LUP - H2 - Datatekniker Programmering - 10.4

Hovedforløbet H2 er opdelt i to selvstændige dele, der hver strækker sig over 5 uger: en programmeringsdel og en infrastrukturdel. De to dele er fagligt adskilte og gennemføres uafhængigt af hinanden, men tilsammen bidrager de til udvikling af centrale kompetencer inden for softwareudvikling og IT-infrastruktur.

Hver del har egne læringsmål, indhold og evalueringsformer, som er tilpasset det specifikke faglige fokus. Opdelingen giver mulighed for målrettet fordybelse inden for hvert område og sikrer, at eleverne arbejder systematisk med både udvikling og drift i forskellige kontekster.

Tværfaglighed og helhedsorientering

H2 er tilrettelagt med fokus på at opbygge elevernes forståelse for softwareudvikling som en del af en større IT-mæssig helhed. Eleverne arbejder med programmering i sammenhæng med grundlæggende systemforståelse, struktur og dokumentation.

Undervisningen understøtter tværfaglighed ved, at eleverne anvender deres programmeringskompetencer i kontekster, hvor hensyn til drift, vedligeholdelse og anvendelse indgår som en naturlig del af arbejdet. Dermed introduceres eleverne til, hvordan softwareløsninger indgår i IT-management og understøtter organisatoriske og tekniske behov.

Gennem forløbet udvikler eleverne en begyndende helhedsforståelse for samspillet mellem software, systemer og infrastruktur, som danner grundlag for senere arbejde med mere komplekse og driftsnære løsninger på de efterfølgende hovedforløb.

Programmering H2

Mål for undervisningen

I denne del af undervisningen opnår eleverne kompetencer inden for objektorienteret programmering, GUI-programmering og IT Service Management. Eleverne udvikler færdigheder i at strukturere kode i en objektorienteret tilgang, anvende tråde til parallel behandling, samt forstå og implementere ITSM-konceptet i en webapplikation.

Læringsmål:
  1. Optimere forretningslogikken ved at vælge de mest effektive variabeltyper og datastrukturer for at forbedre ydeevne og ressourceforbrug. Udnytte threading til hastighedsoptimering og sikre korrekt synkronisering. Forretningslogikken skal via events integreres i både et konsolprogram og en WPF-applikation, så processen kan følges, og afviklingsparametre kan angives ved start.
  2. Undersøge fordele og ulemper ved brug af et webframework i forhold til performance, sikkerhed og udviklingshastighed.
  3. Designe og udvikle en hjemmeside, der understøtter ITSM-koncepter og fejlfindingsteknikker.

 

