LUP 2. hovedforløb elektriker

BEK 336. 16-02-2026

Mål for undervisningen

Den fælles del af hovedforløbet (H1 & H2) har en varighed på 21 uger. De to skoleophold er adskilt af en oplæringsperiode. Alle lærlinge får en række fælles kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at udføre grundlæggende installationsarbejde i bolig, erhverv og industri. Kompetencer, der kan stå alene og udgøre et selvstændigt arbejdsområde for en elektriker, og samtidig er de kompetencer, der er universelle for alle elektrikere uanset efterfølgende specialisering. 

Formål med H2

Du kan i Bekendtgørelsen 336, læse om kompetence målene for Hovedforløbet (H1 og H2). Vi har fordelt målpindene på H1 og H2 i forhold til EVU's uddannelsesordning.

Link til uddannelsesordningen: Den Store Blå - 

H2 afsluttes med at gå til Delsvendeprøve, der skal indeholde elementer fra ovenstående målpinde.

Læringsmål 2. hovedforløb elektriker

Ingen resultater

Målpinde
Elinstallationer 2 - Dimensionering og installatio - Rutineret (21587)
  • Lærlingen kan dimensionere og tilslutte stik- og hovedledninger til installationer i boliger og erhverv.
  • Lærlingen kan dimensionere tavler, grupper og almindeligt forekommende 230/400V installationer til bolig og erhverv.
  • Lærlingen kan udføre almindeligt forekommende 230/400V installationer i boliger og erhvervsbygninger, herunder særlige områder, efter gældende love, regler og standarder.
  • Lærlingen kan redegøre for og udføre systemjording og beskyttende potentialudligning i bolig og erhverv, herunder TT og TN-systemer.
  • Lærlingen kan redegøre for og identificere SELV- og PELV-kredse.
  • Lærlingen kan redegøre for gruppetavlers opbygning og komponenternes funktion, herunder SPD og AFDD.
  • Lærlingen kan redegøre for forskellige stikkontaktsystemer, herunder pind-jord, dansk-jord og side-jord.
  • Lærlingen kan udføre praktisk arbejde med overholdelse af målangivelser, så det fremstår visuelt pænt, herunder symmetrisk og i lod og vatter.
  • Lærlingen kan udføre praktisk arbejde under hensyntagen til kapslingsklasser og afstandskrav, fx kablers respektafstand.
  • Lærlingen kan aflevere praktisk arbejde, der er el-sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
  • Lærlingen kan udføre mindre loddeopgaver, fx stik og LED-bånd.
  • Lærlingen har kendskab til forskellige kortslutningstyper og deres årsag.
  • Lærlingen har kendskab til kortslutningsberegninger i almindeligt forekommende 230/400V installationer.
  • Lærlingen kan udføre kontrol af kortslutningsbeskyttelsen ved smelte- og automatsikringer ud fra oplyste værdier, på almindeligt forekommende 230/400V installationer til bolig og erhverv.
  • Lærlingen har kendskab til selektivitet mellem komponenter af samme type, jf. DS/HD 60364-5-53.
  • Lærlingen har kendskab til indstilling af maksimalafbrydere ud fra oplyste værdier.
  • Lærlingen kan fejlfinde, vedligeholde og reparere forskellige typer af installationer, samt 1-, 2- og 3-fasede brugsgenstande.
  • Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
  • Lærlingen kan installere og programmere simpel intelligent energiovervågning fx energimåling i tavler, maskiner og elektrisk materiel, i henhold til fabrikantens forskrifter.
  • Lærlingen kan installere og programmere simple intelligente belysningsanlæg, fx DALI, i henhold til fabrikantens forskrifter.
  • Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med styring og regulering af installationer.
  • Lærlingen har kendskab til IoT, dataopsamling og dataanalyse.
  • Lærlingen kan vejlede om energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger i forbindelse med installationsopgaver i boliger.
