Det er ved opstarten af elevens forløb vores opgave at introducere læringsmålene, indhold, opgaver/cases etc. samt hvilke kriterier, eleven senere vil blive bedømt på i fag/temaer. Vi anvender læringsplatformen LEARN som afsæt til undervisningen. Vi vil holde faglige oplæg, præsentere, demonstrere, vejlede, korrigere, sparre med eleven og stille spørgsmål.

Vi vil give eleven feedback på sin læring ift. elevens arbejdsproces og elevens evne til at arbejde med teori og praksis. Ligeledes vil vi give Feedback på de opgaver, eleven løser. Feedbacken har som formål, at eleven skal bruge tilbagemeldingen konstruktivt og forbedre de punkter, som eleven kunne gøre bedre eller fortsætte det gode arbejde og dermed blive så dygtig som muligt.

Da eleverne, alt efter deres tidligere skolegang og erfaringer kan være på forskellige faglige niveauer, kan vi vælge at differentiere undervisningen, så eleverne arbejder på forskellige niveauer. Det betyder, at vi i samarbejde med eleven kan beslutte, at eleven skal have mere tid til en opgave, at eleven skal have flere og mere udfordrende opgaver, eller at eleven fx som en ekstra aktivitet skal arbejde med formidling af din viden/opgave digitalt.

Vi arbejder meget med PC og elektroniske hjælpemidler. Derfor skal eleven medbringe egen pc, vi skal nok hjælpe med at downloade programmer hvis eleven mangler nogle programmer.

Vi bruger transport uddannelsesrådets undervisningsmaterialer, som er elektroniske. Materialerne kan eleven finde på TUR.dk.

Eleven skal ikke købe nogen undervisningsmaterialer, det sørger vi for. Eleven skal dog have arbejdstøj og sikkerhedssko på, da det kræves på vores øvelsesområder.

I introduktionsugen får eleven en overordnet introduktion til uddannelsens grundforløb og specialerne på hovedforløbet, og eleven får via sociale aktiviteter kendskab til sine medelever samt de krav og forventninger, som uddannelsen og SDE stiller på grundforløbet.

Eleven vil også få en snak med sin kontaktlærer om sit uddannelsesforløb, herunder evt. merit for overgangskrav, samt om der er særlige behov, som lærere og medelever skal være opmærksomme på.

Det er ved opstarten af forløbet lærerens opgave at introducere læringsmålene, indhold, opgaver/cases etc. samt hvilke kriterier, eleven senere bliver bedømt på i emner/temaer. Læreren anvender læringsplatformen LEARN som afsæt til undervisningen. Allerede i den første uge introduceres eleverne til at søge en uges virksomforlagt undervisning (praktikophold) med henblik på søgning af elevplads. Introduktionen varer ca. en uge.

Undervisningen foregår som en kombination af oplæg fra læreren og praktiske aktiviteter for eleverne, så de får en følelse af, hvordan vi arbejder på uddannelserne til Transport & Logistik. Opgaverne har karakter af en begyndende introduktion til arbejdet på lageret og på chaufførområdet.

Basis IT

Eleverne har de første 3-5 uger i deres grundforløb basis IT, hvor de lærer basale IT-færdigheder, som en del af deres introduktions program.

De basale It-færdigheder skal eleverne bruge for at gennemføre deres uddannelse. De lærer om filhåndtering, præsentationsprogrammer, herunder integration af billed- og video materiale, tekstbehandling, udarbejdelse af informationsfolder samt brug af regneark.

Undervisningen starter med en gennemgang af dagens mål og opgaver, hvorefter der er opgaver der skal løses. Opgaverne er bygget op så de hele tiden udbygges med flere og flere delopgaver, der leder frem mod det endelige mål.

Lærerne evaluerer din læring på 2 måder:

Eleven får løbende feedback, (formativ evaluering) som foregår i løbet af eller umiddelbart efter undervisningen. Der gives feedback på elevens arbejde med opgaverne og elevens arbejdsproces, herunder elevens måde at tilgå en arbejdsopgave. Er der udfordringer i opgaveløsningen? Er kvaliteten i orden? Holder eleven tidsplanen? Lærer eleven nok? etc. Samtalen afsluttes med en snak om, hvad elevens næste skridt skal være (Feed- forward) for, at eleven kan nå i mål med opgaverne og blive så dygtig som muligt.

Eleven får en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter i det fagspecifikke fag og de grundfag, eleven deltager i. Den afsluttende (summative) bedømmelse tager afsæt i læringsmålene og bedømmelseskriterierne.

Faglige kompetencer:

Elevens faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad eleven lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte fag. Elevens teoretiske opgaver vil blive rettet og bedømt af os faglærer. Endelig vil elevens faglærer bedømme elevens overordnede kompetencer i faget.

Personlige kompetencer:

Eleven vil løbende blive evalueret og få feedback på dine personlige kompetencer, som fx:

• Eleven evne til at samarbejde
• Holde orden
• Udvise begyndende selvstændighed
• Elevens lyst og vilje til at løse opgaver i en god kvalitet
• Om eleven overholder aftaler og tider

Grundfagsprøve:

Naturfag og dansk er obligatoriske eksamensfag på grundforløbet, hvoraf der bliver udtrukket, hvilket fag eleven skal til eksamen i.

Hvis eleven har eksamensmerit i faget, skal eleven ikke op til prøve. Vi "grundfagslærer",  vil 3 uger før prøvedagen orientere eleven om, hvordan prøven afholdes. Se i øvrigt https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212543

Grundforløbsprøven

Som afslutning på grundforløbets 2. del skal eleven gennemføre grundforløbsprøven. Prøven skal være bestået, for at eleven kan starte på hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet forud for undervisningen i hovedforløbet.

Forberedelse til prøven

I perioden op til den afsluttende prøve arbejdes der med forskellige opgaver, der indeholder forskellige typiske arbejdsopgaver og problemstillinger. Prøven er individuel, men eleven kan arbejde sammen med sine med studerende om den teoretiske og praktiske forberedelse.

Prøven

På prøvedagen trækker eleven et tilfældigt prøvekort/case med teoretiske og praktiske opgaver indenfor videns-, færdigheds og kompetencemål, som udgør prøvens faglige fokus.

Prøven varer 2 timer inklusiv votering mellem eksaminator og erhvervscensor.

Eleven skal selv administrere sin tid, og være opmærksom på arbejdsopgaverne og tiden det tager at udføre dem.

Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.

Censur

Til grundforløbsprøven er der ekstern censur, i form af en fagperson fra erhvervslivet eller fra en anden skole. Ved vurderingen lægges der vægt på kvaliteten af det udførte arbejde, det teoretiske grundlag og den mundtlige fremlæggelse.

Ved vores faglærers introduktion til grundforløbsprøven vil eleven få en introduktion til, hvilke kriterier prøven bedømmes ud fra, se bekendtgørelserne:

Eleverne får løbende mundtlig feedback på deres aktive deltagelse og sociale interaktion med lærere og de andre elever.

Basis-it

Der er opgaver til hvert enkelt emne, som skal fremvises for underviseren, der umiddelbart giver eleven feedback på opgaven, der så kan rettes til. Opgaverne skal afleveres og godkendes. Eleverne skal ikke bedømmes yderligere i basis-It.

1. Forståelse af anhugningsmetoder

• Lærerne skal hjælpe eleverne med at forstå de forskellige typer af anhugningsteknikker, såsom brug af bolte, skruer, klemmer, stropper, kæder og andet udstyr.
• Eleverne skal kunne vælge den rette anhugningsteknik baseret på de specifikke krav for opgaven, herunder belastning, sikkerhed og materialetype.

2. Sikkerhed i forbindelse med anhugning

• Et vigtigt mål er at sikre, at eleverne er i stand til at anvende anhugningsteknikker på en sikker måde. Dette omfatter korrekt brug af værktøjer, forståelse af belastningsgrænser og betydningen af inspektion og vedligeholdelse af anhugningsudstyr.
• Undervisningen bør også omfatte relevante sikkerhedsstandarder og -regler.

3. Praktisk færdighed i anhugning

• Et praktisk mål for undervisningen er, at eleverne skal kunne udføre korrekt anhugning af objektet under opsyn eller alene, afhængigt af niveauet af deres færdigheder.
• Eleverne kan arbejde med konkrete opgaver, der involverer anhugning af materialer i et sikkert og effektivt miljø.

4. Teoretisk viden om belastning og mekanik

• Undervisningen kan også indeholde elementer af mekanik og fysik, hvor eleverne lærer om, hvordan belastninger virker på forskellige anhugningsteknikker, og hvordan man beregner belastninger og styrke i forhold til forskellige materialer.
• Dette kan hjælpe eleverne med at forstå de tekniske aspekter af anhugning og træffe velinformerede beslutninger i praksis.

5. Fremme af problemløsning og kritisk tænkning

• Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at analysere en situation og vælge den mest passende anhugningsteknik, baseret på både praktiske og teoretiske overvejelser.
• Eleverne skal kunne identificere potentielle risici og foreslå løsninger på problemer i forbindelse med anhugning.

6. Integration af teori og praksis

• Undervisningen bør inkludere en balance mellem teoretiske koncepter og praktisk anvendelse, så eleverne kan forstå, hvordan anhugning fungerer i virkelige situationer, f.eks. i byggeprojekter eller i industrielt arbejde.

1. Introduktion til Anhugning

• Definition og formål: Forklaring af, hvad anhugning er, og hvorfor det er vigtigt, både i praktiske anvendelser som konstruktion og transport, og i mere teknisk/mekanisk kontekst.
• Typer af anhugning: Forskellige metoder til at fastgøre eller hæve objekter, såsom brug af:
  • Stropper (f.eks. tekstilstropper, kædetræk, wire)
  • Bolte, skruer og klemmer
  • Løfteudstyr (kraner, hejseværk)
  • Kæder og løftegrupper

2. Sikkerhed ved Anhugning

• Risici: Forståelse af de potentielle farer ved ukorrekt anhugning, såsom skade på mennesker og materiel, og hvordan man kan minimere disse risici.
• Sikkerhedsfunktioner: Introduktion til sikkerhedsanordninger og -udstyr, såsom stropper med sikkerhedsbeskrivelser, sikkerhedsskruer, og korrekt mærkning af belastningsgrænser.
• Kontrol af udstyr: Hvordan man sikrer, at anhugningsudstyr er i god stand, og hvad man skal kigge efter, når man inspicerer stropper, kæder og andet anhugningsudstyr.

