Undervisningen er struktureret omkring temaet fuldstack udvikling, hvor eleverne i et caseforløb arbejder med hele udviklingsprocessen fra database til backend, clientside og app-udvikling. Forløbet tager udgangspunkt i den gennemgående case, hvor eleverne udvikler en samlet softwareløsning, der inkluderer både web- og mobilapplikation samt en sikker og performant serverarkitektur.

Læringsmål:

1. Udvikle og dokumentere en kravspecifikation baseret på en kundes behov, herunder brug af UML og prototyping​.
2. Implementere avanceret databaseprogrammering og begrunde valget mellem en ER-database, dokumentdatabase og brug af ORM ud fra et performance- og sikkerhedsperspektiv. Herunder udnytte views, stored procedures og triggers.
3. Designe og udvikle en webapplikation med fokus på sikkerhed og performance, herunder håndtering af SQL injection og XSS​.
4. Implementere en brugerdataløsning (login og adgangskontrol) på tværs af hjemmeside, mobilapplikation og server, herunder sikker autentificering, sessionshåndtering og kryptering​.
5. Arbejde med softwaretest og sikkerhed, herunder en struktureret testplan og brug af relevante sikkerhedsværktøjer​.
6. Udvikle en mobilapplikation til en given case, inkl. design, funktionalitet og brugeroplevelse​.
7. Dokumentere og præsentere udviklingsforløbet i et professionelt format, herunder systemdokumentation og præsentation af løsningen for en teknisk målgruppe​.

Undervisningen på H3 er centreret omkring en gennemgående case, hvor eleverne arbejder med udviklingen af en fuldstack-løsning, der dækker database, backend, clientside og app-udvikling. Forløbet kombineres med teknologistudier, hvor eleverne fordyber sig i specifikke teknologier og metoder inden for softwareudvikling.

Indhold:

Eleverne vil arbejde med følgende fagområder:

• Databaseudvikling: Valg og implementering af en ER-database eller en dokumentdatabase, brug af ORM samt optimering af forespørgsler med views, stored procedures og triggers.
• Backend-udvikling: Design og udvikling af et API, autentificering, sessionshåndtering og sikkerhedsmekanismer.
• Clientside-udvikling: Implementering af en webapplikation med moderne frontend-teknologier og integration med backend-services.
• App-udvikling: Udvikling af en mobilapplikation, der kommunikerer med backend og database via API'er.
• Sikkerhed og test: Implementering af sikkerhedsprincipper som SQL injection-beskyttelse, adgangskontrol og kryptering samt teststrategier for softwarekvalitet.

Hvordan skal eleverne lære det faglige indhold?

Undervisningen veksler mellem teoretiske oplæg, praktiske øvelser og projektarbejde. Eleverne arbejder i grupper med casen, hvor de gennemfører analyser, udvikler softwarekomponenter og afprøver teknologier i en realistisk kontekst. Teknologistudierne giver eleverne mulighed for at dykke ned i specifikke emner og reflektere over deres valg af teknologi.

Differentiering

Forløbet er designet, så elever med forskellige kompetenceniveauer kan udfordres på passende vis:

• Grundlæggende vejledning tilbydes for at sikre, at alle elever har forståelse for kerneelementerne i casen.
• Støtte tilbydes til de elever der er udfordrede i forhold til hovedforløbets opgaver, efter en individuel vurdering, i form af simplificering, hjælp til tilrettelæggelse og fokusering.
• Mulighed for fordybelse for de elever, der ønsker at eksperimentere med avancerede funktioner som performanceoptimering, sikkerhedsanalyser eller integration af nye teknologier.

Tværfaglighed og helhedsorientering

Programmering H3 er tilrettelagt med fokus på en helhedsorienteret forståelse af softwareudvikling, hvor eleverne arbejder med sammenhængen mellem programstruktur, datahåndtering og funktionalitet.

Undervisningen understøtter tværfaglighed ved, at eleverne anvender og kombinerer kompetencer fra tidligere forløb, herunder grundlæggende programmering, systemforståelse og dokumentation, i arbejdet med sammenhængende opgaver og mindre projekter.

Gennem forløbet opbygges elevernes evne til at se programmering som en del af et samlet system og til at reflektere over, hvordan tekniske valg påvirker programmets funktion, kvalitet og anvendelighed. Dette danner grundlag for progression mod de mere komplekse og projektorienterede hovedforløb på H4.

Praksisrelateret undervisning

Eleverne arbejder med en praksisnær case, der spejler virkelige udfordringer i software- og systemudvikling. Der anvendes metoder og teknologier, der afspejler praksis i IT-branchen, så eleverne får erfaring med løsninger, der kan implementeres i erhvervslivet. Afslutningsvis præsenterer eleverne deres projekt og afleverer en professionel systemdokumentation.

