, men der er dog tid tilovers til et basisforløb. Den tiloversblevne tid bruges på korte teoretiske – og praktiske – ”kurser.” Kurserne vil omhandle de nyeste materialer og teknikker, og det præcise indhold vil derfor løbende blive ændret, i takt med udviklingen indenfor murerfaget. (Det aktuelle indhold af kurserne kan downloades fra Learn.) Herudover vil der være lejlighed til at eksperimentere med nogle af de mere vanskelige detaljer, som svendeprøven kan/vil indeholde.

De praktiske opgaver ”designes” af elev og lærer - på en måde - så eleven får brug for sin samlede teoretiske viden for at kunne udføre sit praktiske arbejde.

Praktikhallernes størrelse gør det muligt at anvende murerfagets normale praksis. Med undtagelse af fundamentarbejde, er behovet for at simulere virkelige arbejdssituationer derfor ikke tilstede.

 

Pædagogiske principper

På 5.HF tilrettelægges undervisningen i forskellige kombinationer af nedenstående principper:

Induktiv

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at lærlingen hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen, ud fra oplevelser med løsning af forskellige problemstillinger.

Abduktiv

Undervisningen følger ikke den udbredte praksis, hvor man ofte går fra teori til praktik.

I forbindelse med lærlingens praktiske arbejde, vil lærlingen ofte støde på ”ting”, som han/hun undrer sig over. Disse spørgsmål kan der arbejdes videre med i teorilokalet, for så senere at vende tilbage til det praktiske arbejde.

Helhedsorienteret

Undervisningen tilrettelægges så murerfagets teoretiske og faglige praksis - og de sammenhænge - hvor murerfaget indgår, inddrages i undervisningen.

 

Differentiering – af basisforløbet

”Kurserne”/opgaverne på basisforløbet indeholder minimumskravene, i forhold til de kompetencer den enkelte lærling skal opnå under udførelsen af en given opgave. Lærlingen tegner og projekterer de forskellige opgaver, med udgangspunkt i et ikke færdigtegnet projektmateriale. Det vil - afhængigt af den enkeltes elevs faglige færdigheder - være muligt at tilføje faglige elementer, som bevirker at opgaven til enhver tid vil udfordre den enkelte elev, og dermed give lærlingen de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre svendeprøven.

 

De uddannelsesspecifikke fag

Generelt følger vi anbefalingerne fra Det faglige udvalg for mureruddannelsen. Det betyder, at de enkelte fag – i videst muligt omfang – indgår direkte i et tema eller projekt. (Bemærk, at begge svendeprøveformer indeholder et projektarbejde.) Formålet med dette er, at sikre den størst mulige sammenhæng med murerfagets praksis.

Den enkelte lærling skal, i forbindelse med undervisningen, have en klar viden om fagenes mål (Læringsmål) Endvidere skal lærlingen være bekendt med krav/tolerancer i svendeprøvens bedømmelsesvejledning.

  • Digitalt byggeri. Fokus på målpindene: 1, 4 og 6
  • Byggepladsindretning og affaldshåndtering. Gennemgang af relevante branchevejledninger.
  • Systemstillads. Repetition af de vigtigste sikkerhedsmæssige krav og anbefalinger.
  • Puds og overfladebehandling. Repetition og nye materialer/teknikker.
  • Fliseteknik. Repetition og nye materialer/teknikker.
  • Gulvteknik. Repetition og nye materialer/teknikker.
  • Tegning
  • Byggeri og energiforståelse. Fokus på nye teknikker og materialer.
  • Byggeri og samfund. Fokus på målpindene: 3, 4 og 6

 

Valgfag

5.HF indeholder 2 ugers valgfag.

Valgfagsmodulerne har det til fælles, at de kan kombineres, og at de alle sammen understøtter lærlingens evne til at arbejde projektorienteret.

