LUP - H2 - VVS

Mål for undervisningen

2. hovedforløb har som overordnede temaer: Teknologi og projektstyring.

Du kommer til at arbejde med temaerne, både gennem dit praktiske og dit teoretiske arbejde. 2. hovedforløb består af en fællesdel, samt projekter og fag, der er tilpasset de enkelte specialer.

 

 









Læringsmål, fag og formelle mål

Helt overordnet: Så skulle du gerne ende med at have en tilfreds ”kunde.” Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden, og så skulle du også meget gerne have udviklet dig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
 

LÆRINGSMÅL

Fagenes kompetencemål - og målpinde - kan være lidt svære at læse og forstå. Dine lærere vil derfor løbende præsentere dig for ugens, dagens - eller lektionens - læringsmål.
Et læringsmål er din lærers omformuleringer af de officielle mål. Hensigten er, at give dig nogle mere enkle og klare mål at styre efter.
 

MÅLPINDE

I denne undervisningsplan, og/eller i uddannelsesordningen, kan du se alle målpinde, som vi skal arbejde med på 1.HF.

Alternativt, så kan fagenes målpinde også ses i: Den store grønne bog.

Den store grønne bog er VVV- energiuddannelsens fælles grundlag, og den er udarbejdet af Det Faglige Udvalg for VVS – energiuddannelsen. (EVU).

EVU - Den store grønne bog

 

KOMPETENCEMÅL

Uddannelsens kompetencemål kan ses i uddannelsesbekendtgørelsen.

Se §4 i: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/726

 

Forløbets uddannelsesspecifikke fag, grundfag mfl.


2. HF indeholder følgende fag:

 


















Målpinde for fagene på H2 - VVS - Blikkenslager

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Klima og miljø - Rutineret (19356)
  • Lærlingen kan foretage miljømæssige foranstaltninger i sit arbejde, fx sikre mod udvaskning af metaller.
  • Lærlingen har viden om energiproducerende tag- og facadeelementer i bygninger.
  • Lærlingen har viden om farlige materialer og stoffer, fx asbest og eternit og korrekt håndtering af dem.
Naturfag - F (10819)
  • Eleven eller lærlingen har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven eller lærlingen kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
  • Eleven eller lærlingen kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning arbejde eksperimentelt med faget.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
  • Eleven kan under vejledning anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
  • Eleven eller lærlingen under vejledning kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer
Teknologiforståelse - Rutineret (19385)
  • Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
Teknisk projektstyring - Avanceret (19386)
  • Lærlingen kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.
Vand og afløb, blikkenslager - Avanceret (19357)
  • Lærlingen kan planlægge og dimensionere føringsveje for vand- og afløbsinstallationer i boliger.
  • Lærlingen har kendskab til koter og fald i vand- og afløbsinstallationer.
  • Lærlingen kan redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
  • Lærlingen kan overholde de særlige hygiejniske krav, der er til arbejdet med drikkevand.
  • Lærlingen kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, § 2).
  • Lærlingen har kendskab til regler for tilslutning af vandforbrugende anlæg (DS 1717)
Varme og energi, blikkenslager - Rutineret (20625)
  • Lærlingen kan installere og reparere fyrede- og ufyrede energiinstallationer i boliger.
  • Lærlingen kan redegøre for installationstekniske principper i varmeanlæg og i anlæg for vedvarende energi, herunder varmepumper.
  • Lærlingen kan, på baggrund af kendskab til typer af varmeanlæg anlæg samt deres opbygningsprincipper, vælge materialer til varmeanlæg.
Formstykker i tyndplade - Avanceret (19361)
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som tagrender og nedløb i kobber.
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange og afgreninger i galvaniseret plade.
  • Lærlingen kan opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som overgange i aluminium.
Plade- og tagteknik - Avanceret (20626)
  • Lærlingen har viden om tagkonstruktioner i forhold til montagevejledninger for et givet belægningsmateriale.
  • Lærlingen kan fremstille modeller til brug ved opmærkninger på tyndplader.
  • Lærlingen kan udføre tag-/facadegennembrud - både firkantede og runde - herunder opmåle, planlægge og fremstille ud fra egne modeller.
  • Lærlingen kan udføre programmering og bukke tyndpladeemner ved brug af CNC-maskiner.
  • Lærlingen kan udføre kvalitetskontrol af de forskellige inddækninger i henhold til gældende standarder.
  • Lærlingen kan anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder, beregning, dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
Svejsning og lodning - Avanceret (11828)
  • Lærlingen kan gennemføre de arbejdsprocesser, som indgår i TIG-svejsning af kobber.

