Det overordnede tema på 3. hovedforløb er: Bæredygtighed

Det er vigtigt at være opmærksom på at bæredygtighed handler om meget mere end, om en bygning er energioptimeret eller miljøvenlig. For at en udvikling kan kaldes bæredygtig, skal den foregå inden for tre områder: Miljøet, det sociale, økonomien

En anerkendt definition stammer fra Brundtlandrapporten, der siger:

 - En udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Det overordnede formål med 3.HF er, at give lærlingen den bedst mulige start på fagene i hans/huns valgfrie fagområde (Lærlingens speciale)

Derudover er der undervisning i Systemstillads - jf. AT's uddannelseskrav https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1978

EUV1 og EUV2-elever er afkortet i faget 10959 Byggepladsindretning og affaldshåndtering og afkortes med 0,2 uge på 3. hovedforløb.

Fagfordeling 3. Hovedforløb (Basis opgave)

Ingen tagarbejde på 3HF, medmindre eleven vælger valgfrit fagområde 15614 tag, historik, konstruktion og planlægning.

1 modul på 3HF, 2,3,4 modul på 4HF

Fagfordeling over de valgfri moduler på 3. HF. (Lærlingen vælger område ved skoleopholdets start) Fagspeciale

Læringsmål

Målene for de enkelte fag kan ses i tekstboksen herunder.

I Learn kan tekstboksen også åbnes som en fil. Filen hedder: Målpinde for fagene på H3 – Murer – Ver. 9.3.

Læringsmålene for modulerne i de valgfrie fagområder kan ses i tekstboksen herunder.

I Learn kan tekstboksen også åbnes som en fil. Filen hedder: Målpinde - De valgfrie fagområder – H3 – Murer – Ver. 9.3.

På hovedforløbet undervises der med praksisrelatering og helhedsorienteret undervisning, og her er der fokus på det at henvise til lighederne i oplærings- og skolemål. Se nedenstående tabel.

Figur 1 Restaurering                                                                                      Figur 2 Murer                                                                                                     Figur 3 Fliser

Sammenstilling af oplæringsmål og uddannelsesspecifikke fag.

Uddannelsesordning Murer august 2024

Bedømmelsesplan (Basis opgave)

Bedømmelsesplan fagområder 3. HF

Del: Delkarakter

Karakterende gives ud fra præstationsstandarterne jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser BEK nr. 953/06/2023 § 40 https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/953

Karaktergivning

Til karaktergivningen anvendes 7-trinsskalaen.

Overgangsordning for 3. hovedforløb Murer 1350 gældende for 1. august 2024

• Grundforløbsbeviser ældre end BEK nr 63 af 08/04/2024 betragtes som forældede og kræver opdatering af uddannelsesplanen.
• Lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale på tidligere udgaver af version 9 end august 2024, kan fortsætte hovedforløbet med forudgående opnåelse af gældende fag ved hjælp af supplerende undervisning.

• Lærlinge der har haft pause i uddannelsen og som har skolebeviser fra tidligere hovedforløb end version 9 august 2024 skal bestå uddannelsesmålene for hovedforløbet efter gældende uddannelsesordning. Forudgående opnåelse af gældende fag ved hjælp af supplerende undervisning.

Den lokale undervisningsplan herunder overgangsordningen revideres løbende i forhold til gældende regler og bekendtgørelser. Revisionerne aftales på møder med det lokale uddannelsesudvalg.

Lærlingene undervises jf. de angivne målpinde.

Efterkrigstidens enfamiliehuse 1940-55

1950’ernes villa videreudvikler Bedre Byggeskik-tidens kompakte ”murermestervilla”. Murermestervillaerne følger den danske byggetradition med fint bearbejdede murede facader og markante, røde 45 graders tegltage. Arkitekturen er stadig påvirket af funkistiden og er nedtonet og enkel.

Mange af de mindre enfamiliehuse er bygget som ”statslånshuse” under statslånsordningen, der fungerede fra 1938-58. De billige lån førte til et omfattende byggeri af mindre enfamiliehuse.

