LUP - H3 - datatekniker

Mål for undervisningen

3. hovedforløb har 2 overordnede temaer: Systemudvikling og netværk.

Vi arbejder først og fremmest med temaerne i en række fag og kortere case-baserede forløb.

  • Tema 1: Systemudvikling og projektstyringVejl. Varighed: 2,0 uge
  • Tema 2: NetværkVejl.                                                  Varighed: 5,5 uge
  • Valgfag                                                                           Vejl. Varighed: 2,5 uge

 

 





Læringsmål, fag og formelle mål

 

Vi skulle gerne ende med at have en tilfreds kunde/bruger
Arbejdet skal være udført inden for den aftalte tid, kvaliteten skal være i orden, og så skulle du meget gerne udvikle dig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
Endvidere, er det et klart mål for os, at få dig til at gennemtænke hele processen – inden - du går i gang med det praktiske arbejde.
 

Læringsmål

Bekendtgørelsens kompetencemål - og målpinde - kan være lidt svære at forstå.
Dine lærere vil derfor løbende præsentere dig for ugens, dagens - eller lektionens - læringsmål.
Et læringsmål er din lærers omformulering af de officielle mål. Hensigten er, at give dig nogle mere enkle og klare mål at styre efter.
Beskrivelserne af de konkrete opgaver og projekter, som kan downloades fra Learn, indeholder de læringsmål, som hører til hvert enkelt projekt/aktivitet.
 

Forløbets erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag, mfl.

3.HF består af nedenstående fag:

 

 





Kompetencemål og målpinde

Målpindene for fagene kan du se i denne undervisningsplan.

Den komplette oversigt over kompetencemålene, kan du se i bekendtgørelsens §4: Link til bekendtgørelsen

  • De kompetencemål som er gældende, for uddannelsen til IT supporter, er målene fra og med 1 til og med 16.
  • De kompetencemål som er gældende, for uddannelsen til Datatekniker - med speciale i infrastruktur - er målene fra og med 1 til og med 23.

Målpinde for fagene på H3 - datatekniker

Klik på  +  tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.