3. Praktisk Anvendelse af Anhugningsteknikker

• Løfteteknikker: Undervisning i, hvordan man korrekt bruger og placerer stropper, kæder og løftegrej til at hæve eller flytte genstande. Herunder hvordan man fastgør et objekt korrekt, så det ikke glider eller bliver beskadiget.
• Løft af tunge genstande: Hvordan man planlægger og udfører løft af tunge genstande, med særlig vægt på korrekt vægtfordeling og anvendelse af flere løftepunkter, når det er nødvendigt.
• Korrekt hævningsteknik: Teknikker som at hæve objekter jævnt og undgå pludselige bevægelser, der kan føre til farlige situationer.

4. Teoretisk Viden om Belastninger og Mekanik

• Belastningstyper: Lær om de forskellige belastninger, der kan påvirke anhugning, såsom:
  • Trækbelastning: Hvordan belastningen påvirker kablet eller stroppen i trækretningen.
  • Kompressering og vridning: Hvordan objekter kan ændre form eller blive påvirket af belastning på forskellige måder.
• Beregning af belastninger: Hvordan man beregner den korrekte styrke, der kræves for at løfte bestemte genstande, baseret på vægt, materialets styrke og belastningens art.

5. Materialevalg og -styrke

• Valg af materialer: Hvordan man vælger de rigtige materialer til anhugning, afhængig af objektets vægt, størrelse og form. Dette inkluderer stål, syntetiske materialer og andre specialiserede stropper.
• Test af udstyr: Hvordan man tester udstyr for at sikre, at det kan håndtere den nødvendige belastning uden at blive beskadiget.
• Materialernes egenskaber: Forståelse af materialernes styrke og hvordan de reagerer på belastning. For eksempel, hvordan ståltråd eller polyester stropper opfører sig under belastning.

6. Korrekt Fastgørelse og Løft af Forskellige Objekter

• Cylindriske objekter: Teknikker til anhugning af rør eller runde objekter, som kræver speciel opmærksomhed for at undgå at glide.
• Uregelmæssige objekter: Hvordan man håndterer objekter med ujævn form og hvordan man fastgør dem korrekt.
• Transport af tunge eller store genstande: Planlægning af, hvordan man bedst fastgør store eller tunge objekter til transport med kraner, truck eller andre løfte- og transportmekanismer.

7. Inspektion og Vedligeholdelse af Anhugningsudstyr

• Kontrol af udstyr: Hvordan man regelmæssigt inspekterer anhugningsudstyr for tegn på slid eller skader. Dette kan omfatte inspektion af stropper, kæder og bolte for revner, slitage eller deformering.
• Vedligeholdelsesplaner: Hvordan man skaber en vedligeholdelsesplan for løfte- og anhugningsudstyr, herunder opbevaring, rengøring og reparation af udstyr.
• Brug af certificeret udstyr: Forståelse af, hvordan man sikrer, at alt udstyr er korrekt certificeret og godkendt til anvendelse i forhold til standarder og lovgivning.

Hvad evalueres der på og hvordan

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse for brug af korrekt anhugningsmatriale 
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i de praktiske øvelser
• Kommunikation : Kan eleverne give de korte og præcise anvisninger korrekt som de får viden omkring.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, igennem gruppearbejde og feedback på elevernes praktiske arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, ved en skriftlig test bestående af en Multiple Choice prøve med 35 spørgsmål  Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Sikkerhed : Husker eleven at følge de sikkerhedsanvisninger de har lært
• Valg af anhugnings udstyr : Vælger eleven det korrekte anhugnings udstyr
• Brug af tegngivning : Er eleven behersker brugen af korrekt tegngivning
• Brugen af anhugningsudstyr : Overholder eleven anvisningerne omkring brugen af anhugningudstyr

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver : Der er flere skriflige opgaver efter hvert afsnit i mini guiden "anhugning"
• Praktiske øvelser : Hvordan deltager eleven i den praktiske øvelse. Huskes der på sikkerheden 
• Deltagelse i undervisningen : Har eleven deltaget aktivt i undervisningen og de praktiske øvelser. 

Dette tema har fokus på branchens basale arbejdsopgaver og virksomhedskulturen i virksomhederne. Som en del af temaet kan eleven komme i en uges virksomhedsforlagt undervisning (praktik) i en virksomhed, hvor eleven får kendskab til erhvervet og dets arbejdsområder.

Eleven får bl.a. viden om den løn som de minimum har ret til, når de arbejder. Her plejer vi at besøge 3F inde i Odense centrum. 3F er den mest gængse fagforening på transport og logistikområdet. Vi kobler temaet med arbejdsmiljø, der handler om elevens arbejdsmiljø, samt ret og regler, når eleven arbejder. F.eks. hvad eleven skal gøre, hvis eleven kommer til skade på arbejdet.

Hvad evalueres der på og hvordan

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse for hvordan ens løn forhandles
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i de praktiske og teoretiske opgaver
• Kommunikation : Kan eleverne gengive og huske de ting omkring fagforening, virksomhed og overenskomster

Bedømmelseskriterier

• Hvad er en overenskomst : Har eleven opnået viden omkring fordele og ulemper ved en overenskomst.
• 1 Uges Praktik i virksomhed : Møder eleven ind hver dag til tiden.  

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver : Der er flere skriftlige opgaver efter besøg hos 3F
• Praktiske øvelser : Hvordan deltager eleven i den praktiske øvelse.  
• Deltagelse i undervisningen : Har eleven deltaget aktivt i undervisningen og de praktiske øvelser.
• Praktikken : Virksomheden hvor eleven er, får udleveret et skema som skal udfyldes og retur til kontaktlærer. I dette skema skal virksomheden vurdere elevens arbejde i praktik ugen.

• Øge bevidstheden om arbejdsmiljøets betydning.
• Give konkrete metoder til at håndtere arbejdsmiljøudfordringer.
• Efterleve sikkerhedsprocedurer og kende relevante regler.

Indhold

1. Ergonomi

   • Hvordan indrettes en arbejdsstation korrekt?
   • Praktiske øvelser til at undgå belastningsskader.
   • Retningslinjer for variation i arbejdsstillinger.

1. Psykisk arbejdsmiljø

   • Identifikation af stressfaktorer.
   • Redskaber til konfliktløsning og teamwork.
   • Skabelse af en positiv og støttende arbejdspladskultur.

1. Sikkerhedsprocedurer

   • Kendskab til virksomhedens sikkerhedsmanual.
   • Forebyggelse af ulykker og nødsituationer.
   • Brug af værnemidler og korrekt håndtering af udstyr.

1. Regler og lovgivning

   • Introduktion til Arbejdsmiljøloven.
   • Medarbejderens og arbejdsgiverens pligter.
   • Hvordan efterleves kravene i praksis?
   • APV

1. Praktiske eksempler

   • Øvelser og rollespil for at styrke forståelsen.

Evaluering

Afsluttende test

Testen består af:

• Multiple choice-spørgsmål for at vurdere elevernes viden om arbejdsmiljø.
• En kort skriftlig refleksion over læringspunkter.

Bedømmelse

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Eleven kan vise forståelse for arbejdsmiljøet 

Forståelse af branchen

• Eleven skal opnå kendskab til lager- og transportbranchens struktur, roller og arbejdsområder.
• Eleven skal kunne beskrive typiske arbejdsopgaver, fx modtagelse, plukning, pakning, forsendelse og transport.
• Eleverne skal have kendskab til forskellige typer af enhedslaster.
• Eleverne skal have kendskab til forskellige typer transportdokumenter.
• Eleverne skal have kendskab til relevante arbejdsredskaber og opbygning og funktion, samt have kendskab til begreber inden for relevante køretøjers opbygning og funktion.

Herunder:

Lagerindretning: Relevante arbejdsredskabers opbygning og funktion.

• Bygninger- begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder.
• Reoler -Normalt forekommende arbejdsredskaber og hjælpeudstyr.
• Arbejdsfunktioner- planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.
• Transportgange -forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning.
• Søge og anvende relevante informationer og procedurebeskrivelser.

Enhedslaster: At give eleverne forståelse for, hvad enhedslaster er, og hvordan de bruges til at effektivisere transport og håndtering af gods.

Fragtbreve: At introducere eleverne til de vigtigste dokumenter, der bruges i lager- og transportbranchen, og deres funktion.

Køretøjets opbygning: At give eleverne kendskab til de grundlæggende komponenter i transportkøretøjer og deres betydning.

Teknologisk forandring: At give eleverne indsigt i, hvordan teknologiske forandringer påvirker lager- og transportsektoren, herunder nye værktøjer, systemer og arbejdsgange.

1. Lagerindretning

• Indhold:
  Introduktion til principperne for lagerindretning, herunder opdeling i zoner for modtagelse, opbevaring, plukning, pakning og forsendelse.
• Aktivitet:

• Lav opgaver tilhørende lagerindretning.
• Lav en opgave, hvor eleverne tegner en simpel plan for et lager, der inkluderer de forskellige zoner.
• Drøft, hvordan lagerindretning påvirker effektivitet og arbejdsgange.

 Bygninger

• Indhold:
  Gennemgang af typiske lagerbygningers opbygning, fx højder, adgangsveje, porte og isolering for varer, der kræver særlige temperaturer.
• Aktivitet:

• Besøg et lager (fysisk eller virtuelt) og undersøg, hvordan bygningen understøtter lagerdriften.
• Identificér sikkerhedsforanstaltninger i bygningen, fx nødudgange og brandslukkere.

Reoler

• Indhold:
  Typer af reoler, fx pallereoler, småvarereoler og drive-in-reoler. Fokus på valg af reolsystemer baseret på varer og arbejdsprocesser.
• Aktivitet:

• • Lad eleverne identificere forskellige reoltyper via billeder eller video.
  • Diskutér, hvordan korrekt placering af varer på reoler kan forbedre effektiviteten og minimere fejl.

 Arbejdsfunktioner

• Indhold:
  Gennemgang af forskellige arbejdsfunktioner i lageret, fx lagerarbejder, truckfører, plukker og teamleder.
• Aktivitet:

• Ned på GF2 lageret: Eleverne prøver at "indtage" forskellige roller og løser opgaver som en del af en lagerproces i samarbejde med Chaufførerne.
• Håndtering og transport af gods
• Reflekter over, hvordan samarbejde mellem roller sikrer en gnidningsfri drift.

• Indhold:
  Betydningen af transportgange for effektivitet og sikkerhed. Introduktion til breddekrav, færdselsregler og ergonomiske hensyn.
• Aktivitet:

• Lav en øvelse, hvor eleverne planlægger optimale transportgange ud fra et givet lagerlayout. (Hertil bruges mm-papir).
• Oprette lokationer og systemer.
• Drøft risici, hvis transportgange blokeres eller er dårligt designet.

