Formål med grundforløb 1 (GF1)

Grundforløbets 1. del varer 20 uger. Ved opstart på grundforløbet, behøver eleven ikke at vide præcis, hvilken uddannelse, de vil gennemføre. Formålet er at få tid til at afklare, hvilken uddannelse og jobområde som eleven vil vælge.

Fagretningen: Gastronomi, Ernæring og Service hører under hovedområdet: Fødevarer, jordbrug og oplevelser.

På GF1 får eleven et indblik i forskellige uddannelser og brancher inden for fødevarer ved, at arbejde med faglige temaer og projekter i erhvervsfag og almene fag sammen med andre unge.
Eleverne skal opnå både almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer, som de har brug for i deres fortsatte erhvervsuddannelse.

Grundforløb 1 skal herunder bidrage til udvikling af elevens karakterdannelse, faglige stolthed og evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. 

Grundforløbs moduler:

På Grundforløb 1 foregår en stor del af undervisningen i moduler.
I modulerne arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret, med fokus på forskellige erhvervsfaglige temaer.

Uddannelsen er opdelt i følgende moduler: 

• Introduktion
• Modul 1, Introdage 
• Modul 2, Vores fag - Vores liv 
• Modul 3, Next stop – Karriere job 
• Modul 4, En bedre verden  
• Modul 5, Innovation og faglig stolthed 
• Modul 6, Samfund og sundhed

Det er vigtigt, at eleven udvikler sig positivt undervejs i forløbet - både i faglige læringsfællesskaber og personligt.

Introduktion til digitale platforme. 

Kort efter opstart skal eleven introduceres for de læringsplatforme og programmer der anvendes på Syddansk Erhvervsskole.

• Selvbetjening
• Glemt adgangskode
• LEARN - vores læringsplatform
• LUDUS - skema, sygemelding o.a.
• Elev mail - Office 365 - eleven logges på og introduceres til mail, samt introduktion til de programmer der benyttes mest i 365 (Excel og Word)
• Print.sde.dk - Elevens mulighed for at printe på skolen via follow you.

Eleven skal selv medbringe en PC. 
Alle elever der går på Syddansk Erhvervsskole har gratis adgang til IntoWords samt Office 365.

Undervisningen vil bestå af erhvervsfaglig undervisning i skolens praktiklokaler samt erhvervsfaglig teori og helhedsorienteret dansk undervisning. 

Undervejs vil der være ekskursioner med introduktion til de forskellige fag samt fokus på bæredygtighed og trivsel i læringsfællesskaber.   

Grundfaglig undervisning:

EUD

• Dansk på E og C niveau.

EUX

• Dansk C niveau
• Engelsk C niveau
• Samfundsfag C niveau

Erhvervsfaglig undervisning:

Erhvervsfag 1:

• Erhvervsintroduktion

Erhvervsfag 2:

• Arbejdspladskultur
• Lærepladssøgning
• Samfund & sundhed

Erhvervsfag 3:

• Arbejdsplanlægning & samarbejde; Niveau 1 og 2
• Faglig dokumentation; Niveau 1 og 2
• Faglig kommunikation; Niveau 1 og 2
• Innovation & iværksætteri; Niveau 1 og 2
• Metodelære; Niveau 1 og 2

Er eleven ikke studieaktiv, eller har mere end 30% fravær, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til dansk eksamen.

Tværfagligt projekt Middelalderfestival Horsens.

I efteråret samarbejder GF1 med GF2 omkring et tværfagligt projekt på middelalderfestivalen i Horsens.

Eleverne kan vælge at følge en bestemt fagretning. Der produceres, med fokus på salg, så der er rig mulighed for at afprøve forskellige faglige opgaver, også salg og service.

Alle, både elever og underviser er iklædt middelalderdragter og deltager alle i strabadserne. Udover at opleve produktion, og salg, er projektet også et trivselsprojekt. Her skabes relationer både mellem GF1 og GF2 elever, men også elev/lærer relationerne styrkes.

GF1 eleverne får her et indblik i hvad fagene kan, faglig stolthed og ansvar.

Trivsel

Undervisningen samt det sociale fællesskab på GF1 i Vejle tager udgangspunkt i Trivsel i faglige læringsfællesskaber (TFL)

Udover arbejdet med TFL arbejdes der også med Fællesskaber i Fokus (FIF). Formålet med aktiviteterne er at støtte fælleskabsopbyggende aktiviteter, samt bidrage til eleverne sundhed og trivsel.

Lærerne skal tage hånd om elevernes psykiske trivsel i klasserummet, dette bl.a. ved at facilitere elevernes gruppedannelser og gennem dialog, sikre sig, at alle elever føler sig tilpas. På GF1 arbejder eleverne i varierende grupper faciliteret af læren.

Klassekontrakt

Gennem FIF skal klassen sammen arbejde aktivt på at opbygge et godt og solidt fællesskab. Eleverne skal sammen udvikle et "fælles sprog" en klassekontrakt, for handlinger og fælles spilleregler.

Følgende 6 kategorier udgør grundsten i et godt fællesskab:

• Tjek ind
• Struktur
• Mål
• Medansvar
• Kodeks
• Fortælling

Studieaktivitet og studieadfærd.

Noter

Der skal tages noter, dette kan være via pen og papir eller en tablet/bærbar. 

Kommunikation

Der kommunikeres med eleverne via LEARN/LUDUS eller e-mail.
Normal skoletid er 8:15 til 15:15 på hverdage.

Studieaktiv/Fravær/Ferie

Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole.

Da grundforløbet arbejder virksomheds forberedende, opfordres til at eleverne:

• Følger skolens ferie
• Lægger kørekort uden for skoletiden.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Til elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.
Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at få den bedst mulige start på sin uddannelse. 

Eleverne modtager feedback/feedforward på deres aktive deltagelse og sociale interaktion med de andre elever.

Eleven i løbet af GF1 modtage formative vurderinger, hvor der løbende vurderes på elevernes læring med det formål at understøtte, fremme elevens udvikling og læringsproces.

Denne vurdering og feedback/feedforward, kan være ved kontaktlæresamtaler, eller ud fra observationer i faglokalet – noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

De forskellige forløb afsluttes med en fremlæggelse, det kan være et produkt og / eller et teoretisk oplæg. Evaluering af opgaver, skal afspejle elevens/gruppens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. derved skal en dannelsesrejse være igangsat for den enkelte elev og elevens proces, vil så kunne betyde at eleven bliver tryg i sit fagvalg til grundforløb 2.

Målet for introdagene er at introducere til de erhvervsfaglige uddannelser, at komme godt i gang på GF1 og samtidig sikre, at man er på rette GF1 forløb.
Derfor er indholdet de første 14 dage baseret på at lære hinanden og lærerne at kende, samt at mærke faget så eleven bliver mere sikker på, med rette grund, i egen uddannelsesplan, vælge fagretning. 

I løbet af de første 14 dage skal eleverne samarbejde om at udføre simple erhvervsfaglige arbejdsopgaver under instruktion. Som grøn skole introduceres eleverne til køkkenopgaver, hvor de også instrueres i at handle ergonomisk, sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt korrekt.

Eleverne introduceres for følgende emner i introugerne:

• Teambuilding
• Intro til hygiejne.
• Introduktion til køkkener
• Personlig kompetence samtale – Praktiske, teoretiske og personlige kompetencer.

Studievejledningen har haft samtaler og søgt SPS (specialpædagogisk støtte) til elever som har behov for det. Ved den første kontaktlærer samtale, vil eleverne også kunne komme i betragtning til SPS hvis de er ordblind, talblind osv.

Lærings mål med udgangspunkt i:

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion

• Du skal som elev kunne arbejde i grupper og alene, løse opgaver som introduceres af en faglærer.
• Gennem praktiske opgaver i køkken/bageri skal du lære om sikkerhed. Hvordan du undgår at skade dig selv, eller andre. Du skal også lære om hvordan man arbejder sammen på den gode måde.
• Gennem praktik og teori præsenteres du for emner inden for miljø, bæredygtighed, og den grønne omstilling.
• Ved den første samtale, taler kontaktlæreren med dig om din uddannelsesplan. Vi taler bl.a. om hvad der ligger til grunde for dit grundforløbs valg
• Du introduceres til hvordan uddannelsen kommer til at foregå, både gennem de to grundforløb og ud på lærepladsen. Du introduceres for virksomhedsforlagt undervisning (erhvervspraktik forløb)

Teambuilding – at lære hinanden at kende.

Via kort introduktion af hinanden, ice-breakere, rundkreds interview, samtalekort og walk´n´talk, at skabe de første og grundlæggende elev/lærer og elev/elev relationer.

