LUP H4 Mediegrafiker 2025
Mål for undervisningen
På Hovedforløb 4 (HF4) i mediegrafikeruddannelsen er temaet designet til at samle al den viden og de færdigheder, som eleven har opnået indtil nu, med henblik på at skabe en dybere forståelse for den professionelle praksis i mediebranchen.
Forløbet sigter mod at give eleven et solidt fundament til at håndtere virkelige projekter på en professionel måde.
Eleven vil arbejde med at udvikle både sin teoretiske viden og praktiske færdigheder gennem fordybelse i temaet.
Formålet med HF 4 er at skabe en bro mellem de tidligere hovedforløb og den afsluttende svendeprøve, hvor elevens professionalisme og forståelse for branchen virkelig skal komme til udtryk. Dette hovedforløb er vigtigt, da det forbereder eleven på de krav og forventninger, der stilles til eleven som færdiguddannet mediegrafiker, herunder hvordan eleven professionelt forvalter og præsenterer sine kreative idéer samt sin tekniske kunnen.
Til svendeprøven skal eleven vise sine evne til at arbejde selvstændigt med kampagnen og anvende de teknikker og værktøjer, eleven har lært, og demonstrere sin forståelse for hele arbejdsprocessen fra idéudvikling til færdigt produkt.

Tema: Kampagne
Varighed: 3 uger
Det overordnede formål med HF 4 er at give eleven en udbygning af de faglige discipliner, som eleven har gennemgået på HF 3, og som eleven har arbejdet med i 4. praktikperiode i virksomheden.
Vi har fokus på, at arbejde tværfagligt, og undervisningen tilrettelægges med vægt på at styrke eleven/lærlingen evne til at koble teori og praksis. Vi har tilrettelagt læringsforløbet, så eleven/lærlingen kan arbejde selvstændigt med alle sine kompetencer som gør at eleven/lærlingen kan analysere komplekse problemer og udvikle velbegrundede løsninger..
Læringsmål
Disse læringsmål viser, hvad en mediegrafikerelev skal kunne inden for kommunikation, formidling og innovation.
De hjælper eleven med at udvikle, visualisere og præsentere en grafisk kampagne samt dokumentere elevens valg og kreative processer. Målene støtter elevens læring og giver overblik over elevens færdigheder i faget.
Kommunikation og formidling III
-
Eleven kan anvende kommunikationsteorier i et grafisk koncept.
-
Eleven kan definere kampagnens mål, budskab og målgruppe.
-
Eleven kan visualisere kampagnen gennem mockups eller skitser.
-
Eleven kan præsentere og pitch konceptet for en mentor.
-
Eleven kan dokumentere proces og overvejelser i en kommunikationsplan.
Innovation i medie- og kommunikationsbranchen
-
Eleven kan undersøge tendenser i den grafiske branche.
-
Eleven kan udvikle originale ideer til en kampagne.
-
Eleven kan skabe kreative løsninger, der kan produceres.
-
Eleven kan planlægge en realistisk og innovativ kampagne.
Ved at forstå disse mål i en bredere og mere konkret kontekst, kan eleven bedre anvende dem i praksis, når eleven arbejder med grafiske projekter.
De faglige oplæg og opgaver kan eleven finde i læringsplatformen LEARN
Målpinde for fagene på H4 - Mediegrafiker
Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.
Målpinde
- Lærlingen har kendskab til nye produktområder og produkttyper inden for branchen og uddannelsens fagområde
- Lærlingen kan tilegne sig viden om aktuelle udviklingstendenser i branchen
- Lærlingen anvende den tilegnede viden i egen praksis i forhold til uddannelsens fagområder
- Lærlingen kan inddrage innovations metoder i arbejdet med at skabe og beskrive nye produkter og processer, som for eksempel finde nye måder at kombinere anvendelsen af software, teknologier, medier eller materialer
- Lærlingen kan i samarbejde med kunden og andre afdække behov og indgå i dialog om de konkrete kommunikationsbehov og tilføre løsningen et udviklingsperspektiv
- Lærlingen kan bruge erhvervede kompetencer i en ny kontekst, herunder kombinere disse kompetencer med henblik på at udvikle nye idéer og realisere disse i praksis.