  • Lærlingen har kendskab til bæredygtighed og grøn omstilling i forbindelse med udførelse af el-tekniske installationer, fx grøn dimensionering i henhold til standard, Life Cycle Assessment, Environmental Product Declaration, materialeforbrug og affaldssortering.
  • Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
  • Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
  • Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
Elinstallationer 3 - Højspænding og elektrificerin - Rutineret (21591)
  • Lærlingen kan tilslutte, fejlfinde, vedligeholde og reparere forskellige typer af installationer, samt 1-, 2- og 3-faset elektrisk materiel, fx varmepumper og invertere til solceller og batterier.
  • Lærlingen kan tilslutte lokal elproduktion og energilagring til eksisterende installation.
  • Lærlingen kan tilslutte installationer til forsyningsnettet i kabelskab, med tilslutning af fx stikledning og sikringsudskiftning.
  • Lærlingen kan tilslutte ladestandere til offentlig eller privat forsyning.
  • Lærlingen kan dimensionere installationer frem til ladestandere, varmepumper og invertere til fx solceller og batteri, samt vælge korrekt beskyttelsesudstyr i tavlen.
  • Lærlingen har kendskab til data- og cybersikkerhed i forbindelse med fx ladestandere, varmepumper og invertere.
  • Lærlingen kan redegøre for el-forsyningsnettets opbygning og de forskellige højspændingsniveauer der benyttes.
  • Lærlingen har kendskab til distributionstransformeres opbygning fx 10/0.4 kV, og har kendskab til forskellige transformertyper og deres anvendelsesmuligheder, fx DYN.
  • Lærlingen kan redegøre for fordele og ulemper ved brug af højspænding i forbindelse med transmission af strøm.
  • Lærlingen har kendskab til opbygningen af og mulige udfordringer i lavspændingsdistributionsnettet fx kortslutningsforhold, belastning og spændingskvalitet.
  • Lærlingen har kendskab til HVDC og LVDC samt deres anvendelse.
  • Lærlingen har kendskab til bæredygtig elproduktion, power to X (PtX) og fremtidens afbalancerede forsyningsnet.
  • Lærlingen har grundlæggende kendskab til el-sikkerhed og arbejde på højspændingsanlæg fx arbejdsroller, respektafstande, lock out/tag out.
  • Lærlingen kan i forbindelse med eget arbejde redegøre for el-sikkerhed og arbejdsmiljø på specielle tilslutningssteder fx kabelskab eller lavspændingssiden af transformer.
  • Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljømæssige og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
  • Lærlingen kan vejlede om energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger, herunder hvordan kunden forstår sin elregning.
  • Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
  • Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
  • Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
Automation og industriinstallationer 2 - Industria - Rutineret (21593)
  • Lærlingen kan udvælge komponenter til, dimensionere og installere automatiske anlæg.
  • Lærlingen kan opbygge og tilslutte mindre styringstavler til industrien.
  • Lærlingen kan redegøre for styretavlers opbygning og virkemåde.
  • Lærlingen kan redegøre for forskellige typer industrianlæg og automationsniveauer, fx med inddragelse af automationspyramiden.
  • Lærlingen har kendskab til forskellige typer industri- og procesanlæg og automatisering samt digitalisering, datakommunikation, data- og cybersikkerhed, industri 3.0, industri 4.0 og IIoT.
  • Lærlingen har kendskab til regler og standarder for installation af automatiske anlæg i industrien, herunder nærføring, forsyningsadskiller, nødstop og føringsveje.
  • Lærlingen har kendskab til farvekoder på aktuatorer, indikationslys og ledere.