Målpinde
Netværksdesign I - Avanceret (6252)
  • Lærlingen opnår et fagligt niveau minimum svarende til CCDA, "DESIGN".
  • Lærlingen kan, ud fra en analyse af kundens/virksomhedens bestående netværk, og ud fra kundens/virksomhedens nuværende og fremtidige behov, designe en netværksløsning.
  • Lærlingen kan designe et netværk, der tager hensyn til kundens/virksomhedens krav omkring performance, sikkerhed, kapacitet og skalerbarhed.
  • Lærlingen kan udvælge og sammensætte netværkskomponenter, som er mest optimale i forhold til en given LAN netværksdesignløsning.
  • Lærlingen kan udvælge og sammensætte netværkskomponenter, som er mest optimale i forhold til en given WAN netværksdesignløsning.
  • Lærlingen kan designe små til middelstore netværk ud fra en hierarkisk modulær facon, der indeholder discipliner som design af DHCP service, DNS service, NAT, PROXY, Remote Access adgang, Remote Authentication Dial-In User Service, netværkslagets navne- og adresseplan, samt valg af routingprotokol.
  • Lærlingen kan udarbejde en Network Management strategi.
  • Lærlingen kan udvide et netværksdesign i forhold til implementering og transport af Voice.
  • Lærlingen kan planlægge og udarbejde en plan for implementering af et design.
  • Lærlingen kan udarbejde et design dokument, som kan anvendes til at fremvise prototypen/pilotprojektet for kunden.
Systemudvikling og projektstyring - Avanceret (16879)
  • Lærlingen kan på baggrund af egne overvejelser arbejde med de forskellige faser i projektstyring fra etableringen af et projekt, den overordnede planlægning af projektet, opstilling af hoved- og delmål, tidsestimering og deraf udledte ressourceforbrug, samt styring af projekter med tilhørende afrapportering.
  • Lærlingen kan selvstændigt og ud fra egne beregninger opbygge og idriftsætte et avanceret it-system.
  • Lærlingen kan tage initiativ til at udarbejde nødvendig produkt- og præsentationsdokumentation i forhold til præsentation af systemet.
  • Lærlingen kan selvstændigt forberede og i plenum gennemføre en præsentation af systemet.
  • Lærlingen kan forklare evt. opståede problemer i forhold til opgaveløsning og argumentere for valgte løsninger, også i ikke-rutine situationer.
  • Lærlingen kan reflektere og vurdere systemudviklingsmetoder og anvende en situationsbestemt metode.
Sikkerhed: Firewall - Rutineret (17510)
  • Lærlingen kan redegøre for de fordele og ulemper som de forskellige typer af firewalls har i forhold til hinanden.
  • Lærlingen kan redegøre for applikation og inspektion firewalls og tilsvarende, herunder fordele og ulemper ved de forskellige typer i forhold til hinanden.
  • Lærlingen kan redegøre for implementering af firewall i forhold til en/flere demilitariserede zoner.
  • Lærlingen kan installere, opgradere, konfigurere og anvende firewalls med tilhørende demilitariserede zoner.
  • Lærlingen kan analysere sikkerhedsproblemer i et netværk.
  • Lærlingen kan designe, planlægge og foretage implementering af firewalls og herunder VPN-løsninger.
  • Lærlingen kan planlægge, installere, konfigurere, vedligeholde og administrere avancerede firewall-løsninger.
  • Lærlingen kan anvende strukturerede metoder til optimering af sikkerhed.
  • Lærlingen kan redegøre for begrebet dWAF (Distributed Web Application firewall)
  • Lærlingen kan redegøre for begrebet WAF (web-application firewall)
  • Lærlingen kan redegøre for begrebet WAS (web application security)
  • Lærlingen kan redegøre for WASC (Web Application Security Consortium)
  • Lærlingen kan redegøre for OWASP (Open Web Application Security Project)
  • Lærlingen kan søge information om love, standarder og forordninger i forhold til anvendelse af firewall-teknologier.
Praktisk Fejlfinding - Avanceret (20737)
  • Lærlingen kan, ud fra strukturerede og analytiske metoder foretage fejlfinding og fejlretning på et routed virksomhedsnetværk som indeholder både servere, switche (VLAN) og routere.
  • Lærlingen kan, i forbindelse med fejlfinding og -retning på netværk, anvende relevant dokumentation f.eks. netværksdiagrammer, samt dokumentere udført arbejde.
  • Lærlingen kan isolere fejlen til en enkelt enhed (klient, server, switch, router eller firewall), service eller protokol.
  • Lærlingen kan verificere brugerens problem og begynde struktureret fejlfinding fra brugerens PC.
  • Lærlingen kan anvende fejlfindingskommandoer op mod en kommandobaseret grænseflade (CMD,CLI).
Netværk III - Rutineret (20550)
  • Lærlingen kan analysere designprincipper for en WLAN-installation, herunder trådløse implementeringsmodeller.
  • Lærlingen kan beskrive lag 1-koncepter, såsom RF-strøm, RSSI, SNR, interferens, bånd og kanaler og trådløse klientenheds muligheder.
  • Lærlingen kan beskrive AP modes og antennetyper samt adgangsprocessen.
  • Lærlingen kan fejlfinde på WLAN konfigurationer samt problemer med trådløse klienters forbindelse.
  • Lærlingen kan konfigurere og verificere trådløse sikkerheds funktioner herunder EAP - WebAuth - PSK.
  • Lærlingen kan gennem en case inddrage de fleste elementer gennemgået i lærlingens uddannelse på nuværende tidspunkt omhandlende netværk.

Målpinde - 16879 Systemudvikling og Projektstyring

Ingen resultater

Indhold i undervisningen

Indholdet af de enkelte fag, der indgår i de 2 temaer:

 

TEMA 1 – SYSTEMUDVIKLING OG PROJEKTSTYRING- VEJL. VARIGHED: 2 UGER

 

16879 – Systemudvikling og Projektstyring – 2 uger

I dette fag arbejder du/I med et projekt der omhandler planlægning, opbygning og idriftsættelse af et avanceret it-system. Systemet skal opbygges og afprøves ved hjælp af et virtuelt miljø, hvor alle services og funktioner er installeret.

I faget skal du/I:

  • Arbejde med de forskellige faser som tidsestimering, ressourceforbrug, samt styring af projekter med tilhørende afrapportering.
  • Udarbejde den nødvendige produkt- og præsentationsdokumentation og præsentere projektet.
  • Forklare eventuelle opståede problemer, i forhold til problemløsningen, og argumentere for de valgte løsninger i projektet.
  • Reflektere over og vurdere systemudviklingsmetoder.

 

TEMA 2 – NETVÆRK – VEJLEDENDE VARIGHED: 5,5 UGE

 

20550– Netværk lll – 2 uger

Faget bygger videre på Netværk I og Netværk II, ved hjælp af teori og praktiske øvelser.

