4.HF består af et basisforløb på 4 uger, og de sidste 3 moduler af lærlingens valgfrie fagområde. Hvert modul har en varighed på 2 uger.

Det overordnede tema for basisforløbet er: Renovering og restaurering

Oversigt over fagene på 4.HF:

Det overordnede formål med 4.HF er, at give lærlingen viden om renovering og restaurering, og afslutte undervisningen indenfor lærlingens valgfrie fagområde.

Kompetencemål

Kompetencemålene for hele uddannelsen kan ses i uddannelsesbekendtgørelsens § 4: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/627

Læringsmål for de uddannelsesspecifikke fag

Målene for de enkelte fag kan ses i tekstboksen herunder.

I Learn kan tekstboksen også åbnes som en fil. Filen hedder: Målpinde for fagene på H4 – Murer – Ver. 9.3.

Læringsmålene for modulerne i de valgfrie fagområder kan ses i tekstboksen herunder.

I Learn kan tekstboksen også åbnes som en fil. Filen hedder: Målpinde - De valgfrie fagområder - H4 – Murer – Ver. 9.3.

Helhedsorientering, tværfaglighed og praksisrelatering

Den overvejende del af undervisningen på basisforløbet (De første 4 uger) gennemføres, som ét sammenhængende helhedsorienteret læringsforløb. Forløbets omdrejningspunkt er en strandvejsvilla i 3 plan. De teoretiske og praktiske opgaver vil tage udgangspunkt i delelementer af dette hus. Endvidere er der mulighed for, at lærlingen kan gøre brug af sine egne praktiske erfaringer. (Elevens forforståelse)

Den største del af målene, for de uddannelsesspecifikke fag, indgår direkte i læringsforløbet, i den rækkefølge hvor de naturligt passer ind, ift. forløbets progression. En mindre del af undervisningen gennemføres dog også som korte selvstændige forløb/kurser.

De praktiske opgaver er ”designet” på en måde, så eleven får brug for sin nye teoretiske viden for at kunne udføre sit praktiske arbejde.

Praktikhallernes størrelse gør det muligt at anvende murerfagets normale praksis. Med undtagelse af fundamentarbejde, er behovet for at simulere virkelige arbejdssituationer derfor ikke tilstede.

Opgaverne, indenfor de valgfrie fagområder, tager ligeledes udgangspunkt i huset fra basisforløbet (Casen)

Det vil derfor være muligt at bygge videre på opgaven fra basisforløbet. Bemærk, at det sidste modul, indenfor lærlingens fagområde, er et projektforløb med en varighed på 2 uger. I dette forløb skal lærlingen selvstændigt designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave. Dette forløb vil derfor også give lærlingen øvelse i – og forudsætninger for – at kunne vælge den projektbaserede svendeprøve på 5.HF. (Se beskrivelsen af de 2 svendeprøveformer i LUP for 5.HF)

Pædagogiske principper

På 4.HF tilrettelægges undervisningen i forskellige kombinationer af nedenstående principper:

Induktiv

Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at lærlingen hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen, ud fra oplevelser med løsning af forskellige problemstillinger. Dette princip er det bærende på 4.HF, da det er vigtigt, at lærlingen gradvist opnår en større og større grad af selvstændighed. Bemærk at det forventes, at lærlingen selvstændigt kan gennemføre det sidste modul indenfor sit valgfrie fagområde.

Abduktiv

Undervisningen følger ikke den udbredte praksis, hvor man ofte går fra teori til praktik.

I forbindelse med lærlingens praktiske arbejde, vil lærlingen ofte støde på ”ting”, som han/hun undrer sig over. Disse spørgsmål kan der arbejdes videre med i teorilokalet, for så senere at vende tilbage til det praktiske arbejde.

Helhedsorienteret

Undervisningen tilrettelægges så murerfagets teoretiske og faglige praksis - og de sammenhænge - hvor murerfaget indgår, inddrages i undervisningen.

