Fag, certifikatkurser mv. 

Certifikatkurser

• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne - 12 timers kursus
• Elementær brandbekæmpelse - 4 timers kursus
• §17 - 8 timers kursus

Det er vigtigt at eleven møder og gennemføre teori og praksis, for at kunne gennemføre og bestå et certifikatkursus og derved få adgang til hovedforløbet.
Hvis eleven ikke gennemføre certifikatkursus, så skal eleven inden afslutning af Grundforløb 2, selv finde et sted hvor eleven kan gennemføre og består relevant certifikatkursus. Ved manglende certifikat kurser kan der ikke udstedet et grundforløbsbevis. Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes, før der er styr på certifikat kurser.

Grundfag

• Matematik på E niveau og Fysik på E (Fagene skal bestås for adgang til hovedforløbene)

Har eleven mere end 20% fravær i et grundfag, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til fagets eksamen.

Ved ikke bestået grundfag, kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes. Eleven skal selv finde et kursus der giver det påkrævet niveau, for at kunne få adgang til hovedforløbene.

• Hvis eleven har merit i et eller flere grundfag, deltager eleven i undervisningen, dog uden at gå op til eksamen.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.

Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at kunne få dem med over på hovedforløbet.
Har eleven ”Takket nej” til tilbuddet omkring hjælp på grundforløbet, kan dette betyde at der ikke kan søges om hjælp på hovedforløbet.

Studieaktivitet og studieadfærd.

Noter
Det forventes at eleven selv tager noter for hvert emne som gennemgås i undervisningen. Det er en god idé at man senest fredag i en given uge, får færdiggjort noter for et emne, da der typisk startes nyt emne i næstkommende uge.

Kommunikation
Det er vigtig at eleven henvender sig til underviseren, hvis der er noget vedkommende ikke forstår eller er utilfreds med. Hvis problemet ikke kan løses ved at henvende sig til underviseren kan der rettes henvendelse til den for uddannelsen ansvarlige uddannelsesleder Michael Lindegaard Madsen.

Studieaktiv/Fravær/Ferie
Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole.

Læreplads

Eleven skal som udgangspunkt selv finde og søge både praktik- og læreplads.
Skolens Virksomhedskonsulent, vil gennem forløbet få henvendelser fra virksomheder, som mangler en lærling, og disse henvendelser vil blive videreformidlet til eleverne, bl.a. ved at de slås op på opslagstavlen over for værkstedet. Når dette sker, så er der tale om ”Anviste ansøgninger” af skolen og det er ansøgninger/stillingsopslag som eleven SKAL søge, (hvis ikke eleven har en anden virksomhedsaftale) og som indgår i EMMA vurdering af eleven. (Altså lever eleven op til EMMA-Kriterierne). https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/oplaering/skoleoplaering-og-uddannelsesgaranti/emma-kriterierne
Gør eleven ikke dette, så har eleven ikke muligheden for at søge om at komme i Skoleoplæring (SOP), hvilket betyder, at man selv skal finde en læreplads, for at kunne komme videre i sin uddannelse, og dermed også komme på hovedforløb.

INTROFORLØB/smedepas - 3 uge

På introforløbet arbejder vi, med nogle af uddannelsens grundlæggende kompetencer. Det vil sige: grundlæggende forståelse af svejsning, bukning og tydning af arbejdstegninger.

Undervisningen foregår helhedsorienteret, og i et praksisnært læringsmiljø.

(Læs mere under Modul 1: Introforløb/smedepas)

Modul 2: Grundlæggende kompetenceudvikling - 7 uger

På modul 2 går eleverne fra kendskab til begyndende kompetence. Der arbejdes videre med svejseopgaver og svejsesømstyper, både i teori og i praksis. Eleven får både kendskab til og skal have øvelser i termisk skæring af stål. Teoretisk tager vi fat på processerne, 111(elektrosvejsning), 135(mig-mag svejsning), 141(tig), 311 (Acetylen oxygen svejsning) samt skæring.

Vi tager også fat på teknisk tegning, både manuelt og ved hjælp af AutoCADs Inventor.

(Læs mere under Modul 2: Grundlæggende kompetenceudvikling)

Modul 3: Konstruktion - 6 uger

På modul 3 arbejder vi med stålkonstruktioner og dertilhørende teori. Alle elever skal på modulet som minimum fremstille to konstruktionsopgaver, med mulighed for flere hvis tiden er til det. Under modul 4 vil du eksempler på 3 opgaver.

(Læs mere under Modul 3: Konstruktion)

Modul 4: Grundforløbsprøven - 4 uger

Grundforløbsprøven er det sidste modul på GF2.

Projektet bedømmes afsluttende med en eksamen, hvor der også vil være en ekstern censor tilstede. Bedømmelseskriteriet er bestået eller ikke bestået.

Projektet indeholder både en praktisk del og en teoretisk del

(læs mere under Modul 4: Grundforløbsprøven)

Der vil være formativ feedback på/af eleven løbende. Denne feedback kan være ved et indkaldt møde, eller at læreren under sine observationer er rundt mellem eleverne, mens de arbejder – da der er noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

Standpunktskarakter afgives ved afslutning af forløbet og dækker over:

• Udførelsen af de praktiske opgaver.
• Oprydning/rengøring.
• Tegningsforståelse/Inventor.
• Praksisorienteret teori.
• Mål og toleranceforståelse.
• Samarbejdsevner

Den formative feedback på opgaverne, skal afspejle elevens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. Derved skal en dannelsesrejse være igangsat, for den enkelte elev og dennes proces frem mod det afsluttende projekt. Dette skal være med til at danne grundlag for at eleven opnår en så gode karakterer som muligt.

Standpunktskarakteren for én elev, vil blive vurderet i Grundforløb 2 lærerteamet, så karakteren vil være bestemt af input fra flere lærere i lærerteamet.

Du får vejledende standpunktskarakterer, i de fag der indgår i projektet – og på GF2 generelt - efter 7-trinsskalaen.

https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen

(Læs mere om evaluering og bedømmelse på de enkelte moduler 1 - 5)

Grundforløbsprøven

I det afsluttende projekt skal du udføre et mindre værkstedsprojekt med tilhørende teknisk dokumentation. I den tekniske dokumentation, skal eleven også med egne ord beskrive de forskellige processer og konstruktioner, der er arbejdet med, samt skrive en konklusion på opgaven, det hele sammenfattes i en rapport.