Målpinde for fagene på H2 - VVS - Energispecialist

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Vedvarende energi - Avanceret (19376)
  • Lærlingen kan med udgangspunkt i sin viden om gældende byggelovgivning, autorisationslovgivning og planlovgivning samt viden om miljø og sikkerhed, herunder myndighedskrav, installere mindre termiske solvarmeanlæg.
  • Lærlingen kan, ved simplificeret metode, beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand samt foretage korrekt rørføring gennem bygninger og klimaskærm på mindre termiske solvarmeanlæg.
  • Lærlingen kan foretage korrekt tilslutning af solvarmeanlægget til bygningens opvarmningsanlæg samt styrings- og reguleringssystem.
  • Lærlingen har kendskab til forskellige befæstigelsessystemer til solvarmeanlæg og kan ud fra relevante vejledninger udvælge og montere det korrekte beslag.
  • Lærlingen kan, ud fra en grundlæggende viden om gældende byggelovgivning, autorisationslovgivning, planlovgivning og brandlovgivning, samt viden om miljø og sikkerhed, installere mindre biobrændselsanlæg.
  • Lærlingen kan ved simplificeret metode beregne energibehov til opvarmning og varmt brugsvand på mindre biobrændselsanlæg.
  • Lærlingen kan vurdere om biobrændselsanlæggets tilslutninger til skorsten, bygningens varmefordelende anlæg, akkumuleringstank, brugsvand, styrings- og reguleringssystem og sikkerhedsudstyr er foretaget korrekt.
  • Lærlingen kan foretage selvstændig vejledning af kunden.
Naturfag - F (10819)
  • Eleven eller lærlingen har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven eller lærlingen kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
  • Eleven eller lærlingen kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning arbejde eksperimentelt med faget.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
  • Eleven kan under vejledning anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
  • Eleven eller lærlingen under vejledning kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer
Teknologiforståelse - Rutineret (19385)
  • Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
Teknisk projektstyring - Avanceret (19386)
  • Lærlingen kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.
Energiteknisk installation, energispecialist - Avanceret (19375)
  • Lærlingen kan dimensionere rør, pumper og ekspansionssystemer samt installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer.
  • Lærlingen kan vælge materialer, fastsætte anlægstype og opbygningsprincipper for varmeanlæg.
  • Lærlingen kan planlægge og dimensionere systemer inden for vand- og afløbsområdet i henhold til bygningsreglementets vejledninger. Endvidere kan lærlingen redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
  • Lærlingen kan overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand. Lærlingen kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, (§ 2).
  • Arbejdsmiljø - arbejdsprocesser og materialer: Lærlingen kan overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.
Plastsvejsning - Avanceret (19566)
  • Lærlingen kan selvstændigt udføre plastsvejsning på rørsystemer svarende til gældende standarder og kvalitetsmål, herunder udføre extrudersvejsning af kantsømme og stumpsømme, samt stuksvejsning, muffesvejsning og svejsning af el-muffer, anboringsbøjler og krympemuffer i plastmaterialerne PVDF, PP og PE til transport og opbevaring af trykløse og ikke miljøskadelig væske eller luftart, samt redegøre for relevante sikkerheds- og miljømæssige forhold og krav ved udførelse af plastsvejsning.
  • Lærlingen skal gennemføre og bestå certifikatprøven til plastsvejsepas med påtegningen RØR.
Sanitetsautomatik - Avanceret (19373)
  • Lærlingen opnår kendskab til sanitetsautomatik og velfærdsteknologiske løsninger og problematikker.
  • Lærlingen kan installere, fejlfinde, programmere og servicere velfærdsteknologiske installationer og intelligente sanitetskomponenter.
  • Lærlingen kan projektere, fejlfinde og fejlrette installationer med sanitetsautomatik.
  • Lærlingen har kendskab til reguleringsprincipper for IoT sensor- og styringsteknologi inden for sanitetsautomatik.
Styring og regulering af energianlæg - Avanceret (19378)
  • Lærlingen kan montere og indregulere reguleringsudstyr i mindre energianlæg, herunder udføre funktionskontrol samt rådgive brugere om anvendelse og indstilling af reguleringsautomatik.
  • Lærlingen har kendskab til netværk og bussystemer for decentrale IBI/CTS-anlæg.
  • Lærlingen har kendskab til drift, service og vedligehold via digitale hjælpemidler, og kan opsamle, behandle og systematisere data fra tekniske installationer under hensyn til datasikkerhed.
  • Lærlingen har forståelse for hvordan integration af systemer og internet of things (IoT) kan skabe merværdi for kunder og virksomhed.
  • Lærlingen kan samarbejde om videndeling på internettet og arbejde innovativt med løsning af energitekniske problemstillinger.