2. Enhedslaster

Indhold:

• Definition af enhedslaster: Paller, containere, big bags osv.
• Fordele ved enhedslaster: Effektivitet, sikkerhed og standardisering.
• Principper for korrekt stabling og sikring af enhedslaster (fx brug af strækfilm, bånd og hjørnebeskyttere).

Aktivitet:

• Praktisk øvelse: Eleverne pakker varer på en palle og sikrer lasten korrekt ved brug af stropper eller film.
• Opgave: Regnestykker enhedslaster.
• Diskussion: Hvordan påvirker forkert håndtering af enhedslaster transportens sikkerhed og omkostninger?

3. Transportdokumenter

• Oversigt over transportdokumenter:

• Fragtbrev (CMR): Dokumentation for transportaftalen.
• Leveringsnota: Bevis for modtagelse af varer.
• Toldpapirer: Ved international transport.

• Betydningen af korrekt udfyldelse og håndtering af dokumenter for at undgå forsinkelser og fejl.

Aktivitet:

• Gruppe-arbejde: Eleverne får en transportopgave og skal udfylde nødvendige dokumenter som fragtbreve og leveringsnoter. Hertil kan de gå ned på lageret og pakke en ordrer med tilhørende fragtbrev og følgeseddel mm.
• Opgaver til fragtbrev: Eleverne løser opgaver og her analyserer vi, hvad der kan gå galt, hvis dokumenterne ikke er korrekte, fx forsinkelser, bøder mm.

4. Køretøjets opbygning

• Køretøjstyper: Lastbiler, trailere, varevogne og specialkøretøjer.
• Hovedkomponenter: Chassis, aksler, førerhus, lasteflade og sikkerhedssystemer (bremser, bakkameraer, sidesikringer).
• Sikkerhedsmæssige aspekter: Kontrol af køretøjets tilstand før transport (dæktryk, lys, bremser).

Aktivitet:

• Visuel gennemgang: Brug billeder, videoer eller en lastbil til gennemgang til at forklare køretøjets dele.
• Praktisk øvelse: Eleverne udfører en grundlæggende tjekliste for inspektion af et køretøj før transport. Evt. start eftersyn
• Opgavesæt :Spørgsmål om de forskellige dele og deres funktion.

5. Teknologisk forandring

Automatisering og robotteknologi

• Eksempler på automatiserede systemer:

• Lagerrobotter (AGV'er – Automated Guided Vehicles) til plukning og transport.
• Transportbånd og sorteringssystemer.

• Fordele og udfordringer ved automatisering:

• Effektivitet og reduktion af fejl.
• Behovet for nye færdigheder og risiko for jobændringer.

Aktivitet:

• Videoanalyse: Vis videoer af automatiserede lagersystemer og diskuter deres fordele og ulemper.
• Gruppearbejde: Eleverne brainstormer, hvordan automatisering kan påvirke deres fremtidige arbejde.
• Lave opgave teknologisk forandring spørgsmål.

Evaluering

• Quiz: Test elevernes viden om underemnerne med en kort quiz.
• Refleksion: Eleverne reflektere over, hvordan de forskellige elementer hænger sammen og påvirker hinanden i lagerets daglige drift.
• Praktisk øvelse: Vi går ned på lageret i praksis, hvor eleverne implementerer det lærte og reflekterer over deres oplevelse.

Bedømmelse

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Evne og vilje til at udføre arbejdet arbejdsmiljømæssigt korrekt
• Kvaliteten af det praktiske arbejde

Målene for undervisningen i færdselsrelateret førstehjælp kan opdeles i tre hovedkategorier: viden, færdigheder og holdninger. Her er en oversigt over de mål, som undervisningen bør opfylde:

1. Viden

• Forstå betydningen af at yde førstehjælp hurtigt ved færdselsuheld.
• Kendskab til førstehjælpens fire hovedpunkter:
  1. Skab sikkerhed for dig selv og andre.
  2. Vurder situationen og personen.
  3. Tilkald hjælp (alarmcentralen 1-1-2).
  4. Giv relevant førstehjælp.
• Kendskab til livreddende førstehjælp, fx hjertelungeredning (HLR).
• Forståelse for de mest almindelige skader og tilstande ved færdselsuheld, fx blødninger, chok, brud og bevidstløshed.

2. Færdigheder

• Kunne udføre basal førstehjælp, herunder:
  • Frie luftveje.
  • Hjerte-lungeredning (30:2-metoden).
  • Standsning af livstruende blødninger.
  • Anvendelse af en hjertestarter (AED).
• Kunne vurdere en tilskadekommen persons tilstand og prioritere indsatsen.
• Skabe sikkerhed på ulykkesstedet, fx ved at sikre trafikafmærkning og undgå yderligere skader.
• Kunne kommunikere effektivt med alarmcentralen og andre hjælpere.

3. Holdninger

• Udvikle ansvarsfølelse for at hjælpe andre i nødsituationer.
• Styrke modet til at handle og yde førstehjælp, selv under pres.
• Fremme forståelsen af, at enhver indsats kan gøre en forskel.
• Opbygge tillid til egne evner gennem træning og erfaring.

Disse mål sikrer, at deltagerne bliver kompetente og selvsikre i at håndtere færdselsrelaterede nødsituationer. Hvis du ønsker en mere detaljeret plan eller specifikke eksempler på undervisningsindhold, kan jeg uddybe.

1. Introduktion til førstehjælp

• Formål og betydning af førstehjælp.
• Førstehjælpens fire hovedpunkter:
  1. Skab sikkerhed.
  2. Vurder personen.
  3. Tilkald hjælp.
  4. Giv førstehjælp.

2. Sikring af ulykkesstedet

• Hvordan man undgår yderligere skader:
  • Placering af advarselstrekant.
  • Brug af sikkerhedsveste og korrekt placering af køretøjer.
• Kommunikation med andre trafikanter.
• Risikovurdering: Hvordan beskytter man sig selv og de tilskadekomne?

3. Livreddende førstehjælp

• Bevidsthedskontrol: Hvordan vurderer man, om en person er ved bevidsthed?
• Frie luftveje: Teknikker til at åbne luftvejene.
• Hjerte-lungeredning (HLR):
  • Voksne: 30:2-metoden (30 kompressioner og 2 indblæsninger).
  • Brug af hjertestarter (AED).
• Standsning af livstruende blødninger:
  • Trykforbinding og elevér det skadede område.
  • MABC hvad er dette.

4. Almindelige skader ved færdselsuheld

• Håndtering af:
  • Knoglebrud og ledskader.
  • Forstuvninger.
  • Brænd- og skoldningsskader.
  • Sår og mindre blødninger.
• Forebyggelse og behandling af chok.

5. Psykisk førstehjælp

• Hvordan støtter man tilskadekomne psykisk?
• Kommunikation med tilskadekomne og beroligelse af panikramte personer.

6. Alarmopkald og samarbejde

• Hvordan man ringer til 1-1-2:
  • Hvad skal man fortælle alarmcentralen (placering, antal tilskadekomne, tilstand)?
• Samarbejde med professionelle redningsfolk, når de ankommer.

7. Scenarietræning

• Øvelser med simulerede færdselsuheld for at træne praktiske færdigheder.
• Gennemgang af forskellige scenarier:
  • Én person skadet.
  • Flere personer skadet.
  • Kombination af alvorlige og mindre alvorlige skader.
  • Nødflytning fra et af skolens køretøjer. Alle deltager skal kunne lave en nødflytning. Vær dog opmærksom på at eleverne ikke skal komme til skade ved at løfte forkert.

• Opsamling på lærte færdigheder, drøftes i klassen
• Praktisk enkeltvis prøve i hjerte-lunge redning i 2min med en score på mindst 89% ved brug af Ipad QCPR Training app. 
• Diskussion af erfaringer fra træningen.
• Vurdering af, hvordan man kan forbedre egne førstehjælpskompetencer i fremtiden.
• Eleven kan lave færdselsrelateret førstehjælp og forklare hvorfor det skal gøres og i hvad rækkefølge tingene skal gøres.

Korrekt håndtering, surring og stuvning er afgørende for at sikre sikker transport, reducere skader og optimere pladsudnyttelsen.

Formål

• Øge forståelsen for korrekt håndtering af gods og udstyr.
• Sikre korrekt brug af surringsmetoder og -materialer.
• Forebygge skader og ulykker gennem optimal stuvning.

• Grundlæggende håndteringsteknikker

  • Løfteteknikker for at undgå skader.
  • Brug af hjælpeværktøjer (f.eks. palleløftere, trucks og kraner).
  • Risikovurdering ved tungt og ustabilt gods.

• Surring

  • Typer af surringsudstyr (remme, kæder, wirer).
  • Valg af korrekt surringsmetode afhængigt af godset. (Mini Guide)
  • Kontrolliste for surringens sikkerhed og vedligeholdelse.
  • Eksempler på forkerte og korrekte surringsmetoder.

• Stuvning

  • Principper for vægtfordeling og stabilitet.
  • Forebyggelse af forskydninger under transport.
  • Anvendelse af støttematerialer og afstivning.
  • Optimering af pladsudnyttelse uden at kompromittere sikkerheden.

• Regler og lovgivning

  • Nationale krav til surring og stuvning.
  • Kendskab til ADR-konventionen (farligt gods).
  • Arbejdsgiverens og medarbejderens ansvar i forhold til lovgivningen.

• Praktiske øvelser

  • Demonstration af surringsudstyr.
  • Stuvning af forskellige godstyper i containere og på lad.
  • Identifikation af fejl og forslag til forbedringer.

Hvad evalueres der på og hvordan

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse for brug af korrekt surringsgrej 
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i de praktiske øvelser
• Kan eleven anvende mini guiden " Lastsikring af store køretøjer "

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, igennem gruppearbejde og feedback på elevernes praktiske arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, ved en skriftlig test bestående af en Multiple Choice prøve med 20 spørgsmål  Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Sikkerhed : Husker eleven at følge de sikkerhedsanvisninger de har lært. Både for dem selv, men også for de bånd og udstyr de bruger.
• Valg af surrings udstyr : Vælger eleven det korrekte surrings bånd
• Mini Guiden : Forstår og kan eleven læse mini guiden. 
• Brugen af Surringsgrej : Overholder eleven anvisningerne omkring brugen af surringsgrej i forhold til mini guiden.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver : Der er en opstart opgave efter fældes gennemgang af miniguiden. 
• Praktiske øvelser : Hvordan deltager eleven i den praktiske øvelse. Kan eleven læse og forstå miniguiden 
• Deltagelse i undervisningen : Har eleven deltaget aktivt i undervisningen og de praktiske øvelser. 