Eksamen – hvordan?

Selve prøven varer 30 minutter med votering og består af følgende aktiviteter med vejledende varighed:

Eleven præsenterer sit værkstedsprojekt og rapport, og derefter gennemgå arbejdsprocessen i forbindelse med udførelsen af produktet - eleven skal herunder give en vurdering af de faglige kompetencer, som vedkommende har erhvervet sig på grundforløbet.

Til din præsentation er der afsat ca. 10 minutter.

Eksaminator/skuemester stiller spørgsmål til din rapport og produktet. (ca. 10 minutter)

Votering: ca. 5 minutter.

Overbringelse af resultatet og feedback: ca. 5 minutter

(Selve prøven bedømmes som Bestået eller Ikke bestået)

https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen

Eleven får en grundig introduktion til SDE, hverdagen i afdelingen, uddannelsen og til metal industrien.

Læringsmål:

Eleverne kan anvende de gældende sikkerhedsmæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, og udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.

Eleven kan udføre rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler.

Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære, samt udføre justering og vedligeholdelse af måleværktøjer.   

Eleven kan udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde, skrive CV og lave praktikansøgninger. 

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal lære vigtigheden af sikkerhedspraksis for at undgå skader.
• Eleverne skal lære at bruge konventionelle håndværktøj og maskiner korrekt.
• Eleverne skal lære at vedligeholde og servicere maskinerne for at undgå nedbrud.
• Eleverne skal lære at skrive CV og søge praktik.
• Eleven skal kunne fremstille et produkt ud fra en tegning som overholder givne mål og tolerancer.

Eleverne skal lære hvordan man opfører sig sikkert og hensigtsmæssigt på et værksted, ved at følge en struktureret vejledning fra underviseren i grupper af to personer. I processen skal eleverne udføre forskellige opgaver ved de forskellige konventionelle maskiner, på en sikkerheds-og produktionsmæssig forsvarlig måde. Eleverne skal ligeledes lære vigtigheden af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskinerne og værktøj, efter gældende regler og efter kyndig vejledning fra underviseren, ved at se, mærke og føle forskellen på korrekt udført service og misligholdt service. Ligeledes skal eleverne lære korrekt brug og vedligeholdelse, ved at følge en grundig vejledning fra underviseren, og erfaringsdannelse ved at have svejseværker i hænderne (hands-on). Alt dette foregår ved at der fremstilles et øveemne. 

Faglig indhold:

• Maskin- og værkstedssikkerheds foranstaltninger
• Opstart og betjening af maskinerne i værkstedet.
• Maskinernes opbygning.
• Fremstilling af emner.
• Oprette CV på praktikpladsen.dk og søge praktik hos virksomheder.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren.
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes tekniske færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes tekniske forforståelse, og give dem forståelse for betydningen af de enkelte komponenter.
• Fremhæv vigtigheden af klare og strukturerede dokumentationspraksis i tekniske projekter.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske opgaver i værkstedet.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer de kan bringe i spil ude i deres kommende lærepladser.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at begå sig i værkstedet, både sikkerhedsmæssigt og maskinbetjeningen.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede produkt.
• Operationsbeskrivelse.
• Service og vedligeholdelse af de anvendte maskiner.

Bedømmelseskriterier:

• Overholder produktet mål og tolerancer.
• Den visuelle svejsning indenfor MAG-, MMA-og TIG-svejsning
• Er operationsbeskrivelsen fyldestgørende.
• Er de anvendte maskiner og værkstedet rene.
• Er der olie/smøremidler på maskinerne i forhold til forskrifterne.
• Har eleven skrevet et CV som kan bruges til at søge praktikplads

På modul 2 går vi fra kendskab til begyndende kompetence. Der arbejdes videre med svejseopgaver og svejsesømstyper  både i teori og i værkstedet . De får også her kendskab til og øvelse i termisk skæring af stål. Teoretisk tager vi fat på processerne, 111(elektrosvejsning), 135(mig-mag svejsning), 141(tig), 311 (Acetylen oxygen svejsning) samt skæring.

Vi tager også fat på teknisk tegning, både manuelt og ved hjælp af AutoCADs Inventor.

 Læringsmål:

• Eleverne skal forstå forskellen på de forskellige svejsetyper(111, 135, 141 og 311), og kende fordele og ulemper ved dem, samt få en forståelse for, hvornår man bruger hvad til hvilke opgaver.
• Eleverne skal forstå og anvende bruge af termisk skæring i stål
• Eleverne skal forstå tekniske tegninger og hvordan de udføres.
• Eleverne skal forstå og anvende AutoCAD til at lave tekniske tegninger.

I klasselokalet introduceres eleverne til de forskellige svejsemetoder (111, 135, 141 og 311) gennem tavleundervisning og, videoer. Eleverne arbejder med at sammenligne metoderne ud fra materialetyper, arbejdssituationer og svejsekvalitet, og lærer at vurdere, hvilken metode der egner sig bedst til en given opgave. Derudover introduceres eleverne til termisk skæring, svejseproceskoder og sikkerhedsforanstaltninger.

Inden arbejdet i værkstedet får eleverne gennemgået tekniske tegninger og lærer symboler, målestok og materialebeskrivelser. De arbejder med opgaver, hvor de både skal aflæse og selv konstruere simple tegninger. Eleverne introduceres også til AutoCAD, hvor de lærer at bruge basale funktioner til at lave egne tekniske tegninger, som kan overføres til praksis i værkstedet.

I værkstedet får eleverne hands-on erfaring med hver svejsemetode, så de selv oplever forskellene i praksis. De får opgaver, hvor de fx svejser med både 135 og 141 og sammenligner arbejdsprocessen og resultatet. De lærer at vælge den rette metode ud fra opgaven og reflekterer over svejsekvalitet og effektivitet.

Ved termisk skæring instrueres eleverne i korrekt håndtering og sikkerhed, hvorefter de selv prøver at skære i forskellige typer stål. Tegningerne, som er lavet i teoriundervisningen og i AutoCAD, bruges som grundlag for praktiske opgaver, hvor eleverne skal følge eller bygge ud fra deres egne tegninger, så det giver eleverne en tydelig kobling mellem teori og praksis.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på, at eleven deltager i faglige samtaler og refleksion over svejsemetoder, hvor de skal kunne forklare forskelle, fordele og ulemper ved 111, 135, 141 og 311.