Målpinde for fagene på H2 - VVS - Installationstekniker

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Sanitetsautomatik - Avanceret (19373)
  • Lærlingen opnår kendskab til sanitetsautomatik og velfærdsteknologiske løsninger og problematikker.
  • Lærlingen kan installere, fejlfinde, programmere og servicere velfærdsteknologiske installationer og intelligente sanitetskomponenter.
  • Lærlingen kan projektere, fejlfinde og fejlrette installationer med sanitetsautomatik.
  • Lærlingen har kendskab til reguleringsprincipper for IoT sensor- og styringsteknologi inden for sanitetsautomatik.
Naturfag - F (10819)
  • Eleven eller lærlingen har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven eller lærlingen kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
  • Eleven eller lærlingen kan foretage enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning arbejde eksperimentelt med faget.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
  • Eleven kan under vejledning anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, herunder it-baserede.
  • Eleven eller lærlingen kan under vejledning dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.
  • Eleven eller lærlingen under vejledning kan anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer
Teknologiforståelse - Rutineret (19385)
  • Lærlingen har grundlæggende forståelse for og viden om den teknologiske udvikling inden for vvs-branchen. Herunder brug af dataopsamling og systematisering af data
Teknisk projektstyring - Avanceret (19386)
  • Lærlingen kan gennemføre kvalitetssikrende procedurer, vurdere tidsplaner, udarbejde bemandings- og materialeleveringsplaner samt deltage i opstarts- og byggemøder.
Energiteknisk installation installationstekniker - Avanceret (19367)
  • Lærlingen kan, på baggrund af kendskab til typer af varmeanlæg anlæg samt deres opbygningsprincipper, vælge materialer til varmeanlæg.
  • Lærlingen kan tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
Vand- og afløbsinstallationer, installationsteknik - Avanceret (19369)
  • Lærlingen kan planlægge og dimensionere systemer inden for vand- og afløbsområdet. Endvidere kan lærlingen redegøre for korrosionsproblematikker i brugsvandsinstallationer, herunder principper for vandbehandling.
  • Lærlingen kan overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand. Lærlingen kan redegøre for lovkrav om kvalitetssikring og håndtering af hygiejne jf. Miljøministeriets vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (DDS) og bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg, (§ 2).
Plastsvejsning - Avanceret (19566)
  • Lærlingen kan selvstændigt udføre plastsvejsning på rørsystemer svarende til gældende standarder og kvalitetsmål, herunder udføre extrudersvejsning af kantsømme og stumpsømme, samt stuksvejsning, muffesvejsning og svejsning af el-muffer, anboringsbøjler og krympemuffer i plastmaterialerne PVDF, PP og PE til transport og opbevaring af trykløse og ikke miljøskadelig væske eller luftart, samt redegøre for relevante sikkerheds- og miljømæssige forhold og krav ved udførelse af plastsvejsning.
  • Lærlingen skal gennemføre og bestå certifikatprøven til plastsvejsepas med påtegningen RØR.

Indhold i undervisningen

Vores konkrete undervisningsmateriale ændres og tilpasses løbende. De nedenstående beskrivelser, er derfor kun eksempler på cases og opgaver.

OPGAVER I PLADE OG TAGTEKNIK

Opgaver:

  • Udfoldningsprincipper af kapsler og firkant til rund + generel tegneteknik
  • Udfoldning og fremstilling af firkantet taghætte
  • Udfoldning og fremstilling af gering halvrund.
  • Udfoldning og fremstilling af 45° Grenrør










Målpinde:

  • Eleven kan foretage udfoldning og fremstilling af geringer, halvrunde/firkantede
  • Eleven kan foretage udfoldninger af emner fra firkantet til rund
  • Eleven kan udfolde og fremstille firkantede taghætter
  • Eleven er bekendt med de gængse udfoldningsprincipper
  • Eleven kan udfolde og fremstille grenrør i forskellige grader og former

Bedømmelse:

Eleven bedømmes på opgavernes udførelse efter følgende kriterier:

  • Forståelsen for de anvendte udfoldningsprincipper
  • Lodde arbejde
  • Overholdelsen af fastsatte mål
  • Overordnet kvalitetsforståelse

 

UDDRAG AF CASE-BESKRIVELSEN VEDR. NØRREGADE 30

 

Indledning:

I forbindelse med købet af Nørregade 30, har familien Jensen besluttet at få renoveret vand og afløbs-installationerne i deres ny købte hus. Der skal laves nyt køkken og bad, og der skal der etableres vand og afløb til vaskemaskine, og til grov køkkenet i kælderetagen.