Intro til praktik lokalerne og god køkkenhygiejne

I form af praktiske opgaver, samt let teori, får eleverne introduktion til praktiklokalerne, hvor der er fokus på følgende:

• Hvor man i praktiklokalerne finder udstyr, samt får indblik i brug af inventar og opbevaring
• grundlæggende hygiejne begreber
• arbejdsbeklædning
• grundlæggende tilberedningsmetoder

Der er en tydelig rammesætning/struktur for de elever som har sværest ved opgaven. For de elever som har nemmere ved opgaverne, vil rammerne være mere åbne.

De første 14 dage er med udgangspunkt i bekendtgørelsesmål for Erhvervsfag 1 – Erhvervsintroduktion, som ikke bedømmes. Dog evalueres og gives feedback ved den personlige kompetencesamtale.

Personlig kompetence samtale

Gennem gentagen dialog kan der opbygges en relation. For at få skabt en god og tryg relation mellem lærer og elev er det derfor vigtigt, at der bliver skabt tid til dialog.

Læreren kan skabe relationer gennem dialogen ved at vise interesse og være nysgerrig på eleverne, og hvad der rører på sig, hos dem.

Eleven har sin først kontaktlærersamtale med sin kontaktperson allerede i 2. uge. Dette første møde er et skridt på vejen til at danne den gode, tillidsfulde lærer/elevrelationen.

Samtalen tager udgangspunkt i de ting eleven har arbejdet med i de første uger i opstarten og der gives feedback på hvordan læreren har oplevet at eleven har arbejdet med læringsmålene.

Her opfyldes læringsmålet:

• Ved den første samtale, taler kontaktlæreren med dig om din uddannelsesplan, vi taler bl.a. om hvad der ligger til grund for dit grundforløbs valg
  
  

 Der evalueres og gives en til en feedback på:

• Hvordan eleven har modtaget og deltaget i, at løse praktisk/teoretisk stillede opgaver, enten i grupper eller alene.
• Hvordan eleven forstår at tage hensyn til egen og andres sikkerhed i produktionslokaler, samt forståelse af at samarbejde på en god og konstruktiv måde.
• Hvordan eleven har modtaget og deltaget i undervisningen omkring emnerne miljø, bæredygtighed, og den grønne omstilling.

• Hvordan eleven har modtaget og omsat information om uddannelsens forløb.
• Hvordan eleven har modtaget selv at skulle søge og finde virksomhed i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning (erhvervspraktik forløb)

Målet for ”Vores fag – Vores liv”, er gennem praktiske opgaver, med korte teoretiske oplæg at introducere eleverne for de fag som repræsenteres under GF1 Gastronomi, Ernæring og Service. Herunder lokaler, redskaber, maskiner osv. som er specifikke inden for de forskellige fagretninger.

Der er fokus på klima, bæredygtighed, økologi, sæson og lokalt.

 Ugerne omkring ” Vores fag – Vores liv” er tværfagligt, helhedsorienteret og med fokus på trivsel og læringsfælleskaber.

 Lærings mål med udgangspunkt i:

Erhvervsfag 3 - Arbejdsplanlægning og samarbejde

• Du skal alene og i samarbejde med din gruppe, kunne planlægge og udføre en stillet opgave fra start til slut.
• Lære at finde og bruge de gode planlægningsværktøjer – både online og offline – så du nemt kan få orden på dine idéer og opgaver.
• Du skal øve dig i at bruge de samme arbejdsmetoder og gentage dem, så du bliver bedre til at løse opgaver på en faglig og smart måde.
• Du skal deltage i snakken om, hvordan man kan løse opgaver smart, planlægge godt og få ting gjort effektivt – gerne med dine egne eksempler på, hvordan du selv har gjort det.
• Når vi løser opgaver sammen, handler det om at snakke sammen, lytte til hinanden og forklare, hvorfor vi tænker som vi gør – så vi kan finde den bedste løsning sammen.

 Faglig kommunikation

• Blive god til at forstå og bruge fagord og begreber, også når du taler om og arbejder med dit fag.
• Du skal kunne finde og bruge de rigtige informationer og vejledninger, når du arbejder med opgaver inden for dit fag.
• Du lærer at bruge forskellige måder at kommunikere på – både mundtligt og skriftligt – så det passer til den person, du taler med, og den opgave, du skal løse. Det kan fx være gennem samtaler, beskeder på sociale medier, SMS’er, e-mails eller andre former for skriftlig kommunikation.
• Du skal kunne vælge og forklare, hvilke måder det er smart at samarbejde og kommunikere på – fx via sociale medier, SMS, samtaler, e-mails eller andre former for beskeder og dokumenter. Det handler om at finde den form, der passer bedst til situationen og dem, du arbejder sammen med.
• Du skal kunne vise, hvordan kommunikation foregår, ved at bruge simple modeller som fx afsender-modtager, envejs- og tovejskommunikation.
• Du skal kunne forklare forskelle i kropssprog, måden du taler på og hvordan du kommunikerer, alt efter hvem du taler med indenfor din uddannelse.

 Metodelære

• Du skal kunne vælge og bruge de arbejdsmetoder, der passer bedst til den opgave, du står med i køkkenet eller produktionen – fx om det giver mest mening at bage, stege eller koge, og hvordan du gør det smartest og mest effektivt."
• Du skal kunne vælge, hvordan du bedst løser en opgave i madbranchen – fx hvilken metode eller arbejdsgang du bruger – og tage hensyn til ting som bæredygtighed, sikkerhed og god kvalitet.
• Du skal kunne opstille mål og kriterier for dit arbejde og bruge relevante evalueringsværktøjer til at vurdere din egen arbejdsproces og de metoder, du bruger – så du hele tiden kan udvikle dig og blive bedre.
• Vær med i en snak om, hvordan forskellige måder at arbejde på kan bruges i forskellige job-situationer.
• Kom med idéer til, hvordan vi kan gøre vores arbejdsmetoder og processer smartere og mere effektive, når vi løser en faglig opgave i fødevarefaget.

Projekt ugerne:

”Vores fag”

I ugerne ”vores fag”, introduceres eleverne til de forskellige fagretninger inden for fødevareuddannelserne.

Eleverne møder de undervisere som de skal have på grundforløb 2, de introduceres til de fagspecifikke lokaler, maskiner, værktøj og ikke mindst metoder. Der gives feedback/feedforward i forløbet omkring korrekt anvendelse af værktøj og metoder.

I ”Vores fag” er der fokus på brug af årstidens frugt og grønt, økologi, madspild og bæredygtighed.

Der arbejdes med praksisnære projekter, der er båret af de præsenterede fag i den pågældende projektuge. Der arbejdes i mindre projekter med fokus på praksisnært og tværfaglighed, resultatet er et convenience produkt, som skal sælges. Ved salg af produkterne arbejder eleverne med salg og service. Ved hvert projekt gives feedback samt en bedømmelse af produkter og salg.

”Ud i det blå”
Fisketur ved en Put and Take sø

I den erhvervsrettede teoretiske undervisning, gives en teoretisk intro til fisk i danske søer og farvande – deres sundhedsmæssige egenskaber, de 5 kvalitetskendetegn, sø og hav, rund- og fladfisk. 

Alle elever er selv ansvarlige for at komme frem til Put N´take søen. Der laves i samarbejde med eleverne en plan for, hvilke elever der er:

• Fiske medhjælper (har prøvet at fiske eller fisker tit) 
• Laver bål
• Laver en grøntsagssuppe 

Som et led i relations dannelse, spiser alle sammen, ved søen. 

Det fælles mål er at fange så mange fisk som muligt. Fangsten rengøres og bruges i den praktiske undervisning, dagen efter. Her fileteres fiskene og anvendes i forskellige fiskeretter.

I dette forløb tages højde/differentieres på at enkelte elever kan opleve det at skulle slå en fisk ihjel kan være grænseoverskridende, og derfor ikke deltager i denne del af opgaverne.

”Naturen som spisekammer”
Svampetur, med naturvejleder fra Økolariet

Eleverne modtager et teoretisk oplæg omkring svampe af en naturvejleder fra Økolariet

I et teoretisk oplæg får eleverne viden om biodiversitet og hvordan man kan være med til at passe på de naturlige ressourcer.
Eleverne får viden og kendskab til den danske skov som spisekammer, samt introduceres til skovens svampe – både spisesvampe, men også de giftige.
I samarbejde med naturvejlederen samles svampe, under kyndig vejledning.

Spisesvampene rengøres og anvendes i forskellige svamperetter, som eleverne skal arbejde med i den efterfølgende praktiske undervisning. 

”Kost og Klima”
Økolariet og klimamål - fokus på økologi, bæredygtighed, madspild osv.