Målpinde H2 - programmering

Ingen resultater

Målpinde
Objektorienteret programmering - Avanceret (17681)
  • Lærlingen kan, ud fra en case-opgave og OOP-konceptet, selvstændigt designe, planlægge og udvikle et konsolprogram, der lever op til de stillede krav i opgaven, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
  • Lærlingen kan anvende et objektorienteret programmeringssprog til at udarbejde konsolprogrammer, der indeholder flere klasser og er i overensstemmelse med OOP konceptet.
  • Lærlingen har en grundlæggende viden om det valgte programmeringssprog/framework.
  • Lærlingen kan definere og designe egne klasser.
  • Lærlingen kan erklære og instantiere objekter.
  • Lærlingen kan redegøre for typer af collections og kan udpege hensigtsmæssigt i forhold til et behov.
  • Lærlingen kan anvende en given kodestandard for det pågældende sprog.
  • Lærlingen kan håndtere "exception handling".
  • Lærlingen kan redegøre for OOP konceptet såsom indkapsling, polymorfi og arv.
  • Lærlingen kan udarbejde en applikation som gør brug af OOP konceptet.
  • Lærlingen kan implementere abstrakte klasser og metoder.
  • Lærlingen kan skelne mellem override og overload af metoder.
  • Lærlingen kan begrunde valget af "access modifiers"/virkefelter.
  • Lærlingen kan oprette og implementere et selvudviklet interface.
  • Lærlingen kan benytte funktion pointer/callback.
  • Lærlingen kan oprette og benytte generiske klasser og metoder/funktioner
  • Lærlingen kan udarbejde UML klassediagrammer.
  • Lærlingen kan designe en simpel domænemodel baseret på best practice.
  • Lærlingen kan redegøre for betydningen af løs kobling og afhængigheder mellem moduler.
  • Lærlingen kan redegøre for hvorfor og hvordan man benytter et versionsstyringsværktøj.
  • Lærlingen kan redegøre for formålet med udarbejdelse af dokumentation.
  • Lærlingen kan beherske dokumentation under programudvikling.
  • Lærlingen kan anvende et versionsstyringsværktøj under programudvikling.
  • Lærlingen kan begrunde behovet for dokumentation og brug af versionsstyringsværktøj under programudvikling
  • Lærlingen kan udføre asynkron programmering med threads, herunder anvende forskellige thread klasser.
  • Lærlingen kan redegøre for grundlæggende problemstilling med Thread Safety og Atomic State.
  • Lærlingen kan benytte frameworkets klasser til asynkron programmering, der håndterer problemerne med Thread Safety og synkronisering.
  • Lærlingen kan oprette en multitrådet applikation samt redegøre for potentielle udfordringer i forhold til tråde, herunder dead locks, live locks og data race.
  • Lærlingen kan redegøre for mulighederne ved at anvende anonyme metoder og Lambda metoder.
GUI-programmering - Avanceret (16475)
  • Lærlingen kan foretage GUI-programmering rettet mod både clientside-applikationer, og webbaserede applikationer, der bygger på SPA (Single Page Application).
  • Lærlingen kan implementere en grafisk brugergrænseflade, som understøtter et eller flere funktionelle krav.
  • Lærlingen kan anvende forskellige typer af layout containers.
  • Lærlingen kan udvælge og konfigurere de korrekte kontroller til at understøtte et eller flere funktionelle krav.
  • Lærlingen kan implementere "event-handling".
  • Lærlingen kan implementere et UI Design pattern.
  • Lærlingen kan designe, udvikle og anvende "custom-controls".
  • Lærlingen kan konfigurere Application-klassen og dens lifetime-events.
  • Lærlingen kan implementere en multitrådet applikation.
  • Lærlingen kan udføre en simpel usability-test.
  • Lærlingen kan beskrive arkitekturen for en Single Page Application (SPA) med dens fordele og ulemper.
  • Lærlingen kan udvikle en SPA client vha. et eller flere SPA frameworks.
  • Lærlingen kan anvende og konfigurere komponenter, moduler, services osv. i et eller flere frameworks.
  • Lærlingen kan udvikle en SPA client med flere "sider" vha. Routing.
  • Lærlingen kan udvikle en SPA client, der vha. HTTP kommunikerer asynkront med en webservice.
  • Lærlingen kan redegøre for sikkerhedsmæssige udfordringer ved en SPA løsning.
  • Lærlingen kan debugge en SPA client.
IT-Service Management I - Rutineret (22248)
  • Lærlingen kan redegøre for de kernebegreber, som udgør grundstammen i "sproget" omkring ITIL, som f.eks Service, Value, Co-creation, Outcome, Output, SLA og Risk.
  • Lærlingen kan redegøre for, hvad en Service Value Chain er og hvordan den binder de organisatoriske enheder sammen.
  • Lærlingen kan redegøre for de 7 Principper og de 4 Dimensioner, som udgør fundamentet for ITIL 4.
  • Lærlingen kan redegøre for de mest anvendte practices, deres anvendelse og indbyrdes sammenhæng, så eleven opnår en dybere forståelse af de begreber eleven møder i sin dagligdag i virksomheden, som f.eks. Change Control, Service Level Management, Incident Management, Problem Management og Configuration Management.
  • Lærlingen kan anvende ITIL til at hjælpe virksomheden med at sikre og forbedre kvaliteten af virksomhedens IT-Services.
  • Lærlingen kan ud fra en case anvende rammeværktøjerne til at imødekomme og løse udfordringer i en virksomheds drift-setup.