Med til lånet hørte krav om begrænset størrelse og pris, og derfor er husene ofte meget gennemtænkte for at udnytte det lille areal. Husene er en nyfortolkning af det enkle, danske, murede hus med en stram og funktionel arkitektur. For at nedbringe materialeforbruget og dermed byggeomkostningerne er husene typisk længeformede i én etage med et forholdsvist lavt saddeltag af eternit, pap eller evt. tegl. Statslånshuset var forløberen for den efterfølgende mest populære boligform nogensinde – ”parcelhuset”. Huset er fra 1955 og er altså bygget før industrialiseringen af byggeriet tog fart. Husene fra den tid er bygget traditionelt og som oftest af gode materialer. Køkkenskabe og andet inventar er bygget på stedet af en bygningssnedker. Den slags tager tid, i dag er det almindeligt at opføre et hus på 3 måneder. I 1955 kunne det vare op til 12 måneder. Man kan mene, at disse huse er lidt kedelige både i udseende og indretning, men kan man leve med det, får man til gengæld et hus, hvor kvaliteten er i orden.

Husets nuværende ejere – et ældre ægtepar - overtog huset i 2003. Umiddelbart efter købet udskiftede de samtlige døre og vinduer, da de oprindelige kun var forsynet med et enkelt lag glas.

I den mellemliggende periode har de ikke fortaget andet end den løbende vedligeholdelse.

Parrets nuværende situation har ændret sig radikalt, da manden i huset er blevet ramt af sklerose. Ægteparret har derfor måttet vælge, om de vil ombygge huset eller flytte. Rent økonomisk ville det mest fornuftige være at flytte, men af hensyn til familien har parret valgt at blive boende.

Ombygningen har to hovedformål:

OBS! Alt hvad der vedrører bæredygtighed og energioptimering – har højeste prioritet.

At reducere parrets varmeudgift. (Energioptimering)

At gøre huset egnet til en kørestolsbruger.

Den samlede ombygning af huset omfatter:

• Udskiftning af samtlige døre og vinduer
• Efterisolering
• Ombygning af eksisterende toilet/bad til bryggers/entre. (Det er forudsat at der udføres nyt terrændæk i dette rum.)
• Ombygning af eksisterende køkken til handicapvenligt toilet. (Det er forudsat at der udføres nyt terrændæk i dette rum.)
• Ombygning af spisestue til nyt køkken/alrum.
• Montering af trappelift for kørestol.
• De 2 kamre i tagetagen sløjfes og erstattes af et stort rum.
• Udskiftning af de bløde masonitplader i tagetage. Dels på grund af brandfare dels for at give plads til ekstra isolering.
• Alle bundstykker på indvendige døre fjernes.
• Udførelse af kørestolsramper ved yderdøre.
• Hele husets varmeinstallation er nu så nedslidt, at det er nødvendigt med en komplet udskiftning af rør, radiatorer mv.

De mere teoretiske opgaver:                           

Det præcise omfang af lærlingens teoretiske arbejde tilpasses løbende, bl.a. i forhold til lærlingens teoretiske niveau, men - som udgangspunkt - omfatter projektet følgende ”teoretiske” opgaver.

Lærlingen skal:

• Gennemgå tegningsmaterialet og vurdere konstruktionerne, specielt i forhold til varmeisolering (Hvordan og af hvad er huset bygget?)
• Undersøge relevant lovgivning, specielt regler for vådrum og isoleringskrav.
• Undersøge hvilke pladsbehov en kørestolsbruger har.
• Indtænke et ”bæredygtighedsperspektiv” i hele projektet.
• Tegne en plantegning af det nye handicapvenlige toilet/bad.
• Udarbejde en digital tidsplan for hele ombygningen og sit eget arbejde i hallen.
• Udregne materialemængder for hele ombygningen.
•  

De praktiske opgaver:

Det præcise omfang af lærlingens praktiske arbejde tilpasses løbende, bl.a. i forhold til lærlingens faglige niveau, men - som udgangspunkt - omfatter projektet følgende opgaver.