Introduktion

Her introducerer vi grundlæggende færdselsemner, der er vigtige for sikker kørsel og korrekt overholdelse af lovgivningen. Forløbet dækker emner som brug af spejle, forståelse af bremser, betydningen af færdselstavler og de grundlæggende regler i kørekortsbekendtgørelsen.

Formål

• Styrke deltagernes forståelse af centrale elementer i sikker kørsel.
• Sikre korrekt brug og kontrol af køretøjets spejle og bremser.
• Give en basal forståelse af færdselstavler og deres betydning.
• Introducere reglerne i kørekortsbekendtgørelsen.

Indhold

1. Spejle

   • Typer af spejle (indre og ydre).
   • Korrekt indstilling og brug af spejle.
   • Blindvinkler og hvordan de håndteres.
   • Praktiske øvelser i korrekt spejlbrug under kørsel.

1. Bremser

   • Typer af bremsesystemer: hydrauliske, luftbremser og nødbremser.
   • Bremsernes funktion og kontrolrutiner.
   • Hvordan bremseevnen påvirkes af vejforhold, vægt og hastighed.
   • Introduktion til ABS (Anti-lock Braking System) og andre moderne bremsesystemer.

1. Færdselstavler

   • Inddeling i kategorier: advarselstavler, påbudstavler, forbudstavler, vejvisning m.m.
   • Betydning og anvendelse af de vigtigste tavler.
   • Hvordan man aflæser tavler og skilteregler i praksis.

1. Kørekortsbekendtgørelsen

   • Introduktion til kørekortsbekendtgørelsen og dens betydning.
   • Kørekortkategorier og deres anvendelsesområder.
   • Krav til uddannelse, prøver og fornyelse af kørekort.
   • Regler for kørekortinddragelse

Materialer

Hvad evalueres der på og hvordan

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse for brug af landkort, kunne fortage starteftersyn og færdselgsregler
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i de praktiske øvelser
• Kommunikation : Kan eleverne give de korte og præcise anvisninger korrekt som de får viden omkring.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, igennem gruppearbejde og feedback på elevernes praktiske arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, ved en skriftlig test bestående af en Multiple Choice prøve med 25 spørgsmål  Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelsesgrundlag

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Evne og vilje til at udføre arbejdet arbejdsmiljømæssigt korrekt
• Kvaliteten af det praktiske arbejde

Forståelse af kundeservicebegreber:

• • Eleverne skal forstå, hvad god kundeservice indebærer, og hvordan det bidrager til virksomhedens succes.

Udvikling af kommunikationsfærdigheder:

• • Eleverne skal have viden om hvordan man kommunikere professionelt, både skriftligt og mundtligt.

Håndtering af kundesituationer:

• • Eleverne skal have viden om hvordan man analyserer og løser kundeproblemer hurtigt og effektivt.

Fokus på kundetyper og adfærd:

• • Eleverne skal have viden om hvordan man identificere forskellige kundetyper og tilpasse deres service til kundens behov.

Digital og bæredygtig kundeservice:

• • Eleverne skal have viden om hvordan man kan anvende digitale værktøjer til kundeservice og tænke bæredygtigt i deres arbejde.

1. Introduktion til kundeservice

• Definition af kundeservice og dens betydning.
• Værdien af tilfredse kunder og konsekvenserne af dårlig kundeservice.

2. Kommunikationsteknikker

• Aktiv lytning og spørgsmålsteknikker.
• Nonverbal kommunikation: Kropssprog og tonefald.
• Skriftlig kommunikation: E-mails, chat og sociale medier.

3. Konflikthåndtering

• Identifikation af typiske kundeproblemer. (Brug vanskelige kunder kompendie).
• Metoder til at håndtere vrede eller utilfredse kunder. (Konflikttrappen).
• Brug af assertiv kommunikation til at skabe win-win-løsninger.

4. Kundetyper og adfærdsforståelse

• Gennemgang af forskellige kundetyper (fx analytiske, følelsesdrevne).
• Tilpasning af service til kundens behov og forventninger.

5. Digitale værktøjer

• Brug af CRM-systemer (Customer Relationship Management).
• Kommunikation via sociale medier og chatbots.
• Analyse af kunde-feedback til forbedring af service.

6. Bæredygtig kundeservice

• Hvordan kundeservice kan bidrage til en grøn profil.
• Tilbyde bæredygtige løsninger og vejlede kunder om miljøvenlige produkter.

7. Praktiske øvelser og cases

• Gruppeopgave "Vanskelige kunder": Træn samtaler med kunder i forskellige situationer.
• Opgave: Analyse af en kundeservicesag med forslag til forbedring.

Evaluering

• Refleksion: Eleverne belyser, hvordan de forskellige elementer hænger sammen og påvirker vores dagligdag.

Bedømmelse

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Eleverne kan forklare hvordan en god kundeservice er 

Målet for undervisningen er at give eleverne kendskab til køre-hviletidsreglerne. Så de kan gengive de grundlæggende regler og normer omkring, køre-/hviletidsregler, vagtplaner, m.v. inden for brancheområdet,

I undervisningen gives følgende :

• Power point Intro til køre og hviletidsbestemmelserne 
• Køre og hviletidshåndbogen udleveres og der gives en kort introduktion af denne.
• Kørselsdiagram udleveres. Der udfyldes i fællesskab kørselsdiagram på tavlen, så alle elever kan se hvordan dette udfyldes.   
• Elev opgave i køre og hviletider

Evaluering 

Eleverne bedømmes ud fra den opgave de har modtaget og skal have løst.

Bedømmelse

• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Kan eleverne fortælle om køre-hviletiderne 

Forståelse af køretøjets opbygning er afgørende for sikker drift, effektiv vedligeholdelse og korrekt anvendelse. målet er at give deltagerne grundlæggende og praktisk viden om køretøjets opbygning, herunder dets funktioner, komponenter og vedligeholdelsesbehov. 

4. Køretøjets opbygning

• Køretøjstyper: Lastbiler, trailere, varevogne og specialkøretøjer.
• Hovedkomponenter: Chassis, aksler, førerhus, lasteflade og sikkerhedssystemer (bremser, bakkameraer, sidesikringer).
• Sikkerhedsmæssige aspekter: Kontrol af køretøjets tilstand før transport (dæktryk, lys, bremser).

Aktivitet:

• Visuel gennemgang: Brug billeder, videoer eller en lastbil til gennemgang til at forklare køretøjets dele.
• Praktisk øvelse: Eleverne udfører en grundlæggende tjekliste for inspektion af et køretøj før transport. Evt. start eftersyn
• Opgavesæt :Spørgsmål om de forskellige dele og deres funktion.

Afsluttende test

Testen består af:

• Multiple choice-spørgsmål for at teste teoretisk viden om køretøjets opbygning.
• Høre eleverne i køretøjets opbygning 

Grundlæggende forståelse af logistik og transport:

• Eleverne skal kunne identificere bæredygtige løsninger i transport og logistik.

Arbejdsmarkedskompetencer:

• • Eleverne skal forberedes på praktisk arbejde i branchen, fx forstå regler for gods- og fragttransport samt samarbejde med kunder og leverandører.

Forståelse af grundlæggende logistikprincipper:

• • Introducere vigtige begreber som forsyningskæden, lagerstyring, transportplanlægning og distribution.

Udvikle praktiske færdigheder:

• • Arbejde med værktøjer og teknikker, fx ABC-analyse, ruteplanlægning og lageroptimering.

Effektiv problemløsning:

• • Identificere og løse udfordringer i logistikprocesser, fx flaskehalse og ineffektive leveringssystemer. kigge på de forskellige logistikstyresystemer, som vi kan støde på i vores hverdag bl.a. Lean Supply Chain Mannagement, Optimal budgetstyring, traditionelbudgetstyring og Just in time.

Bæredygtighed og innovation:

• • Integrere bæredygtige løsninger i logistik og forstå nye teknologiers rolle, som fx automatisering.

1. Introduktion til transport og logistik

• Hvad er transport og logistik?
• Roller og ansvar i logistikbranchen.
• Oversigt over transportformer (vej, skib, tog, fly) og deres anvendelse.

2. Lagerstyring og logistik

• Opbygning og organisering af et lager.
• Lagerstyringsteknikker (FIFO, Just-In-Time).
• Brug af IT-systemer (WMS - Warehouse Management System).

3. Bæredygtighed og grøn logistik

• Miljøvenlige transportløsninger.
• Optimering af brændstofforbrug og rutevalg.
• Introduktion til cirkulær logistik.

Praktiske øvelser og cases

• Case: Optimering af et lagerlayout ved brug af millimeter papir (Tegn deres eget lager og organiser lageret ved brug af ABC-analyse). 
• Gruppearbejde: Udarbejdelse af lager og logistik styresystemer. (Fremlæggelse i plenum).

Formativ evaluering (løbende feedback undervejs)

• Quizzer og korte tests:
  • Små digitale eller skriftlige tests efter endt lektion for at sikre forståelsen af nøglebegreber som lagerstyring, transportformer og bæredygtighed.
• Refleksionsopgaver:
  • Eleverne dokumenterer deres læring og reflekterer over, hvordan de kan anvende teorien i praksis.
• Gruppepræsentationer:
  • Eleverne arbejder i grupper om en case (fx optimering af en forsyningskæde) og præsenterer deres løsning.
• Praktiske øvelser:
  • Løbende observation og feedback fra underviseren under praktiske aktiviteter, fx simuleringer eller lageropgaver.

Bedømmelse

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Kvaliteten af det praktiske arbejde

1. Forklare og vurdere fagmetoder:

   • Eleverne skal kunne forklare og vurdere grundlæggende fagmetoder inden for lager og transport i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet.

2. Samarbejde om opgaveløsning:

   • Eleverne skal kunne samarbejde effektivt med andre om opgaveløsning, både på lageret og i forbindelse med transportopgaver.

3. Anvende innovative metoder:

   • Eleverne skal anvende innovative løsningsmetoder til at optimere arbejdsprocesser på lageret og under transport.

4. Dokumentation og formidling:

   • Eleverne skal kunne dokumentere og formidle egne arbejdsprocesser, metoder og resultater med fokus på klarhed og relevans.

5. Evaluering af arbejdsprocesser:

   • Eleverne skal evaluere egne og andres arbejdsprocesser, metoder og resultater for at identificere forbedringsmuligheder.

6. Vurdering af faglig dokumentation:

   • Eleverne skal kunne vurdere anvendeligheden af forskellige typer faglig dokumentation i forskellige faglige kontekster.

7. Forslag til forbedringer:

   • Eleverne skal foreslå ændringer til brugen af værktøjer, metoder, materialer og arbejdsgange for at optimere effektiviteten.

8. Anvendelse af faglige begreber:

   • Eleverne skal kunne anvende relevante faglige udtryk og begreber i deres arbejde.