Indhold i undervisningen

Undervisningen er opdelt i to hoveddele: en programmeringsdel med fokus på optimering, objektorienterede principper og systemarkitektur samt en infrastrukturd del, der arbejder med netværk, serveradministration og sikkerhed. Undervisningen veksler mellem individuelle opgaver, gruppeprojekter og praktiske cases for at sikre en helhedsorienteret læringstilgang.

Indhold i programmering

Eleverne skal udvikle kompetencer inden for optimering af programkode, objektorienteret programmering (OOP), brug af designmønstre og integration af IT Service Management (ITSM)-principper i webapplikationer.

  1. Kodeoptimering og threading

    • Eleverne arbejder individuelt med at optimere kode ved at vælge effektive variabletyper og udnytte threading til at forbedre ydeevnen.
    • Den optimerede forretningslogik skal implementeres i et class library og integreres med både et konsolprogram og en WPF-applikation via events, så afviklingsprogressionen kan følges visuelt.
  2. Objektorienterede koncepter og samarbejde

    • I større grupper anvender eleverne objektorienterede koncepter som nedarvning, interfaces, UML-diagrammer og design patterns til at udvikle en struktureret softwareløsning.
    • Fokus er på samarbejde og systemarkitektur, hvor eleverne designer og implementerer løsninger baseret på best practices inden for OOP.
  3. Undersøgelse af webframeworks

    • Eleverne undersøger fordele og ulemper ved forskellige webframeworks, herunder performance, sikkerhed og udviklingshastighed.
    • Der arbejdes med analyse og refleksion over, hvornår det giver mening at benytte et framework.
  4. Udvikling af en ITSM-webapplikation

    • Eleverne udvikler en webapplikation, der understøtter IT Service Management-konceptet og implementerer fejlfindingsmetoder.
    • Der lægges vægt på praksisnære problemstillinger og realistiske ITSM-processer.
Differentiering

For at imødekomme elevernes forskellige faglige niveauer og læringsstile tilbydes både grundlæggende vejledning med hjælp til tilrettelæggelse og fokusering, samt mulighed for fordybelse i avancerede emner. Særligt stærke elever udfordres ved at implementere mere komplekse optimeringsstrategier, design patterns og avanceret threading.

Praksisrelateret undervisning

Eleverne arbejder med scenarier, der spejler virkelige udfordringer i IT-branchen, såsom systemoptimering, softwarearkitektur og ITSM. Projekterne er designet til at give eleverne hands-on erfaring med teknologier og metoder, de kan møde i professionelle miljøer.

Denne undervisningsstruktur sikrer en dyb forståelse af både teoretiske koncepter og praktisk anvendelse, samtidig med at den forbereder eleverne på samarbejde og problemløsning i komplekse IT-projekter.

Evaluering og bedømmelse

Evalueringen af programmeringsdelen sker løbende gennem formativ feedback og afsluttes med en summativ vurdering baseret på elevernes afleverede projekter og deres fremlæggelser. Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de faglige mål inden for kodeoptimering, objektorienteret programmering, eventbaseret integration og IT Service Management (ITSM).

Løbende evaluering og feedback (formativ evaluering)

Den formative evaluering foregår løbende og har til formål at understøtte elevernes læringsproces. Den tilpasses den enkelte elevs projekt, niveau og udviklingstrin. Evalueringen sker gennem:

  • Delafleveringer af specifikke dele af projektet, der evalueres mundtligt af underviser.
  • Løbende teknologistudier, hvor eleverne fordyber sig i udvalgte teknologier og anvender dem i praksis, der vurderes ved gennemgang af kode.
  • Kodegennemgang og tekniske reviews, hvor eleverne får mundtlig feedback på deres implementering på f. eks arkitektur, struktur og coding-conventions.
  • Gruppediskussioner og faglige refleksioner, hvor eleverne forklarer deres valg og overvejelser.
  • Fremlæggelser af delresultater, hvor underviseren giver feedback på elevernes løsninger og arbejdsproces.