Valgfagsmodulerne, som de udbydes pr. 01.09.2023:

  • Projektarbejde - Hvordan? Vejl. Varighed. 3 dage - Systematisk fremgangsmåde, tjeklister, stilladsering, personlig planlægning mv.
  • Mundtlig præsentation – Hvordan? Vejl. Varighed: 2 dage - Struktur, præsentation og konklusion.
  • Murværksdetaljer. Vejl. varighed: fra 5 til 8 dage
  • Flisedetaljer. Vejl. varighed: fra 5 til 8 dage
  • Restaureringsdetaljer. Vejl. varighed: fra 5 til 8 dage

 

Organisering

Basisforløbet

Udførelsen af det praktiske arbejde skal lærlingen udføre så selvstændigt som muligt. Lærlingene må dog gerne hjælpe hinanden med nivellering, afsætning, transport af materialer mv.

De mere teoretiske opgaver kan med fordel udføres i mindre grupper. Den enkelte lærling skal dog udføre sit eget praktikarbejde, efter sine egne tegninger/beregninger mv.

 

Svendeprøven udføres af den enkelte lærling.


Evaluering og bedømmelse

Den løbende evaluering (Den formative evaluering)

På 5.HF er feed-backsamtalerne af rent faglig karakter. Feedback-samtalerne er derfor korte og præcise, og finder sted på daglig basis. Samtalerne foregår enten i teorilokalet eller i praktikhallen.

Feed-back samtalerne skal besvare spørgsmålet: Hvordan klarer jeg mig?

(Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder tidsplanen? Savner lærlingen udfordringer? Etc.)

Samtalerne omhandler en genstand, et produkt eller et mål, og de handler altså ikke om, hvordan lærlingen i øvrigt har det. Lærlingens trivsel er dog også vigtig. Hvis behovet er tilstede, afsættes der derfor tid til en længerevarende samtale.

Feed-up ”samtaler” afholdes i plenum (På klassen) Hvor forløbets overordnede mål bliver gennemgået. På daglig basis gennemgås dagens læringsmål enten i teorilokalet, eller i form af et byggemøde i praktikhallen.

Feed-up ”samtalerne” skal besvare spørgsmålet: Hvor er vi på vej hen?

På 5.HF suppleres de fælles feed-forward samtaler også med korte individuelle samtaler. Dette er nødvendigt, pga. de faglige forskelle på lærlingenes selvvalgte fagområder.

Som hjælp til den løbende evaluering anvender lærerne et evalueringsskema. På skemaet registreres løbende, i hvilken grad, lærlingen har opnået fagenes mål.

 

Den opsamlende evaluering (Den summative evaluering)


De uddannelsesspecifikke fag (Og de færdige ”kursus” opgaver)

Generelt:

Alle fag på 5.HF evalueres, ift. i hvilken grad, at lærlingen har opnået fagenes mål. De fag, som ikke er afsluttet på et tidligere skoleforløb, afsluttes med en standpunktskarakter.

OBS. For at kunne deltage i svendeprøven skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet, og lærestedet skal have udstedt en afsluttende praktikerklæring med indstilling til svendeprøve.

 

Vedr. Systemstillads

Undervisningen på 5.HF har kun til formål at repetere, de vigtigste sikkerhedsmæssige aspekter.

Delkarakteren fra 3. HF vægter derfor mest. Se herunder

Den afsluttende standpunktskarakter, fremkommer ved følgende vægtning:

3.HF = 95%

5.HF =   5 %

 

Den afsluttende vurdering af basisforløbet

For at vænne lærlingen til hvordan svendeprøven afvikles, gennemføres der en ”afleveringsforretning,” hvor lærlingen får 5 - 7 minutter til at præsentere/gennemgå sit samlede arbejde. Herefter vil læreren stille et par uddybende spørgsmål. (Afslutningen er ikke en eksamen/prøve)

I alt varer afleveringen 20 - 30 minutter.

Det forudsættes, at læreren løbende har gennemgået lærlingens samlede skriftlige arbejde.

 

Bedømmelsesgrundlaget

Lærlingens samlede skriftlige dokumentation, i form af tegninger, beskrivelser, udregninger, tidsplaner, rapporter, kvalitetssikringsplaner, Power Points, svar på diverse tests mv. og de færdige praktikopgaver.