- Lærlingen kan opstille, vælge og begrunde grafisk kommunikationsstrategi til løsning af en given opgave på baggrund af overvejelser om målgruppe, segmentering og forbrugertyper
- Lærlingen kan gennem anvendelse af kommunikationsteorier redegøre for de valgte kommunikative virkemidler, medieformer og genrer
- Lærlingen kan forholde sig til strategisk kommunikation med mål, intension og en langsigtet plan bag kommunikationen
- Afsl.prv: Mediegrafiker, Mediegrafiker
Indhold i undervisningen
Hovedforløb 4 er planlagt til at være projektorganiseret, med et hovedtema, som sikrer en tværfaglig og helhedsorienteret læringsoplevelse. Eleverne/lærlingene skal ikke blot arbejde med isolerede fag, men i stedet integrere viden og færdigheder fra forskellige fag i et sammenhængende projektforløb. Hovedtemaet for denne periode er en kampagne, hvor eleverne/lærlingene skal arbejde med en fiktiv kunde og udvikle en kampagne, som løber gennem hele forløbet.
Dette projekt danner grundlaget for svendeprøven, og formålet er at sikre, at eleverne/lærlingene er klar til selvstændigt arbejde efter endt uddannelse.
Fagligt indhold og læringsmetoder
Kommunikation & Formidling III
I Kommunikation & Formidling III skal eleverne udvikle et grafisk koncept fra idé til færdig kampagne.
Gennem arbejdet med kommunikationsteorier opnår de forståelse for, hvordan man træffer velbegrundede design- og kommunikationsvalg, og de lærer at argumentere for brugen af visuelle virkemidler.
Som en del af udviklingsprocessen arbejder eleverne med indsamling af empiri for at kvalificere deres kampagne. De udformer og udsender spørgeskemaer med henblik på at identificere deres målgruppe og udføre en segmentering, der understøtter deres valg af budskab, visuel stil og mediekanaler. Denne dataindsamling giver dem et konkret grundlag at træffe beslutninger ud fra og styrker deres evne til at arbejde databaseret i kommunikationssammenhænge.
Forløbet indebærer, at de konkretiserer kampagnens formål, budskab og målgruppe, som de formidler gennem præsentationer og visuelle mockups. Undervisningen tager udgangspunkt i en praksisnære kampagne, der afspejler en virkelig arbejdsopgave og dermed skaber en tæt kobling til erhvervslivet.
Innovation i medie- og kommunikationsbranchen
I faget Innovation i medie- og kommunikationsbranchen skal eleverne opnå kendskab til og erfaring med forskellige innovationsstrategier og -metoder, som anvendes i den kreative og grafiske branche.
Undervisningen har fokus på at stimulere kreativ tænkning og idéudvikling, så eleverne bliver i stand til at skabe originale og nyskabende kampagnekoncepter.
Eleverne arbejder med at identificere og analysere aktuelle udviklingstendenser i den grafiske branche, herunder teknologiske fremskridt, nye visuelle udtryk, bæredygtighed og forandringer i målgruppers adfærd og medievaner. De skal inddrage disse tendenser aktivt i deres kampagneideer og lære at omsætte dem til konkrete, innovative løsninger, der har relevans i en professionel sammenhæng.
Gennem praksisnære øvelser og case-baseret undervisning får eleverne/lærlingene mulighed for at afprøve deres idéer og metoder i realistiske rammer. Dette bidrager til, at de opbygger en dybere forståelse for, hvordan innovation kan integreres som en naturlig del af udviklingsprocesser i den moderne medie- og kommunikationsbranche.