• Der gives feedback under praktisk arbejde, hvor eleverne afprøver forskellige svejsemetoder og termisk skæring.

• I arbejdet med tekniske tegninger og AutoCAD vurderes elevernes evne til at aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger, både i hånden og digitalt.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Anvende relevante svejsemetoder (111, 135, 141 og 311) i praksis.
• Vælge passende metode til en given opgave og forklare valget.
• Udføre termisk skæring i stål under hensyn til sikkerhed og korrekt brug af udstyr.
• Overføre tekniske tegninger til praktisk arbejde.

Bedømmelseskriterier:

• Eleven kan kunne forklare forskellene og lighederne mellem svejsemetoderne.
• Eleven kan nævne fordele og ulemper ved hver metode.
• Eleven kan vælge en passende metode til en konkret opgave og begrunde sit valg
• Eleven kan forklare, hvordan termisk skæring fungerer.
• Eleven kan gennemføre en simpel termisk skæring i stål med korrekt brug af værnemidler og udstyr.
• Eleven overholder sikkerhedsregler og arbejdspladsens retningslinjer
• Eleven kan aflæse tekniske tegninger med symboler, mål og materialebeskrivelser.
• Eleven kan selv udføre enkle tekniske tegninger i hånden ud fra en opgavebeskrivelse.
• Elevens tegninger er forståelige, korrekte og brugbare i praksis.
• Eleven kan anvende grundlæggende funktioner i AutoCAD (linjer, mål, tekst, lag m.m.).
• Eleven kan udføre en simpel arbejdstegning i AutoCAD, som kan bruges i praksis.
• Eleven kan gemme, eksportere og præsentere sin tegning.

Eleven arbejder med stålkonstruktioner og dertilhørende teori. Alle elever skal som minimum gerne fremstille flere af   konstruktionsopgaverne.

Eleven skal anvende svejseværker, kantpresser, flammeskæring samt pladesaks for at kunne udføre konstruktionsopgaverne.

Eleverne får kompetencer inden for svejsning, bukning, aflæsning af arbejdstegninger og materialevalg til brug ved produktfremstilling.

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal lære vigtigheden af tegningernes beskaffenhed for korrekt fremstilling af emner.
• Eleverne skal lære korrekt brug af kantpres, flammeskærer, pladesaks og måleværktøj.

Eksempler på konstruktionsopgaver

Opgavebeskrivelse "Kinalampe"

Eleverne skal selvstændigt  udarbejde en kinalampe ud fra de udleverede tegninger hvor på  materialer er angivet. De skal her bevise at de kan bruge de forskellige metroder som de har fået undervisning i både teori og praktisk det er flammeskæring(311)- kantpresse-valsning -pladesaks-mag svejsning(135) samt tig svejsning (141) 

Faglig indhold:

• Aflæse arbejdstegninger. 
• præcis opmærkning 
• Anvende  kantpressen
• Anvende valsen  
• Anvende Mag svejsning(135) 
• Anvende Tig svejsning (141)
• Flammeskæring (311)
• Anvende pladesaks 
• Forholde sig kritiske til det visuelle udtryk på produktet og svejsningerne. 

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Teoriundervisning.
• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren.
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes tegne færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes forforståelse for konstruktionsopgaver.
• Fremhæv vigtigheden af det færdige produkt stemmer overens med de udleverede arbejdstegninger.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske opgaver i værkstedet.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil i værkstederne.

Opgavebeskrivelse "Rocketstove"

Eleven skal udarbejde en "rocketstove", ud fra de udleveret tegninger, så der skal bådes klippe og gøre brug af CNC kantpresse for at bukke pladerne og de ville skulle bruge matematik for at kunne udregne forbruget af rundjern til de ringe de skal valse. Opgaven er individuel og der vil indgå mag svejsning (135), tig svejsning (141), flammeskæring (311). Eleven skal. Være omhyggelig med ophæftningen samt opmærkningen.

Faglig indhold:

• Aflæse arbejdstegninger. 
• præcis opmærkning 
• Avende kantpresse
• Anvende valsen
• Anvende pladesaks
• bruge de rigtige svejsemetoder.
• Forholde sig kritiske til det visuelle udtryk på produktet og svejsningerne. 

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Teoriundervisning.
• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren.
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes tegne færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes forforståelse for konstruktionsopgaver.
• Fremhæv vigtigheden af det færdige produkt stemmer overens med de udleverede arbejdstegninger.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske opgaver i værkstedet.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil i værkstederne.

Opgavebeskrivelse "Dovendreng"

Eleven skal udarbejde en "dovendreng", som er bestående af rør, firkantstål, fladjern og tykkere stålplade. Til fremstilling vil der indgå savning, drejning, valsning, boring og gevind. Denne opgave involverer også svejsemetoderne, MMA, TIG og MAG. Der vil også være opmærkning, måleteknik og geometri.

I denne opgave indgår de kompetencer som er nødvendige for at eleven kan påbegynde GF2 prøven.

Faglig indhold:

• Aflæse arbejdstegninger. 
• Anvende korrekt svejsemetoder.
• Udføre savning, drejning, valsning, boring og gevind.
• Forholde sig kritiske til det visuelle udtryk på produktet og svejsningerne.
• Sikre sig korrekte mål på produktet.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Teoriundervisning.
• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren.
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes tegne færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes forforståelse for konstruktionsopgaver.
• Fremhæv vigtigheden af det færdige produkt stemmer overens med de udleverede arbejdstegninger.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske opgaver i værkstedet.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil i værkstederne.

Kinalampe

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at forstå de tekniske tegninger og materialevalg.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede produkt.
• Elevens viden / forklaringer angående det fremstillede produkt samt materialevalg ved evalueringssamtalen.

Bedømmelseskriterier:

• Er det udførte produkt retvisende jf. tegningerne.
• Er materialevalget korrekt jf. tegningerne.
• Elevens evne til at redegøre for det udførte produkt i forhold til tegningerne.
• Det samlede visuelle indtryk

Rocketstove

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at forstå de tekniske tegninger og materialevalg.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede produkt.
• Elevens viden / forklaringer angående det fremstillede produkt samt materialevalg ved evalueringssamtalen.

Bedømmelseskriterier:

• Er den svejset rigtig ifølge tegninger?
• Fungerer den som den skal?
• Er der renset for svejsesprøjt
• Det samlede visuelle indtryk

Dovendreng

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at forstå de tekniske tegninger og materialevalg.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede produkt.
• Elevens viden / forklaringer angående det fremstillede produkt samt materialevalg ved evalueringssamtalen.