Formålet med den formative evaluering er at give eleverne mulighed for at forbedre deres løsninger og udvikle deres tekniske og metodiske forståelse undervejs i forløbet.

Afsluttende bedømmelse (summativ evaluering)

Den summative evaluering foretages på baggrund af:

  • De afleverede projekter, hvor kodekvalitet, optimering, implementering af events og integration af ITSM-koncepter vurderes.
  • Fremlæggelse af projekterne, hvor eleverne demonstrerer og forklarer deres løsninger med fokus på tekniske valg, arkitektur og ITSM-principper.
  • Kodekvalitet og dokumentation, hvor der lægges vægt på korrekt brug af OOP-koncepter, design patterns, eventbaseret kommunikation og ITSM-metoder i en webapplikation.
Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterierne tager udgangspunkt i de fastlagte læringsmål for programmeringsdelen, herunder elevens evne til at:

  1. Optimere forretningslogikken gennem velvalgte variabletyper og threading til hastighedsoptimering.
  2. Implementere eventbaseret integration, så forretningslogikken kan anvendes i både konsol- og WPF-programmer.
  3. Udvikle et objektorienteret projekt i samarbejde med andre, hvor nedarvning, interfaces, UML og design patterns anvendes.
  4. Undersøge og argumentere for valg af webframeworks i relation til udviklingsbehov og ITSM-metoder.
  5. Udvikle en webapplikation, der understøtter IT Service Management-konceptet og implementerer relevante fejlfindings- og supportværktøjer.
  6. Dokumentere og formidle ITSM-principper i relation til softwareudvikling, herunder systematisk fejlfinding og brugerhåndtering.

Disse bedømmelseskriterier anvendes både i den formative og summative evaluering.

Bedømmelsesgrundlag

Bedømmelsesgrundlaget udgøres af følgende faglige indikatorer, som tilsammen belyser i hvilken grad eleven har opnået læringsmålene for programmeringsdelen:

  • Funktionalitet og korrekthed
    Vurderer i hvilken grad løsningen opfylder de stillede krav, og om programmets adfærd er korrekt og hensigtsmæssig i forhold til problemstillingen.
  • Kodekvalitet og struktur
    Vurderer elevens anvendelse af programmeringsprincipper, herunder struktur, modularisering, læsbarhed og vedligeholdbarhed.
  • Problemløsning og abstraktion
    Vurderer elevens evne til at analysere problemstillinger, foretage hensigtsmæssige faglige valg og omsætte komplekse krav til implementerbare løsninger.
  • Faglige valg og refleksion
    Vurderer elevens evne til at begrunde valg af løsninger, overveje alternativer og reflektere over løsningens styrker, begrænsninger og udviklingsmuligheder.
  • Dokumentation og formidling
    Vurderer i hvilken grad eleven kan dokumentere og forklare løsningens opbygning, funktion og anvendelse i relation til læringsmålene.
  • Arbejdsproces og selvstændighed
    Vurderer elevens planlægning, gennemførelse og justering af eget arbejde samt evnen til at anvende feedback konstruktivt.

De faglige indikatorer anvendes ikke som enkeltstående tjekpunkter, men indgår samlet i vurderingen af elevens kompetenceniveau.

Programmering er et kreativt og problemløsende fag, hvor opgaver på dette hovedforløb kan løses på flere fagligt valide måder, derfor foretages bedømmelsen som en professionel helhedsvurdering, hvor underviseren inddrager elevens samlede kompetencer, faglige valg og evne til refleksion i forhold til læringsmålene for hovedforløbet.

Infrastruktur H2

Mål for undervisningen

Denne del af undervisningen fokuserer på netværk, serveradministration og serverteknologi. Eleverne lærer at konfigurere og sikre netværk, administrere servere og implementere sikkerhedsprincipper, der beskytter infrastruktur og data.