 

Bedømmelseskriterier

Det samlede teoretiske og praktiske arbejde gennemgås af læreren. Lærlingen deltager i gennemgangen, og der skal gøres en indsats for, at lærlingen får præcise konstruktive tilbagemeldinger.

Som ”rettesnor” for gennemgangen, anvendes tolerancerne fra bedømmelsesvejledningen til murerfagets svendeprøve: https://www.bygud.dk/media/5685/vejledning-til-bedoemmelse-af-murerfagets-projektsvendeproeve-juni-2017.pdf

 

Karaktergivning

Med udgangspunkt i vurderingerne af bedømmelsesgrundlaget - og med særlig vægt på lærernes evalueringsskema/notater - vurderes det, i hvilken grad lærlingen har opnået fagenes mål.

Lærerne giver herefter en standpunktskarakter karakter i de uddannelsesspecifikke fag. 

(Se bedømmelsesplanen)

Til karaktergivningen anvendes 7 - trins skalaen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/262

Bedømmelsesplan 5.HF




















Sta: Standpunktskarakter

Eks.: Eksamen

B/IB; Bestået eller ikke bestået

 

Svendeprøven


Generelt

Svendeprøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen.

Kompetencemålene for hele uddannelsen kan ses i uddannelsesbekendtgørelsens § 4: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/627

















Lærlingen kan vælge mellem prøveform A eller B.

 

Den teoretiske del af prøven består, for begge prøveformer, af en mundtlig fremlæggelse, som omhandler udførelse af den praktiske del af prøven, og den tilhørende dokumentation.

 

Læs mere om svendeprøverne på: https://bygud.praxis.dk/

Prøveform A

Læs først om den bundne opgave, og derefter om de case-opgaver, der hører til hvert fagområde.

Prøveform B

Vælg overskriften: Den åbne projektsvendeprøve.

 

Den teoretiske del - Dokumentationen

For prøveform A består dokumentationen af case-opgaven. 

For prøveform B består dokumentationen af lærlingens egen projektopgave.

 

Inden afslutningen af 4.HF vælger eleven en case (Designer en opgave) hvori fagspecialet indgår. Casen kan være fra et projekt som eleven har arbejdet med i sin praktiktid, eller kan være en tænkt situation, som tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger.

Lærlingen kan ud fra interesse, billeder, internet søgning, tegninger fra virksomheden udføre et skitseoplæg som opfylder fagets discipliner. Skolen vejleder eleven med hensyn til fastlæggelse af opgavens omfang og indhold. lærlingen formgiver i samarbejde med læreren opgaven.

Eleven afleverer senest ved afslutningen af 4 hovedforløb et skitseoplæg til svendeprøven, i form af delvis målsatte skitsetegninger, samt beskrivelse af projektet og materialevalg, der godkendes af skolen.

Skolen og LUU kan forlange ændringer i opgaven, hvis de skønner, at omfanget eller sværhedsgraden ikke svarer til uddannelsens mål.

 I forbindelse med godkendelse af det selv valgte skitseoplæg, og evt. bemærkninger, udføres en godkendelse mellem skolen, LUU, virksomheden og eleven.

Herefter er det, det som lærlingen har tegnet, beskrevet og fået godkendt, som skal udføres, og der kan kun forekomme mindre ændringer. Læs mere på: https://bygud.praxis.dk/ (Den åbne projektsvendeprøve)

Godkendelsen indsættes som bilag i projektrapporten, som indgår i prøven.

 

For begge prøveformer, skal lærlingen udarbejde dokumentationen inden for en varighed af 40 klokketimer. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Lærlingen har en forberedelsestid på 30 minutter. Der gives én karakter for den teoretiske del.

 

Den praktiske del

Prøveform A består af en udleveret fremstillingsopgave (Den bundne opgave) som indeholder murerfagets grundlæggende discipliner, samt en fremstillingsopgave, der skal udarbejdes ud fra lærlingens dokumentation af den teoretiske case-opgave. Dokumentationen skal samles i en projektrapport.