Bedømmelseskriterier:

• Er den svejset rigtig ifølge tegninger.
• Kvaliteten af svejsningerne og valsningen.
• Fungerer den som den skal?
• Er der renset for svejsesprøjt.
• Det samlede visuelle indtryk

Eleven får introduktion til udførelse af rygeovn.

Læringsmål:

Eleven eller lærlingen kan konstruere en rygeovn ud fra udleveret tegninger og angivet materialer.

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal have forståelse for udførelse af en rygeovn, ud fra de lærte kompetencer fra modul 1 og 2.
• Eleverne skal dokumentere udførelsen af produktet, som skal omhandle svejseprocessen og konstruktionen.

Eleverne arbejder selvstændigt med vejledning fra underviseren.

Faglig indhold:

• Svejsning.
• CNC-kantpres.
• Plasmaskæring
• Pladesaks
• Slibning
• Dokumentation

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Hands-on øvelser og trinvis vejledning fra underviseren hvor eleven udfører opgaven selv

Differentiering:

• Tilpas vejledningen efter elevernes færdigheder og tidligere erfaringer.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Inddrage kompetencer fra modul 1 og 2..

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske færdigheder de har opnået i værkstederne.

Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil ud i praktikvirksomhederne.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at udføre en korrekt rygeovn ud fra de udleverede tegningerne.
• Har udarbejdet en dokumentation for det fremstillede produkt.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under prøven, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på det opnåede resultat (bestået eller ikke bestået)

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af prøven gennem en individuel samtale hvor elevernes færdigheder og opnåede resultater bliver bedømt.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede produkt.
• Elevens viden / forklaringer angående det fremstillede produkt.
• Elevens måde at gribe opgaven an på.

Bedømmelseskriterier:

• Er det udførte produkt som på tegningen.
• Er de udførte produkt inden for tolerancerne.
• Elevens evne til udforme en dokumentation.
• Elevens evne til at anvende det rigtige udstyr og værktøj

• Dokumentation (rapport, tidsplan, beregninger, kvalitetssikring mv.).
• Overholdes fagenes måltolerancer og kvalitetskrav. (På begynderniveau)
• Om praktikarbejdet fremstår afleveret rengjort og klar til brug?
• Gennemføres projektet sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til eleven selv, andre personer, lokaler og udstyr.
• At eleverne har vist, at de til en vis grad kan arbejde selvstændigt. (I forhold til, hvor langt de er nået i uddannelsen)
• Der kan redegøres for de valg der er truffet i forhold til udførelse af produktet.

Der gives standpunktskarakterer, i de fag der indgår i projektet – og på GF2 generelt - efter 7-trinsskalaen.

Selve prøven bedømmes som bestået/ikke bestået.

Introduktion

Undervisningen i grundfaget matematik på Syddansk Erhvervsskole tilrettelægges med henblik på at skabe en praksisnær og helhedsorienteret læring. Der tilstræbes en tydelig kobling mellem den erhvervsfaglige undervisning og matematikfaget, således at eleven oplever relevans og anvendelighed i forhold til den konkrete erhvervsuddannelse. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra elevens hverdag og fremtidige arbejdsområde og sigter mod at udvikle matematiske kompetencer, der understøtter både faglighed og videre uddannelse.

Læringsmål

Formålet med undervisningen er at give eleven forudsætninger for at anvende matematisk modellering og relevante beregningsmetoder i forbindelse med praktiske opgaver i erhvervsmæssige sammenhænge. Undervisningen skal endvidere understøtte elevens evne til at dokumentere og formidle resultater samt skabe forståelse for matematikkens betydning i samfund og arbejdsliv.

De faglige mål for faget (de formelle mål)

På niveau E skal eleven:

• Udvikle og anvende matematiske kompetencer i praksisnære kontekster.
• Identificere relevante matematiske problemstillinger og vælge passende modeller og metoder.
• Foretage korrekte beregninger og kunne forklare fremgangsmåder og resultater.
• Dokumentere arbejdet med matematiske opgaver på en fagligt relevant måde.

De formelle mål fremgår af Grundfagsbekendtgørelsen – Bilag 12.

Kernestof

Undervisningen på niveau E omfatter følgende kerneområder:

• Tal og algebra
• Geometri og måling
• Statistik og sandsynlighed
• Funktioner og matematiske modeller

Der arbejdes med både lukkede og åbne opgaver, og der lægges vægt på at inddrage faglige problemstillinger fra elevens erhvervsuddannelse.

Supplerende stof

Undervisningen suppleres med kontekstuelt relevante opgaver, der relaterer sig til de enkelte uddannelsesområder, herunder fx beregninger inden for byggeri, industri og håndværk.

Matematik i smedeuddannelsen

I smedeuddannelsen er nøjagtige målinger og beregninger afgørende for kvalitet og sikkerhed. Matematikundervisningen understøtter arbejdet med tekniske tegninger, vinkler, radius, overfladeberegninger samt materialeforbrug. Der arbejdes med anvendelse af geometri, måleenheder, tolerancer og omregninger, som eleven møder i forbindelse med svejsning, konstruktion og rørbukning. Undervisningen inddrager konkrete eksempler fra værkstedsundervisningen for at styrke koblingen til praksis.

Arbejdsformer

Undervisningen organiseres med variation mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og selvstændige opgaver. Der arbejdes både mundtligt og skriftligt, og der lægges vægt på dialog, refleksion og anvendelse af fagsprog. Der stilles krav om hjemmearbejde og forberedelse som en del af undervisningsforløbet.

Undervisningsmaterialer

Undervisningen understøttes af en kombination af digitale og trykte læremidler. Det digitale materiale er som hovedregel tilgængeligt via skolens læringsplatform Learn.

Dokumentation

Eleven skal løbende udarbejde dokumentation, der synliggør faglige kompetencer og forståelse. Dokumentationen skal afspejle elevens anvendelse af matematiske metoder i løsning af praksisnære opgaver og fungere som grundlag for evaluering. Dokumentationen kan udformes i forskellige formater – fx skriftlige rapporter, præsentationer eller visuelle fremstillinger – og skal godkendes af underviseren.