1. Miljø, sikkerhed og kvalitet:

   • Arbejdsmiljø og ergonomi ved brug af trucks og lastbiler.

   • Miljøvenlige metoder i transport og lagerstyring.

   • Kvalitetskontrol i arbejdsprocesser.

2. Teamarbejde:

   • Gruppearbejde om lageroptimering og ruteplanlægning.

   • Casearbejde, hvor eleverne samarbejder om at løse logistikudfordringer.

3. Innovation:

   • Udvikling af nye lagerplukmetoder ved hjælp af teknologi (f.eks. scannere og lagerstyringssoftware).

   • Kreative løsninger til transportplanlægning.

4. Dokumentation:

   • Praktiske øvelser i at udfylde fragtbreve, pluklister og lagerstyringsrapporter.

   • Digital dokumentation ved brug af PowerPoint  eller Word i Surringsopgave.

5. Evaluering:

   • Samtaleøvelser, hvor eleverne vurderer hinandens arbejdsprocesser og giver feedback.

   • Analyse af fejl og optimeringsmuligheder nede på lageret og ude ved lastbilerne/ladene.

6. Faglig formidling:

   • Udarbejdelse af præsentationer om arbejdsmetoder og resultater.

   • Brug af faglige begreber i skriftlig og mundtlig formidling. (Repetitions spørgsmål).

7. Praktiske opgaver:

   • Truckkørsel og sikkerhedsøvelser.

   • Optimering af lagerlayout for at minimere spildtid. (LEAN -Standarter )

   • Planlægning af transporter med fokus på brændstoføkonomi og tidsstyring. (Ruteplanlægning).

Evaluering

• Test, elevernes viden om underemnerne med en multiple choice test.
• Refleksion: Lad eleverne diskutere, hvordan de forskellige elementer hænger sammen og påvirker hinanden i lagerets daglige drift.
• Praktisk øvelse: Vi går ned på lageret eller ud til lastbilerne i praksis, hvor eleverne implementerer det lærte og reflekterer over deres oplevelse.

Bedømmelse

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen
• Evne og vilje til at udføre arbejdet arbejdsmiljømæssigt korrekt
• Kvaliteten af det praktiske arbejde

Eleverne skal have kendskab til relevante arbejdsredskaber/ teknologiske hjælpemidler 

• Forstå, hvordan teknologien kan bruges til at optimere arbejdsopgaver.
• Bidrage til at implementere nye systemer og processer med fokus på effektivitet og kvalitet.
• Kunne forklare, hvordan ny teknologi påvirker arbejdsrutiner, roller og kompetence krav. 

Teknologisk forandring

Automatisering og robotteknologi

• Eksempler på automatiserede systemer:

• • Lagerrobotter (AGV'er – Automated Guided Vehicles) til plukning og transport.
  • Transportbånd og sorteringssystemer.

• Fordele og udfordringer ved automatisering:

• • Effektivitet og reduktion af fejl.
  • Behovet for nye færdigheder og risiko for jobændringer.

Aktivitet:

• Videoanalyse: Vis videoer af automatiserede lagersystemer og diskuter deres fordele og ulemper.
• Gruppearbejde: Eleverne brainstormer, hvordan automatisering kan påvirke deres fremtidige arbejde.
• Lave opgave teknologisk forandring spørgsmål.

Evaluering og bedømmelse

Evaluering

• Quiz: Test elevernes viden om underemnerne med en kort quiz.
• Refleksion: Lad eleverne diskutere, hvordan de forskellige elementer hænger sammen og påvirker hinanden i vores daglige drift.

Bedømmelse

• Samarbejdsevne
• Aktiv deltagelse
• Interesse i undervisningen

Transportgeografi er en vigtig disciplin for at forstå, planlægge og optimere transporten.

Formål

• Give en solid forståelse af geografiens betydning for transport.
• Sikre evnen til at planlægge effektive transportløsninger.

Rute planlægning og optimering

• Hvordan vælges den mest effektive rute?
• Brug af digitale værktøjer til ruteoptimering og tidsplanlægning.
• Hoved-trafikårer og deres betydning for vores transport 
• Case-analyse: Effektive transportløsninger baseret på geografiske forhold.

Faktorer, der påvirker transport

• Klima og naturforhold
• Bæredygtighed, Politiske og økonomiske faktorer, der påvirker transportmuligheder.

Beregning af tid.

Ved afslutningen af forløbet skal deltagerne have kendskab til at:

• Transportgeografiens grundprincipper, såsom udregning af hastighed og kendskab til køre/hviletid.

Afsluttende test

Testen består af:

• Digital test "64 Byer" for at teste teoretisk viden om transportgeografi.
• Cases, en stor opgave hvor deltagerne planlægger en transportløsning baseret på geografiske kort og data.
• En kort skriftlig refleksion over, hvordan geografi påvirker deres daglige arbejde.

Mål for undervisningen:

1. Trafikforståelse og færdselsregler

• Få grundig forståelse af færdselsreglerne for varebiler, herunder lovgivning om hastighed, vægtbegrænsninger og sikker kørsel.
• Lære om vejskilte, signaler og generelle trafikforhold.
• Kende til reglerne for brug af varebiler i erhvervsmæssig sammenhæng.

2. Køretøjets teknik og betjening

• Opnå viden om de tekniske aspekter af varebiler, såsom bremser, styresystem, og dæk.
• Lære at kontrollere køretøjets stand og udføre sikkerhedstjek.
• Få kendskab til, hvordan lastning og vægtfordeling påvirker køretøjets stabilitet og manøvredygtighed.

3. Sikker kørsel og risikohåndtering

• Forstå principperne for defensiv kørsel og forebyggelse af ulykker.
• Lære at vurdere risici i forskellige trafiksituationer, herunder bykørsel, landevej og motorvej.
• Få indsigt i håndtering af nødsituationer og korrekt brug af sikkerhedsudstyr.

4. Arbejdsmiljø og ansvarsforhold

• Kende regler og love vedrørende varetransport, fx køre- og hviletider.
• Lære om miljømæssige hensyn, som energieffektiv kørsel og reducering af CO2-udslip.
• Forstå ansvaret som varebilchauffør, herunder kundehåndtering og sikker transport af gods.

Disse mål sikrer, at chaufføren er godt forberedt på de praktiske og juridiske krav i forbindelse med at føre en varebil sikkert og ansvarligt. Har du brug for en detaljeret lektionsplan eller mere specifikke eksempler på undervisningsindhold?

Teoretisk undervisning

1. Færdselsregler og lovgivning

• Trafikregler for varebiler, herunder hastighedsgrænser og parkeringsregler.
• Regler for godstransport, fx vægtbegrænsninger og brug af tilladelser.
• Specifikke bestemmelser for erhvervsmæssig kørsel med varebiler, som fx regler om køre- og hviletid.

2. Køretøjets opbygning og funktion

• Gennemgang af varebilens tekniske dele: bremser, styretøj, motor og lygter.
• Betydningen af korrekt dæktype og -tryk.
• Kontrol af væske- og brændstofniveauer.

3. Lastsikring

• Regler og metoder for korrekt sikring af gods.
• Hvordan vægtfordeling påvirker køreegenskaber og sikkerhed.
• Brug af remme, spændebånd og andre hjælpemidler.

4. Sikker kørsel og risikohåndtering

• Principper for defensiv kørsel.
• Hvordan man tilpasser kørslen til vejr- og vejforhold.
• Identifikation og håndtering af risikosituationer i trafikken.

5. Arbejdsmiljø og ergonomi

• Korrekt indstilling af sæde og spejle for at undgå arbejdsskader.
• Hensigtsmæssig arbejdsplanlægning og stresshåndtering.
• Miljøvenlig kørsel: energibesparende teknikker og reduktion af CO2-udslip.

6. Nødsituationer

• Håndtering af tekniske problemer, fx punkteringer og motorstop.
• Grundlæggende førstehjælp ved ulykker.
• Brug af sikkerhedsudstyr som advarselstrekant og refleksvest.

Eksamen og certificering

• Teoretisk prøve: Skriftlig digital prøve om færdselsregler, teknik og lastsikring i multitest.

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå, hvad fossile brændstoffer er, og hvordan de påvirker miljøet.
• Eleverne skal kunne beskrive opbygningen af atomer og molekyler.
• Eleverne skal kunne anvende det periodiske system til at identificere og klassificere grundstoffer.
• Eleverne skal forstå kulstofkredsløbet og dets betydning for økosystemerne.

Hvad skal eleverne lære?

• Fossile brændstoffer: Eleverne skal lære om dannelsen, anvendelsen og miljøpåvirkningen af fossile brændstoffer.
• Atomer og molekyler: Eleverne skal lære om atomernes opbygning, herunder protoner, neutroner og elektroner, samt hvordan atomer danner molekyler.
• Det periodiske system: Eleverne skal lære at bruge det periodiske system til at finde information om grundstoffer, såsom deres symboler, atomnumre og egenskaber.
• Kulstofkredsløbet: Eleverne skal lære om de forskellige stadier i kulstofkredsløbet, herunder fotosyntese, respiration og forbrænding.

Målpinde

• Fossile brændstoffer: Eleverne kan forklare, hvad fossile brændstoffer er, og give eksempler på deres anvendelse.
• Atomer og molekyler: Eleverne kan bygge og beskrive et atom og forklare, hvordan atomer danner molekyler.
• Det periodiske system: Eleverne kan finde et grundstof i det periodiske system og forklare dets grundlæggende egenskaber.
• Kulstofkredsløbet: Eleverne kan beskrive kulstofkredsløbet og forklare, hvordan kulstof bevæger sig gennem forskellige dele af økosystemet.