Differentiering

Projekterne/opgaverne på 4. hovedforløb indeholder minimumskravene, i forhold til de kompetencer den enkelte lærling skal opnå under udførelsen af en given opgave. Lærlingen tegner og projekterer de forskellige opgaver, med udgangspunkt i et ikke færdigtegnet projektmateriale. Det vil - afhængigt af den enkeltes elevs faglige færdigheder - være muligt at tilføje faglige elementer, som bevirker at opgaven til enhver tid vil udfordre den enkelte elev.

Eksempler på andre måder at differentiere på:

·         Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. (+/-)

·         Hvilke materialer, værktøj og udstyr, som lærlingen har til rådighed.

·         Sværhedsgraden af de teoretiske og praktiske discipliner.

·         I hvilken grad, lærlingen har indflydelse på hvilket lærestof, der indgår i forløbet. (Bøger, hjemmesider etc.)

·         I hvilken grad, forløbet er styret af lærlingen eller af læreren. (Det afsluttende projektforløb skal dog være styret af lærlingen, med læreren som vejleder)

·         Mængden af – og sværhedsgraden af – de stillede opgaver.

Eksempler fra projektoplægget til 4.HF

OBS! Dette afsnit er ved at blive revideret.

Huset vi arbejder med på 4. HF er en strandvejsvilla i 3 plan. Huset blev opført i 1925 som det første af fem ens huse. En del af kælderen er i dette tilfælde godkendt til beboelse, da alle krav til rumhøjde, flugtveje mv. er overholdt.

Villaen har på kommunens initiativ fået status som bevaringsværdigt. Projektoplægget, og den tilhørende opgavebeskrivelse, indeholder alle relevante oplysninger, inkl. koteangivelser mv.

I Danmark er der pt 375.000 huse der af forskellige årsager er bevaringsværdige.

”Vores” villa er efter kommunens mening bevaringsværdigt, da det er det sidste hus på vejen, der stadig fremstår med sit oprindelige tidstypiske udseende.

Når en bygning er bevaringsværdig, er det kun bygningens ydre udseende, der ikke må ændres. Reglerne er ikke så omfattende som hvis bygningen bliver fredet.

Fordelen for ejeren af et bevaringsværdigt hus er, at der kan søges om økonomisk støtte til reparation af vinduer, kalkning mv.

Case

Husets nuværende ejere overtog huset i 2008. Ejerne har netop fået bevilget støtte til en tiltrængt renovering af tag, vinduer og facader.

Det indvendige arbejde begrænser sig til en udvidelse/ændring af det eksisterende toilet i kælderetagen. I den forbindelse fjernes skillevæggen mod fyrrum, så det nye badeværelse bliver mindst 8 m². Den eksisterende garderobe sløjfes helt.

Ejerne ønsker, at det nye badeværelse holdes i traditionel stil med sorte og hvide fliser, gammeldags armaturer, væghængt håndvask mv. Brusekabinen skal, efter ejerens ønske, have runde former for at matche badekarret.

Den samlede ombygning af huset omfatter:

A

Ombygning af eksisterende toilet i kælderetage til nyt badeværelse.

B

Tagsten nedtages. Der udføres nyt fast undertag, afstandslister og nye lægter. Eksisterende tagsten genbruges og der suppleres om nødvendigt med genbrugssten. Grater og tagsten ved udhæng henlægges i mørtel.

C

Grundet revnede tagsten er en del af sydgavlen ødelagt af frost. Beskadiget murværk udskiftes og afsluttes med gesims + tagsten. Murværk pudses med traditionel facadepuds. (palæpuds)

D

Det lige stik over den sydvendte terrassedør på førstesalen har ”sat sig” og hviler nu på karmtræet. Stikket skal mures om. Reparationen afsluttes med traditionel facadepuds. (palæpuds)

E

Den sydvendte terrasse består af et støbt og klinkebelagt betondæk, der hviler på murede søjler/buer.

Grundet en manglende vandnæse på betondækket, er der sket en frostsprængning af den ene bue og de tilhørende søjler. Dækket skal understøttes og udbedres. Det beskadigede murværk skal nedtages og mures om. Buen og de to søjler skal derfor mures om. Det nye murværk afsluttes med sækkeskuring.