Læringsmål:
  1. Opsætte og konfigurere VLAN'er, inter-VLAN-routing og netværkssikkerhed for en enterprise-løsning.
  2. Implementere en serverløsning med domæneadministration, brugerhåndtering og sikkerhedspolitikker.
  3. Fejlsøge netværk og servere ved hjælp af diagnostiske værktøjer og best practices.
  4. Sikre systemer mod trusler ved at implementere firewall-regler, adgangskontrol og backup-strategier.

Målpinde H2 - Infrastruktur

Ingen resultater

Målpinde
Netværk I - Avanceret (17678)
  • Lærlingen kan selvstændigt eller i samarbejde med andre lærlinge løse en arbejdsopgave omhandlende en routet netværksløsning og kan igennem deltagelse i faget udvise viden, færdigheder og kompetencer som ligger ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
  • Lærlingen kan konfigurere VLANer og Inter-VLAN-routing på routere og L3-switche.
  • Lærlingen kan konfigurere redundans på et switched netværk ved hjælp af STP og EtherChannel.
  • Lærlingen kan konfigurere dynamisk adressetildeling i IPv6-netværk.
  • Lærlingen kan konfigurere WLANer ved hjælp af en WLC- og grundlæggende L2-sikkerhed.
  • Lærlingen kan konfigurere switch-sikkerhed for at mindske LAN-angreb.
  • Lærlingen kan konfigurere IPv4 og IPv6 statisk routing på routere og/eller L3-switche.
  • Lærlingen kan fejlfinde inter-VLAN-routing på Layer 3-enheder.
  • Lærlingen kan fejlfinde EtherChannel på L2-netværk.
  • Lærlingen kan forklare, hvordan man sikre oppetid og tilgængelighed af IP-netværk ved hjælp af dynamisk adresserings- og first-hop redundansprotokoller.
Serveradministration og sikkerhed - Avanceret (16858)
  • Lærlingen kan ud fra en case-opgave selvstændigt designe, planlægge, installere, konfigurere og dokumentere en samlet avanceret Serveradministration og sikkerhedsløsning, der omhandler de beskrevne mål og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
  • Lærlingen kan installere og konfigurere et client-serversystem.
  • Lærlingen kan installere og konfigurere Active Directory domain service herunder DHCP og DNS.
  • Lærlingen kan konfigurere domæner og domæneskove og redegøre for trusts og sites.
  • Lærlingen kan oprette og administrere bruger- og gruppekonti, samt styre tilladelser til forskellige ressourcer.
  • Lærlingen kan anvende de forskellige typer af objekter indeholdt i Active Directory, og dermed håndtere tilladelser til Domænets ressourcer.
  • Lærlingen kan konfigurere Backup, Recovery og replikering af Active Directory.
  • Lærlingen kan anvende de indbyggede værktøjer til serveradministration.
  • Lærlingen kan optimere serversikkerheden på Active Directory og applikationer.
  • Lærlingen kan anvende lokal sikkerhed på et netværk, herunder omdøbe konti, ændre konto-egenskaber, administration af brugerkonti herunder resette password og slette konti.
  • Lærlingen kan anvende serveroperativsystemets indbyggede sikkerhedsværktøjer, herunder implementering af lokal password politik samt implementering af lockout politik.
  • Lærlingen kan optimere serverens netværkssikkerhed ved anvendelse af Windows Firewall.
  • Lærlingen kan administrere en Member Server, lokale sikkerheds- og gruppepolitikker, herunder implementering, auditering og auditpolitik, sikkerhedslog, krypteret filesystem og anvendelse af hjælpeværktøjer til sikkerhedskonfiguration.
  • Lærlingen kan administrere og konfigurere Domain Controllerens lokale sikkerhed, gruppe, domain og Site politikker og lærlingen har forståelse for rangfølgen af implementerede politikker.
Serverteknologi - Avanceret (16857)
  • Lærlingen kan, ud fra en case-opgave, selvstændigt designe, planlægge, installere, konfigurere og dokumentere en samlet avanceret serverløsning, der omhandler de beskrevne mål, og kan herigennem demonstrere viden, færdigheder og kompetencer ud over de i faget beskrevne mål og målniveauer.
  • Lærlingen kan installere og konfigurere et serversystem og anvende serversystemets netværksservices og -funktioner, herunder DHCP, DNS og Firewall/Routing.
  • Lærlingen kan delegere zoner mellem flere DNS-servere.
  • Lærlingen kan konfigurere og opsætte serveroperativsystemet i forhold til fjernadgang og VPN.
  • Lærlingen kan konfigurere netværkssikkerheden ved anvendelse af systemets sikkerheds features som f.eks., Public Key Infrastructure (PKI), Internet Protocol Security (IPSec), Radius og lignende.
  • Lærlingen kan arbejde med serverens storage management-system, herunder eksempelvis disk quota, distribuerede filsystemer.
  • Lærlingen kan konfigurere og administrere printning, herunder printkø, prioritering mv
  • Lærlingen kan håndtere brugernes tilladelser i filsystemet.
  • Lærlingen kan anvende operativsystemets indbyggede værktøj til administration, backup, overvågning, optimering og automatisk opdatering af systemet.
  • Lærlingen kan foretage fejlsøgning og fejlretning på servere og services på det valgte serversetup.
  • Lærlingen kan redegøre for centrale begreber vedrørende cloudbaseret serverdrift.

