LUP - H2 - Smed
Mål for undervisningen
2. hovedforløb består af følgende to moduler:
- Smedeteknik 2 - vejledende varighed 7 uger
- valgfri specialefag - Vejledende varighed 3 uger
I modulet smedeteknik 2 vil du møde en række af smedeuddannelsens
grundlæggende kursusfag, herunder valsning, bukning, overfladebehandling
og tre forskellige svejsemetoder.
Vi tager udgangspunkt i to værkstedsprodukter, som primært udføres i tynd plade
Produkterne kan f.eks. være en flagstang samt en pizzaovn, hvor en del af din opgave blandt andet kan være at nytænke og bidrage til udvikling af det sidstnævnte produkt.
Praktik
I arbejdet med projektopgaverne vil du tilegne dig kvalifikationer og kompetencer i både ældre og moderne håndværkstraditioner, som naturligvis har relation til de udfordringer du møder i erhvervslivet.
En del af opgaven skal udvikles og fremstilles helt fra bunden af, dvs. at du selv skal forholde dig til både udleverede værkstedstegninger og egne værkstedstegninger, lave tids- og fremstillingsplan til projektet og ligeledes foretage de nødvendige vægt-og prisberegninger, i forbindelse med udarbejdelsen af projektet på skolens værksteder.
Du vil samtidig få til opgave at udfærdige en rapport, som beskriver dine tanker og ideer i forbindelse med fremstillingen af projektet.
Du vil i forbindelse med den praktiske del af projektet opnå færdigheder inden for overfladebehandling, svejsning (TIG – MAG – elektrode), valsning samt færdigheder indenfor bukkeprocesser.
Du vil komme til at arbejde med innovation i forbindelse med dit afsluttende projekt på forløbet.
Læringsmål, fag og formelle mål
Det overordnede formål med 2. hovedforløb er at give dig færdigheder, i hhv. valsning, bukning, tilpasning, beregningsmetoder, præcision, overfladebehandling og de tidligere nævnte 3 svejsemetoder. Det er ligeledes et forløb, hvor du bliver trænet i at planlægge, udarbejde og udføre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med de gældende regler og standarder.
Overordnede mål for hovedforløbet:
- Projektstyring
- Kvalitetstyring
- Tidsstyring
- Personlig udvikling
- Faglig udvikling
- Samarbejde
Læringsmål
Kompetencemål - og målpinde - kan være svære at læse og forstå. Skolens undervisere vil derfor løbende præsentere dig for hhv. ugens, dagens eller lektionens læringsmål.
Et læringsmål er det, din faglærer formulerer som de officielle mål i undervisningen. Hensigten er at give dig nogle enkle og klare mål at styre efter, således at du altid er bekendt med målet af den daglige undervisning og ligeledes med forløbets mål.
Kompetencemål og målpinde
I smedeuddannelsens bekendtgørelse og uddannelsesordning, kan du se alle de kompetencemål, og målpinde, som vi skal arbejde med på 2. hovedforløb.
Link til bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/357
Målpinde for fagene på H2 - Smed
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. Lærlingen arbejder med ide oplæg og prototypefremstilling og projektstyring i en innovativ kontekst, og forstår globaliseringens indflydelse på produktionsprocesserne, samt er energi- og miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav, herunder har forståelse for bæredygtighed.
- Lærlingen kan anvende manuel udfoldningsteknik ved pladekonstruktion, samt foretage informationssøgning, og fremstille komplette retvinklet projektions- og isometrisktegninger ved hjælp af manuelle tegninger og 3D CAD-programmer, som er i overensstemmelse med DS/ISO 128, DS/ISO 129 og DS2553.
- Lærlingen kan på baggrund af relevante informationer, og ud fra hensyn til tekniske og økonomiske faktorer, anvende relevante begreber og terminologier, samt fremstille styklister, procesdiagram, beregninger på materialeforbrug og kostpris, herunder udfoldning (skærefiler) via CAD/CAM programmer. Lærlingen kan udarbejde en tekniskdokumentation, der indeholder relevante tekniske tegninger, ovennævnte elementer, samt et notat der indeholder opnået erfaringer.