Modulets indhold har fokus på teori om og opsætning af netværk, uden for vores lokalnetværk. Typisk de teknologier og protokoller som bruges hos Internetudbydere.

Vi kommer omkring WAN teknologier og protokoller som eksempelvis PPP, MPLS og Wide Area Ethernet. Derudover VPN og andre tunneller, samt sikkerhed som f.eks. IP sec. Der kigges også på en systematisk tilgang til fejlfinding og protokoller som Syslog og SNMP.

Forudsætninger:

Det er en forudsætning, at du har netværkskendskab svarende til Netværk I og Netværk II.

Har du kendskab til opbygningen af netværket på din praktikplads og/eller har kendskab til arbejdsopgaver med driften af netværket, kan dette være med til at give dig en bedre forståelse for de forskellige teorier og teknologier.

 

6252 – Netværksdesign I – 2 uger

Vi analyserer forskellige virksomheders behov, i forbindelse med netværk, og designer en netværksløsning som dækker det behov.

Netværksløsningen skal eksempelvis indeholde discipliner som IP plan, DHCP service, protokoller og teknologier, der skal bruges i lokalnet og routing mellem netværk, samt opkobling mod Internettet.

Der udarbejdes design dokumentation, som kan anvendes til fremvisning for kunden/virksomheden.

Forudsætninger:

Det er en forudsætning, at du har netværkskendskab svarende til Netværk I, Netværk II og Netværk III.

Har du kendskab til opbygningen af netværket på din praktikplads og/eller har kendskab til arbejdsopgaver med driften af netværket, kan dette være med til at give dig en bedre forståelse for de forskellige teorier og teknologier.

 










16863 - Praktisk fejlfinding af netværk og server – 1,5 uge

I dette fag arbejder du/I med praktisk og struktureret fejlfinding på et enterprise-miljø. Ved fx at benytte OSI Modellen, i forbindelse med fejlfindingen, indskrænkes fejl til protokoller eller services.

I faget skal du/I:

  • Identificere fejl, ud fra en teoretisk tilgang, og med brug af relevante metoder i fejlfindingsprocessen
  • Afklare omfanget ved at anvende fejlfindingskommandoer i CMD, Powershell og CLI.
  • Analysere fejl og udføre fejlretning, så man undgår at fejl eskalerer.
  • Løsninger skal udarbejdes og implementeres.
 
Projektarbejde

I dette tema indgår også et projektarbejde af 2 ugers varighed.

Projektet omhandler et avanceret it-system.

(Grupper på maksimalt 4 elever)

Du/I skal:

  • Gennemføre planlægning og opbygning af et projekt.
  • Udarbejde projektdokumentation.

 

VALGFAG – VEJLEDENDE VARIGHED: 2,5 UGE

Din kontaktlærer vil vise dig en oversigt over hvilke valgfag, som du kan vælge imellem pt.

Vi ændrer løbende på hvilke valgfag vi udbyder, bl.a. for at holde trit med den teknologiske udvikling.


LÆRERROLLEN

De lærere, du møder i forbindelse med forløbet har alle en relevant faglig baggrund. Herudover har dine lærere også gennemført en pædagogisk uddannelse. Dine læreres fornemste opgave er at vejlede, instruere, støtte, udfordre og undervise dig, så du bliver så dygtig som overhovedet muligt. Husk, at gøre din kontaktlærer opmærksom på det, hvis du undervejs får problemer og måske har behov for ekstra hjælp og støtte.

Bemærk, at lærerne arbejder sammen i et team, og lærerdækningen vil variere, ift. hvilken fase i forløbet, du er nået til.

Kort fortalt, så kan du forvente af os, at:

  • Vi møder til tiden - også efter pauserne
  • Vi er engagerede i undervisningen
  • Vi tager gerne imod konstruktiv kritik
  • Vi er interesseret i, at du får mest muligt ud af undervisningen
  • Vi giver god hjælp og vejledning til dig
  • Vi bestræber os på at møde velforberedte op til undervisningen
  • Vi bestræber os på at give dig passende udfordringer i din uddannelse
  • Vi ønsker at medvirke til at gøre dig til en dygtig datatekniker

ELEVROLLEN - DIN ROLLE

I de mere lærerstyrede forløb forventer vi, at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle opgaver til den fastsatte tid, og at du - i det hele taget - overholder de indgåede aftaler. I forløbet skal du selv være aktiv, i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en personlig tidsplan, og du er ansvarlig for at den overholdes.