  • Lærlingen har kendskab til almindeligt forekommende følertyper og styringssignaler, fx 0-10V, 0/4-20mA.
  • Lærlingen kan redegøre for og udføre systemjording og beskyttende potentialudligning i industriinstallationer, herunder TT og TN-systemer.
  • Lærlingen kan udføre praktisk arbejde så det er el-sikkerhedsmæssigt forsvarligt og fremstår visuelt pænt.
  • Lærlingen kan udføre praktisk arbejde med hensyntagen til tæthedskrav, afstandskrav og nødvendig opdeling ved flere spændingsniveauer.
  • Lærlingen har kendskab til anvendelse af digitale tvillinger samt virtual reality i forbindelse med drift og vedligehold af industriinstallationer.
  • Lærlingen kan foretage simpel programmering, fx CODESYS, logikcontrollere eller open-source.
  • Lærlingen har kendskab til særlige forhold ved arbejde i industrien, herunder principper for lock out/ tag out, ATEX og hygiejneforhold.
  • Lærlingen kan redegøre for energieffektivisering, indregulering og energibesparende løsninger.
  • Lærlingen har kendskab til installation og programmering af ventilationsanlæg med flere ventilatorer i industri.
  • Lærlingen kan installere og programmere mindre ventilationsanlæg.
  • Lærlingen kan indstille maksimalafbryder ud fra oplyste værdier for motordrift, overbelastningsbeskyttelse og kabelbeskyttelse.
  • Lærlingen har kendskab til elektrisk støj i industri.
  • Lærlingen har kendskab til måling, fejlfinding, dokumentation og kvalitetssikring i forhold til fagets læringsmål.
  • Lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø- og el-sikkerhedsmæssige forhold, der er relevante for fagets læringsmål.
  • Lærlingen kan inddrage el-tekniske elementer fra faget i forbindelse med udarbejdelse af fokusområde.
  • Lærlingen kan via matematiske begreber og udregninger samt metoder løse almene og tekniske problemstillinger i forhold til faget / området samt finde løsninger af brancherelaterede samt informationsteknologiske problemstillinger.
Innovativt projektarbejde - Rutineret (21599)
  • Lærlingen kan identificere en problemstilling ud fra en teknisk udfordring, kundens ønske eller den teknologiske udvikling.
  • Lærlingen kan anvende innovative metoder til at løse teoretiske udfordringer.
  • Lærlingen har kendskab til hvordan elbranchen har udviklet sig innovativt.
  • Lærlingen har kendskab til værktøjer og metoder der kan anvendes ved projektarbejde.
  • Lærlingen kan redegøre for hvordan innovation kan integreres i et projekt.
  • Lærlingen kan fremlægge innovative teoretiske løsningsforslag til problemstillingen.
  • Lærlingen kan udarbejde en projektbeskrivelse, med anvendelse af de innovative metoder og kompetencer der er beskrevet i svendeprøvevejledningen.
  • Lærlingen har kendskab til svendeprøven og svendeprøvevejledningen, herunder bedømmelseskriterier i forhold innovation.
Verifikation og måleteknik - Rutineret (21595)
  • Lærlingen har kendskab til bestemmelser og krav til verifikation.
  • Lærlingen kan foretage verifikation i forbindelse med udførelse af installationer før idriftsættelse, jf. DS/HD 60364-6.
  • Lærlingen kan anvende installationstester til afprøvning af installationer i forbindelse med verifikation.
  • Lærlingen kan redegøre for el-sikkerhedsmæssigt og teknisk korrekt måleudstyr og demonstrere anvendelsen heraf, med inddragelse af personlige værnemidler.
  • Lærlingen kan vælge og anvende korrekt udstyr og måleteknikker i forbindelse med måling og fejlfinding på installationer i bolig, erhverv og industri.
  • Lærlingen kan udføre struktureret fejlsøgning ved brug af relevante målinger i forbindelse med installationer og udstyr i boliger, erhverv og industri.