(https://www.okolariet.dk/)

Eleverne præsenteres for et teoretisk oplæg om kost og klima på Økolariet, en introduktion til madens betydning for klima og biodiversitet. I de praktiske opgaver arbejder eleverne med klimaretter, og er med ”Havhaverne” ude at rimpe muslinger for efterfølgende at lave retter med muslinger.

Formålet er at give eleverne en grundlæggende forståelse for, hvordan vores madvaner påvirker klimaet og naturens biodiversitet. Fødevareproduktion og -forbrug er blandt de største kilder til udledning af drivhusgasser og forbrug af naturressourcer.

Viden om bæredygtige valg i forhold til mad og ressourcer, og hvordan man som fagperson kan være med til at mindske klimaaftrykket og reducere madspild gennem valg og handlinger.

 Eleverne får her viden om:

• Hvordan fødevareproduktion påvirker klima og biodiversitet
• Hvilke fødevarer der har størst og mindst miljøpåvirkning
• Hvordan man kan træffe mere bæredygtige valg.
• Hvorfor det er vigtigt at mindske madspild – og hvordan man gør det i praksis

Differentiering:

Der stilladsernes forskelligt i forhold til de forskellige projekter. På de teoretiske og praksisnære opgaver er der fokus på, at den usikre elev som har sværest ved opgaven, får hjælp i form af rammesætning/struktur. I forbindelse med ”vores fag”, kan det være hjælp til de stillede opgaver, overblik i form af arbejdsplan o.l.

For den mere sikre elev, som har nemmere ved opgaverne, vil rammerne være mere åbne, så eleven kan udfolde og gå mere i dybden.

Fælles for begge elevtyper kan det at skulle slå en fisk ihjel være grænseoverskridende og denne opgave tages her, af de elever som ser det som en del af opgaven. Dette vil der ikke blive bedømt ud fra!

Undervejs i forløbet gives eleverne feedback/feed forward. 

Eleven gives feedback/feed forward på forløbet ”vores fag”. Der ses på udvist interesse for læring om de forskellige fagretninger, her metoder, værktøj og valg af rette råvarer - årstidens frugt og grønt, økologi, madspild og bæredygtighed. Der gives feedforward med fokus på og hvor eleven kan udvikle tekniske færdigheder, inden for de pågældende fag.

I forløbet Fisketur ved en Put and Take sø, gives en samlet og fælles feedback/feed forward til klassen. Der italesættes elevernes aktive deltagelse i de praktiske opgaver samt deres bidrag til det faglige fællesskab omkring søen. Elevernes respekt for og håndtering af råvarer, samt filetering og tilberedning af fiskeretter.

I forløbet Svampetur med naturvejleder, gives en samlet og fælles feedback/feed forward til klassen. Der italesættes deres relevante spørgsmål, deres aktive deltagelse, samt deres nysgerrighed på biodiversitet og hvordan man kan bruge naturens ressourcer bæredygtigt i køkkenet.

I forløbet ”Kost og Klima”, gives en samlet og fælles feedback/feed forward til klassen. Der italesættes deres aktive deltagelse og interesse for de præsenterede emner. Sammen med eleverne reflekteres over hvordan de fremadrettet som fagpersoner kan påvirke andres madvalg – både i køkkenet og i samfundet. Hvordan eleverne kan udfordre sig selv ved at eksperimentere med nye bæredygtige råvarer og tænke kreativt i forhold til opskrifter og tilberedning (her med henvisning til ”kogebogen” under Innovation).

Den samlede bedømmelse for forløbet, bedømmes med bestået/ikke bestået.

I forhold til om emnet er bestået, indgår i bedømmelsen elevens deltagelse, men også afleverede færdige produkter. Det betyder der skal gives bedømmelse af:

• De fremstillede konveniensen produkter der produceres i forløbet ”vores fag”, her bedømmes også på salg og servicedelen.
• De færdige tilberedte retter fra svampe-, og fisketur. Her gives også feedback/feedforward og bedømmelse af filetering.
• De retter som produceres i forbindelse med kost og klima.

Der kan ydermere ses på nedenstående kriterier, hvis man er usikker på om en elev har opfyldt det som skal til for at kunne bestå.:

Erhvervsfag 3 - Arbejdsplanlægning og samarbejde

• Eleven har arbejdet selvstændigt og i grupper.
• Eleven har anvendt rette værktøjer som f.eks. arbejdsplan, planlagt og gennemført projekter.
• Eleven forstår at finde løsninger og ved hvilke metoder der anvendes til at udføre opgaver, dette i dialog med andre elever både i og uden for gruppearbejdet.

Faglig kommunikation

• Eleven har styr på hvor og hvordan man finder og bruger de rigtige informationer og vejledninger. Når der arbejdes med stillede opgaver, anvender eleven fagord og begreber.
• Eleven viser forståelse for hvilke kommunikations måder og metoder der er bedst at anvende i forskellige kommunikations og samarbejdssituationer - her for eksempel salg og service i forhold til salg af konveniens produkter.

Metodelære

• Eleven har viden om og forståelse for hvilke arbejdsgange, metoder, maskiner og redskaber der anvendes opgaven – i forhold til bæredygtighed, sikkerhed og god kvalitet.
• Eleven har reflekteret over egen udvikling i forhold til arbejdsproces og metoder – f.eks. mindre madspild i køkkenet, bruge skolens urtehave i stedet for at bestille urter.

Målet med forløbet Next stop – karriere og job er at introducere eleverne til erhvervsfagene, sikre at de med udgang i egen uddannelsesplan, klargøres til GF2 og et fremtidigt valg blandt fagretningerne inden for Gastronomi, ernæring og service:

• Bager og konditor
• Ernæringsassistent
• Gastronom
• Gourmetslagter
• Tjener

Der arbejdes helhedsorienteret omkring skrivning af CV og ansøgning. Eleverne skal møde erhvervslivet i forbindelse med virksomhedsbesøg, virksomhedsforlagt undervisning, workshops osv. I uge 43 skal eleverne i en uges virksomhedsforlagt undervisning (VFU), som en del af klargørelsen til GF2.

Eleverne skal arbejde med emner inden for:

• CV og ansøgning
• Studietur med virksomhedsbesøg
• Virksomhedsforlagt undervisning/praktik

Lærings mål med udgangspunkt i:

Lærepladssøgning

• Du lærer om forskellige virksomhedstyper, hvad du har af muligheder i forhold til at finde læreplads, og hvilke uddannelsesmuligheder du har, når du vælger uddannelse.
• Når du arbejder med CV og ansøgning, arbejder du med at fortælle om dine interesse for det fag du har valgt, men også at beskrive dine egne personlige og faglige kompetencer.
• I samarbejde med din kontaktlærer og virksomhedskonsulent, får du viden om de virksomheder du ønsker at søge elevplads hos, samt forskellige typer uddannelsesaftaler.
• Du lærer at skrive CV og ansøgning, og får værktøjer til hvordan man kontakter virksomhederne både mundtligt og skriftligt, samt den mundtlige samtale.
• Du lærer om jobportaler og lærerpladsen.dk, samt at bruge sociale netværk i forhold til læreplads søgning.
• Undervejs skal du i samarbejde med din kontaktlærer, reflektere over, i hvilken uddannelse/branche du selv ser dine kompetencer kommer bedst i spil.

CV & Ansøgning

Som en del af danskundervisningen, skal eleverne arbejde med at skrive ansøgninger, og udarbejde et CV. I den erhvervsfaglige undervisning arbejder eleverne teoretisk omkring deres personlige styrker, der arbejdes med når ”Når sociale medier ikke kun er til vennerne” og hvad det kan betyde i jobsøgning sammenhænge. Det professionelle profilbillede – i forbindelse med produktion i faglokale, fotograferes eleverne i arbejdstøj, for at vise den faglige stolthed.

Studietur - virksomhedsbesøg

Studietur af tre dages varighed og to overnatninger. Inden turen bliver eleverne, introduceret til forskellige virksomheder som skal besøges. I forbindelse med den tværfaglige studietur og virksomhedsbesøg arbejdes ikke kun på at styrke relationerne mellem eleverne, men giver også eleverne mulighed for at opleve arbejdspladskulturen og stemningen på de forskellige arbejdspladser.

Inden studieturen forbereder eleverne en del spørgsmål til de forskellige virksomheder.
I forbindelse med studieturen, skrives der også en portrætartikel i dansk. På denne gives feedback/feedforward.

Der gives fælles feedback/feedforward på elevernes engagement, adfærd, deres fællesskabsånd, og hvordan de fremadrettet kan bruge den viden de har fået om virksomhederne til, at finde det rette praktiksted.

VFU – virksomhedsforlagt undervisning/erhvervspraktik

I uge 43 skal eleverne i en uges virksomhedsforlagt undervisning. Målet er at give eleverne lejlighed til at vurdere, om valget af uddannelse er det rigtige.