Det er vigtigt, at du har foretaget en form for analyse af problemstillingen, før du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:

  • Har jeg forstået problemet?
  • Hvad ved jeg i forvejen om dette?
  • Hvilke løsningsmuligheder, kan jeg umiddelbart se?
  • Kunne der være andre muligheder? (Undersøg, eksperimenter, konkluder)
Kort fortalt, så forventer vi af dig:
  • At du møder udhvilet
  • At du møder til tiden- også efter pauserne
  • At du er engageret i undervisningen.
  • At du kan indgå i et gruppesamarbejde
  • At du viser hensyn til dine klassekammerater
  • At du behandler skolens It udstyr og inventar ordentligt
  • At du hjælper til med at holde vores lokaler ryddelige
 

DIN ARBEJDSTID

Som skole er vi underlagt det krav, at vores elever skal have en samlet arbejdstid, der svarer til en udlært datatekniker. I øjeblikket betyder det, at vi skal beskæftige dig i 37 arbejdstimer om ugen.

Selvstudie hvornår?

I løbet af en almindelig undervisningsuge, skal du derfor regne med i gennemsnit at have ca.5 timers selvstudie.

Vi anbefaler, at du løser dine selvstudieopgaver i skolens åbningstid.

Selvstudie kan omhandle stort set alt…

Du vil løbende blive orienteret om pensum, for det aktuelle tema/fag.

(Hvad skal jeg læse, hvilke film skal jeg se, hvilke hjemmesider skal jeg besøge? etc.)

 

ORGANISERING

Afhængigt af opgavens karakter, løses opgaverne selvstændigt, eller i mindre grupper. I oplæggene til de enkelte case-opgaver, projekter og lignende, er organiseringen nærmere beskrevet. Uanset den valgte organisering, må I (Eleverne) altid gerne hjælpe hinanden med transport af udstyr, så vi undgår tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

 

BØGER OG LÆREMIDLER

Først og fremmest får du adgang til:
  • Dine læreres samlede undervisningsmateriale. Dette materiale får du adgang til
  • via vores digitale undervisningsplatform: Learn.
  • Du får selvfølgelig også råd og vejledning i hvilke bøger, manualer og webadresser, som er relevante i forhold til forløbet.

ARBEJDSMILJØ

Overalt på skolen, skal du være opmærksom på de gældende regler og på de ophængte påbudsskilte. Skolens brandinstruks er ophængt i alle vores lokaler.

Førstehjælpsskabe er ophængt flere steder, og området omkring dem skal være ryddet. Bemærk, at gangarealerne altid skal være ryddet for affald, udstyr mv.

 

UDSTYR

Det er ikke et krav, men vi anbefaler, at du medbringer din egen pc.

Der er trådløst internet overalt på skolen.




Evaluering og bedømmelse

DEN LØBENDE EVALUERING

Undervejs i forløbet vil du løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på dit samlede arbejde:

Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder din tidsplan? Lærer du nok? Etc.

Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad dit næste skridt skal være (Feed-forward) for, at du har en realistisk mulighed for at nå i mål.

Faglige kompetencer:

Du vil blive vurderet løbende, alle opgaver skal præsenteres for din lærer – hvorefter I taler sammen om din arbejdsproces og dit færdige resultat.

Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte fag/projekter. Dine teoretiske opgaver vil blive gennemgået og bedømt af din lærer. Endelig vil din lærer bedømme din overordnede fornemmelse for faget.

Personlige kompetencer:

Du vil også løbende blive evalueret på dine personlige kompetencer, som fx:

  • Din evne til at samarbejde
  • Holde orden
  • Udvise selvstændighed
  • Din lyst og vilje til at løse opgaverne i en god kvalitet
  • Om du overholder aftaler og tider

 

DEN OPSAMLENDE EVALUERING

På samme måde, som da du afsluttede 2. hovedforløb, er der ikke en eksamen på 3. hovedforløb, men du får karakter for hver enkelt fag.

Forløbet afsluttes med et case-baseret projektarbejde.

Fremlæggelse

Som afslutning på projektet laver hver gruppe en fremlæggelse for resten af holdet, samt udvalgte lærere.

Emnet for fremlæggelsen er valgfrit, men overskriften på fremlæggelsen skal være ’En historie fra vores projekt’. Tidsrammen for fremlæggelsen er 15-30 minutter plus 5-10 minutters spørgsmål fra tilhørerne.

Evaluering

Der gives ingen karakter for projektet, men der vil blive givet en fælles tilbagemelding, efter afleveringen.

De enkelte afsnit, i den tekniske dokumentation vil indgå i bedømmelsen af de enkelte fag, for de fag der indgår i casen