Indhold i undervisningen

Hovedforløb 2 er opdelt i 5 fag, fagene fordeler sig således:

Fag og varighed på H2

Uger

Elinstallationer 2 – Dimensionering og installationer

5

Elinstallationer 3 – Højspænding g elektrificering af samfundet

2

Automation og industriinstallationer 2 – Industrianlæg

2

Verifikation og måleteknik

1

Innovativ projektarbejde

1

Antal uger total H2

11

Da emnerne imellem de enkelte fag overlapper, vil nogle målpinde fra de forskellige fag i nogle tilfælde være blandet sammen. 

 

 Elinstallationer 2 - Dimensionering og installationer

Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.

Blandt fagmålene kan nævnes:

  • Dimensionering af kabler og ledninger
    • Fastlægge tværsnit
    • Kortslutninger
    • Spændingsfald
    • Tavler
    • Belastninger
  • Systemjording og potentialudligning
  • Gruppetavler
  • Lodning
  • Simple intelligente belysningsanlæg
  • Gældende lovgivning på området
  • Praktisk arbejde i stand.

Meget af faget handler om at kunne dimensionerer kabler og ledninger, med udregninger af Ik maks, Ik min, spændingsfald. Der arbejdes også med gældende lovgivning, primært DS/HD 60364, men vi forholder og også til Bek. 1082, fællesregulativet m.m..

Det er også i dette fag meget af den teoretiske og praktiske opgave til delsvendeprøven ligger.

Elinstallationer 3 - Højspænding og elektrificering af samfundet

Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.

Blandt fagmålene kan nævnes:

  • Varmepumper
  • Solceller
  • Batterier
  • Ladestandere til el-biler
  • Elforsyningens opbygning, og tilslutning af stikledning i kabelskabe.
  • Højspænding

Undervisningen handler om generel energiforståelse samt vedvarende energi – som fx solceller, Ladestander og varmepumper.

Automation og industriinstallationer 2 - Industrianlæg

Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.

Blandt fagmålene kan nævnes:

  • Opbygning af mindre styretavle
  • Regler
    • DS/EN 60204-1
    • føringsveje
    • nødstop
    • forsyningsadskillere
  • PLC
  • Mindre vintilationsanlæg

Meget af faget handler om at lave og forstå en styring, med styrekreds og effektkreds, at forstå en styretegning og de komponenter der benyttes i en styring.

Det er også i dette fag meget af den teoretiske og praktiske opgave til delsvendeprøven ligger.

Verifikation og målteknik

Undervisningen i faget er tilrettelagt efter fagbeskrivelsen fra EVU.

Blandt fagmålene kan nævnes:

  • Verifikation efter DS/HD 60364-6 og DS/EN 60204
  • Udførelse af eftersyn, afprøvning og rapportering.
  • Installationstester og nødvendige instrumenter til at foretage afprøvning.
  • Fejlsøgning af installationen

Meget af faget drejer sig om at lave og forstå hvordan man udfører verifikation

Det er også i dette fag noget af den teoretiske og praktiske opgave til delsvendeprøven ligger, da installationen skal verificeres inden der kan sættes spænding på.

Innovativt projektarbejde

Blandt fagmålene kan nævnes:

  • Metoder til at løse teoretiske udfordringer.
  • Værktøjer og metoder der kan anvendes til projektarbejde

Meget af faget drejer sig om Introduktion til begrebet innovation med praktiske øvelser. Opgaverne har sigte på opnåelse af svendeprøvens krav til erhvervsrettet innovation.

 

Metoder

Undervisningen 

Vores elever skal opleve en målrettet undervisning, hvor mål og rammer for uddannelsen, forløb og lektioner tydeliggøres og bruges aktivt. 

Vi lægger vægt på en tydelig klasseledelse, hvor lærerne stiller krav til eleverne og giver dem medansvar til fællesskabets bedste. 

Vores lærere er ambassadører og rollemodeller, i forhold til skolens normer og værdier. Det skaber klarhed om den forventede adfærd på skolen, bidrager til almen dannelse og styrker lærer-/elevrelationerne. 

Undervisningen tilrettelægges, så der skabes rum for trivsel, læringsfællesskaber og netværksdannelse, og lærerne arbejder bevidst med elevernes samarbejds- og relations kompetencer. 

Den daglige gang 

Undervisningens form, tager udgangspunkt i det faglige indhold som der skal arbejdes med. Undervisningen gennemføres dels som teoretiske projektperioder, traditionel teoriundervisning samt praktisk arbejde i stand og laboratorie. 

I perioderne med teoretiske projekter og praktisk arbejde, er man forholdsvis selvstyrende og skal vise, at man kan hjælpe med at tilrettelægge og styre sin egen arbejdsproces. 

I nogle opgaver og projekter, lærer man at arbejde sammen med sine klassekammerater. Dette betyder at man tager del i et fælles ansvar for, at de stillede opgaver og projekter gennemføres. 

Undervisningens form tager udgangspunkt i det faglige indhold og lærerens vurdering af, hvordan eleverne bedst motiveres. 

Eksempler på mulige former/metoder for motiverende undervisning: 

  • Flipped learning 
  • Case- eller problemstillingsorienteret 
  • Eleverne udarbejder fremlæggelser om relevante emner 
  • Gruppearbejde 
  • Selvstændigt arbejde 
  • Elev-elev-læring 
  • Anvendelse af digitale repræsentationsformer 

Differentiering 

Differentiering betyder, at læreren tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Læreren forklarer fagligt stof, giver feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, der passer til elevernes forudsætninger. Alle elever skal nå de samme læringsmål, men de får mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo. 

Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af elevens kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. 

Eksempler på mulige værktøjer for differentiering: 

  • Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. 
  • Opgavemængden og opgavetypen. 
  • I hvilken grad eleven har indflydelse på hvilket lærestof, der indgår i forløbet. 
  • I hvilken grad forløbet er deltagerstyret. 
  • Arbejdsmetoder og omfanget af understøttende læremidler. 
  • Hvilke læringsmål, der arbejdes med i forløbet. 
  • Hvilket niveau der undervises på. (Et eller flere) 
  • Hvilke understøttende fag der tilbydes. 
  • Hvor mange - og hvilken type af - Feedback samtaler der afholdes. 

Tværfaglighed og helhedsorientering 

Den overvejende del af al undervisning gennemføres som helhedsorienterede læringsforløb, der kontinuerligt udfordrer og motiverer den enkelte elev, og inddrager elevens praktiske erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. De teoretiske opgaver, bliver understøttet af praktiske opgaver, som tager udgangspunkt i det lærte fra teorien.  

Undervisningen gennemføres dels som traditionel tavleundervisning, dels som teoretiske projektperioder samt praktisk arbejde i stand og laboratorie.

I perioderne med teoretiske projekter og praktisk arbejde, er du meget selvstyrende og skal vise, at du kan tilrettelægge og styre en arbejdsproces.

I de praktiske opgaver og projekter, lærer du at arbejde sammen med dine klassekammerater. Dette betyder at dit team/gruppe er ansvarlige for at de stillede opgaver og projekter gennemføres (udarbejdes).

 

Omfang 

Under skoleopholdet skal der udarbejdes to teoretiske projekter:  Projekt hus og Projekt styring/automatik.

Dele af de to projekter skal bygges op som praktiske installationer i en stand.

Projektopgaverne tager udgangspunkt i eksempler som kunne være fra den virkelige verden.

Der arbejdes projektorienteret, da denne arbejdsform understøtter elbranchens opfattelse af erhvervsrettet innovation, samt træner den arbejdsform, som du skal benytte til svendeprøven.

 

Arbejdsmiljø

 Det er vigtigt for både elever og lærere, at der er et godt arbejdsmiljø, og det gælder både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Alle skal opleve, at det er trygt og sikkert at være på skolen.

Du opfordres til at kontakte, enten dine klassekammerater, din kontaktlærer, afdelingslederen eller en studievejler, hvis der er noget på skolen som virker forkert.

 Det kan dreje sig om:

Fysisk arbejdsmiljø og Sikkerhed, fx farlige situationer som strømstød, faldulykker eller kemiske/organiske giftstoffer

Psykisk arbejdsmiljø, fx mobning, overgreb eller overfald

 

Materialer – Værktøj – Redskaber - Udstyr 

El-materiel og værktøj forefindes på skolen, du kan/skal sammen med din gruppe planlægge brugen af disse.

Vi anbefaler, at du investerer i en Windows computer med et fysisk netværksstik (RJ45). Grundet til dette er, at mange af de programmer og komponenter, som du anvender i din undervisning, kun kan køre på Windows computere.

Du kan i nødstilfælde låne en PC af skolen til projektarbejdet hvis du ikke har en selv. (Der skal benyttes PC til projektarbejde)

 

Bøger og læremidler 

Skolens politik er, at der skal benyttes så lidt papir og kopier som muligt.

  • Først og fremmest får du adgang til skolens digitale læringsplatform: Learn.
  • Af skolen låner du måske regelsæt og vejledninger. Disse skal afleveres ved modulets afslutning.
  • Der udleveres ikke lærebøger, men der henvises til Learn og relevante hjemmesider.
  • Power points og evt. andet som læreren viser, udleveres elektronisk, eller kan downloades fra Learn.
  • Det er op til læreren om opgaver skal afleveres elektronisk eller i papirform.