Eleverne har forinden arbejdet med CV og ansøgning, og i den forbindelse udarbejdet et CV som kan bruges ved søgning af praktikplads. Det er først og fremmest eleven selv, der skal skaffe sig en praktikplads i en relevant virksomhed. Her differentieres i forhold til hjælp og støtte til deres søgen efter den rette virksomhed.
I forbindelse med et besøg af virksomhedskonsulent bliver eleverne introduceret til https://www.laerepladsen.dk/
I forbindelse med den virksomhedsforlagte undervisning, skal eleven skrive en refleksionsopgave.

Differentiering:

Den usikre elev som har sværest ved CV og ansøgningsopgaven, får mere hjælp til rammesætning/struktur. Den usikre elev støttes i at finde og kontakte en virksomhed i forbindelse med VFU.

For den mere sikre elev, som har nemmere ved opgaverne, vil rammerne være mere åbne, og den sikre elev kan udfolde sig og gå mere i dybden.

Undervejs i forløbet gives eleverne feedback/feed forward. 

I forbindelse med den virksomhedsforlagte undervisning, kontaktes de pågældende virksomheder. Der spørges ind til elevens mødestabilitet, engagement og fremtidige muligheder.

Eleverne indkaldes til en kontaktlærer samtale i uge 44, hvor der opsamles på elevens oplevelse af at være i virksomhedsforlagt undervisning. Eleven gives her feedback/feed forward på forløb, opgave samt tilbagemelding fra virksomheden.

Forløbet bedømmes med bestået/ikke bestået.

Kriterierne for at bestå er:

• Efter studieturen udviser eleven forståelse for de forskellige virksomhedstyper og uddannelsesmuligheder som eleven har i forhold til at finde læreplads, samt valg af uddannelse.
• Eleven har udfærdiget CV og ansøgning, og er blevet bevist om egne personlige styrker og faglige kompetencer, samt hvordan man kontakter virksomhederne både mundtligt og skriftligt.
• Eleven har i samarbejde med kontaktlærer og virksomhedskonsulent, i forbindelse med søgning af virksomhed til virksomhedsforlagt undervisning, vist at eleven forstår at anvende de metoder og værktøjer, som eleven er blevet introduceret for, her bl.a. jobportaler og lærepladsen.dk.

Bedre verden handler om hvordan man arbejder sammen, trivsel og arbejdsmiljø. Om kommunikation, hvordan man udviser socialt ansvar, samt samfundsborgerskab. Undervisningen er tværfagligt og helhedsorienteret.

Eleverne skal arbejde med emner inden for:

• Kommunikation og samarbejde - Arbejdspladskultur
• Fysisk og psykisk arbejdsmiljø
• ABC for mental sundhed

Lærings mål med udgangspunkt i:

Erhvervsfag 2 - Arbejdspladskultur

• Fødevarefagene har forskellige arbejdspladskulturer – fra det travle til det mere rolige.
  Du lærer hvordan du kan bidrage ved at være positiv, tage ansvar, samarbejde og respektere forskellighed.
• Med udgangspunkt i virkelige situationer fra fødevarebranchen beskrives, hvad der har betydning for godt samarbejde i arbejdet – fx kommunikation, rollefordeling, planlægning, respekt og ansvar.
• Indgå i samtaler om emner, der handler om trivsel og psykologi på arbejdspladsen – som for eksempel sexisme, grænseoverskridende adfærd, forskelsbehandling på baggrund af køn eller etnicitet – og vær med til at tage stilling til, hvordan man skaber et sundt og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor alle kender deres rettigheder og ansvar.
• Forstå og forklare, hvem der gør hvad, og hvordan beslutninger bliver taget, når man arbejder sammen om en opgave inden for fødevarebranchen på en erhvervsuddannelse.
• Du kan give enkle eksempler på, hvordan du og virksomheden kan arbejde sammen i hverdagen på en god måde."

Erhvervsfag 3 - Arbejdsplanlægning og samarbejde

• Du skal kunne kende forskellen på kollaborativt og kooperativt. Kollaborativt = Vi skaber noget sammen, hele vejen. Kooperativt = Vi arbejder hver for sig, men mod samme mål.
• Du kan kommunikere og samarbejde på en måde, der passer til forskellige mennesker og situationer – både når man arbejder sammen med andre og i professionelle sammenhænge.
• Lære at kende forskel på forskellige måder at samarbejde på, forstå hvem der har hvilke roller i et fællesskab, og have viden om hvordan man kan håndtere forskellige slags konflikter
• Når vi løser opgaver sammen, handler det om at snakke sammen, lytte til hinanden og forklare, hvorfor vi tænker som vi gør – så vi kan finde den gode løsning sammen."

Samfund og sundhed

• Du kan med egne ord forklare, hvordan din økonomi, livsstil, kost, motion og hygiejne påvirker dine levevilkår og din sundhed.

Arbejdspladskultur

I en bedre verden arbejder eleverne med arbejdspladskultur. Her gives teoretisk oplæg omkring branchens arbejdspladskulturer, det psykiske arbejdsmiljø, herunder mobning, forskelsbehandling på baggrund af køn eller etnicitet. Emnet er tværfagligt.

Der ses undervisningsfilm og arbejdes med dialogkort og mindre opgaver omkring chikane, og grænseoverskridende adfærd. Da emnerne under psykisk arbejdsmiljø kan fremprovokere dårlige oplevelser o.a. hos eleverne, kan her differentieres i forhold til film indhold/samtale emner.

I forbindelse med fysisk arbejdsmiljø arbejder eleverne både teoretisk og praksisnært, gennem teoretisk viden om ergonomi, regler for løft, maskinbrug o.a. efterfulgt af praktiske lektioner, hvor der laves retter i faglokalet med fokus på den tillærte viden. Underviseren giver feedback og feed-forward på brug af korrekt/ukorrekt ergonomi.
Eleverne skal i grupper, udarbejde en præsentation med forskellige emner inden for området. Under forløbet tales om gruppedynamik, samarbejde og roller i fællesskabet.

Eleverne skal i dette forløb, samarbejde om at udarbejde en præsentation, ud fra et givent emne inden for fysisk arbejdsmiljø. Denne præsenteres på klassen (i plenum). Da det at skulle fremlægge i plenum, kan være en udfordring for enkelte elever, kan der differentieres i, hvordan eleven deltager i forhold til præsentation, ergo eleven hjælpes til at afprøve egne grænser for deltagelse. 

Gennem ABC for mental sundhed – Act, Belong Commit, udviser eleverne socialt ansvar, ved at deltage kooperativt og kollaborativt ind i arbejdsfællesskaber, som er med til at gøre en forskel for andre i samfundet. Under dette arbejder eleverne med Varmestue og Unge spiser sammen:

Vejle varmestue & maddonation

I samarbejde med Kirkens Korshærs varmestue i Vejle, besøges varmestuen. Inden besøget præsenteres eleverne for en film om emnet hjemløs og misbruger, for at få en indsigt i, hvilke skæbner der kommer i de danske varmestuer.
Det drejer sig om samfundet, socialt ansvar, misbrug, den sidste værdighed når man rammer bunden som menneske.
Medarbejderne på varmestuen fortæller om hvilke job de frivillige og de som er ansat varetager. Eleverne præsenteres for ikke blot varmestuens faciliteter med også fixerummet. De hører om brugerne af varmestuen, misbrug og det at være udsat. Eleverne får her et indblik i hvordan økonomi og livsstil kan påvirke den enkeltes levevilkår og sundhed.

Som opfølgning på besøget udviser eleverne samfundssind og medansvar, ved at producere "donation" til varmestuen - i form af en varm ret og en kage/dessert.

Unge spiser sammen

Unge Spiser Sammen, et fællesprojekt som afholdes i Spinderihallerne i Vejle i uge 45, markere at ensomhed er en naturlig følelse, som alle kan blive ramt af og kuren mod den er flersomhed. 

Arrangementet retter sig mod unge mellem 15-29 år.
I forbindelse med arrangementet skal eleverne stå for at producere mad og dessert. Eleverne står selv for, til selve arrangementet at fortælle om maden, samt anrette/portionerne. Eleverne deltager selv i arrangementet, hvor der spises sammen, spilles spil og tales med hinanden og andre.

Arrangørerne bag UNGE spiser sammen Vejle:

• Spinderihallerne
• Ventilen Vejle
• Ungeuniverset
• Ungdomspræsteriet Vejle
• Syddansk Erhvervsskole
• Vejle Bibliotekerne

Differentiering:

Der stilladseres i forhold til den usikre elev som har sværest ved opgaven, i form af mere hjælp til rammesætning/struktur. I forhold til præsentation og servicedelen, hjælpes eleven til at afprøve egne grænser for deltagelse.