Tværfaglighed og helhedsorientering
Tværfagligheden kommer til udtryk ved, at flere fag arbejder sammen om – kampagneopgaven. Eleverne bruger både deres kreative færdigheder fra grafisk design og deres strategiske forståelse fra kommunikationsteorier. På den måde får eleverne en helhedsorienteret tilgang til, hvordan design, kommunikation og innovation hænger sammen i den professionelle kampagne. Det tværfaglige element styrker deres evne til at forstå, hvordan de forskellige aspekter af mediebranchen arbejder sammen.
Differentiering i undervisningen
Differentieringen sikres ved, at eleverne arbejder individuelt med deres kampagneprojekt, som tager udgangspunkt i deres egne idéer og løsninger. Lærerne kan tilpasse undervisningen til den enkeltes niveau og give individuel feedback.
Når eleverne præsenterer deres kampagnekoncepter for mentorer, får de også feedback, der er tilpasset deres individuelle overvejelser og faglige udvikling.
Gennem arbejdet med en virkelighedsnært kampagne får eleverne bedre mulighed for at forstå og anvende det, de har lært. Det gør, at teori og faglige metoder bliver mere relevante og brugbare i praksis.
Denne helhedsorienterede tilgang med fokus på tværfaglighed, det praksisnære projekt og differentiering sikrer, at eleverne bliver godt rustet til svendeprøven og deres fremtidige arbejde som mediegrafikere.
For hvert af fagene gives karakter efter 7-trinsskalaen.
Praksisrelateret
Eleverne arbejder med en fiktiv kunde, hvor de skal udvikle en fuld kampagne fra idé til 2 færdige produkter
Det efterligner de faktiske arbejdsprocesser i mediebranchen, hvor eleverne selv skal tage ansvar for research, planlægning og udførelse. Ved at inddrage reelle krav, målgrupper og kommunikationsmål for den fiktive kunde, kan eleverne få erfaring med, hvordan opgaver håndteres i virkeligheden.
Feedback fra branchen
Undervejs i kampagneforløbet får eleverne mulighed for at præsentere deres koncepter for en mentor, som ofte er en professionel fra branchen. Denne feedback giver eleverne et indblik i de forventninger og standarder, som eksisterer i det virkelige arbejdsliv. Mentorens input er praksisnært og hjælper eleverne med at forfine deres løsninger, så de passer til reelle branchekrav.
Anvendelse af IT og branchens værktøjer
I undervisningen får eleverne lov til at arbejde med de værktøjer og software, som anvendes i den grafiske branche, som f.eks. Adobe Creative Cloud (Photoshop, Illustrator, InDesign). Dette giver dem praktisk erfaring med de teknologier, de skal mestre som færdiguddannede mediegrafikere. Opgaven er designet, så de ligner de opgaver, eleverne vil møde i et rigtigt job –
Svendestykkerne – En del af svendeprøven
I slutningen af HF4, skal eleverne udarbejde to svendestykker, der indgår som en vigtig del af den afsluttende bedømmelse. Disse svendestykker er praktiske opgaver, hvor eleven/lærlingen udvælger to produkter fra den kampagne, der er arbejdet med i løbet af forløbet. Produkterne skal færdiggøres til et publiceringsklart niveau, hvilket betyder, at de skal være af en kvalitet, hvor de er klar til at blive brugt i virkelige sammenhænge – enten digitalt eller i tryk. Eleven har 15 timer til at færdiggøre disse to produkter.
Demonstration af faglighed og håndværk
Formålet med svendestykkerne er at vise elevens/lærlingens grafiske faglighed og det håndværksmæssige niveau, der er opnået gennem uddannelsen. Det vil sige, at eleven skal kunne vise, at han eller hun mestrer de tekniske og kreative færdigheder, som er nødvendige for at arbejde professionelt i branchen. Dette inkluderer at kunne:
- Anvende relevante grafiske værktøjer (f.eks. Adobe-programmer som Photoshop, Illustrator, InDesign) til at skabe færdige, professionelle produkter.
- Bruge de rigtige teknikker og metoder til at sikre, at designet lever op til både tekniske og æstetiske standarder.
- Udvise kreativitet i både design og konceptudvikling, så produkterne ikke blot er funktionelle, men også innovative og visuelt tiltalende.