Fagligt indhold

• Fossile brændstoffer: Hvad de er, hvordan de dannes, og deres betydning for energiproduktion og miljøpåvirkning.
• Atomer og molekyler: Grundlæggende opbygning, forskelle mellem atomer og molekyler, og eksempler på almindelige molekyler.
• Det periodiske system: Struktur, grupper og perioder, samt hvordan man bruger det til at forstå grundstoffernes egenskaber.
• Kulstofkredsløbet: Hvordan kulstof bevæger sig gennem forskellige dele af jorden og CO2 påvirkning af klimaet.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervisningsmaterialer.
• Praktiske øvelser: Eksperimenter og laboratoriearbejde, hvor eleverne kan observere og arbejde med de kemiske processer.
• Gruppearbejde: Eleverne arbejder i små grupper og samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Der tilbydes opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte evt. (SPS) til elever, der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Projekter: Tværfaglige projekter, hvor eleverne kan anvende deres viden fra flere fagområder fra GF2-området.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden i lager- & transportbranchen

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af fossile brændstoffer, atomer, molekyler, det periodiske system og kulstofkredsløbet.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser og projekter.
• Kommunikation: Elevernes evne til at formulere sig om naturfaglige emner både mundtligt og skriftligt.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, ved hjælp refleksionsopgaver, gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, igennem en klassedebat og efterfølgende portfolioskrivning. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Fossile brændstoffer: Eleven kan forklare, hvad fossile brændstoffer er, hvordan de dannes, og deres miljøpåvirkning.
• Atomer og molekyler: Eleven kan beskrive opbygningen af atomer og molekyler og give eksempler på almindelige molekyler.
• Det periodiske system: Eleven kan anvende det periodiske system til at finde og beskrive grundstoffer.
• Kulstofkredsløbet: Eleven kan forklare kulstofkredsløbet og dets betydning for økosystemerne.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og prøver, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i laboratorieøvelser og eksperimenter.
• Projekter og præsentationer: Kvaliteten af elevernes projekter og deres evne til at præsentere og snakke om deres arbejde.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i diskussioner, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Formål

Formålet med undervisningen i læsning af fiktionstekster er at lære eleven at kunne forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse. Teksterne er udvalgt så de afspejler det at være ung, under uddannelse og på vej ind på arbejdsmarked. 

Mål

Eleven kan læse en tekst og forholde sig til:

• Tema, miljøbeskrivelse og  karakterudvikling

Fagligt indhold

Læsning af to fiktionstekster "Læreplads" og uddrag af " Hvis der skulle komme et menneske forbi". 

Klasseundervisning

Intro til læsning af noveller herunder:

• Genretræk for noveller
• Guide i brug af analyseskema
• Læseguide: før/under/efter læsning

Undervisnings indhold og metode

Individuelt

Læs Novellen ”Læreplads”

Pararbejde:

Analyseskemaet fra https://indidansk.dk/analysehjul/novelle/  anvendes og relevante observationer i teksten skrives ind.

Opsamling og gennemgang af analyseskema på Klassen

Fokus:

• Karakter beskrivelser og karakterens udvikling (eksempler fra teksten)
• Miljøbeskrivelser (hvor finder du det i teksten)

Tillægsspørgsmål:

• Hvad synes du om novellen? Begrundelse (negativ/positiv)
• Er der noget du kan nikke genkendende til i novellen?

Undervisnings indhold og metode

Uddrag af ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”

I denne opgave skal eleverne nærlæse og have fokus på miljøbeskrivelserne.

Der er forskellige uddrag af romanen ” Hvis der skulle komme et menneske forbi” af Thomas Korsgaard.

Uddragene er fordelt på kapitlerne 1-7, som fordeles, så hver gruppe for hver deres kapitel.

• Læs kapitlet igennem
• Diskuter hvad I har læst
• Tegn på et A-3 ark, hvem, hvor og hvad der sker i kapitlet.
• Diskuter om I synes at miljøbeskrivelserne er genkendelige og realistiske

Fælles på klassen

Hvert par/gruppe præsenterer deres tegning af handling og miljø, herunder deres egne tanker om, hvorvidt miljøet er genkendelig og realistisk i forhold til hverdagen, erhvervsområde og uddannelse.

Evaluering.

Formativ evaluering i forhold til:

• Læsning og læseforståelse
• Diskussion
• Refleksion
• Fremlæggelse

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå, hvad elektricitet er, og hvordan den bevæger sig gennem kredsløb.
• Eleverne skal kunne beskrive Ohms lov og anvende den til at beregne spænding, strøm og effekt.
• Eleverne skal kunne bygge et kredsløb og et kredsløb i serie- og parallelforbindelse.

Hvad skal eleverne lære?

• Elektricitet: Eleverne skal lære om spænding, strømstyrke og effekt.
• Ohms lov: Eleverne skal lære at anvende Ohms lov til at beregne elektriske størrelser.
• Elektriske kredsløb: Eleverne skal lære at bygge og analysere serie- og parallelkredsløb.
• Energioverførsel: Eleverne skal lære, hvordan elektricitet kan omdannes til andre energiformer.

Målpinde

• Elektricitet: Eleven kan forklare, hvad spænding, strømstyrke og effekt er.
• Ohms lov: Eleven kan anvende Ohms lov til at beregne spænding, strøm og effekt i et kredsløb.
• Elektriske kredsløb: Eleven kan bygge et simpelt kredsløb.
• Energioverførsel: Eleven kan forklare, hvordan elektricitet kan omdannes til andre energiformer.

Fagligt indhold:

• Elektricitet: Grundlæggende begreber som spænding, strømstyrke og effekt.
• Ohms lov: Forholdet mellem spænding, strøm og effekt.
• Elektriske kredsløb: Serie- og parallelkredsløb, samt hvordan man bygger og måler på dem.
• Energioverførsel: Hvordan elektricitet kan omdannes til andre energiformer, såsom varme og lys.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervisningsmateriale.
• Praktiske øvelser: Eksperimenter, hvor eleverne kan bygge og måle på elektriske kredsløb.
• Diskussioner og gruppearbejde: Eleverne diskuterer og samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse gennem dialog og samarbejde.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Tilbyd opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte til elever, der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Integration med andre fag: Samarbejde med lærere i andre fag som truck og køretøjsopbygning for at skabe en sammenhængende læringsoplevelse.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af elektricitet og elektriske kredsløb.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser og projekter.
• Kommunikation: Elevernes evne til at forklare og diskutere naturfaglige emner både mundtligt og skriftligt.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, igennem gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, gennem en skriftlig opgave. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Elektricitet: Eleven kan forklare, hvad spænding, strømstyrke og effekt er.
• Ohms lov: Eleven kan anvende Ohms lov til at beregne spænding, strøm og modstand i et kredsløb.
• Elektriske kredsløb: Eleven kan bygge et serie- og et parallelt kredsløb.
• Energioverførsel: Eleven kan forklare, hvordan elektricitet kan omdannes til andre energiformer.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og prøver, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i laboratorieøvelser og eksperimenter.
• Projekter og præsentationer: Kvaliteten af elevernes projekter og deres evne til at præsentere og diskutere deres arbejde.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i samtaler, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå, hvad energi er, og hvordan den kan omdannes fra en form til en anden.
• Eleverne skal kunne beskrive forskellige energiformer og give eksempler på energiomsætning.
• Eleverne skal kunne anvende deres viden om energi til at løse praktiske problemer.

Hvad skal eleverne lære?

• Energi: Eleverne skal lære om de forskellige former for energi og energiens bevarelse.
• Energiomsætning: Eleverne skal lære, hvordan energi omdannes fra en form til en anden, og eksempler på dette i hverdagen.
• Energikilder: Eleverne skal lære om forskellige energikilder og deres fordele og ulemper.

Målpinde

• Energi: Eleven kan forklare, hvad energi er, og beskrive forskellige former for energi.
• Energiomsætning: Eleven kan forklare, hvordan energi omdannes fra en form til en anden, og give eksempler på energiomsætning.
• Energikilder: Eleven kan beskrive forskellige energikilder og diskutere deres fordele og ulemper.

Fagligt indhold:

• Energi: Hvad energi er, forskellige former for energi (kinetisk, potentiel, termisk, kemisk osv.), og energiens bevarelse.
• Energiomsætning: Hvordan energi omdannes fra en form til en anden, og eksempler på energiomsætning i hverdagen og naturen.
• Energikilder: Forskellige energikilder (fossile brændstoffer, vedvarende energi, atomenergi) og deres fordele og ulemper.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervsiningsmaterialer
• Praktiske øvelser: Eksperimenter, hvor eleverne kan observere og måle energiomsætning.
• Diskussioner og gruppearbejde: Eleverne diskuterer og samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse gennem dialog og samarbejde.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Tilbyd opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte til elever, der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Integration med andre fag: Samarbejde med lærere i andre fag for at skabe en sammenhængende læringsoplevelse.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler og case-studier for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af energi og energiomsætning.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser.
• Kommunikation: Elevernes evne til at snakke om naturfaglige emner

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet ved hjælp af gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, gennem portfolioarbejde. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Energi: Eleven kan forklare, hvad energi er, og beskrive forskellige former for energi.
• Energiomsætning: Eleven kan forklare, hvordan energi omdannes fra en form til en anden, og give eksempler på energiomsætning.
• Energikilder: Eleven kan beskrive forskellige energikilder og diskutere deres fordele og ulemper.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og prøver, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i laboratorieøvelser og eksperimenter.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i diskussioner, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå, hvad friktion er, og hvordan det påvirker bevægelse.
• Eleverne skal kunne beskrive forskellige typer af friktion og give eksempler på hver.
• Eleverne skal kunne anvende deres viden om friktion til at løse praktiske problemer.

Hvad skal eleverne lære?

• Friktion: Eleverne skal lære om de forskellige typer af friktion og deres egenskaber.
• Kraft og bevægelse: Eleverne skal lære, hvordan friktion påvirker bevægelse og kraft.
• Anvendelser af friktion: Eleverne skal lære om praktiske anvendelser af friktion i hverdagen og i deres branche.

Målpinde

• Friktion: Eleven kan forklare, hvad friktion er, og beskrive forskellen mellem statisk og kinetisk friktion.
• Kraft og bevægelse: Eleven kan anvende Newtons love til at forklare, hvordan friktion påvirker bevægelse.
• Anvendelser af friktion: Eleven kan give eksempler på, hvordan friktion anvendes i forskellige teknologiske i lager og transport branchen.

Fagligt indhold:

• Friktion: Hvad friktion er, typer af friktion (statisk, kinetisk), og hvordan friktion påvirker bevægelse.
• Kraft og bevægelse: Hvordan friktion spiller en rolle i kraft og bevægelse, herunder Newtons love.
• Anvendelser af friktion: Eksempler på friktion i hverdagen og i teknologiske anvendelser.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervisningsmaterialer.
• Praktiske øvelser: Eksperimenter, hvor eleverne kan måle friktion og observere dens effekter.
• Diskussioner og gruppearbejde: Eleverne diskuterer og samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse gennem dialog og samarbejde.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Tilbyd opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte til elever, der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Integration med andre fag: Samarbejde med lærere i andre fag som lastsikring og surring for at skabe en sammenhængende læringsoplevelse.
• Projekter: Tværfaglige projekter, hvor eleverne kan anvende deres viden fra flere fagområder til at løse komplekse problemer.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler og case-studier for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af friktion og dens rolle i kraft og bevægelse.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser.
• Kommunikation: Elevernes evne til at forklare og snakke om naturfaglige emner.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet igennem gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, ved sammenligning af gruppernes resultater. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Friktion: Eleven kan forklare, hvad friktion er, og beskrive forskellen mellem statisk og kinetisk friktion.
• Kraft og bevægelse: Eleven kan anvende Newtons love til at forklare, hvordan friktion påvirker bevægelse.
• Anvendelser af friktion: Eleven kan give eksempler på, hvordan friktion anvendes i forskellige brancherettede  løsninger.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og prøver, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i laboratorieøvelser og eksperimenter.
• Projekter og præsentationer: Kvaliteten af elevernes projekter og deres evne til at præsentere deres arbejde.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i diskussioner, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå grundlæggende geometriske begreber og figurer/former.
• Eleverne skal kunne beregne areal, omkreds, volumen og massefylde af forskellige geometriske figurer/former.
• Eleverne skal kunne anvende geometriske konstruktioner og beregninger af massefylde i praksis.