Indhold i undervisningen

Undervisningen i infrastruktur fokuserer på praktisk anvendelse af netværksteknologier, serveradministration og sikkerhed gennem en case-baseret tilgang. Eleverne skal arbejde i grupper og gennemføre en realistisk fusion af to virksomheders IT-infrastruktur, hvor de implementerer og sikrer netværksløsninger, servermiljøer og brugeradministration.

  1. Projektplanlægning og infrastrukturdesign

    • Eleverne starter med at analysere en case, hvor to revisionsfirmaer fusionerer, og skal udarbejde en projektplan for integration af deres IT-infrastruktur.
    • De designer netværkstopologi, IP-planer, VLAN-struktur og sikkerhedspolitikker.
  2. Implementering af netværk og sikkerhed

    • Opsætning af netværksenheder såsom routere, switche og access points med VLAN, Spanning Tree Protocol (STP) og DHCP-konfiguration.
    • Implementering af sikkerhedsforanstaltninger, herunder firewall-konfiguration, SSH-adgang, port security og logning.
  3. Installation og administration af servere

    • Opsætning af et virtualiseret miljø med VMware ESXi, Windows Server 2022/25 og Active Directory (AD).
    • Oprettelse og konfiguration af Domain Controllers, DHCP, DNS, fil- og printservere samt Group Policy Management (GPO).
  4. Bruger- og rettighedsstyring

    • Oprettelse af domænebrugere og grupper, konfiguration af adgangsrettigheder samt implementering af trust-forhold mellem domæner.
    • Automatisering af politikker via Group Policy, herunder drev-mapping, printeropsætning og sikkerhedsindstillinger.
  5. Fejlfinding og dokumentation

    • Eleverne lærer at identificere og løse netværks- og serverproblemer ved hjælp af fejllog, netværksanalyseredskaber og Windows eventlog.
    • Udarbejdelse af systemdokumentation, som beskriver den implementerede løsning, inklusive netværkstopologi, brugermatrix og sikkerhedskonfigurationer.
Differentiering

Undervisningen tilpasses forskellige niveauer ved at give grundlæggende vejledning til de mindre erfarne, mens mere erfarne elever får mulighed for at arbejde med avancerede opsætninger såsom redundant routing, avancerede firewall-regler og fejltolerante løsninger.

Tværfaglighed og helhedsorientering

Undervisningen kombinerer elementer fra netværksopsætning, serveradministration og IT-sikkerhed i et samlet projekt, der afspejler en realistisk virksomhedsfusion. Eleverne skal både forstå og implementere løsninger, der dækker flere IT-discipliner.