- Lærlingen kan planlægge og udføre fremstillingsopgaver i plade op til 3mm, ved hjælp af manuelle, maskinelle og CNC bearbejdningsmetoder, herunder udvælge egnet materialetype og dimension til fremstilling af emner i stål og stållegeringer i kombination med andre metaller, samt kan vedligeholde og servicere produktionsudstyr. Lærlingen kan foretage kontrolmålinger løbende og på det færdige produkt, samt forstå materialetemperaturs virkning på måleresultater.
- Lærlingen kan fremstille konstruktioner i tynde plade-, rør- og stålprofiler ved hjælp af valse, kantbukker og CNC skæremaskiner, samt udføre hånd / cnc plasmaskæring af forskellige typer af plader, rør og profiler, således at EN 13920 serie B overholdes. Lærlinge kan vælge metode, udstyr, og udføre montage af delkomponenter ud fra en tekniske dokumentation. Lærlingen kan udfører følgende termiske sammenføjningsmetoder, proces 111, 135-136 og 141, i stillingerne PB-FW og PA-BW (EN 287-1) kravet er niveau C efter EN 5817, og kan vælge relevant svejseudstyr, indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse, samt vælge relevant tilsatsmateriale. Lærlingen kender til svejsemetodernes anvendelighed, og den generelle svejseteori, samt kan klargøre emner til overflade- og efterbehandling såsom fjernelse af svejsesprøjt og slagger, skarpe kanter, herunder varmretning og boring af huller til galvanisering.
- Lærlingen kan overholde gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter, samt overhol der gældende standarder, normer og kvalitetskrav, foretage kontrol målinger, og har kendskab til virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer.
- Lærlingen afslutter faget med et projekt, som er grundlaget for fagets karakter.
- Lærlingen kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt udføre opgaver på CNC styret kantpresse, i rustfri stål, aluminium, sort stål og coatede plader, programmere CNC styret kantpresse, korrigere bukkevinkler og flangelængder ud fra det programmerede og ud fra en given opgave, vælge værktøjer, samt opstille disse korrekt på kantpressen.
- Lærlingen kan på baggrund af produktions kendskab til anvendelsesmulighederne for svejseprocesserne 111-135-136-138-141-131, vælge den bedste egnede svejseproces ud fra en produktionsteknisk vurdering.
- Endvidere kan lærlingen anvende og vurdere svejsesymboler iht.
- DS/EN ISO 22553 i forbindelse med symbolernes anvendelse på produktionstegninger.
- Lærlingen kan vurdere mærkning af tilsatsmaterialer iht.
- gældende standarder, og kan på den baggrund vælge tilsatsmaterialer i forhold til produktion, samt sikre korrekt opbevaring/håndtering af tilsatsmaterialer.
- Lærlingen kan vurdere svejsemetodernes typiske svejsefejl iht.
- DS/EN ISO 6520, og kan på denne baggrund afhjælpe svejsefejl.
- Lærlingen kan på baggrund af produktionskendskab og teoretisk/ praktisk viden om kontrol af svejste konstruktioner, udføre visuel kontrol iht.
- gældende standarder og kravspecifikationer.
- Endvidere har lærlingen kendskab til almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion iht.
- DS/EN ISO 17637. Lærlingen kan anvende DS/EN ISO 5817 og DS/EN ISO 10042 i praksis og vurdere svejsearbejde iht.
- kravspecifikation, samt udføre afrapporteringer fra inspektion af konstruktioner.
- Endvidere har lærlingen indsigt i anvendelsen af kontrolmetoderne beskrevet i DS/EN 287-1 tabel 11 og i DS/EN ISO 9606-2 tabel 10.
- Lærlingen kan anvende hoved, montage og detailtegninger vedrørende aflæsning af snit og signaturer
- Lærlingen kan udføre ISO-metriske tegninger
- Lærlingen kan udføre vinkelberegninger
- Lærlingen kan udføre udfoldningslængder og beregne runde og firkantede emner
- Lærlingen kan anvende edb-udskrifter til programmering og opmærkning af udfoldede emner på CNC-styrede maskiner
Indhold i undervisningen
2. hovedforløb består af Smedeteknik 2:
- Varighed: 7 uger
- Niveau: Rutineret/avanceret
Faget smedeteknik 2 suppleres med en række valgfri kursusfag.