For den mere sikre elev, som har nemmere ved opgaverne, vil rammerne være mere åbne, så eleven kan udfolde og gå mere i dybden.

Undervejs i forløbet gives eleverne feedback/feed forward.

I forbindelse med psykisk arbejdsmiljø kan der vælges mellem at give en individuel eller teambaseret feedback omkring engagement, aktiv deltagelse, at kunne lytte og bidrage til dialogen. Eleven gives feedforward på udviklingsmuligheder f.eks. at inddrage egne holdninger.

I forbindelse med fysisk arbejdsmiljø, gives feedback og feedforward i til den enkelte elev i den praktiske del, og en fælles i den teoretiske del. I den individuelle gives feedback og feedforward for hvordan eleven har været opmærksom på at anvende den tillærte viden i de praktiske øvelser – samt fremadrettet at vurdere bl.a. egen arbejdsstilling løbende, og justere den uden at blive instrueret.

I forbindelse med Varmestue og Ungespiser sammen tales i plenum med eleverne om mødet med disse emner og hvilke indtryk det har gjort, eleverne favnes i de forskellige nuancer der er oplevet. Som feedforward tales om at omsætte deres indsigt i disse ting, til handling i hverdagen – blive frivillig o.a.

Den samlede bedømmelse for forløbet, bedømmes med bestået/ikke bestået.

I forbindelse med arbejdspladskultur, vurderes eleverne på deres deltagelse i den dialog baserede undervisning, omkring psykisk arbejdsmiljø.

I opgaven omkring fysisk arbejdsmiljø vurderes eleverne på deres samarbejde, samt inddragelse af de i opgaven stillede elementer.
Her skal der i forhold til fremlæggelsesdelen, tages højde for i differentieringen, at den usikre elev får de redskaber eleven har behov for, for at kunne deltage i denne.

I forbindelse med varmestue besøg og Unge spiser sammen, evalueres/reflekteres på, om eleverne i forhold til ABC oplever, at det at gøre noget sammen, for nogle andre, også har betydning for en selv.

Ved produktion af måltider til både varmestue samt Unge spiser sammen, vurderes eleverne på deres samarbejdsevner, planlægning af arbejdsopgaver samt hygiejne.

Der kan ydermere ses på nedenstående kriterier, hvis man er usikker på om en elev har opfyldt det som skal til for at kunne bestå.:

• Eleven har forståelse for hvad arbejdskultur er og hvordan denne selv kan bidrage ved at være positiv, tage ansvar, samarbejde og respektere forskellighed.
• At eleven kan samarbejde i de grupper eleven skal arbejde i og her deltager i planlægning samt forstår at deltage med gensidig respekt og ansvar.
• At eleven har deltaget i de opgaver der har omhandlet emnerne psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen, og udviser forståelse for hvordan man skaber et sundt og respektfuldt arbejdsmiljø.
• Eleven kan i samarbejde med andre, beslutte og planlægge en erhvervspraktisk eller teoretisk opgave.
• Eleven forstår hvordan man, når man arbejder i grupper, kollaborativt skaber noget i et samarbejde, hele vejen. Men også at man individuelt kan arbejde kooperativt, hver for sig men mod samme mål.
• Eleven indgår i forskellige arbejdsfællesskaber, viser måder at samarbejde på. Eleven har forståelse for hvordan i en konfliktsituation, det at tale sammen og lytte til hinanden – kan hjælpe til at man finder den gode løsning sammen.
• Eleven kan forklare hvorfor økonomi, livsstil og sundhed kan påvirke det enkelte menneskes levevilkår. 

Under emnet innovation og faglig stolthed arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret med emnerne kogebog. Der arbejdes med iværksætteri i forbindelse med julemarked. Målet er at arbejde med projekter, hvor eleverne får lov at være innovative, og vise faglig stolthed. Her arbejdes der hen mod det valg af fagretning, som man ønsker på grundforløb 2. Eleverne skal arbejde innovativt, kreativt og tænke i fremtidsperspektiv.

Der arbejdes med følgende projekter:

• Kogebogen - en slags blå bog 
• Iværksætteri - Julemarkedsbod

Lærings mål med udgangspunkt i:

Faglig dokumentation

• Du lærer at arbejde både på papir og i digitale dokumenter – som fx opskrifter, tjeklister eller egenkontrol – når du arbejder med opgaver i køkkenet eller butikken, ligesom man gør i det virkelige arbejdsliv.
• Du kan bruge de faglige ord og begreber fra din uddannelse, når du laver dokumenter, der hører til dit fag – fx arbejdsplaner, egenkontrolskemaer, og andre relevante dokumenttyper.
• Du kan bruge digitale værktøjer til at vise og forklare, hvordan du arbejder – hvad du gør, hvordan du gør det, og hvad resultatet bliver.
• Du kan forklare, hvilke værktøjer, metoder og materialer du kan vælge imellem, når du løser en faglig opgave – og hvorfor du vælger dem.
• Du kan vælge og bruge forskellige måder at dokumentere dit faglige arbejde på, når du løser en opgave, der passer til din uddannelse.
• Du kan give og tage imod faglig feedback på det, du laver – både hvordan du arbejder, hvilke metoder du bruger, og det færdige resultat.

Innovation og iværksætteri

• Du kan forklare forskellen på innovation og udvikling, og du kan kende forskel på forskellige typer af innovation – både når man starter en ny virksomhed, og når man arbejder med nye idéer i en eksisterende virksomhed.
• Du kan bruge kreative og nye idéer til at løse en opgave, der har med dit fag eller en rigtig arbejdsplads at gøre.
• Du kan komme med enkle idéer til, hvordan man kan gøre arbejdet smartere, lave nye services eller forbedre produkter. Dine forslag kan bruges som et første skridt til at starte en virksomhed eller udvikle noget nyt.
• Du prøver dine egne idéer af og/eller kommer med forslag til, hvordan man kan gøre arbejdet smartere eller anderledes.
• Du kan forklare en ny mad-idé eller service og vise, hvordan den kan blive en simpel forretningsmodel – fx hvem der skal bruge det, hvordan det skaber værdi, og hvordan man kan tjene penge på det.
• Du skal kunne forklare og argumentere for, hvorfor din idé inden for mad eller fødevarer er relevant – både for dem, du vil sælge til (målgruppen), og hvordan du kan tjene penge på det. Du skal også kunne vise, hvordan din idé hænger sammen – vist gennem en enkel forretningsmodel. 

Kogebogen

Når eleverne arbejder med kogebogen, arbejdes der med faglig dokumentation og innovation. Eleverne arbejder med selvfundne opskrifter, som de skal omskrive og udvikle på, så det bliver til elevernes egne opskrifter.

Opskrifterne skal afprøves i praksis og efter afprøvning, fotograferes og indskrives opskriften i et dokument. Dette sættes op så eleven får både råvarer, metoder og anretning indskrevet. På den måde at eleven viser hvad og hvordan retten laves og dokumentere med billede hvad resultatet bliver.

Resultatet af projektet er en kogebog. Eleverne bruger kogebogen som en afsluttende Blå bog for klassen.

Iværksætteri - Julemarkedsbod

I innovation og faglig stolthed skal eleverne arbejde med et iværksætteri projekt i forbindelse med julemarked, her med fokus på produktportefølje, innovation, salg, service, hygiejne og ikke mindst faglig stolthed.

Eleverne deles efter ønsket fagretning og skal i disse grupper samarbejde om at starte en julemarkedsbod, dette med produktion og salg af produkter inden for de specifikke fagretninger.

Eleverne skal i samarbejde med underviserne, udvikle en produktportefølje, som skal produceres i løbet af projektet, med henblik på salg til julemarkedet. Produktporteføljen består af elementer som skal syltes, bages osv. Eleverne skal lave etiketter og labels med indhold, til de forskellige produkter. I den forbindelse tales der om allergener i produkter og vigtighed af at dokumentere korrekt på labels. Der laves prisberegning og udvikles salgsmateriale i form af posters.

Fokus vil også her være rettet mod samarbejde, planlægning af arbejdsopgaver og kvalitetssikring af egne opgaver.

Differentiering:

Ved kogebogen stilladseres den usikre elev som har sværest ved opgaven, i form af mere hjælp til rammesætning/struktur. Ved Julemarkedsbod og i forhold til servicedelen, hjælpes den usikre elev til at afprøve egne grænser for deltagelse.