F

På alle facader fjernes løs kalk, eksisterende pudslag borthugges partielt, revner udbedres, og pudslaget udbedres. Der afsluttes med behandling med kalkmælk.

Basisopgaven tager udgangspunkt i opgave A. (OBS! Flisearbejdet afpasses, ift. den tid der er til rådighed.)

Fagområdet: Fliser tager udgangspunkt i opgave A.

De øvrige fagområder tager udgangspunkt i én af opgaverne: B, C, D, E og F.

Basisopgaven må gerne sammenbygges med opgaverne fra fagområdet.                 

Lærlingens teoretiske og praktiske opgaver

Det præcise omfang af lærlingens teoretiske og praktiske arbejde tilpasses løbende, bl.a. i forhold til lærlingens faglige niveau, men - som udgangspunkt - omfatter projektet følgende opgaver:

1. Projektgranskning.

Eksempler på relevante spørgsmål:

Er der særlige regler, krav, anvisninger og lignende, der skal overholdes?

Bygningen er klassificeret som bevaringsværdig, gælder der særlige regler i den forbindelse?

Kræves der særligt værktøj eller andre hjælpemidler?

Hvordan udføres en muret gesims?

2. Informationssøgning.

Lærlingen skal selvstændigt kunne finde de oplysninger, han/hun skal bruge, for at udføre projektet og for at kunne vejlede bygherren?

3. Skitsetegning.

Tegn skitser af de løsninger og forslag, som lærlingen mener, vil egne sig til projektet. Lærlingen og læreren udvælger i fællesskab den løsning, som lærlingen arbejder videre med.

4. Beregninger og planlægning mm.

Materialeberegning, tidsplaner, procesbeskrivelse og kvalitetssikringsplan

5. Rentegning af arbejdstegninger.

Plan, snit, facader og fliseopstalter, mønstre og dekorationer etc.

Udførelse af det praktiske arbejde efter lærlingens egne skitser, tegninger og beregninger.

De uddannelsesspecifikke fag

Generelt følger vi anbefalingerne fra Det faglige udvalg for mureruddannelsen. Det betyder, at de enkelte fag – i videst muligt omfang – indgår direkte i et tema eller projekt. Formålet med dette er, at sikre den størst mulige sammenhæng med murerfagets praksis. Det kan dog blive nødvendigt at arbejde med enkelte af fagenes mål, i form af supplerende ”kurser” af kortere varighed.

Den enkelte lærling skal, i forbindelse med undervisningen, have en klar viden om fagenes mål (Læringsmål)

• Tagarbejde Sikkerhed, udmåling, opmåling, lægning, udførelse af rygninger lagt i mørtel, ventilation, lægteafstand, gennemgang af Tegl 36 mm. Den største del af undervisningen i tagarbejde gennemføres som et selvstændigt kursus.
• Byggepladsindretning og affaldshåndtering. Gennemgang af relevante branchevejledninger.
• Puds og overfladebehandling. Fokus på renovering og restaurering.
• Fliseteknik. Fokus på renovering og restaurering.
• Gulvteknik. Fokus på renovering og restaurering.
• Tegning
• Murerteknik. Fokus på renovering og restaurering, herunder gennemgang af principperne for murgennembrydning.
• Byggeri og energiforståelse.. Fokus på renovering og restaurering.
• Byggeri og samfund.

Organisering

Udførelsen af det praktiske arbejde skal lærlingen udføre så selvstændigt som muligt. Lærlingene må dog gerne hjælpe hinanden med nivellering, afsætning, transport af materialer mv.

De mere teoretiske opgaver kan med fordel udføres i mindre grupper. Den enkelte lærling skal dog udføre sit eget praktikarbejde, efter sine egne tegninger/beregninger mv.

Den løbende evaluering (Den formative evaluering)

På 4.HF er feed-back samtalerne af rent faglig karakter. Feedback-samtalerne er derfor korte og præcise, og finder sted på daglig basis. Samtalerne foregår enten i teorilokalet eller i praktikhallen.