 

Prøveform B består af en fremstillingsopgave, der skal udarbejdes ud fra lærlingens egen dokumentation af sit selvvalgte projekt. Dokumentationen skal samles i en projektrapport.

Bemærk, at der er krav til discipliner, materiale, omfang mv. Læs mere på: https://bygud.praxis.dk/ (Den åbne projektsvendeprøve)

 

Lærlingen skal ved begge prøveformer løse fremstillingsopgaven/opgaverne inden for en varighed af 50 klokketimer. Der gives én karakter for den praktiske prøve.

Censorerne er til stede under bedømmelsen af fremstillingsopgaven og ved den mundtlige eksamination.

 

Mål og krav

Grundelementerne for den teoretiske del af prøven er følgende:

Mål og krav for begge prøveformer er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere og kvalitetssikre en konstruktion, inden for sit speciale, svarende til uddannelsens kompetencemål, bl.a. ved at redegøre for konstruktive løsninger, valg af materialer med henvisning til konstruktionstegninger, love og regler, samt redegøre for kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og arbejdsplanlægning.

Eksaminationsgrundlaget er den stillede opgave. 

Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens mundtlige præstation og dokumentationen.

Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Nærmere bedømmelseskriterier er fastsat fastsættes i censorvejledningen.

De generelle kriterier er følgende:

a)

Lærlingens mundtlig fremlæggelse.

b)

Dokumentationsmateriale.

c)

Projektgranskning.

d)

Liste over anvendt informationsmateriale.

e)

Rentegning af relevante skitser til arbejdstegninger.

f)

Udregning.

g)

Materialebudget.

h)

Procesbeskrivelse.

i)

Kvalitetssikringsplan.

j)

Arbejdsmiljø.

 

Grundelementerne for den praktiske del af prøven er følgende:

Mål og krav for begge prøveformer er, at lærlingen skal kunne planlægge, kvalitetssikre og udføre en konstruktion, inden for uddannelsen, på højeste faglige niveau svarende til uddannelsens kompetencemål, bl.a. ved at udføre en fremstillingskonstruktion, vælge og opmåle materialer samt opstille og udføre opgaven med en håndværksmæssig korrekt udførelse af konstruktionen.

Tolerancer/kvalitetskrav fremgår af bedømmelsesvejledningen.

Eksaminationsgrundlaget for prøveform A er den stillede praktiske case og fremstillingsopgaven.

Eksaminationsgrundlaget for prøveform B er læringens eget projektoplæg.

Bedømmelsesgrundlaget er det produkt, som lærlingen har fremstillet under den praktiske prøve.

Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Nærmere bedømmelseskriterier fastsat i censorvejledningen.

De generelle kriterier er følgende:

a)

Murerteknik.

b)

Fugeteknik.

c)

Gulvteknik.

d)

Pudseteknik, herunder filtsning.

e)

Flise-teknik.

f)

Tagarbejde.

g)

Arbejdsmiljø.

 

For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag på hovedforløbet og hver af delprøverne i den afsluttende svendeprøve skal være bestået.

 

Ved uddannelsens afslutning, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen.

På svendebrevet anføres delkaraktererne og den samlede karakter for prøven.

Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af den samlede projektopgave. I det vægtede gennemsnit indgår karaktererne for den teoretiske prøve med 1/3 og karaktererne for den praktiske prøve med 2/3.

Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: ”antaget med ros”, ”bronze” eller ”sølv”.

 

Censorvejledningen/bedømmelsesvejledningen til murerfagets svendeprøve: https://www.bygud.dk/media/5685/vejledning-til-bedoemmelse-af-murerfagets-projektsvendeproeve-juni-2017.pdf

7 - trins skalaen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/262

For forhold om afholdelse af eksamener henvises til Syddansk Erhvervsskoles eksamensreglement: Eksamensregler

Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til murer. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/493