Evaluering og bedømmelse

Evaluering og bedømmelse

Generelt

Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab der anvendes, i forhold til at følge din udvikling og opnåelse af personlige og faglige kompetencer.

Den løbende evaluering/bedømmelse

Den løbende bedømmelse er et centralt element i indgangens kvalitetssikring og består af en bedømmelse af dine personlige og faglige kompetencer.

Bedømmelse af personlige kompetencer

Bedømmelse af dine personlige kompetencer bygger på lærergruppens bedømmelse. Rent praktisk sker denne bedømmelse gennem en løbende vurdering af dig i undervisningen. De personlige kompetencer bedømmes og dokumenteres ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan du optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved at vise ansvarlighed, holde orden i værkstedet, udvise samarbejds- og planlægningsevne samt udvise selvstændighed.

Bedømmelse af dine faglige kompetencer

Du skal forvente, at du fra tid til anden får udleveret repetitionsopgaver. Formålet med disse er dels at arbejde lidt med tidligere gennemgået stof, få afklaret eventuelle spørgsmål samt at forberede dig til eksamen.

Derudover vil læreren holde evaluerings status, hvor projektopgaverne gennemgås med de enkelte elever/grupper for at få klaring på om skriveprocessen fungerer og få afklaret eventuelle problemer og spørgsmål.

Under arbejdet i standen, vil du/I løbende få feedback.

Under skoleopholdet vil du møde en del teori, suppleret af praktiske projekter.

Hvert fag afsluttes med en test, så du selv kan følge med i, hvor stor forståelse du har fået for de enkelte emner. Testene indeholder elementer fra det gennemførte kursus, samt tidligere kurser, alt sammen for at forberede dig på 1. del af din svendeprøve.

Herunder opstiller vi nogle af de metoder som kan anvendes til evaluering:

  • Løbende afleveringer, som skal underbygge en formativ evaluering, hvor læreren kan anvende resultatet til at forme den kommende undervisning. 
  • Mindre cases i plenum, som skal motivere eleverne til at reflektere over egen læring og koble til de opstillede læringsmål. 
  • Små quizer som har til hensigt at lave en summativ evaluering, om bestemte læringsmål er opnået. 
  • Opstilling af problemstillinger i mindre grupper, som skal øge elevernes selvrefleksion og selvindsigt. 
  • Efter alle praksis opgaver gennemgås arbejdet med en tydelig feedback, som skal fremme elevens mulighed for at forbedre sig i forhold til opgavens opstillede krav. 

Bedømmelsesplan

Alle fag afsluttes med en standpunktskarakter.

 

Karaktergivningen

Der gives, ud fra en helhedsvurdering, én samlet karakter for standpunkt til den enkelte elev, som fastsættes efter en vurdering af elevernes aktivitetsniveau og resultater i tests. 

Beskrivelse

Fejl

12

Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler

 

 

 

Eksempler på få og enkelte ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Inddrager mindre relevante retningslinjer
  • Få og enkelte tastefejl i beregningerne
  • Enkelte og mindre ubetydelige tolerancer i forhold til håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Få og enkelte referencefejl i dokumentationen

 

10

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler

 

 

 

Eksempler på få og mindre ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Inddrager mindre relevante standarter og retningslinjer
  • Få og mindre tastefejl i beregningerne
  • Få og mindre ubetydelige tolerancer i forhold til håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Få og mindre referencefejl i dokumentationen

 

7

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler

 

 

 

Eksempler på få ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Inddrager få ikke relevante standarter og retningslinjer
  • Få tastefejl i beregningerne
  • Få ubetydelige tolerancer i forhold til håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Få referencefejl i dokumentationen

 

4

Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler

 

 

 

 

Eksempler på ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Inddrager ikke relevante standarter og retningslinjer
  • Fejl i beregningerne
  • Fejl tolerancer i forhold til håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Referencefejl i dokumentationen

 

02

Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål

 

 

 

 

Eksempler på adskillige ”ikke sikkerhedsmæssige” - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Forståelses problemer i ”ikke sikkerhedsmæssige” termer i love, regler/reglementer, bekendtgørelser, standarter og retningslinjer
  • Adskillige fejl i beregningerne
  • Fejl i forhold til håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Forståelses- og referencefejl i dokumentationen