Feed-back samtalerne skal besvare spørgsmålet: Hvordan klarer jeg mig?

(Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder tidsplanen? Savner lærlingen udfordringer? Etc.)

Samtalerne omhandler en genstand, et produkt, eller et mål, og de handler altså ikke om, hvordan lærlingen i øvrigt har det. Lærlingens trivsel er også vigtig, men disse spørgsmål/emner behandles ikke på daglig basis. Som udgangspunkt, spørges der mere bredt ind til lærlingens samlede situation, ifm. de længerevarende kontaktlærersamtaler. Der afsættes tid til en sådan samtale efter ca. 5 uger. Herudover vil der blive afholdt de nødvendige samtaler, hvis det konstateres at en lærling har særlige faglige, og/eller personlige udfordringer, der måske også kræver involvering af en studievejleder, praktikstedet eller andre. Da det sidste modul, indenfor lærlingens fagområde, er et projektforløb med en varighed på 2 uger, hvor lærlingen selvstændigt skal designe, planlægge, udføre og kvalitetssikre en projektopgave, er det vigtigt, at feed-back samtalerne hjælper lærlingen med, at opnå den fornødne grad af selvstændighed. Suppleret med brug af ”stilladsering”, tjeklister og gode eksempler.

Feed-up ”samtaler” afholdes i plenum (På klassen) Hvor forløbets overordnede mål bliver gennemgået. På daglig basis gennemgås dagens læringsmål enten i teorilokalet, eller i form af et byggemøde i praktikhallen.

Feed-up ”samtalerne” skal besvare spørgsmålet: Hvor er vi på vej hen?

På 4.HF suppleres de fælles feed-forward samtaler også med individuelle samtaler. Dette er nødvendigt pga. de faglige forskelle på lærlingenes selvvalgte fagområder.

Som hjælp til den løbende evaluering anvender lærerne et evalueringsskema. På skemaet registreres løbende, i hvilken grad, lærlingen har opnået fagenes mål.

Den opsamlende evaluering (Den summative evaluering)

De uddannelsesspecifikke fag (Og de færdige praktikopgaver – herunder lærlingens projektopgave)

Generelt:

Alle fag på 4.HF evalueres, ift. i hvilken grad, at lærlingen har opnået fagenes mål.

Alle fag på 4.HF - med undtagelse af det uddannelsesspecifikke fag: Tagarbejde – evalueres som en helhed. Lærlingens samlede teoretiske og praktiske arbejde skal derfor være til rådighed/synligt, ifm. den afsluttende vurdering. (Bemærk, at på trods af, at det meste af undervisningen evalueres som en helhed, så er det fortsat alle de enkelte fags mål, der skal opfyldes.)

Tagarbejde

Efter afslutningen af ”kurset” i tagarbejde, vurderes det udførte teoretiske og praktiske arbejde, og der gives en foreløbig delkarakter i faget. Standpunktskarakteren gives først, når lærlingens basisopgave – og projektopgave – vurderes. (Dette er nødvendigt, da det vil være individuelt, hvor meget tagarbejde der indgår i lærlingens øvrige opgaver.)

Murerteknik

Mureruddannelsens måske vigtigste fag er faget: Murerteknik, da dette fag har den længste varighed, og det indeholder de fleste af mureruddannelsens traditionelle/historiske mål. Den formelle del af undervisningen i dette fag afsluttes på 4.HF. Det er derfor særdeles vigtigt, at lærlingen – på dette tidspunkt – kan udføre et veludført traditionelt murerarbejde. Undervisningen på 5.HF giver ikke mulighed for at indhente grundlæggende manglende færdigheder/kompetencer. Er dette nødvendigt, så vil det kræve særlige tiltag, som fx en forlængelse af varigheden af lærlingens uddannelse.