For den mere sikre elev, som har nemmere ved opgaverne, vil rammerne være mere åbne, så eleven kan udfolde og gå mere i dybden.

feedback/feed forward

Kogebogen – her gives eleven feedback på kreativitet, anvendelse af faglighed og præsentation af produkt (billedet) og feedforward på smag, sensoriske eventuelle udfordringer i retten

Undervejs i julemarkedsbod projektet, gives eleverne feedback og feedforward på deres deltagelse og engagement. ”Kan boden tiltrække kunder” og efterfølgende ”hvordan kunne der tiltrækkes flere kunder.”
Kundeservice og salg, ”hvad var godt” og ”hvor kunne der justeres på disse”. ”Hvordan ser planen ud?” og efterfølgende ”gik alt efter planen eller..”

Den samlede bedømmelse for forløbet, bedømmes med bestået/ikke bestået.

I arbejdet med kogebogen vurderes eleven på hvorvidt eleven har en innovativ tilgang til den fundne opskrift, hvordan der arbejdes med opskriften både skriftligt men også praktisk, her også om eleven forstår at anrette så det ser salgsbart og indbydende ud.

I forbindelse med iværksætteri vurderes eleverne på deres tilgang til opgaven. Eleverne vurderes på forståelse for at skulle starte en lille virksomhed – en julemarkedsbod, hvad det vil sige at skabe en produktportefølje med relevans fra eget fag, og med henblik på kundegruppen for et julemarked. Der vurderes på elevens viden om og i at kunne guide og vejlede kunder i forhold til produkter.

Der kan ydermere ses på nedenstående kriterier, hvis man er usikker på om en elev i høj eller lav grad har opfyldt det som skal til for at kunne bestå.:

Faglig dokumentation

• Eleven har arbejdet med og færdiggjort opskrifter til kogebogen. Har arbejdet både på papir og i digitale dokumenter – ligesom man gør i det virkelige arbejdsliv.
• Eleven anvender faglige ord og begreber fra sin uddannelse, dette i arbejdet med kogebog, når der laves en arbejdsplan, ingredienslister osv.
• Med kogebogen viser eleven at kunne bruge digitale værktøjer til at vise og forklare, hvordan man laver en ret – hvad man gør, hvordan man gør det, og det færdige resultat.
• Eleven kan arbejde med en faglig opgave, både med forståelse for hvilke værktøjer, metoder og materialer samt på hvilke måder man kan dokumentere det faglige arbejde.
• At eleven forstår at modtage og bruge den feedback der gives i forbindelse med projekterne. 

Innovation og iværksætteri

• Eleven kan forklare forskellen på innovation og udvikling, i forbindelse med projekt julemarkedsbod.
• Eleven har arbejdet kreativt og finder nye idéer til at løse en opgave – om det er kogebog eller julemarkedsbod, her med fokus på enkle idéer til, hvordan man kan arbejde smartere eller forbedre produkter. Afprøver eleven egne idéer af og/eller kommer med forslag til, hvordan man kan gøre arbejdet smartere eller anderledes.
• Kan eleven forklare en ny mad-idé eller service og vise, hvordan den kan blive en simpel forretningsmodel – fx hvem der skal købe det, hvordan det skaber værdi, og hvordan man kan tjene penge på det.

Samfund og sundhed handler om demokrati, det at skulle forholde sig til arbejdsmarkedet, økonomi, sikkerhed og adfærd på digitale platforme og medier. Men også om sundhed, køn og identitet.

Forløbet er bygget op som små kursus moduler hvor der arbejdes med teoretiske oplæg, besøg af foreninger, workshops samt dialogbaseret undervisning. Undervisningen er helhedsorienteret og tværfagligt.

Eleverne skal arbejde med emner inden for:

• Demokrati og arbejdsmarked
• Fysisk og psykisk sundhed
• UNG Økonomi - Digitale Platforme
• Krop køn og identitet
• Cypersikkerhed - Digital Sundhed og sikkerhed

Lærings mål med udgangspunkt i:

Erhvervsfag 2 - Samfund og sundhed

• Du kan med dine egne ord forklare, hvad der sker i samfundet lige nu, og hvordan det påvirker fødevarebranchen og dit fagområde.
• Du kan deltage i en dialog om din rolle og dine muligheder for at få indflydelse i samfundet – både som borger og som fagperson i fødevarebranchen.
• Du kan give enkle og overskuelige eksempler på, hvordan samfundets udvikling påvirker virksomheder i fødevarebranchen – og hvordan virksomhederne selv er med til at forme samfundet. Du inddrager både sundhed og miljø i dine forklaringer.
• Du kan forklare, hvordan arbejdsmarkedet er opbygget, og du kender til de vigtigste organisationer inden for fødevarebranchen. Du ved også, hvordan du som faglært kan få indflydelse på dine arbejdsforhold gennem disse organisationer.
• Du lærer at forstå, hvordan din livsstil – fx kost, hygiejne, motion og økonomi – påvirker din sundhed og dine levevilkår.
• Du kan lave dit eget privatbudget ud fra dine forventninger til, hvordan du gerne vil leve, og den løn, du kan forvente i fødevarebranchen.
• Du skal kunne forklare, hvorfor det er vigtigt at bruge digitale platforme som e-Boks, Min Sundhed, Borger.dk og andre nyttige digitale værktøjer, så du kan holde styr på vigtige informationer og dokumenter i din hverdag.
• Du kan fortælle, hvad der har betydning for din seksuelle sundhed – herunder hvordan du undgår kønssygdomme., og hvilke former for prævention der findes.
• Du skal kunne vise respekt for andres kønsidentitet og seksualitet, forstå hvad seksuel chikane er, og vide, hvordan du sætter og respekterer personlige grænser – både dine egne og andres.
• Du kan sammen med andre tale om og forklare, hvordan man færdes sikkert på nettet – fx om digitale krænkelser, brug af sociale medier og datasikkerhed.

Demokrati og arbejdsmarked

I samfund og sundhed arbejder eleverne med demokrati og arbejdsmarked. Her gives teoretisk oplæg omkring de grundlæggende samfunds- og arbejdsmarkedsforhold. Eleverne arbejder med refleksionsspørgsmål omkring egen rolle og hvilke indflydelsesmuligheder de har.

De introduceres for bl.a. fagforening, A-kasse, taler om hvordan man som ny udlært/faglært kan få indflydelse på egne arbejdsforhold gennem disse organisationer.

Eleverne skal debattere hvordan samfundsudviklingen påvirker virksomheder i fødevarebranchen, og komme med eksempler på, hvordan virksomhederne selv er med til at forme samfundet.

 Fysisk og psykisk sundhed

I forbindelse med fysisk og psykisk sundhed er der motion på skemaet. Eleverne skal arbejde med små opgaver omkring livsstilsfaktorer, der laves sundhedstest -test i udholdenhed, smidighed, styrke, udholdenhed, lungetest (trapper og sugerør)

Du lærer at forstå, hvordan din livsstil – fx kost, hygiejne, motion og økonomi – påvirker din sundhed og dine levevilkår.

UNG Økonomi - Digitale Platforme

I Ung økonomi arbejder eleverne med det at lave et privatbudget, at forstå vigtigheden af at kunne styre sin økonomi, lave opspring, evt. bruge betalingsservice. Hvordan man tilgår e-Boks, søger SU, samt andre digitale platforme som, Min Sundhed, Borger.dk som er nyttige digitale værktøjer, til at holde styr på vigtige informationer og dokumenter i hverdagen.

Krop køn og identitet

Eleverne ser undervisningsfilm om kønsidentitet og seksualitet og arbejder efterfølgende med dialog kort om emnerne. I forbindelse med seksuelle sundhed og prævention, gives oplæg af en forening, hvor efter eleverne er på walk n talk med dialogkort omkring emnet.

I samspil med arbejdspladskultur og psykisk arbejdsmiljø vil der også her være fokus på grænsesætning og respekt for personlige grænser – både dine egne og andres.

Emnet køn og idenditetet, differentieres der efter elevens personlige grænser. 

Cypersikkerhed - Digital Sundhed og sikkerhed

I et samarbejde med eleverne fra It og data, inviteres eleverne fra GES til workshops omkring emnet digital sikkerhed og omkring digital krænkelse. Dette forløb debatteres og evalueres efterfølgende af eleverne fra GES.

Differentiering:

I samfund og sundhed vil der tages højde for de elever, som måtte have svært ved en opgave eller at skulle arbejde med indholdet i en bestemt opgave, da bl.a. indholdet for køn og identitet kan udfordre enkelte elever.

De elever der måtte have svært ved en opgave som er dialogbaseret, skal her støttes i at indgå i dialogen, det kan også være hjælp til rammesætning, struktur eller at få omformuleret et dialogkort.

Er det køn og identitet kan eleven også hjælpes til at mærke efter, i forhold til egne grænser for deltagelse.

For den mere sikre elev, som har nemmere ved opgaverne, vil rammerne være mere åbne, så eleven kan udfolde sig og brede opgaven mere ud.