Udvælgelse af produkter
Eleven vælger selv de to produkter fra kampagnen, der skal færdiggøres. Det betyder, at eleven skal overveje, hvilke to produkter bedst viser deres styrker og færdigheder som mediegrafiker. Valget kan f.eks. omfatte:
- Et trykt produkt som en plakat, brochure, visitkort eller emballage, hvor der skal tages højde for farvevalg, typografi, layout og produktionsklarhed.
- Et digitalt produkt som en webdesign-skabelon, bannerreklame, mobilapplikation eller sociale medieopslag, hvor funktionalitet og brugeroplevelse er i fokus.
Bedømmelse og portfolio
Mundtlig præsentation og svendestykkerne indgår sammen med elevens portfolio som en del af bedømmelsen til svendeprøven. Portfolioen består af et udvalg af de projekter, eleven har arbejdet med gennem hele uddannelsen, og fungerer som en samlet præsentation af lærlingens arbejde. Portfolioen skal dokumentere den læring, der er sket gennem uddannelsen, og vise bredden af lærlingens kompetencer inden for grafisk design og medieproduktion.
Når bedømmelsen foretages, vurderer censorerne og underviserne både kvaliteten af svendestykkerne og det samlede indtryk af lærlingens udvikling gennem uddannelsen, som portfolioen afspejler. Svendestykkerne er derfor en afgørende faktor, fordi de giver et konkret indblik i lærlingens evne til at arbejde på et professionelt niveau.
Praksisnær evaluering
Svendestykket skal være praksisnær og virkelighedsnær produkter, der efterligner de arbejdsopgaver/produkter, lærlingen vil møde som færdiguddannet mediegrafiker. Denne form for evaluering sikrer, at eleven kan omsætte sin teoretiske viden og kreative idéer til håndgribelige, færdige produkter, som er klar til at blive præsenteret for kunder og offentligheden.
Ved at kombinere disse praktiske opgaver med en portfolio får eleven mulighed for at vise, at de er klar til arbejdsmarkedet og kan arbejde selvstændigt som professionelle mediegrafikere.
Vejledning til svendeprøve og portfolio findes her.
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering (Formativ feedback)
Den løbende evaluering foregår gennem formativ feedback under hele forløbet.
Dette betyder, at lærerne konstant vurderer elevernes arbejdsproces, faglige præstationer og personlige kompetencer. Formålet med den formative evaluering er at hjælpe eleverne til at forbedre sig undervejs og sikre, at de kan nå deres læringsmål.
Lærerne giver feedback på flere aspekter:
- Arbejdets kvalitet: Lærerne vurderer, om det grafiske arbejde lever op til de tekniske og æstetiske krav,
der forventes i branchen. - Arbejdsproces: Eleverne bliver evalueret på, hvordan de tilgår deres opgaver. Her kigger læreren på, om der er udfordringer i arbejdsprocessen, og hvordan elevenhåndterer dem. For eksempel: Holder eleven sin tidsplan?
Er arbejdsprocessen struktureret? - Personlige kompetencer: Lærerne vurderer også, hvordan eleven samarbejder med andre, om eleven/lærlingen kan arbejde selvstændigt, og om der vises engagement og ansvar i opgaverne.
Faglige kompetencer
Elevernes faglige kompetencer bliver løbende vurderet i forhold til, hvor godt de lever op til de fastsatte læringsmål for hvert fag. For eksempel:
- I faget Kommunikation og Formidling III forventes det, at eleverne kan udvikle og begrunde et grafisk koncept, der passer til en kampagnes mål, målgruppe og budskab. Eleverne skal kunne vise deres forståelse af designvalg og dokumentere deres teoretiske overvejelser.
- I Innovation i medie- og kommunikationsbranchen bedømmes eleverne på deres evne til at anvende innovationsmetoder og udvikle originale, producerbare ideer, der kan omsættes til kampagnens produkter.
Personlige kompetencer
Derudover evalueres elevernes personlige kompetencer, såsom:
- Samarbejdsevne: Hvordan arbejder eleven med andre i gruppearbejde og samarbejde?