Løbende evaluering

Elevens faglige udvikling følges og evalueres løbende med fokus på:

• Valg og anvendelse af relevante modeller og metoder
• Korrekthed og kvalitet i beregninger og løsninger
• Dokumentation og faglig formidling

Feedback gives mundtligt og/eller skriftligt med henblik på at fremme progression i læringen.

Standpunktsbedømmelse

Ved afslutning af undervisningen afgives en standpunktskarakter, som udtrykker det samlede faglige niveau. Karakteren baseres på elevens dokumentation samt øvrige præstationer i faget.

Eksaminationsgrundlag

Niveau E

Den afsluttende prøve varer to timer. Prøven tager udgangspunkt i et prøveoplæg udarbejdet af læreren. Prøveoplægget tildeles eleven eller lærlingen ved lodtrækning og er ukendt for vedkommende. Prøveoplægget indeholder både lukkede og åbne spørgsmål med udgangspunkt i en praktisk situation og kan referere til elevens eller lærlingens dokumentation. Spørgsmålene dækker bredt inden for matematiske emner fra kernestoffet og det supplerende stof, som er behandlet i undervisningen. Hvert spørgsmål er tilpasset niveauet og har fokus på matematisk modellering.

Eleven eller lærlingen arbejder med prøveoplægget i hele prøvetiden. Det er muligt at arbejde individuelt eller parvis, afhængigt af skolens beslutning. Skolen fastsætter desuden, hvilke digitale hjælpemidler der må anvendes under prøven. Digitale kommunikationsmidler må ikke benyttes.

Op til fire elever eller lærlinge aflægger prøve samtidig. Eleven eller lærlingen medbringer egne dokumentationer, noter og formelsamling. Prøveoplæg samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, sendes til censor inden prøvens afholdelse.

Bedømmelse

Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Under eksaminationen foregår en faglig samtale mellem elev/lærling, eksaminator og censor med udgangspunkt i arbejdet med prøveoplægget. Den enkelte gør rede for de relevante beregninger og kan inddrage eller henvise til dokumentationer fra undervisningen. Eksaminator og censor stiller uddybende spørgsmål.

Bedømmelsen foretages på baggrund af den mundtlige præstation, herunder evnen til at anvende fagets begreber og metoder samt redegøre for løsninger og deres relevans. Bedømmelsen sker i forhold til fagets mål og bedømmelseskriterier.

Bedømmelsen foretages individuelt og karakteren gives efter 7-trinsskalaen.

Introduktion

Undervisningen i fysik på E-niveau tilrettelægges med udgangspunkt i en praksisnær og helhedsorienteret tilgang. Der arbejdes med fysiske fænomener og problemstillinger, der relaterer sig til erhvervsuddannelsernes fagområder. Faget bidrager til udvikling af naturvidenskabelige og teknologiske kompetencer gennem inddragelse af eksperimentelt arbejde, teoretiske modeller og fagligt sprog. Der lægges vægt på anvendelse af fysikkens metoder og begreber med henblik på at fremme forståelse for teknologi, energianvendelse og samfundsudvikling.

Læringsmål

Formålet med undervisningen er at give eleven forudsætninger for at kunne:

• Anvende fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og teoretiske opgaver.
• Foretage relevante beregninger ud fra fysiske love og sammenhænge.
• Opnå kendskab til og kunne diskutere fysiske fænomener med relevans for egen uddannelse.
• Planlægge og gennemføre eksperimenter under vejledning, herunder kvalitativt og kvantitativt.
• Registrere og anvende eksperimentelle data på hensigtsmæssig vis.
• Udarbejde dokumentation og formidle resultater ved brug af både hverdagssprog og fagsprog.
• Udvælge og anvende relevante it-værktøjer til simulering, databehandling og dokumentation.

Kernestof

Undervisningen omfatter følgende centrale temaer:

• Energi: Energiformer og -omsætning, vedvarende og fossile energikilder, energiforbrug, effekt og virkningsgrad.

Supplerende stof

Der kan inddrages følgende områder efter relevans for elevens uddannelsesområde:

• Mekanik
• Tryk
• Elektricitet
• Magnetisme og elektromagnetisme
• Varme

Det supplerende stof udvælges af underviseren, evt. i samarbejde med eleverne, og tilpasses relevante fagretninger.

Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem teori, praksis og eksperimentelt arbejde. Det eksperimentelle arbejde integreres i hele forløbet og udgør mindst 20 % af den vejledende undervisningstid. Der arbejdes med stigende grad af selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af fysiske problemstillinger. Arbejdsformer omfatter bl.a.:

• Lærerstyret undervisning
• Gruppeaktiviteter
• Eksperimentelt arbejde med datadokumentation
• It-baserede simuleringer og præsentationer

Der stilles krav til dokumentation i form af skriftlige rapporter, præsentationer, billeder, videooptagelser eller lignende, alt efter undervisningens indhold og differentiering.

Undervisningsmaterialer

Der benyttes en kombination af trykte og digitale materialer, herunder lærebøger, eksperimentvejledninger, film og artikler. Elektroniske materialer vil som udgangspunkt være tilgængelige via skolens læringsplatform Learn.

Dokumentation

Gennem undervisningen skal eleven udarbejde fire obligatoriske dokumentationer, som skal demonstrere forståelse for udvalgte fysiske emner og eksperimentelt arbejde. Dokumentationerne kan udformes i forskellige formater og skal godkendes af underviseren.

To af de fire dokumentationer udvælges af eleven i samråd med læreren og danner grundlag for den afsluttende eksamen.

Løbende evaluering

Evalueringen sker løbende gennem feedback og dialog og omfatter blandt andet:

• Gennemførelse af eksperimenter og korrekte beregninger
• Anvendelse af fagsprog
• Kvalitet af dokumentation og formidling

Formålet med den løbende evaluering er at fremme elevens faglige progression og refleksion over egen læring.

Standpunktsbedømmelse

Ved undervisningens afslutning afgives en standpunktskarakter, som udtrykker elevens samlede faglige niveau. Karakteren overføres som eksamenskarakter, hvis faget ikke udtrækkes til eksamen.

Eksaminationsgrundlag

Eksaminationsgrundlaget udgøres af de to godkendte dokumentationer. Disse skal være afleveret rettidigt for at eleven kan indstilles til eksamen. Dokumentationerne sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor forud for prøven.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve med en varighed på ca. 30 minutter inkl. votering. Ved prøvens start foretager eleven lodtrækning mellem de to afleveringer. Der er ingen forberedelsestid.