Med Formativ evaluering støttes eleverne undervejs i processen. Ved hvert endt kursus modul evalueres eleverne på den viden de har fået undervejs. Evalueringen kan være med udgangspunkt i spørgsmål til emnet, en evaluering i padlet, eller andet. Den samlede bedømmelse for forløbet, bedømmes med bestået/ikke bestået.

Eleven skal besvare en mindre opgave, med spørgsmål og cases til de gennemførte kursus moduler. For at bestå forløbet skal eleven kunne forholde sig til samfundsmæssige problemstillinger, samt have indsigt i egen sikkerhed og sundhed såvel den almen som digitale.

Der kan ydermere ses på nedenstående kriterier, hvis man er usikker på om en elev har opfyldt det som skal til for at kunne bestå.:

• Eleven kan med egne ord forklare, hvad der sker i samfundet lige nu, og hvilke muligheder eleven har for at få indflydelse i samfundet – både som borger og som fagperson i fødevarebranchen. Der kan inddrages både sundhed og miljø.
• Eleven kan forklare hvordan arbejdsmarkedet er opbygget, og kender til de vigtigste organisationer inden for fødevarebranchen, og hvordan man som faglært kan få indflydelse på arbejdsforhold gennem disse organisationer.
• Eleven har en forståelse for, at livsstil – fx kost, hygiejne, motion og økonomi – kan påvirke sundhed og levevilkår.
• Eleven har fået indsigt i hvordan man med et privatbudget kan leve for løn, man forventes at tjene i og efter uddannelsen.
• Eleven har styr på digitale platforme som e-Boks, Min Sundhed, Borger.dk.
• Eleven er klar over betydning af seksuel sundhed – herunder kønssygdomme, og prævention.
• Eleven forstår vigtigheden i at vise respekt for andres kønsidentitet og seksualitet, forstå hvad seksuel chikane er, og vide, hvordan man selv sætter, samt respekterer andres personlige grænser.
• At eleven kan tale om og forklare, hvordan man færdes sikkert på nettet – hvordan man sikrer Cypersikkerhed - Digital Sundhed og sikkerhed.

Introduktion

På Syddansk Erhvervsskole er det et klart mål at eleverne oplever en sammenhæng mellem deres uddannelsesvalg og danskundervisningen. Hvor det er muligt, vil undervisningen være helhedsorienteret og elevernes portfolioopgaver der er bedømmelsesgrundlag vil altid tage afsæt i uddannelsesvalget.

Der arbejdes med følgende temaer

Faglig stolthed:

• Hvem er jeg
• CV og Ansøgning
• Portrætartikel

En bedre verden

• Debatterende tekst
• Fiktion

Innovation

• Reklamer og hjemmesider

Læringsmål

Tema 1: Faglig stolthed

”Hvem er jeg?”

• Forholde sig til egen læring
• Forholde sig til valg af uddannelsesretning
• Skrive en tekst med anvendelse af hensigtsmæssig tegnsætning og stavning

• At beskrive sig selv
• Kendskab til anvendelse af IT-hjælpemidler

Portrætartikel

• Blive bedre til at forklare, beskrive og begrunde 

• Læse og analysere forskellige faglige tekster – herunder også videoer og podcasts 

• Deltage i faglige samtaler og diskussioner 

• Vurdere kilder og information kritisk 

• Skrive en portrætartikel 

• At redegøre for genretrækkene i en portrætartikel 

• At redegøre for layout i en artikel 

• At opbygge en artikel ud fra Nyhedstrekanten 

• At formulere sig nogenlunde klart og tydeligt i tale og på skrift 

• At tilpasse slutproduktet den relevante målgruppe 

CV og ansøgning

 Læringsmål:

• Eleverne kender forskel på CV og ansøgning
• Eleverne kan formulere faglige, personlige og sociale kompetencer
• Eleverne kan skrive en motiveret ansøgning uden væsentlige fejl og mangler
• Eleverne kan lave et CV og opstille CV’et overskueligt
• Hvordan den motiveret ansøgning skrives

 Tema 2: En bedre verden 

Læringsmål: 

• At analysere og fortolke en novelle 

• At debattere og diskutere sagligt ved hjælp af appelformer

• At samarbejde i grupper 

• At indsamle erfarings- og ekspertkilder 

• At tilpasse slutproduktet til den relevante målgruppe

• At redegøre for genretrækkene i en emnebaseret diskuterende tekst

• At producere en emnebaseret diskuterende tekst med hensigtsmæssig anvendelse af argumentationsformer, kommunikationsmodel og appelformer i den givende situation.
• Kan give og modtage respons på en hensigtsmæssig måde
• At redegøre for intern og ekstern kommunikation

Tema 3: Innovation

Læringsmål:  

• At redegøre for kommunikationsformer, AIDA-modellen, appelformer og Maslows behovspyramide 

• At opbygge hjemmesider og redegøre for valg af indhold og layout 

• At redegøre for sproglige forhold  

• At tolke og analysere reklamer og hjemmesider 

• At redegøre for genretrækkene på reklamer og hjemmeside 

• At redegøre for valg af indhold, layout og sproglige- og billedlige virkemidler på elevens egen hjemmeside 
• At formulere sig nogenlunde klart og præcist både skriftligt og mundtligt 

• At diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samvær med andre 

• At tilpasse slutproduktet den/de relevante målgrupper 
• At perspektivere til andre tekster
   

De faglige mål for faget (De formelle mål)

 De aktuelle faglige mål kan eleven finde her : Grundfagsbekendtgørelse - Bilag 4

Tema 1: Faglig stolthed

Den første opgave eleverne møde i danskundervisningen er opgaven ”Hvem er jeg?”

Eleverne skal skrive en kort tekst om dem selv og deres baggrund. Desuden skal de begrunde deres valg af uddannelse.

Eleverne skal i dette forløb lære at skrive et cv og en ansøgning målrette til en læreplads inden for uddannelsesretning.

Eleverne skal i slutningen af dette modul skrive en portrætartikel af en faglærer, med fokus på faglig stolthed indenfor håndværkerbranchen. 

Eleverne starter derfor med at se en video, som handler om vigtigheden af håndværkere. 

Dernæst lytter eleverne til en podcast med en gæstelærer, som fortæller, hvad der gør ham fagligt stolt, hvad der motiverer ham, og hvordan han kan være med til at inspirere andre unge til at vælge en håndværkeruddannelse. 

I fællesskab ser vi en video fra TV2 om alt det, vi deler og et afsnit af realityprogrammet ”Rigtige Mænd”, hvorefter vi diskuterer stereotyper og normer i samfundet. 

Eleverne bliver herefter introduceret til genretrækkene for en portrætartikel. 

Slutteligt interviewer eleverne en fagperson, og på baggrund af deres noter skriver de en portrætartikel om vedkommende.

Fagligt indhold

• Skematisk opstilling af CV og ansøgning
• Eksempler på CV fra skabeloner

• Guide til skriveprocessen At formidle indsamlet data
• At sætte en tekst op i korrekt layout
• At aflevere på Learn
• At formidle og indsamle data
• Forberede åbne og lukkede spørgsmål 
• Layoute en portrætartikel ud fra de opstillede kriterier 
• Skrive en portrætartikel

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold: 

• Trinvise introduktioner fra læreren
• Arbejde med Mindmap
• Arbejde med før-, under- og efter-læsning ved hjælp af VØL-modellen 
• Løbende sparring og feedback
• Hvis eleven tidligere har skrevet et cv og ansøgning, kan der tages udgangspunkt i dette
• Elevernes tidligere arbejde med ”Hvem er jeg”-opgaven inddrages i forløbet med at skrive ansøgning.

Tema 2: En bedre verden

I dette tema er der fokus på kommunikation, argumentation og appelformer.

Eleverne lærer om, hvordan de kan benytte forskellige sproglige virkemidler, når de debatterer og diskuterer på en saglig og konstruktiv måde. 

Som slutprodukt skal eleverne producere deres egne debatindlæg eller diskuterende tekst. Eleverne vælger selv et emne, men emnet skal være relevant for uddannelsesretning eller kommende erhverv.

Fagligt indhold

Eleverne skal arbejde med:

• Kommunikation i forskellige genrer og sammenhænge
• Toulmins argumentationsmodel med henblik på hensigtsmæssig argumentation
• Kendskab til og aktiv anvendelse af appelformerne etos, patos og logos
• Genrer kendskab til forskellige former for argumenterende tekster

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold:  

• Trinvise instruktioner fra læreren 

• Se videoer om diskuterende tekster

• Læse en artikel som eksempel på diskuterende tekst.
• Læse en novelle om forskellige temaer, der indgår i emnet 

• Analysere og fortolke 

• Diskutere og debattere 

• Samarbejde om at finde et relevant emne 

Tema 3: Innovation 

Eleverne skal i dette tema arbejde med forskellige former for hjemmesiders og reklamer.