Familien har nu bedt jeres firma om at komme med et forslag til de tekniske vvs installationer ud fra det udleverede tegningsmateriale.

Projektet omhandler:

  • Installation af vand og afløb til køkken og badeværelse.
  • I køkkenet skal der monteres en opvaskemaskine.
  • I kælder skal der monteres vaskemaskine og grovkøkken.
  • Man ønsker bad og køkken monteret med moderne armaturer og toilet.

Afløb:

Der ønskes:

  • Komplet afløbsdimensionering vha. beregningsskema for spildevand.
  • Installationen skal udføres under loft med mindst muligt fald, således at kælderen ikke generes unødigt.

Tegninger:

Der skal udarbejdes tegningsmateriale med angivelse af:

  • Føringsveje.
  • Dimensionering.
  • Spildevandsstrømme.
  • Ovenstående skal være sammenlignelig med udfyldte beregningsskemaer

Rørmateriale:

Valgfrit (Du skal dog kunne begrunde dit valg)

 

LÆRERROLLEN

De lærere, du møder i forbindelse med forløbet, har grundlæggende og videregående kompetencer inden for VVS branchen.Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse.

Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, støtte og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt.

Husk, at hvis du undervejs får problemer og har behov for ekstra hjælp eller støtte, kan du aftale et yderligere møde med din kontaktlærer.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere ift. hvilken fase, vi er nået til.

Kort fortalt, så kan du forvente af os, at:

  • Vi møder til tiden - også efter pauserne
  • Vi er engagerede i undervisningen
  • Vi tager gerne imod konstruktiv kritik
  • Vi er interesseret i, at du får mest muligt ud af undervisningen
  • Vi giver god hjælp og vejledning til dig
  • Vi bestræber os på at møde velforberedte op til undervisningen
  • Vi bestræber os på at give dig passende udfordringer i din uddannelse

 

Elevrollen - Din rolle

I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø.

Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver – og selve ”slutproduktet” - til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler.

I forbindelse med temabaserede forløb og projektarbejde, skal du selv deltage i planlægningen af dit projektarbejde.

Det er vigtigt, at du øver dig i at analysere en problemstilling, inden du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:

  • Har jeg forstået problemet? (Opgaven)
  • Hvad ved jeg i forvejen om dette?
  • Hvilke løsningsmuligheder, kan jeg umiddelbart se?
  • Kunne der være andre muligheder? (Undersøg, eksperimenter, konkluder – Vær nysgerrig)

Kort fortalt, så forventer vi af dig:

  • At du møder til tiden- også efter pauserne
  • At du er engageret i undervisningen.
  • At du kan indgå i et gruppesamarbejde
  • At du tager hensyn til dine klassekammerater
  • At du tænker dig om, når du arbejder i værkstedet
  • At du bruger personlige værnemidler, når du arbejder i værkstedet (Fx sikkerhedssko, høreværn mv.)
  • At du behandler skolens It, inventar, udstyr og værktøj ordentligt

 
 

DIN ARBEJDSTID

Som skole, er vi forpligtigede til at sørge for, at vores elever har en arbejdsmængde, der svarer til en normal arbejdsuge. I øjeblikket betyder det, at skolen skal beskæftige dig i 37 timer om ugen. Allerede en af de første dage på et hovedforløb, vil du derfor blive præsenteret for det samlede pensum for det forløb, som du er i gang med. Vi forventer, at du selvstændigt kan følge denne plan, så du altid møder velforberedt op til undervisningstimerne.

I løbet af en almindelig undervisningsuge, skal du regne med at have ca. 11 timers selvstændig opgaveløsning, hjemmearbejde og forberedelse.

 

ARBEJDSMILJØ

Du skal være opmærksom på de gældende regler og de ophængte påbudsskilte. Arbejdspladsbrugsanvisninger og brandinstrukser er ophængt i alle praktik og teorilokaler. I værkstedet etc. skal du vise, at du er i stand til at omgås kollegaer, materialer, redskaber og værktøj på fuldt forsvarlig vis.