Det er muligt at fremvise eksperimenter, modeller, billeder eller film, som understøtter det valgte emne.

Til eksamen deltager underviseren som eksaminator samt en ekstern censor. SPS-støtteperson kan deltage som observatør, hvis eleven modtager støtte.

Bedømmelse

Ved den mundtlige prøve vurderes alene elevens mundtlige præstation. Bedømmelsen foretages på baggrund af følgende kriterier:

• Anvendelse af fysiske begreber, formler og modeller
• Korrekt udførelse og forklaring af eksperimentelt arbejde
• Faglig formidling og brug af relevante it-værktøjer

Karakteren gives efter 7-trinsskalaen i overensstemmelse med Bekendtgørelse om prøver og eksamener samt Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Denne lokale undervisningsplan (LUP) for grundfaget fysik på E-niveau på Syddansk Erhvervsskole er designet til at give eleverne en struktureret og praksisnær forståelse af den fysiske verden. Undervisningen tilrettelægges med fokus på at skabe en tydelig sammenhæng mellem erhvervsuddannelsen og fysikfaget, så eleverne kan anvende deres viden og færdigheder i deres fremtidige erhverv. Faget inddrager eksperimentelt arbejde, teoretiske forklaringer, modeller og begreber for at udvikle naturvidenskabelig og teknologisk kompetence. Målet er, at eleverne opnår en dybere forståelse af naturvidenskabelige teorier og arbejdsmetoder og deres betydning for samfundsudviklingen.

Vi arbejder med en klar rammesætning, så alle elever kender de mål, de skal nå i faget. LUP'en skal bidrage til udviklingen af undervisningen og fungere som en rettesnor for undervisningens indhold, der skal kvalificere og udvikle undervisningen.

Links til fagbilag:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#id54fbde44-1ca3-427b-b10a-695ffd2c5224

Mål for undervisningen (Læringsmål til eleverne)

Målet med undervisningen i fysik er, at eleven:

• Kan anvende fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver.
• Kan foretage beregninger ved anvendelse af fysiske formler.
• Får kendskab til fysiske fænomener og iagttagelser samt kan forholde sig til fysikfaglige problemstillinger fra sit uddannelsesområde.
• Kan, under vejledning, planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter samt redegøre for eksperimenternes formål.
• Kan registrere og anvende eksperimentelle data hensigtsmæssigt.
• Kan udarbejde dokumentation for eksperimenter og observationer.
• Kan anvende relevante it-værktøjer til informationssøgning, databehandling, dokumentation og præsentation.
• Kan formidle resultater af forsøg ved anvendelse af både hverdagssprog og fagets sprog.
• Får kendskab til, hvordan energi og energiformer omsættes, herunder energi i forbindelse med varme, elektricitet, bevægelse og lys.
• Kan forholde sig til den energi, der anvendes i samfundet, og til sammenhæng mellem energi, miljø og bæredygtig udvikling.
• Kan forholde sig til og føre diskussion om fysiske begreber og fænomener og bruge dem i sit uddannelsesområde (værksted).

Kernestof og Supplerende stof

Undervisningen på E-niveau omfatter følgende kerneområder:

Kernestof:

• Energi: Forskellige energiformer (f.eks. kinetisk energi, potentiel energi, termisk energi, elektrisk energi), energiomsætning, energibevarelse, effekt og virkningsgrad. Fokus på energianvendelse i erhvervsfaglige sammenhænge.

Supplerende stof:

Som supplerende stof kan indgå dyberegående emner inden for de nævnte kerneområder eller udvalgte emner, der er særligt relevante for elevernes specifikke erhvervsuddannelse. Dette kan eksempelvis omfatte:

• Mekanik: Kraft, tryk, arbejde, bevægelse, Newtons love, simple maskiner.
• Elektricitet og magnetisme - Kredsløb (serie- og parallelforbindelse), Ohms lov, modstand, spænding, strømstyrke, effekt, el-sikkerhed.
• Varme - Temperaturbegrebet, varmetransport (ledning, stråling, konvektion), specifik varmekapacitet.
• Bølger og optik: Lyd og lys som bølgefænomener, spejling, brydning, linser. (Grundlæggende forståelse).
• Metaller og deres egenskaber

Kompetencemål

Undervisningen skal styrke elevens fysiske kompetencer, herunder evnen til at:

• Analysere fysiske fænomener: Identificere, beskrive og forklare fysiske principper og fænomener i relevante erhvervsfaglige sammenhænge.
• Eksperimentere og måle: Planlægge, udføre og dokumentere kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter og målinger.
• Modellere og beregne: Anvende fysiske modeller, formler og beregningsmetoder til at løse praktiske opgaver og vurdere resultater.
• Dokumentere og formidle: Udarbejde præcis og systematisk dokumentation for forsøg og observationer samt formidle fysiske resultater klart og fagligt korrekt.
• Anvende IT-værktøjer: Vælge og anvende relevante digitale værktøjer til databehandling, simulering, informationssøgning og præsentation.
• Diskutere og argumentere: Føre faglige diskussioner og argumentere for fysiske sammenhænge og løsninger.
• Forholde sig til samfundsmæssige aspekter: Reflektere over fysikkens betydning for teknologi, miljø og bæredygtig udvikling.

Indhold (Hvad - Hvordan)

Undervisningen tilrettelægges med fokus på en helhedsorienteret, praksisnær og differentieret tilgang. Den skal sikre en tydelig sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og fysikfaget, så eleverne oplever relevans og anvendelighed. Dette indebærer:

• Praktisk og eksperimentelt arbejde: En stor del af undervisningen vil foregå gennem hands-on eksperimenter og værkstedsøvelser, hvor eleverne selv afprøver fysiske principper.
• Problembaseret læring: Anvendelse af cases og problemstillinger, der direkte relaterer sig til elevens erhvervsuddannelse og dagligdag.
• IT-integration: Systematisk brug af relevante digitale værktøjer til dataindsamling, analyse, simulering og præsentation af resultater (f.eks. regneark, simuleringsprogrammer, grafikværktøjer).
• Differentiering: Tilpasning af undervisningen til den enkelte elevs faglige niveau, læringsstil og forudsætninger for at sikre optimal læring og progression for alle.
• Mundtlighed og kommunikation: Regelmæssig træning i at formidle fysiske begreber og resultater både mundtligt og skriftligt, herunder i form af rapporter og præsentationer.
• Helhedsorientering: Kontinuerlig kobling mellem fysikfaget og øvrige fag på uddannelsen for at synliggøre relevansen.