Hvad skal eleverne lære?

• Grundlæggende geometriske figurer: Eleverne skal lære at identificere og beskrive forskellige geometriske figurer.
• Geometriske egenskaber: Eleverne skal lære at beregne areal, omkreds og volumen samt forstå vinkler.
• Geometriske konstruktioner: Eleverne skal lære at bruge værktøjer som tommestok, målebånd, lineal og vinkelmåler til at konstruere figurer.
• Massefylde: Eleverne skal lære, hvad massefylde er, og hvordan man beregner det ved hjælp af masse og volumen.
• Anvendelser af geometri og massefylde: Eleverne skal lære om praktiske anvendelser af geometri og massefylde i hverdagen og indenfor deres fagområder.

Målpinde

• Grundlæggende geometriske figurer: Eleven kan identificere og beskrive forskellige geometriske figurer/former.
• Geometriske egenskaber: Eleven kan beregne areal, omkreds og volumen af forskellige figurer.
• Geometriske konstruktioner: Eleven kan bruge tommestok, målebånd, lineal og vinkelmåler til at konstruere geometriske figurer.
• Massefylde: Eleven kan forklare, hvad massefylde er, og beregne det for forskellige materialer.
• Anvendelser af geometri og massefylde: Eleven kan give eksempler på praktiske anvendelser af geometri og massefylde.

Fagligt indhold:

• Grundlæggende geometriske figurer: Punkter, linjer, vinkler, trekanter, firkanter, cirkler osv.
• Geometriske egenskaber: Areal, omkreds, volumen og vinkler
• Geometriske konstruktioner: Brug af lineal og vinkelmåler til at konstruere geometriske figurer.
• Massefylde: Hvad massefylde er, hvordan det beregnes, og eksempler på materialers massefylde.
• Anvendelser af geometri og massefylde: Praktiske anvendelser i elevernes hverdag i transportbranchen.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervisningsmaterialer.
• Praktiske øvelser: Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne kan tegne og måle geometriske figurer samt beregne vægt ud fra materialets massefylde.
• Diskussioner og gruppearbejde: Eleverne samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse gennem dialog og samarbejde.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Der tilbydes opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte til elever, der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Integration med andre fag: Samarbejde med lærere i andre fag for at skabe en sammenhængende læringsoplevelse.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af geometriske begreber, figurer og massefylde.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser og projekter.
• Kommunikation: Elevernes evne til at forklare og diskutere geometriske og fysikrelaterede emner både mundtligt og skriftligt.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, igennem gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, ved en lille skriftlig test. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Grundlæggende geometriske figurer: Eleven kan identificere og beskrive forskellige geometriske figurer.
• Geometriske egenskaber: Eleven kan beregne areal, omkreds og volumen af forskellige figurer.
• Geometriske konstruktioner: Eleven kan bruge lineal og vinkelmåler til at konstruere geometriske figurer.
• Massefylde: Eleven kan forklare, hvad massefylde er, og beregne det for forskellige materialer.
• Anvendelser af geometri og massefylde: Eleven kan give eksempler på praktiske anvendelser af geometri og massefylde.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og tests, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i aktiviteter og konstruktioner.
• Projekter og præsentationer: Kvaliteten af elevernes projekter og deres evne til at præsentere og diskutere deres arbejde.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i samtaler, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå, hvad hastighed og acceleration er, og hvordan de måles.
• Eleverne skal kunne anvende bevægelsesligninger til at beskrive og beregne hastighed og acceleration.

Hvad skal eleverne lære?

• Hastighed: Eleverne skal lære at definere og måle hastighed, samt forstå forskellen mellem gennemsnitlig og øjeblikkelig hastighed.
• Acceleration: Eleverne skal lære at definere og måle acceleration, samt forstå forskellen mellem positiv og negativ acceleration.
• Bevægelsesligninger: Eleverne skal lære at anvende ligninger til at beskrive bevægelse.
• Grafisk fremstilling: Eleverne skal lære at tegne og analysere grafer for hastighed og acceleration.

Målpinde

• Hastighed: Eleven kan definere hastighed og beregne gennemsnitlig og øjeblikkelig hastighed.
• Acceleration: Eleven kan definere acceleration og beregne positiv og negativ acceleration.
• Bevægelsesligninger: Eleven kan anvende bevægelsesligninger til at beskrive og beregne hastighed og acceleration.

Fagligt indhold:

• Hastighed: Hvad hastighed er, hvordan det måles, og forskellen mellem gennemsnitlig og øjeblikkelig hastighed. Omregning af m/s og km/t
• Acceleration: Hvad acceleration er, hvordan det måles, og forskellen mellem positiv og negativ acceleration.
• Bevægelsesberegninger: Grundlæggende beregninger, der beskriver bevægelse, herunder hastigheds- og acceleration.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervisningsmaterialer.
• Praktiske øvelser: Eksperimenter, hvor eleverne kan måle hastighed og acceleration, fx ved hjælp af luftskinne, stopure, målebånd og små elbiler.
  
• Diskussioner og gruppearbejde: Eleverne diskuterer og samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse gennem dialog og samarbejde.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Der tilbydes opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte til elever evt. (SPS), der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Integration med andre fag: Samarbejde med lærere i andre fag kørekortsundervisning for at skabe en sammenhængende læringsoplevelsen.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler og case-studier for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden (Fagfagligt)

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af hastighed og acceleration.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser.
• Kommunikation: Elevernes evne til at forklare og diskutere naturfaglige emner både mundtligt og skriftligt.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet ved gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet igennem en lille test. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Hastighed: Eleven kan definere hastighed og beregne gennemsnitlig og øjeblikkelig hastighed.
• Acceleration: Eleven kan definere acceleration og beregne positiv og negativ acceleration.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og prøver, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i aktiviteter og eksperimenter.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i diskussioner, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Formål

Eleven lærer at anvende og forstå digitale medier som bidrag til læring. Eleven lærer at tage aktive og kritiske valg i brugen af IT, samt at anvende IT til at støtte og udvikle faglig læring. Eleven lærer at forstå og navigere i den digitale verden og anvende eksempelvis AI, chatGPT eller Copilot som redskaber i en aktiv lærings proces.

Mål

Eleverne kan anvende og forstå digitale mediers anvendelsesmuligheder til faglig læring.

Fagligt indhold

I undervisningen arbejder vi med SoMe og AI/chatGPT. Omdrejningspunktet i denne undervisning er at bruge de digitale medier som læringsredskaber. Undervisningen herunder er tænkt som oplæg, så derfor kan undervisningen varierer i forhold til elevgruppe, alder og sammensætning.

Metode

Collaborative learning (samskabelse af læring)

Oplæg 

Introduktion til forskellige chatGPT tjenester herunder:

• Skrivsikkert.dk
• ChatGPT (Google)
• Copilot (Microsoft Edge)

Quiz generet på ChatGPT

I fællesskab og på klasseskærm starter vi med spørgsmålene: hvad gør vi og hvordan gør vi det. Eleverne deltager og give input mundtligt og via telefon/pc.

Opgave

Gruppe eller par arbejde

Generer en quiz på ChatGPT, Skrivsikkert.dk eller Copilot

1. Hvad skal quizzen omhandle?

2. Hvordan skal quizzen præsenteres?

• Multiple choice i papirform/online
• Enkeltmand eller i grupper

Opsamling på klasseskærmen.

Vi laver fælles noter om vores erfaringer/spørgsmål, herunder:

• Hvad lærte vi?
• Hvad var let/svært
• Hvordan og kan vi bruge det til læring
• Kan det bruges til at huske eller forstå fagligt stof.
• Elev spørgsmål/refleksioner 

Formativ evaluering

Lærer og elever giver: Feedback, feed up, feed forward, samt snakker med eleverne om deres opnåede kompetencer og følger op hvis der mangler noget.

Formål

Formål med faget er, at eleven får danskfaglige færdigheder i at kunne søge informationer på læreplads.dk. Eleven øver sig i at præsentere sig selv professionelt overfor en virksomhed. Eleven lærer at fremhæve sine kvalifikationer, erfaringer og mål på en struktureret måde. Eleven lærer at tilpasse sit ansøgningsmateriale, så det er målrettet den enkelte virksomhed.

Mål

• Anvende ansøgningsskabeloner og/eller opsætte et ansøgningslayout.
• Skrive en målrettet ansøgning.
• Skrive modtagerbevidst.
• Finde og læse oplysninger om virksomheder på websider.
• Anvende viden om virksomheder i ansøgningen.
• Anvende og navigere på Lærepladsen.dk.

Fagligt indhold

Tværfagligt samarbejde med GF2- faglærerne og virksomhedskonsulenten, som skal understøtte og motivere eleven i at søge læreplads.

Undervisningsmetode Teaching Learning Cycle (TLC) 

Forforståelse (klasseundervisning)

Herunder

Afklaring og afgrænsning af:

·        Hvad er en ansøgning
·        Hvorfor skriver vi en ansøgning
·        Hvem modtager ansøgningen
·        Hvem har prøvet at skrive en ansøgning evt. til et fritidsjob.
Dekonstruktion
Oplæg på klassen:
Eleverne bliver introduceret til en opgaven hvor de er arbejdsgiverne og skal vælge én ud af tre ansøgninger.

Gruppearbejde:

Eleverne skal læse og vurdere tre ansøgninger.

Stilladsering: ansøgningerne og opgaverne blive udleveret trin for trin med mundtlig instruktion, og der medfølger læseguide til ansøgningerne.

Tid: tidsramme gives til de enkelte opgaver fordi der læses i forskellige tempi, derfor gives en tidsramme på eksempelvis 20 min. Hvis en gruppe bliver færdig før tid modtager de næste delopgave.

Eleverne vælger en ansøger, og begrunder ved hjælp af deres læseguide, hvorfor de har valgt ansøgeren.