Førstehjælpsskabe og øjenskyl er ophængt flere steder, og området omkring dem skal være ryddet.

Bemærk, at de opmærkede transportveje altid skal være ryddet for affald, værktøj mv.

 

BØGER OG LÆREMIDLER

 Undervisningsmaterialet til de uddannelsesspecifikke fag og grundfagene, kan du downloade fra skolens digitale læringsplatform: Learn.

 

MATERIALER – VÆRKTØJ – REDSKABER - UDSTYR

Vores værksteder (Praktiklokaler) er udstyret med alle nødvendige maskiner, værktøjer og udstyr, og lever op til alle gældende regler og normer for området. Der er også adgang til AV-midler, som fx computere med relevant software.

Der er trådløst internet overalt på skolen.

På SDE Odense C, har vi en "BYOD"-strategi.

BYOD betyder ”Bring Your Own Device” eller på dansk: ”Tag dit eget it-udstyr med”

Det betyder at vi ønsker, at du tager din egen PC med til timerne. Når du møder på skolen, vil du få vejledning i, hvordan du downloader nødvendig software og håndterer filer.

BYOD betyder bl.a., at du har bedre mulighed for at arbejde med de IT-programmer, der er vigtige i din uddannelse, også i selvstudietiden og hjemme.


Evaluering og bedømmelse

DEN LØBENDE EVALUERING

Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på dit samlede arbejde:

Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.

Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (Feed- forward) for, at du har en mulighed for at få det maksimale ud af dit projekt,

Faglige kompetencer:

Du vil blive vurderet løbende, alle dine opgaver skal derfor præsenteres for din faglærer – hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige produkt. Det er dit ansvar at få godkendt dine opgaver, og dermed få tilbagemeldinger fra din faglærer.

Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte fag. Dine teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af din faglærer. Endelig vil din faglærer bedømme din overordnede fornemmelse for faget.

Personlige kompetencer:

Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:

  • Din evne til at samarbejde
  • Holde orden
  • Udvise selvstændighed
  • Din lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet
  • Om du overholder aftaler og tider
  • Din kreativitet (Er du i stand til at finde mulige løsninger på nye problemstillinger?)

 

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

Dine afsluttende opgaver/projekter er ikke en eksamen, men vurderingen indgår i dine standpunkt-karakterer for 2.HF.

Det Lokale Uddannelsesudvalg kan deltage i bedømmelsen, og de kan give en vejledende karakter*, samt en kort kommentar til dit arbejde. Her vil det fremgå, om de/vi mener, om du evt. har behov for hjælp og støtte i nogle fag.
Dine lærere har på forhånd bedømt dit skriftlige arbejde, så du kan være sikker på at få en konstruktiv kritik.

*Hvis Det Lokale Uddannelsesudvalg giver en vejledende helhedskarakter, er den kun et udtryk for deres umiddelbare vurdering. Deres eventuelle vejledende karakter bliver ikke noteret nogen steder!

 

KRITERIER - HVAD BLIVER BEDØMT?

 På 2.HF bedømmes du – generelt - ud fra, at der ikke længere er ret mange af fagets discipliner, som er helt fremmede for dig.

Du kan det meste – på et begyndende rutineret niveau - og du er i stand til at finde mulige løsninger på en hel del udfordringer.

Hvad bliver bedømt?

  • Din evne til at finde gode holdbare løsninger på kendte problemer.
  • Tegneteknik. (Skitser og Cad)
  • Korrekthed (Projektering)
  • Dokumentation (Din beskrivelse, tidsplan, beregninger, kvalitetssikring mv.)
  • Din evne til at anvende det rigtige udstyr og værktøj.
  • Din evne til at optimere arbejdsprocessen og minimere materialeforbruget.
  • Din evne til at indsamle de nødvendige informationer.
  • Om du overholder fagenes måltolerancer og kvalitetskrav.
  • Om praktikarbejdet fremstår afleveret rengjort og klar til brug.
  • Om du gennemfører projektet sikkerhedsmæssigt korrekt, i forhold til dig selv, andre personer, lokaler og udstyr.
  • At du har vist, du kan arbejde selvstændigt. (Dog i forhold til, hvor langt du er nået i uddannelsen)

 
Du får standpunktskarakterer i de fag, der afsluttes på 2.HF.
De får delkarakterer i de fag, der fortsætter på 3.HF.
Karakterer gives efter 7 trins skalaen.