Den afsluttende vurdering

Ifm. afslutningen af 4.HF, skal lærlingen opdatere sin tidsplan, og der skal gives mulighed for at lærlingen kan reflektere over, hvordan det er gået, og hvad hun/han har lært undervejs. Senest på nuværende tidspunkt, skal lærlingens tegninger, beregninger, tidsplan, beskrivelse mv. hænges op på en planche, der placeres ud for praktikopgaverne. (Lærlingens praktiklogbog skal også være til rådighed.) For at vænne lærlingen til hvordan svendeprøven afvikles, gennemføres der en ”afleveringsforretning,” hvor lærlingen får 5 - 7 minutter til at præsentere/gennemgå sit samlede arbejde. Herefter vil læreren stille et par uddybende spørgsmål. (Projektafslutningen er dog ikke en eksamen/prøve)

I alt varer afleveringen 20 - 30 minutter.

Det forudsættes, at læreren løbende har gennemgået lærlingens samlede skriftlige arbejde.

Bedømmelsesgrundlaget

Lærlingens samlede skriftlige dokumentation, i form af tegninger, beskrivelser, udregninger, tidsplaner, rapporter, kvalitetssikringsplaner, Power Points, svar på diverse tests mv. Lærlingens mundtlige præsentation, og de færdige praktikopgaver.

Bedømmelseskriterier

Det samlede teoretiske og praktiske arbejde gennemgås af læreren og Det Lokale Uddannelsesudvalg. Lærlingen deltager i gennemgangen, og der skal gøres en indsats for at gennemgangen ikke opleves som en eksamen, men nærmere som velmente konstruktive tilbagemeldinger. Viser gennemgangen, at lærlingen ikke er på det forventede niveau, og har behov for hjælp og støtte, så orienteres praktikstedet, og det videre forløb aftales.

Som ”rettesnor” for gennemgangen, anvendes tolerancerne fra bedømmelsesvejledningen til murerfagets svendeprøve: https://www.bygud.dk/media/5685/vejledning-til-bedoemmelse-af-murerfagets-projektsvendeproeve-juni-2017.pdf

*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg også giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter indgår ikke i karaktergivningen for 4.HF.

Karaktergivning

Med udgangspunkt i vurderingerne af bedømmelsesgrundlaget - og med særlig vægt på lærernes evalueringsskema/notater - vurderes det, i hvilken grad lærlingen har opnået fagenes mål.

Lærerne giver herefter en delkarakter i alle de uddannelsesspecifikke fag, med undtagelse af tagarbejde og murerteknik, hvor der gives en standpunktskarakter.  (Se bedømmelsesplanen)

Til karaktergivningen anvendes 7 - trins skalaen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/262

Bedømmelsesplan 4.HF

Del: Delkarakter

Sta: Standpunktskarakter

Eks.: Eksamen

Oplæg til svendeprøven på 5.HF

De 2 svendeprøveformer (A og B) er beskrevet nærmere i LUP for 5.HF.

Lærlinge, der vælger prøveformen B, skal ud fra interesse, billeder, internet søgning eller tegninger fra virksomheden udføre et skitseoplæg som opfylder fagets discipliner.

Skolen (Læreren) vejleder eleven med hensyn til fastlæggelse af opgavens omfang og indhold.

Lærlingen afleverer, senest ved afslutningen af 4 HF, et skitseoplæg til svendeprøven i form af delvis målsatte skitsetegninger, samt beskrivelse af projektet og materialevalg. Oplægget skal godkendes af skolen og Det Lokale Uddannelses Udvalg.

Påbygning

Efter behov, tilbyder murerafdelingen mulighed for erhvervsrettet påbygning. Erhvervsrettet påbygning kan have en varighed på op til 4 uger. Påbygningen giver mulighed for, at lærlingen kan dygtiggøre sig yderligere indenfor ét eller flere af de fag, som er en del af lærlingens valgfrie fagområde. Ifm. afslutningen på 4.HF orienteres lærlingene om de aktuelle tilbud. Typisk vil en evt. påbygning finde sted umiddelbart inden 5.HF

Rent praktisk kræver en evt. påbygning, at der skrives et tillæg til lærlingens uddannelsesaftale.