Evaluering og Bedømmelseskriterier

Løbende evaluering:

Den løbende evaluering af undervisningen skal være med til at sikre elevens faglige progression og refleksion over egen læring. Dette kan ske gennem:

• Korte mundtlige fremlæggelser af forsøgsresultater.
• Skriftlige øvelser, rapporter og dokumentation af eksperimenter. Der skal afleveres 4 rapporter.
• Lærerfeedback på løste opgaver og eksperimentelt arbejde.
• Elevens egen refleksion over læringsmål og opnåede kompetencer.

Standpunktsbedømmelse:

Eleverne skal aflevere fire forskellige dokumentationer for at understøtte deres standpunktsbedømmelse, der udtrykker deres samlede faglige niveau, og som vil blive brugt som eksamenskarakter, hvis faget ikke trækkes til eksamen.

Eksaminationsgrundlag:

Eksaminationsgrundlaget udgøres af de godkendte dokumentationer. Disse skal være afleveret rettidigt, for at eleven kan indstilles til eksamen. Dokumentationerne sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor forud for prøven. Typisk vil eksaminationsgrundlaget bestå af to godkendte dokumentationer (f.eks. forsøgsrapporter eller projektbeskrivelser).

Eksamen (Niveau E):

Eksamen er en mundtlig prøve med en varighed af ca. 30 minutter inklusive votering. Ved prøvens start foretager eleven lodtrækning mellem de to afleveringer. Der er ingen forberedelsestid.

Det er muligt at fremvise eksperimenter, modeller, billeder eller film, som understøtter det valgte emne.

Til eksamen deltager underviseren som eksaminator samt en ekstern censor. SPS-støtteperson kan deltage som observatør, hvis eleven modtager støtte.

Eksaminationen foregår ved, at lærer og censor taler med den enkelte elev om dennes arbejde med fysikken. Eksaminators og censors samtale med den enkelte elev fordeles over prøvetiden. Under eksaminationen gør eleven rede for de beregninger, der er foretaget, og de fysiske fænomener, der er undersøgt. Eleven kan henvise til eller inddrage eksempler fra de medbragte dokumentationer. Eksaminator og censor kan stille uddybende spørgsmål.

Eleven medbringer sine dokumentationer samt evt. andre noter og formelsamling. Prøveoplæg samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Bedømmelse:

Ved den mundtlige prøve vurderes alene elevens mundtlige præstation. Bedømmelsen foretages på baggrund af følgende kriterier:

• Anvendelse af fysiske begreber, formler og modeller.
• Korrekt udførelse og forklaring af eksperimentelt arbejde og beregninger.
• Faglig formidling og brug af relevante it-værktøjer.
• Evne til at forholde sig til fysiske problemstillinger fra uddannelsesområdet.

Karakteren gives efter 7-trinsskalaen.

Samarbejde med faglige udvalg, virksomheder og elever

Skolen inddrager det lokale uddannelsesudvalg i beskrivelsen af den praktiske gennemførelse af de konkrete prøver i de enkelte uddannelser og efterfølgende udstedelse af beviser. Der tilstræbes et tæt samarbejde med praktikvirksomhederne for at sikre relevans og helhed i undervisningen, herunder inddragelse af erhvervsspecifikke problemstillinger og eksempler fra virksomhedernes hverdag. Eleverne inddrages løbende i evalueringen af undervisningsforløbet for at sikre, at undervisningen matcher deres behov og forventninger.

Overgangskrav

For at kunne blive optaget til skoleundervisning på hovedforløbet skal eleven opfylde overgangskravene forud for undervisningens start. Se § 3 i bekendtgørelsen. Dette inkluderer blandt andet bestået grundforløbsprøven og gennemført relevante grundfag på gældende niveau.

Denne lokale undervisningsplan (LUP) for grundfaget matematik på F- og E-niveau på Syddansk Erhvervsskole er udarbejdet med henblik på at skabe en praksisnær og helhedsorienteret læring. Det er et klart mål for os, at eleverne skal opleve en tydelig kobling mellem den erhvervsfaglige uddannelse og matematikundervisningen, så de kan bruge deres viden i erhvervsfaglig sammenhæng. Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger fra elevens hverdag og fremtidige arbejdsområde og sigter mod at udvikle matematiske kompetencer, der understøtter både faglighed og videre uddannelse.

Vi arbejder med en klar rammesætning, så alle elever kender de mål, de skal nå i faget. LUP'en

 skal bidrage til udviklingen af undervisningen og fungere som en rettesnor for undervisningens indhold, der skal kvalificere og udvikle undervisningen.

Link til fagbilaget for matematik: Bilag 12 - Matematik

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#idedacb093-1f0f-4fbc-a8b5-f33f90959480

Mål for undervisningen (Læringsmål til eleverne)

Formålet med undervisningen er at give eleven forudsætninger for at anvende matematisk modellering og relevante beregningsmetoder i forbindelse med praktiske opgaver i erhvervsmæssige sammenhænge. Undervisningen skal endvidere understøtte elevens evne til at dokumentere og formidle resultater samt skabe forståelse for matematikkens betydning i samfund og arbejdsliv.

På niveau E skal eleven:

• Udvikle og anvende matematiske kompetencer i praksisnære kontekster.
• Identificere relevante matematiske problemstillinger og vælge passende modeller og metoder.
• Foretage korrekte beregninger og kunne forklare fremgangsmåder og resultater.
• Dokumentere arbejdet med matematiske opgaver på en fagligt relevant måde.

3. Kernestof og Supplerende stof (Niveau E)

Undervisningen på niveau E omfatter følgende kerneområder:

Kerne Stof - Niveau E:

1. Almindelige regneoperationer med tal og konkrete formeludtryk.
2. Overslagsregning.
3. Regningsarternes hierarki.
4. Brøkregning.
5. Procent, potens og rod.
6. Mål og vægt.
7. Rentesregning.
8. Forholdsregning.
9. Løsning af ligninger af første grad samt to ligninger med to ubekendte.
10. Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.