 

00

Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål

 

 

 

Eksempler på sikkerhedsmæssige - og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Forståelses problemer i sikkerhedsmæssige termer i love, regler/reglementer, bekendtgørelser, standarter og retningslinjer
  • Mange fejl i beregningerne
  • Mange fejl i forhold til håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Ikke brugbar dokumentation

 

-3

Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation

 

 

Eksempler på uacceptabel mange sikkerhedsmæssige og brugervenlige fejl i valget af materialet i forhold til driftforhold

  • Viser ingen forståelse af love, regler/reglementer, bekendtgørelser, standarter og retningslinjer
  • Uacceptabel mange fejl i beregningerne
  • Uacceptabel håndværksmæssig oplægning, montage og programmering
  • Ingen brugbar dokumentation

Bedømmelse af Delsvendeprøven

 Delsvendeprøve-H2 Samlet set består svendeprøven på elektrikeruddannelsen, jf. BEK 336, § 6, af Delsvendeprøve-H2 (”projektprøve ved afslutningen af de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, der er fælles for uddannelsens specialer") samt den afsluttende svendeprøve (”den afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode”).

Ved beregning af karakteren for elektrikeruddannelsens samlede svendeprøve vægter Delsvendeprøve-H2 20 %, og den afsluttende svendeprøve vægter 80 %. Delsvendeprøve-H2 er beskrevet i BEK 336, § 7 (Projektprøven ved afslutningen af de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag, der er fælles for begge specialer).

I den sidste del af det fælles hovedforløb (H2) udfører alle lærlinge, som en del af undervisningen, en praktisk opgave, der omfatter elementer fra hele H1 & H2. Den praktiske opgave med tilhørende elteknisk dokumentation samt et fokusområde udgør sammen med en skriftlig prøve bedømmelsesgrundlaget ved den mundtlige delsvendeprøve. Prøven stilles af skolen efter samråd med Det faglige udvalg. Prøven skal dokumentere, at kompetencemålene for de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag er opnået, og afholdes med skuemester.

Kun ved bestået Delsvendeprøve-H2 kan lærlingen fortsætte på uddannelsen. Lærlinge, som ikke består prøven, kan, i samråd med oplæringsvirksomheden, tilbydes supplerende undervisning, der kan gøre, at uddannelsesaftalen forlænges. Se mere i ”Rammer for elektrikeruddannelsens Delsvendeprøve-H2”. Delsvendeprøve-H2 varer 2 timer og 20 minutter.

Delsvendeprøve-H2 skal gennemføres individuelt og består af følgende elementer:

1) En skriftlig prøve på 2 time

2) En praktisk opgave

3) Et fokusområde

4) En mundtlig prøve af 20 minutters varighed, eksklusive votering.

Der gives én samlet karakter for Delsvendeprøve-H2 [7-trinsskala].

Den mundtlige eksamination Den mundtlige eksamination har en varighed på maksimalt 20 minutter ekskl. votering og skal tage udgangspunkt i lærlingens projekt (praktikstand og elteknisk dokumentation) og fokusområdet.

Karaktergivningen Ved Delsvendeprøve-H2 er det en af fagets skuemestre der anvendes som censor. Der gives én karakter for den samlede Delsvendeprøve-H2. Skuemester er udover ved voteringen til stede under den mundtlige prøve.

Uenighed om karakteren Hvis skuemester og læreren ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af de to karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, vil der ske afrunding i retning af den karakter som skuemester har afgivet.

 Der kan dog ikke oprundes til karakteren 02 ”bestået”. Se yderligere i Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Der er udarbejdet en vejledning: ”Rammer for elektrikeruddannelsens Delsvendeprøve-H2”, hvor prøven detaljeret står beskrevet.

Meddelelse om prøveresultat Lærlingen oplyses én samlet karakter [7-trinsskala] ud fra en helhedsvurdering. Der skal således ikke oplyses hvordan karakteren er fremkommet, ud fra skuemesters og eksaminators vurdering af de enkelte delelementers bedømmelse. 

Link. Rammer for elektrikeruddannelsens delsvendeprøve H2: Rammer for elektrikeruddannelsens H2-delsvendeprøve