De skal kunne redegøre for formålet med reklamer og hjemmesider samt inddrage den viden de har fået i arbejdet med i tema 2.

Fagligt indhold: 

• Redegøre for formålet med reklamer og hjemmeside
• Kende til opbygning af reklamer og hjemmesider
• Finde eksempler på nettet, der har faglig relevans

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Instruktion fra læreren om genrekendetegn

• Eleverne skal i grupper analyser udvalgte hjemmesider og reklamer
• Anvende egne fotos til reklamen fx fra ”Kogebogen”, der udarbejdes i samarbejde med faglærer
• Lave en hjemmeside med de opgaver eleverne har produceret i løbet af forløbet
• Præsentationer på klassen eller i mindre grupper

Praksisnær undervisning

Undervisningen er tilrettelagt ud fra følgende tværfaglige og helhedsorienterede principper:

• Forståelse for egne motivation for valgte uddannelsesretning
• Opgaven ved portrætartikel relateres til vigtigheden af, at der mangles håndværkere i samfundet, og at eleverne motiveres af at møde en fagperson, der både fortæller om sin vej som underviser på SDE og fortæller om faglig stolthed

• Opgaven med CV og ansøgning foregår i samarbejde med erhvervsfag da det er væsentligt at eleverne er klædt på til at søge praktik- og læreplads indenfor egen uddannelsesretning, hvor der arbejdes med;

• • styrker og kompetencer
  • Hvordan eleven finder en læreplads
  • ”det gode foto”
  • Træning i at komme til samtale
• Opgaverne relateres til vigtigheden af at være i stand til at vurdere, forhold der vedrøre erhvervsvalg og uddannelsesretning og hvordan man som elev kan forholde sig reflekterende og diskuterende til sit kommende erhverv
• Eleverne træner i selv at planlægge og producere artikler, som kan anvendes i forskellige sammenhænge enten i skolesammenhænge eller i virksomhedssammenhænge  
• At gennemskue og forholde sig til reklamer og hjemmesider der har relevans for kommende erhverv

Differentiering

• Kravene tilpasses elevens faglige niveau i form af krav om klare og præcise formuleringer i tale og skrift 
• Det er vigtigt at cv og ansøgning afspejler eleven, derfor kan der være forskel på de krav der stilles til indhold
• Eleverne kan arbejder videre med en videoansøgning

Arbejdsformer

I dansk veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer. Der tilstræbes at undervisningen er dialog baseret. Vi arbejder både skriftligt og mundtligt, men hovedvægten er på elevens mundtlige fremstilling, og på dialogen i klassen. Eleven skal huske at afsætte tid til hjemmearbejde. Hjemmearbejdet kan både være i form af løsning af opgaver og læsning.

Hvis eleven har været helt eller delvist fraværende, forventes der, at eleven selv holder sig orienteret og samler op det det der er gennemgået i undervisningen. Alt materiale er tilgængeligt for eleven på Learn.dk.

Læreroplæg tager udgangspunkt i Power Point og noter på tavlen. Eleverne får undervejs forskellige opgaver som gennemgås mundtligt på klassen eller i grupper.

En typisk undervisning i dansk består af:

1. Et teoretisk oplæg på klassen.
2. Eleverne får udleveret opgaver, de skal løse enten individuelt eller i grupper.
3. Gennemgang af opgaver.
4. Afrunding af dagen, hvor eleverne reflekterer over dagens undervisning og egne præstationer i en logbog. Der udover en gennemgang af indholdet i de kommende lektioner.

Undervisningsmaterialer

Alt undervisningsmaterialer er tilgængeligt på Learn.

De anvendte materialer tager bl.a. udgangspunkt i PraxisOnline, Ind i dansk samt øvrige materialer udvalgt af læreren.

Den løbende evaluering

Elevens udbytte evalueres løbende i forbindelse med udarbejdelse af portfolioopgaver. Formålet er at understøtte elevens læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i dansk og til erhvervsfaget.

Der gives løbende feedback, hvor eleven får feedback på udvalgte portfolioopgaver. Eleven får lærerfeedback på to til tre opgaver, da der også arbejdes med peer to peer feedback hos eleverne, ved hjælp af en udleveret guide.

Når der gives løbende feedback, kigges der på følgende:

• Har eleven husket det hele jf. de krav der er opstillet i den udleveret skabelon?
• Har eleven arbejdet med opgaven i forhold til læringsmål?
• Anvender eleven faglige begreber?
• Kan eleven beskrive hvad opgaverne går ud på?
• Kan eleven perspektivere emnet i forhold til egen uddannelsesretning.

Portfolioopgaverne er også et redskab for læreren for at se tegn på læring i forhold til om eleven har forstået det teoretiske. Hvorvidt eleven indgår i dialogerne og opgaverne fælles på klassen er også et tegn på læring.

Den afsluttende feedback foregår i forbindelse med afgivelsen af en standpunktskarakter, hvor eleven selv vælger om eleven vil have oplyst sin karakter. I en situation, hvor eleven ikke indstilles til eksamen eller standpunktskarakteren er 00, oplyses det altid til eleven.

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Den afsluttende standpunktsbedømmelse, sker ud fra en summativ evaluering, hvor eleven ved afslutning af undervisningen modtager en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens deltagelse i undervisningen, indholdet i elevens individuelle dokumentation og portfolioopgaver.

Karakteren gives med afsæt i læringsmålene, hvor der bedømmes ud fra følgende punkter:

• Elevens anvendelse af fagsprog.
• Forståelse for danskfaglige begreber og modeller.
• Kan eleven arbejde fokuseret korrekt og ansvarligt?
• Elevens fremlæggelse af danskfaglige emner i både på klassen og i mindre grupper.
• Elevens evne til at perspektivere og diskutere de danskfaglige emner i en erhvervsfaglig sammenhæng.
• Elevens anvendelse af relevante kilder fra undervisningen, nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med det daglige arbejde
• Elevens aktive deltagelse i undervisningen.

Hvis danskfaget ikke bliver udtrukket som fag til eksamen overføres elevens standpunktskarakter som eksamenskarakter.

Eksaminationsgrundlag

Elevens tidligere omtalte portfolioopgaver udgør halvdelen af elevens eksaminationsgrundlag. Den anden halvdel af eksaminationen er en ukendt tekst, der er dækkende indenfor de tekster og genrer, der er arbejdet med i løbet af forløbet.

Eleven vælger i samråd med læreren de to portfolioopgaver, vedkommende ønsker at tage med til eksamen. Eleven skal kunne redegøre for den progression, vedkommende har være igennem i forhold til de valgte opgaver.

Portfolioopgaverne skal afleveres til den aftalte tid og godkendes af læreren, for at eleven kan blive indstillet til eksamen.

Eksamen

Skolen kan vælge mellem to prøveformer i dansk på E- og C-niveau.

Disse er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 4

Det er op til læreren at vælge prøveformen, i samarbejde med sin nærmeste leder.

På SDE har vi valgt: Prøveform B.

Ved denne prøveform sendes en oversigt over gennemført undervisning samt en liste med de portfolioopgaver eleverne har valgt.

Der afholdes en mundtlig prøve på dansk. Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven starter eksaminationen med et kort oplæg som indledning til dialog med eksaminator og censor. Der eksamineres, så eleven bliver evalueret bredt i faget.

Umiddelbart før eksaminationen tildeles eleven 60 minutters forberedelsestid til den ukendte tekst.

Ved prøven kan eleven medbringe egne noter samt en disposition for eksaminationsforløbet.

I forbindelse med eksamen deltager elevens lærer, som er eksaminator, og en ekstern censor. Hvis eleven har fået tildelt SPS støtte, er det muligt for eleven at have sin SPS støttegiver med ind i lokalet og overvære eksamen med henblik på, at skabe noget ekstra tryghed ved f.eks. eksamensangst. På forhånd skal der udfyldes en erklæring om særlige prøvevilkår. Dette er også gælde ved tildeling af ekstra tid både til eksamination og forberedelse

Bedømmelsesgrundlag

Eleven bedømmes individuelt. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation.

Prøvens bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål. I bedømmelsen af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende kriterier som er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 4

Niveau E og C

Karakteren gives efter 7-trinsskalaen som beskrevet i tabellen fra Undervisningsministeriet:

Karakterer på 7-trinsskalaen 

Skolens eksamensreglement:

Rammer og regler for prøveafholdelse på Syddansk Erhvervsskole er beskrevet i skolens eksamensreglementet, som kan tilgås på følgende link: Eksamensreglement version 2