- Selvstændighed: Kan eleven/lærlingen arbejde alene og træffe beslutninger uden vejledning fra læreren?
- Ansvar: Er eleven i stand til at overholde aftaler og deadlines? Udviser eleven en professionel holdning til arbejdet?
- Orden og struktur: Eleverne evalueres også på, om de kan holde orden i deres arbejdsprocesser og organisere deres opgaver effektivt.
Afsluttende evaluering (Summativ bedømmelse)
Den summative evaluering er den afsluttende bedømmelse, som foregår ved slutningen af et forløb eller projekt.
Den tager udgangspunkt i, hvordan eleverne har opfyldt læringsmålene og bedømmelseskriterierne for faget. I HF 4 gives der karakterer ud fra 7-trinsskalaen baseret på en samlet vurdering af elevernes præstationer gennem hele perioden.
Bedømmelseskriterier og -grundlag
Bedømmelsen baserer sig på flere kriterier:
- Selvstændig og original udvikling af kampagnen: Eleverne skal kunne udvikle en kampagne selvstændigt og med originale idéer, baseret på kundens kommunikationsbehov.
- Dokumentation og præsentation: Eleverne skal kunne dokumentere deres strategiske og teoretiske overvejelser i forbindelse med kampagnen og kunne præsentere deres løsninger professionelt.
- Grafisk kvalitet: Det grafiske arbejde skal leve op til branchens standarder og krav om præcision, æstetik og funktionalitet.
- Kompleksitet: Elevernes kampagneprodukter bliver vurderet på graden af kompleksitet i både design og implementering.
Svendeprøven
Svendeprøven er den afsluttende prøve og består af en mundtlig eksamen, hvor eleven præsenterer et grafisk koncept til en kampagne samt to færdiggjorte kampagneprodukter, de såkaldte svendestykker.
Svendestykkerne udgør en central del af bedømmelsesgrundlaget og skal vise elevens evne til at levere færdige, publiceringsklare produkter.
Bedømmelsesgrundlaget for svendeprøven består af:
-
Kampagneopgaven: Eleverne skal præsentere en kampagne, som de har arbejdet med, og to udvalgte produkter fra denne kampagne (svendestykker), der er færdiggjort til publiceringsklar standard. Eleverne skal også kunne forklare deres overvejelser om målgruppe, budskab, medieformer og grafiske virkemidler.
-
Portfolioen: Skal indeholde eksempler på elevens arbejde fra virksomheden.
Dette hjælper med at demonstrere elevens udvikling, færdigheder og variation i opgaver, som er udført gennem uddannelsen.
Bedømmelseskriterierne ved svendeprøven fokuserer på:
- Strategisk tænkning og konceptudvikling: Kan eleven skabe en langsigtet plan og strategisk kommunikere gennem sin kampagne?
- Kreativitet og originalitet: Har eleven formået at udvikle unikke og innovative løsninger?
- Faglig kvalitet: Er det grafiske arbejde på et niveau, der kan konkurrere i mediebranchen?
Lever arbejdet op til standarderne for trykte og digitale medier? - Præsentationsevner: Eleverne skal kunne forklare deres overvejelser og idéer klart og professionelt under den mundtlige præsentation.
EKSAMINATIONEN OG SVENDEPRØVENS BEDØMMELSE
Svendeprøven er en mundtlig prøve (eksamination) der indeholder det grafiske koncept til en kampagne, to svendestykker og portfolioen. Elevens mundtlige præsentation udgør bedømmelsesgrundlaget. Den mundtlige prøve varer for hver elev 60 minutter inklusive votering. Svendeprøven bedømmes af en eksaminator udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg. Ved bedømmelsen er det uddannelsens kompetencemål og de 4 kernefagligheder, der danner grundlag for helhedsvurderingen og afgivelsen af karakteren.
Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver eksaminator/læreren og de to censorer en samlet karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af eksaminationen som helhed. Prøven skal bestås.
Læs mere på linket: Vejledningen til svendeprøven