Praksisrelateret undervisning

Eleverne arbejder med en realistisk case, hvor de opbygger, sikrer og administrerer en IT-infrastruktur, som var de en del af en professionel IT-afdeling. De får erfaring med reelle systemer og værktøjer, der anvendes i industrien, og afslutter forløbet med en præsentation af deres løsninger.

Denne struktur sikrer, at eleverne får en solid forståelse af både tekniske og organisatoriske aspekter af IT-infrastruktur og sikkerhed.

Evaluering og bedømmelse

Evalueringen af infrastrukturforløbet sker gennem både formativ feedback og summativ vurdering. Evalueringen sikrer, at eleverne opnår de nødvendige kompetencer inden for netværk, serveradministration og sikkerhed, samt at de kan omsætte deres viden til praksis gennem case-baseret arbejde.

Løbende evaluering og feedback (formativ evaluering)

Den formative evaluering foregår løbende og har til formål at understøtte elevernes læringsproces. Den tilpasses den enkelte elevs projekt, niveau og udviklingstrin. Evalueringen sker gennem:

  • Løbende teknologistudier, hvor eleverne fordyber sig i udvalgte teknologier og anvender dem i praksis, der vurderes ved gennemgang af opsætningen.
  • Tekniske reviews, hvor eleverne får mundtlig feedback på deres implementering på f. eks arkitektur og struktur.
  • Gruppediskussioner og faglige refleksioner, hvor eleverne forklarer deres valg og overvejelser.
  • Fremlæggelser af delresultater, hvor underviseren giver feedback på elevernes løsninger og arbejdsproces.
Afsluttende bedømmelse (summativ evaluering)

Den summative evaluering foretages på baggrund af:

  • Det afleverede projekt, hvor netværksopsætning, serverkonfiguration og sikkerhedsforanstaltninger vurderes.
  • Systemdokumentation, hvor eleverne præsenterer deres designvalg, implementering og sikkerhedsovervejelser.
  • Fremlæggelse af projektet, hvor eleverne demonstrerer og forklarer deres løsninger og reflekterer over deres arbejdsproces.
  • Individuel vurdering af teknisk forståelse, hvor læreren stiller spørgsmål til elevernes løsninger og deres forståelse af centrale koncepter.
Bedømmelseskriterier

For at opfylde læringsmålene skal eleverne kunne:

  1. Designe og implementere en sikker og skalerbar netværksinfrastruktur

    • Udarbejde en netværkstopologi med VLAN, routing og firewall-regler.
    • Konfigurere netværksudstyr og sikre kommunikationen mellem servere og klienter.
  2. Installere og administrere servere med domæneintegration og sikkerhed

    • Opsætte Active Directory, brugerstyring og Group Policy til at administrere ressourcer og adgangskontrol.
    • Implementere sikkerhedsforanstaltninger såsom passwordpolitikker, adgangslogning og backup-strategier.
  3. Fejlsøge og optimere netværk og servermiljø

    • Identificere og løse netværks- og serverproblemer ved hjælp af fejllog, overvågningsværktøjer og systematiske fejlfindingsteknikker.
    • Dokumentere og analysere fejl samt foreslå forbedringer til systemets stabilitet og sikkerhed.
  4. Udarbejde en professionel systemdokumentation og præsentere projektet

    • Dokumentere netværks- og serveropsætning, inkl. IP-plan, brugermatrix og sikkerhedskonfigurationer.
    • Forklare og forsvare deres tekniske valg i en mundtlig fremlæggelse med fokus på systemarkitektur og sikkerhed.
Bedømmelsesgrundlag

Den samlede vurdering baseres på:

  • Teknisk kvalitet af de afleverede løsninger, herunder konfiguration af netværk, servere og sikkerhed.
  • Evnen til at dokumentere og forklare løsninger, både skriftligt i systemdokumentationen og mundtligt i fremlæggelsen.
  • Samarbejde og arbejdsproces, hvor gruppens planlægning, kommunikation og problemløsning vurderes.
  • Individuel forståelse af centrale teknologier, vurderet gennem dialog og spørgsmål til det afleverede arbejde.