Lærlingen skal:

• Afsætte opgaven i en bestemt opgivet højde (kote).
• Udføre fundament
• Udføre fugtisolering.
• Opmure vægge.
• Udføre slidlag. (Kuvertfald)
• Udføre vådrumstætning.
• Udføre vægpuds.
• Opsætte vægfliser.
• Lægge gulvfliser/klinker. (Kuvertfald)
• Udarbejde og anvende kvalitetssikring på sit eget projekt

Projektoplægget, og den tilhørende opgavebeskrivelse, indeholder alle relevante oplysninger, inkl. kote angivelser mv. se tegning

Det valgfrie fagområde

3.HF indeholder det første modul af lærlingens valgfrie fagområde. Modulet/faget har en varighed på 2 uger. Resten af modulet tages på 4 HF.

Hvert af fagområderne indledes med en gennemgang af alle fagområdets moduler, samt en introduktion til fagområdernes grundbøger. (Grundbøgerne/kompendierne kan downloades fra Learn)

Undervisningen er tilrettelagt på en måde, der giver lærlingen stor indflydelse på det praktiske projekt.

Helhedsorientering: Undervisningen tilrettelægges så murerfagets teoretiske og faglige praksis, - og de sammenhænge - hvor murerfaget indgår, inddrages i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges så murerfagets teoretiske og faglige praksis, - og de sammenhænge - hvor murerfaget indgår, inddrages i undervisningen.

Differentiering: Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at lærlingen hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen, ud fra oplevelser med løsning af forskellige problemstillinger. Dette princip er det bærende på 3.HF, da det er vigtigt, at lærlingen gradvist opnår en større og større grad af selvstændighed, ikke mindst med henblik på 4.HF, og den projektbaserede afslutning af lærlingens valgfrie fagområde.

Projekterne/opgaverne på 3. hovedforløb indeholder minimumskravene, i forhold til de kompetencer den enkelte lærling skal opnå under udførelsen af en given opgave. Lærlingen tegner og projekterer de forskellige opgaver, med udgangspunkt i et ikke færdigtegnet projektmateriale. Det vil - afhængigt af den enkeltes elevs faglige færdigheder - være muligt at tilføje faglige elementer, som bevirker at opgaven til enhver tid vil udfordre den enkelte elev.

Eksempler på andre måder at differentiere på:

·         Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. (+/-)

·         Hvilke materialer, værktøj og udstyr, som lærlingen har til rådighed.

·         Sværhedsgraden af de teoretiske og praktiske discipliner.

·         I hvilken grad, lærlingen har indflydelse på hvilket lærestof, der indgår i forløbet. (Bøger, hjemmesider etc.)

·         I hvilken grad, forløbet er styret af lærlingen eller af læreren.

·         Mængden af – og sværhedsgraden af – opgaverne til bæredygtigt byggeri. 

 Udførelsen af det praktiske arbejde skal lærlingen udføre så selvstændigt som muligt. Lærlingene må dog gerne hjælpe hinanden med nivellering, afsætning, transport af materialer mv.

De mere teoretiske opgaver kan med fordel udføres i mindre grupper. Den enkelte lærling skal dog udføre sit eget praktikarbejde, efter sine egne tegninger/beregninger mv.

Tværfaglighed:

Generelt følger vi anbefalingerne fra Det faglige udvalg for mureruddannelsen. Det betyder, at de enkelte fag – i videst muligt omfang – indgår direkte i et tema eller projekt. Formålet med dette er at sikre den størst mulige sammenhæng med murerfagets praksis. Det kan dog blive nødvendigt at arbejde med enkelte af fagenes mål, i form af supplerende ”kurser” af kortere varighed.