Supplerende stof:

Emner inden for

Geometri

1. Enkle og sammensatte plangeometriske figurer

2. Rumlige figurer

3. Masse og massefylde

4. Målestoksforhold

5. Pythagoras’ læresætning

6. Trigonometri i retvinklede trekanter

Funktioner 

1. Funktionsbegrebet, herunder funktionsbegrebet som model til at beskrive sammenhænge og forandringer.

2. Lineære funktioner

3. Omvendt proportionalitet med dertil hørende funktioner og grafisk beskrivelse

4. Løsning af to ligninger med to ubekendte

V il blive behandlet som supplerende stof for at understøtte elevernes forståelse af matematiske anvendelser i forskellige kontekster.

Kompetencemål

Undervisningen skal styrke elevens matematiske kompetencer:

• Problembehandlingskompetence: Anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv og hverdag, herunder formulering, opstilling, afgrænsning og løsning af opgaven samt fortolke, vurdere og reflektere over det fremkomne resultat.
• Tankegangs- og repræsentationskompetence: Anvende tal og ukendte symboler samt opstille og anvende kendte og ukendte formeludtryk.
• Symbolkompetence: Forstå og anvende matematiske definitioner, begreber, tankegang og metoder samt vælge og gøre rede for repræsentation af matematisk stof. Anvende det præcise matematiske symbolsprog.
• Hjælpemiddelkompetence: Anvende relevante hjælpemidler som lommeregner, tegneredskaber og GeoGebra.
• Ræsonnementskompetence: Udføre og forholde sig til eget og andres ræsonnement.
• Kommunikationskompetence: Kommunikere om matematik ved brug af matematiske udtryksformer.

Indhold (Hvad - Hvordan)

Undervisningen tilrettelægges med fokus på en helhedsorienteret tilgang, hvor der konstant tilstræbes en kobling mellem den erhvervsfaglige uddannelse og matematikken. Dette indebærer:

• Praksisnære opgaver: Anvendelse af cases og problemstillinger direkte fra elevens erhvervsuddannelse og dagligdag.
• Differentiering: Tilpasning af undervisningen til den enkelte elevs niveau og læringsstil for at sikre optimal læring og progression.
• IT-værktøjer: Integrering af relevante digitale værktøjer, såsom regneark, statistikprogrammer og GeoGebra, for at understøtte beregninger, visualisering og problemløsning.
• Projektarbejde: Små projektforløb eller temabaserede opgaver, hvor eleverne arbejder med en problemstilling fra start til slut, inklusive dokumentation og fremlæggelse.

Evaluering og Bedømmelseskriterier

Løbende evaluering:

Den løbende evaluering af undervisningen skal være med til at sikre elevens faglige progression og refleksion over egen læring. Dette kan ske gennem:

• Korte mundtlige fremlæggelser.
• Skriftlige øvelser og opgaver.
• Lærerfeedback på løste opgaver.
• Elevens egen refleksion over læringsmål og opnåede kompetencer. 

Standpunktsbedømmelse:

Ved undervisningens afslutning afgives en standpunktskarakter, som udtrykker elevens samlede faglige niveau. Karakteren overføres som eksamenskarakter, hvis faget ikke udtrækkes til eksamen.

Eksaminationsgrundlag:

Eksaminationsgrundlaget udgøres af to godkendte dokumentationer. Disse skal være afleveret rettidigt, for at eleven kan indstilles til eksamen. Dokumentationerne sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor forud for prøven.

Eksamen (Niveau E):

Den afsluttende prøve varer to timer. Prøven tager udgangspunkt i et prøveoplæg udarbejdet af læreren. Prøveoplægget tildeles eleven ved lodtrækning og er ukendt for eleven. Prøveoplægget indeholder både lukkede og åbne spørgsmål. Spørgsmålene har udgangspunkt i en praktisk situation og kan referere til elevernes dokumentation. Spørgsmålene giver eleven mulighed for at demonstrere opnåelse af de matematiske kompetencer, som beskrevet i fagets mål med fokus på matematisk modellering. Spørgsmålene dækker bredt inden for matematiske emner fra kernestoffet og det supplerende stof, som er behandlet i undervisningen.

Eleven arbejder i prøvetiden med prøveoplægget. Eleverne kan arbejde individuelt eller parvis. Skolen har besluttet, at eleverne kan vælge at arbejde parvis.

Eleven må under prøven anvende samme digitale hjælpemidler som i undervisningen. Eleven må ikke kunne kommunikere digitalt med andre.

Op til fire elever aflægger prøve samtidig.

Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30. minutter, inklusive votering. Eksaminationen foregår ved, at lærer og censor taler med den enkelte elev om dennes arbejde med matematikken. Eksaminators og censors samtale med den enkelte elev fordeles over prøvetiden. Under eksaminationen gør eleven rede for de beregninger, der er foretaget. Eleven kan henvise til eller inddrage eksempler fra de medbragte dokumentationer. Eksaminator og censor kan stille uddybende spørgsmål.

Eleven medbringer sine dokumentationer samt evt. andre noter og formelsamling.

Prøveoplæg samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Bedømmelse:

Ved den mundtlige prøve vurderes alene elevens mundtlige præstation. Bedømmelsen foretages på baggrund af følgende kriterier:

• Anvendelse af matematiske begreber, formler og modeller.
• Korrekt udførelse og forklaring af beregningsmæssigt arbejde.
• Faglig formidling og brug af relevante it-værktøjer. Karakteren gives efter 7-trinsskalaen.

Særlige forhold for elever med diagnoser:

Elever med dokumenterede diagnoser (f.eks. ordblindhed, talblindhed, ADHD m.fl.) kan få tildelt 30 minutters ekstra forberedelsestid og/eller eksaminationstid ved prøven for at sikre lige vilkår og retfærdig bedømmelse. Vejlederen sørger for at søge SPS-midler for at understøtte disse elever.

Samarbejde med faglige udvalg, virksomheder og elever

Skolen inddrager det lokale uddannelsesudvalg i beskrivelsen af den praktiske gennemførelse af de konkrete prøver i de enkelte uddannelser og efterfølgende udstedelse af beviser. Der tilstræbes et tæt samarbejde med praktikvirksomhederne for at sikre relevans og helhed i undervisningen. Eleverne inddrages løbende i evalueringen af undervisningsforløbet.

Overgangskrav

For at kunne blive optaget til skoleundervisning på hovedforløbet skal eleven opfylde overgangskravene forud for undervisningens start. Se § 3 i bekendtgørelsen. Dette inkluderer blandt andet bestået grundforløbsprøven og gennemført relevante grundfag på gældende niveau.