Evalueringen af undervisningsforløbet sker løbende gennem formative evalueringer og afsluttes med en summativ vurdering baseret på elevernes afleverede projekter og deres fremlæggelser. Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de faglige mål inden for hovedforløbet. 

Løbende evaluering og feedback (formativ evaluering)

Den formative evaluering foregår løbende og har til formål at understøtte elevernes læringsproces. Den tilpasses den enkelte elevs projekt, niveau og udviklingstrin. Evalueringen sker gennem:

• Delafleveringer af specifikke dele af projektet, såsom databasedesign, backend-implementering og sikkerhedsanalyser.
• Løbende teknologistudier, hvor eleverne fordyber sig i udvalgte teknologier og anvender dem i praksis, der vurderes ved gennemgang af kode.
• Kodegennemgang og tekniske reviews, hvor eleverne får mundtlig feedback på deres implementering på f. eks arkitektur, struktur og coding-conventions.
• Gruppediskussioner og faglige refleksioner, hvor eleverne forklarer deres valg og overvejelser.
• Fremlæggelser af delresultater, hvor underviseren giver feedback på elevernes løsninger og arbejdsproces.

Formålet med den formative evaluering er at give eleverne mulighed for at forbedre deres løsninger,udvikle deres tekniske og metodiske forståelse undervejs i forløbet.

Afsluttende bedømmelse (summativ evaluering)

Den summative evaluering foretages ved forløbets afslutning og består af:

• En samlet systemdokumentation, der beskriver projektets udvikling, tekniske løsninger og begrundelser.
• En mundtlig præsentation, hvor eleverne fremlægger deres løsning, reflekterer over deres teknologivalg og besvarer spørgsmål.
• En praktisk demonstration, hvor eleverne viser, hvordan deres software fungerer i praksis.

Bedømmelsen tager højde for både individuelle præstationer og gruppens samlede arbejde.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterierne tager udgangspunkt i de fastlagte læringsmål for hovedforløbet, herunder elevens evne til at:

• Udvikle fungerende programmer, hvor funktionalitet og korrekthed svarer til den stillede problemstilling.

• Strukturere kode hensigtsmæssigt ved anvendelse af relevante programmeringsprincipper, så løsningen fremstår overskuelig, læsbar og vedligeholdbar.

• Anvende grundlæggende objektorienterede principper og programmatiske strukturer på en måde, der understøtter programmets funktion og videreudvikling.

• Analysere en problemstilling og omsætte krav og idéer til en implementerbar løsning gennem velbegrundede tekniske valg.

• Dokumentere og forklare programmets opbygning og funktion, herunder redegøre for centrale dele af koden og deres samspil.

• Reflektere over egne løsninger og identificere styrker, begrænsninger og mulige forbedringer i forhold til læringsmålene.

Disse bedømmelseskriterier anvendes både i den formative og den summative evaluering.

Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget udgøres af følgende faglige indikatorer, som tilsammen belyser i hvilken grad eleven har opnået læringsmålene for programmeringsdelen:

• Funktionalitet og korrekthed
  Vurderer i hvilken grad løsningen opfylder de stillede krav, og om programmets adfærd er korrekt og hensigtsmæssig i forhold til problemstillingen.
• Kodekvalitet og struktur
  Vurderer elevens anvendelse af programmeringsprincipper, herunder struktur, modularisering, læsbarhed og vedligeholdbarhed.
• Problemløsning og abstraktion
  Vurderer elevens evne til at analysere problemstillinger, foretage hensigtsmæssige faglige valg og omsætte komplekse krav til implementerbare løsninger.
• Faglige valg og refleksion
  Vurderer elevens evne til at begrunde valg af løsninger, overveje alternativer og reflektere over løsningens styrker, begrænsninger og udviklingsmuligheder.
• Dokumentation og formidling
  Vurderer i hvilken grad eleven kan dokumentere og forklare løsningens opbygning, funktion og anvendelse i relation til læringsmålene.
• Arbejdsproces og selvstændighed
  Vurderer elevens planlægning, gennemførelse og justering af eget arbejde samt evnen til at anvende feedback konstruktivt.

De faglige indikatorer anvendes ikke som enkeltstående tjekpunkter, men indgår samlet i vurderingen af elevens kompetenceniveau.

Programmering er et kreativt og problemløsende fag, hvor opgaver på dette hovedforløb kan løses på flere fagligt valide måder, derfor foretages bedømmelsen som en professionel helhedsvurdering, hvor underviseren inddrager elevens samlede kompetencer, faglige valg og evne til refleksion i forhold til læringsmålene for hovedforløbet.