Den enkelte lærling skal, i forbindelse med undervisningen, have en klar viden om fagenes mål (Læringsmål)

• Tegning – (Med fokus på genveje og brug af tidsbesparende kommandoer i ZW-cad)
• Byggepladsindretning og affaldshåndtering.
• Murerteknik – (Fladenivellement, føring af målebog mv. Blank mur, fugearbejde, sålbænke og rulleskifter, udv. Tillægsisolering, med skaller, eller halmblokke osv. for energi optimering (teknologi, bæredygtighed og energiforståelse)
• Gulvteknik. (Korrekt opmåling, lægning og fugearbejde)
• Fliseteknik. (Korrekt opmåling, vådrumstætning, opsætning og fugearbejde.
• Puds og overfladebehandling. (Sokkelpuds og traditionelt pudsearbejde på bagmur.)
• Byggeri og energiforståelse. (Indgår som en vigtig del af temaet: Bæredygtighed.)
• Byggeri og samfund.
• Systemstillads. (Fagets indhold svarer til det tilsvarende AMU-kursus. Dette fag er ikke en integreret del af forløbet men gennemføres som et kursus med en varighed af 15 dage + 1 dags repetition på 5.HF. Kurset lever op til Arbejdstilsynets uddannelseskrav.)

Praksisrelatering: Lærlingene introduceres til faget og forløbet, og der arbejdes løbende med relevant teori og viden. Undervisningen er tilpasset de udvalgte oplæringsmål.

Praktikhallernes størrelse gør det muligt at arbejde efter murerfagets normale praksis. Derfor er der kun behov for at simulere virkelige arbejdssituationer i forbindelse med fundamentarbejde.

Bedømmelseskriterier:  Bedømmelsesgrundlaget: Lærlingens tegninger, beskrivelser, udregninger, tidsplan, rapporter, kvalitetssikringsplan, svar på diverse tests og den færdige projektopgave.

Bedømmelseskriterier

Det samlede teoretiske og praktiske arbejde gennemgås af læreren og det lokale uddannelsesudvalg. Lærlingen deltager i gennemgangen, og der skal gøres en indsats for at gennemgangen ikke opleves som en eksamen, men nærmere som velmente konstruktive tilbagemeldinger. Viser gennemgangen, at lærlingen ikke er på det forventede niveau, og har behov for hjælp og støtte, så orienteres praktikstedet, evt. også forældre/værge, og det videre forløb aftales.

Som ”rettesnor” for gennemgangen anvendes hjemmesiden: https://tolerancer.dk/fag/50061

Som udgangspunkt forventes det, at kvaliteten af det udførte murerarbejde, flisearbejde og pudsearbejde er meget tæt på, at kunne overholde kravene til skærpet kontrolklasse.

*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg også giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter indgår ikke i karaktergivningen for 3.HF.

Karaktergivning

Med udgangspunkt i vurderingerne af bedømmelsesgrundlaget - og med særlig vægt på lærernes evalueringsskema/notater - vurderes det, i hvilken grad lærlingen har opnået fagenes mål.

Lærerne giver herefter en delkarakter i alle de uddannelsesspecifikke fag, som indgår i 3.HF. (Se bedømmelsesplanen)

Til karaktergivningen anvendes 7 - trins skalaen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/262

Den løbende evaluering (Den formative evaluering)

På 3.HF vil feedbacksamtalerne gradvist få en mere og mere faglig karakter. Feedback-samtalerne er korte og præcise, og finder sted på daglig basis. Samtalerne foregår enten i teorilokalet eller i praktikhallen.

Feed-back samtalerne skal besvare spørgsmålet: Hvordan klarer jeg mig?

(Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder tidsplanen? Savner lærlingen udfordringer? Etc.)

Samtalerne omhandler en genstand, et produkt, et mål, og de handler altså ikke om, hvordan lærlingen i øvrigt har det. Lærlingens trivsel er også vigtig, men disse spørgsmål/emner behandles ikke på daglig basis. Som udgangspunkt spørges der mere bredt ind til lærlingens samlede situation, ifm. de længerevarende kontaktlærersamtaler. Der afsættes tid til en sådan samtale efter ca. 5 uger. Herudover vil der blive afholdt de nødvendige samtaler, hvis det konstateres at en lærling har særlige faglige, og eller personlige udfordringer, der måske også kræver involvering af en studievejleder, praktikstedet eller andre.