Smedeteknik 2
På modulet vil du møde en række af smedeuddannelsens grundlæggende færdigheder som f.eks.
- Svejsemetoder
- Opmåling/opmærkning og afkortning
- Bukning
- valsning
- Overfladebehandling
- Standarder og materialelære
- Tegningsforståelse og dokumentation (herunder CAD)
På modulet arbejder du med disse discipliner, suppleret med nogle individuelle projekter.
Projektopgave
På projektopgaven har vi fokus på, at du får mulighed for at finde gode nytænkende løsninger (innovation) på de udfordringer, som du bliver stillet overfor.
Vi tager udgangspunkt i et værkstedsprodukt.
Produktet kan som tidligere nævnt være et flagstang og pizzaovn.
En del af produktet tegnes, beregnes og fremstilles efter en udleveret projektbeskrivelse.
Du skal endvidere aflevere en skriftlig rapport, indeholdende egen teknisk dokumentation, som beskriver hele dit afsluttende projekt, f.eks. pizzaovn.
Elevrollen - Din rolle
I alle forløb forventes det at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver og selve slutproduktet til den fastsatte tid.
I forløbet skal du selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en tidsplan, og du er naturligvis medansvarlig for at den overholdes.
Vi forventer, at altid møder velforberedt op til undervisningstimerne.
Det er vigtigt, at du har foretaget en form for analyse af problemstillingen, før du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:
- Har jeg forstået problemet?
- Hvad ved jeg i forvejen om dette?
- Hvilke løsningsmuligheder kan jeg umiddelbart se?
- Kunne der være andre muligheder? (Undersøg alternative løsningsmodeller, foretag prøve opstillinger osv.)
Din arbejdstid
Som skole er vi forpligtiget til at sørge for, at skolens elever får den arbejdsmængde, der svarer til en normal arbejdsuge.
Vi underviser dig med udgangspunkt i følgende generelle skema.
Vær opmærksom på at nogle uger kan skemaet være anderledes.
Dine selvstudietimer kan bestå af mange forskellige emner, fra f.eks. konkret løsning af teoretiske opgaver, rapportskrivning samt mere kreative forslag til dit næste projekt.
Vi anbefaler at du løser dine selvstudieopgaver i skolens åbningstid.
Differientiering
Differientiering af undervisning vil bliver planlagt ud fra elevgruppen som helhed og efter behov. Dette vil både være i værkstedsarbejde samt med arbejde af mere teoretisk karakter.
Strukturering og helhedsorientering
I forløbet vil du opleve at opgaver er struktureret således at du opnår kompetencer som du skal bruge ved løsning af næste opgave. Dette kunne f.eks. være at du skal igennem svejseøvelser, overfladebehandling og valsning før at du kan lave f.eks. pizzaovn.
Evaluering og bedømmelse
Bedømmelse af dine faglige og almene kompetencer
Lærerne vil løbende give dig evalueringsopgaver og gennemføre evalueringssamtaler, hvor forløb, metoder og udbytte af undervisningen diskuteres.
Formålet med evaluering er at hjælpe/vejlede dig, samt at give underviseren mulighed for at evaluere egen undervisning.
Ved afslutningen af et fag/forløb foretager læreren en bedømmelse af din arbejdsproces og dit faglige niveau.
Bedømmelse af faglige kompetencer
Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert forløb.
Bedømmelse af personlige kompetencer
Bedømmelsen af dine personlige kompetencer bygger dels på din selvevaluering, dels på lærergruppens bedømmelse. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af alle elevers udvikling løbende samt ved et afsluttende møde.
Elevens personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan de optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved at udvise ansvarlighed, holde orden i værkstedet, samarbejds- og planlægningsevne og selvstændighed.
Personlige kompetencer evalueres ud fra følgende kriterier:
- Din evne til at samarbejde
- Holde orden
- Udvise selvstændighed
- Din lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet
- Om du overholder aftaler og tider
- Evne til at overholde gældende krav i forhold til personlige værnemidler, §17 og andet sikkerhed
- Overholde skolens ordensreglement
Afsluttende bedømmelse
Ved afslutningen af et fag/forløb foretager læreren en bedømmelse af din arbejdsproces og dit faglige niveau. Man vil få en karakter efter 7-trinskalaen samt en mundtlig dialog om karakteren.