Feed-up ”samtaler” afholdes i plenum (På klassen) Hvor forløbets overordnede mål bliver gennemgået. På daglig basis gennemgås dagens læringsmål enten i teorilokalet, eller i form af et byggemøde i praktikhallen.

Feed-up ”samtalerne” skal besvare spørgsmålet: Hvor er vi på vej hen?

Som hjælp til den løbende evaluering anvender lærerne et evalueringsskema. På skemaet registreres løbende, i hvilken grad, lærlingen har opnået fagenes mål.

Den opsamlende evaluering (Den summative evaluering)

De uddannelsesspecifikke fag (Og den færdige projektopgave)

Ifm. afslutningen af 3.HF skal lærlingen opdatere sin tidsplan, og der gives mulighed for at lærlingen kan reflektere over, hvordan det er gået, og hvad hun/han har lært undervejs. Senest på nuværende tidspunkt, skal lærlingens tegninger, beregninger, tidsplan, beskrivelse mv. hænges op på en planche, der placeres ud for praktikopgaven. (Lærlingens praktiklogbog skal også være til rådighed.) For at vænne lærlingen til hvordan svendeprøven afvikles, gennemføres der en ”afleveringsforretning,” hvor lærlingen får 5 minutter til at præsentere/gennemgå sit samlede arbejde. Herefter vil læreren stille et par uddybende spørgsmål. (Projektafslutningen er dog ikke en eksamen/prøve)

I alt varer afleveringen 15-20 minutter.

Systemstillads

Faget fortsætter på 5.HF, og der skal derfor kun gives en delkarakter. Men da undervisningen på 5.HF kun har til formål at repetere, de vigtigste sikkerhedsmæssige aspekter, afsluttes undervisningen på 3.HF med en praktisk og teoretisk test. (På samme måde som det ordinære AMU-kursus)

Den afsluttende standpunktskarakter, som gives på 5.HF, fremkommer ved følgende vægtning:

3.HF = 95%

5.HF =   5 %

Den afsluttende standpunktsbedømmelse

Når lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker lærlingens aktuelle standpunkt. Lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af lærlingens kompetencer i faget.

Teknologi - Bæredygtighed og energiforståelse

Målene dækker især:

• Bæredygtighedscertificeringer og mærkningsordninger
• LCA (Life Cycle Assessment) og materialers klimaaftryk
• Materialespild og ressourceforbrug
• Digitale værktøjer og brug af generativ AI
• Tværfagligt samarbejde
• Idéudvikling og planlægning af en fremstillingsopgave
• Dokumentation og evaluering af det færdige arbejde
• Energioptimering og miljøkrav i praksis

Opgaveoversigt:

Parrets livssituation har ændret sig markant, efter at manden i huset er blevet ramt af sklerose. Familien har derfor stået over for valget mellem at ombygge boligen eller flytte til en mere egnet bolig. Selvom en flytning økonomisk set ville være den mest fordelagtige løsning, har parret valgt at blive boende af hensyn til familien samt ønsket om at bevare trygge og velkendte rammer i hverdagen.

OBS! Alt hvad der vedrører bæredygtighed og energioptimering – har højeste prioritet.

Der lægges i projektet særlig vægt på bæredygtighed og energioptimering, som har højeste prioritet.

For at reducere parrets varmeudgifter har bygherren engageret en energikonsulent til at undersøge mulige energibesparende tiltag i boligen. Konsulenten har blandt andet vurderet, at huset bør efterisoleres enten indvendigt med en forsatsvæg eller udvendigt med facadeisolering.

Jeres opgave er derfor at undersøge og vurdere, hvilken løsning der bedst kan lade sig gøre – både teknisk, energimæssigt og praktisk – med fokus på energioptimering og bæredygtighed.

• Overveje og beskrive hvilke konsekvenser en øget isolering kan få for huset. Hvad kan der fx ske med ydervæggene, hvis der hulmursisoleres?
• Bruge Rockwools/Isovers hjemmeside og udregne U-værdier før og efter efterisolering.
• Sammenligne disse U-værdier med værdierne i Bygningsreglementet.
• Udføre et ”prøvefelt” med udv. Tillægsisolering, net puds og skaller