Fælleskonstruktion på klassen

Hvilke elementer i de tre ansøgninger er gode og hvorfor. Med baggrund heri udarbejdes en fælles konstruktion af en ansøgning.

Tværfagligt

I samarbejde med faglærer, virksomhedskonsulent og dansklærer skriver eleverne ansøgninger, som bliver målrettet deres branche.

Helhedsorientering

At kunne skrive en ansøgning og opsøge en virksomhed er afgørende for, om eleven kan fortsætte sin uddannelse. Den tværfaglige indsats skal understøtte eleven i denne proces.

Evaluering

Feed up, feedback og feedforward på følgende områder:

• Virksomhed- og brancherettet ansøgning
• Ansøgningslayout
• Skriftsprog
• Kontekst
• arbejdsproces

Bedømmelse

Elevens ansøgning/CV bliver bedømt, godkendt eller ikke godkendt.

Formål

Formålet med undervisningen er at lære eleven at kunne kommunikere i almene og faglige situationer. Eleven lære også at kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre, og at kunne skelne mellem virksomhedens interne- og eksterne kommunikation.

Mål

Eleven skal lære hvad der er intern- og ekstern kommunikation.
Eleven skal lære at bruge basis kommunikationsmodel og identificere afsender, sag og modtager.
Eleven skal lære at kommunikere og argumentere hensigtsmæssigt alt efter kontekst .

Fagligt indhold

Eleverne arbejder med et teambuilding kortspil, hvor de skal tage stilling til forskellige udsagn, der omhandler arbejde, uddannelse, fritid og fremtid. 

Skriftlige opgaver som omhandler ekstern og intern kommunikation i virksomheder.

Tværfagligt

De skriftlige opgaver i kommunikation udarbejdes i samarbejde med faglærerne på GF2, og tager udgangspunkt i de respektive fagområder.

Undervisning og metode

Gruppe arbejde

Eleverne har et kortspil (Træk det rigtige kort), hvor de skal inddele udsagn i forhold til arbejde, fritid og fremtid i kategorierne Meget vigtig, vigtig, af nogen betydning, mindre vigtigt og ikke vigtig. Eleverne i hver gruppe skal nå frem til konsensus om hvor det enkelte udsagn skal placeres.

Når alle udsagn er placeret bedes eleverne om at reducere i kortene, så der ligger tre udsagn under hver kategori. De tre udsagn skal grupperne præsentere for hinanden. Det kan gøres på to måder:

1. I matrixgrupper
2. Hver gruppe skriver/sender til tavlen 

Individuel

Skriftlige opgaver om intern/ekstern kommunikation

Formativ evaluering i forhold til gruppearbejde:

• Deltagelse i gruppearbejdet
• Refleksioner
• Konsensus

Summativ evaluering

Skriftlige rettelser med forklaringer til bedømmelsen: Rigtig/Forkert

Læringsmål:

• Eleverne skal forstå, hvad ligevægt, tyngdepunkt og fælles tyngdepunkt er, og hvordan de påvirker stabilitet.
• Eleverne skal kunne anvende deres viden til at analysere og beregne ligevægt og tyngdepunkter i forskellige systemer.
• Eleverne skal kunne udføre eksperimenter for at finde tyngdepunkter og undersøge ligevægt.

Hvad skal eleverne lære?

• Ligevægt: Eleverne skal lære om statisk og dynamisk ligevægt og betingelserne for ligevægt.
• Tyngdepunkt: Eleverne skal lære at bestemme tyngdepunktet for forskellige objekter og forstå dets betydning for stabilitet.
• Fælles tyngdepunkt: Eleverne skal lære at beregne fælles tyngdepunkt for systemer med flere objekter.

Målpinde

• Ligevægt: Eleven kan forklare, hvad statisk og dynamisk ligevægt er, og beskrive betingelserne for ligevægt.
• Tyngdepunkt: Eleven kan bestemme tyngdepunktet for forskellige objekter og forklare dets betydning for stabilitet.
• Fælles tyngdepunkt: Eleven kan beregne fælles tyngdepunkt for systemer med flere objekter.

Fagligt indhold:

• Ligevægt: Hvad ligevægt er, typer af ligevægt (statisk og dynamisk), og betingelser for ligevægt.
• Tyngdepunkt: Hvad tyngdepunkt er, hvordan det bestemmes, og dets betydning for stabilitet.
• Fælles tyngdepunkt: Hvad fælles tyngdepunkt er, og hvordan det beregnes for systemer med flere objekter.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold

• Teoretisk undervisning: Gennemgang af grundlæggende begreber og teorier ved hjælp af præsentationer, videoer og undervisningsmaterialer.
• Praktiske øvelser: Eksperimenter, hvor eleverne kan finde tyngdepunktet og undersøge ligevægt i forskellige systemer.
• Diskussioner og gruppearbejde: Eleverne diskuterer og samarbejder om opgaver for at styrke deres forståelse gennem dialog og samarbejde.

Differentiering

• Tilpasning af materialer: Brug af forskellige materialer og ressourcer, der passer til elevernes individuelle niveauer og læringsstile.
• Fleksible opgaver: Tilbydes opgaver med varierende sværhedsgrad, så alle elever kan deltage og lære på deres eget niveau.
• Støtte og vejledning: Ekstra støtte til elever, der har brug for det, og udfordringer til dem, der er klar til mere avanceret arbejde.

Tværfaglighed og helhedsorientering

• Integration med andre fag: Samarbejde med lærere i andre fag som truck, lastsikring og surring for at skabe en sammenhængende læringsoplevelse.

Praksisrelateret

• Virkelighedsnære eksempler: Brug af aktuelle eksempler og case-studier for at vise, hvordan teorien anvendes i virkeligheden.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Faglig forståelse: Elevernes forståelse af ligevægt, tyngdepunkt og fælles tyngdepunkt.
• Anvendelse af viden: Hvordan eleverne anvender deres viden i praktiske øvelser og projekter.
• Kommunikation: Elevernes evne til at forklare og diskutere naturfaglige emner både mundtligt og skriftligt.

Formativ og summativ evaluering

• Formativ evaluering: Løbende evaluering gennem hele undervisningsforløbet, ved gruppearbejde og feedback på elevernes arbejde. Formålet er at give eleverne mulighed for at forbedre deres forståelse og færdigheder løbende.
• Summativ evaluering: Afsluttende evaluering ved slutningen af undervisningsforløbet, fx gennem en skriftlig prøve, en projektopgave eller en præsentation. Formålet er at vurdere elevernes samlede læringsudbytte.

Bedømmelseskriterier

• Ligevægt: Eleven kan forklare, hvad statisk og dynamisk ligevægt er, og beskrive betingelserne for ligevægt.
• Tyngdepunkt: Eleven kan bestemme tyngdepunktet for forskellige objekter og forklare dets betydning for stabilitet.
• Fælles tyngdepunkt: Eleven kan beregne fælles tyngdepunkt for systemer med flere objekter.

Bedømmelsesgrundlag

• Skriftlige opgaver: Besvarelser på opgaver og prøver, der viser elevernes forståelse af de faglige emner.
• Praktiske øvelser: Deltagelse og præstation i aktiviteter og eksperimenter.
• Deltagelse i undervisningen: Aktiv deltagelse i diskussioner, gruppearbejde og andre undervisningsaktiviteter.

Formål

Eleven lærer at læse fagtekster, læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge. Eleven lærer at  gennemføre målrettet informationssøgning med relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse. 

Mål

At eleven kender forskellige genre typer herunder:

• Artikler 
• Fagtekst
• Erindringer

.

Nyheder:

1.

Nyheder i trykt udgave fra Fyens Stiftstidende.

Eleverne skal arbejde med avisens opbygning og navigerer i opdelingen i forhold til hvilke nyheder de synes er interessante. Avisens layout og fagbegreberne herfor:

• Rubrik
• Byline
• Billede
• Manchet
• Mellem rubrik
• Spalter

Arbejdsmetode

Individuelt

Fagbegreberne kan synliggøres ved at eleven skriver begreberne korrekt på den valgte artikel.

Gruppearbejde

Eleverne spiller et ”Gåsespil”, hvor de i fællesskab arbejder, med- og forholder sig til de forskellige fagbegreber.

2.

Eleverne vælger en artikel, læse artiklen og svarer på spørgsmålene hertil.

Spørgsmålene henleder elevens opmærksomhed på følgende:

• En nyhed som omhandler noget eleven, kender til i forvejen
• En nyhed som omhandler et område eleven er nysgerrig på
• En nyhed som har betydning/omhandler elevens arbejdsområde/fremtid

Arbejdsmetode

Pararbejde, hvor eleverne mundtligt præsenterer deres artikel, artiklens indhold og begrundelse for at have valgt netop denne.

Artikel

Om rederiet "C. Clausen" med spørgsmål til teksten, hvor svarene kan findes:

• I teksten
• Mellem linjerne
• Udover teksten

Klassesamtale

• Er artiklen relevant i forhold transport og logistik og hvordan?
• Er der forskel på dengang og nu og hvad er forskellene?

Fag magasiner 

Lastbilen: Fagrelevante artikler – eleven skal finde og identificere fagord – grå zoneord

Logistik: : Fagrelevante artikler – eleven skal finde og identificere fagord – grå zoneord 

Genre Erindringer:

Genretræk for erindringer. Lære at finde forklaringer/billeder på "gamle ord" som f.eks. Kakkelovn.

Arbejdsmetode: 

Individuelt eller pararbejde

 Skriftligt produkt

Skriv en artikel i Word, Canva eller et andet tekstbehandling program.

Fyens Stiftstidende:  Formativ evaluering individuel.

Gruppearbejde summativ evaluering

Produkt:

Artikel

Bedømmelses kriterier:

Den rigtig gode præstation (12)

Eleven kan i Word eller Canva opsætte et artikellayout med Rubrik, billede/billede tekst, byline, mellem rubrik. Teksten er let læselig og oplysende/nyhedspræget.

Den mellem gode præstation (4)

En godt arbejde, men med lidt mangler i layout, sætningskonstruktioner og indhold let forståeligt.

Den tilstrækkelige præstation (02)

Mangler i layout, mangler i tegnsætning og sætningskonstruktioner der gør indholdet sværere forståeligt.

Formål

Formålet med undervisningen er at lære eleven at skrive en faglig rapport om praktikopholdet. Praktikrapporten indgår som produkt til en eventuel mundtlig eksamen på F-niveau.

Mål

Eleven kan skrive en rapport indeholdende: 

• Indholdsfortegnelse
• Sidetal
• Indledning
• Tekst 
• Billeder

Fagligt indhold

Rapportskrivning med baggrund i praktikophold eller en læreplads.

Tværfagligt

Inden praktikken:

Mundtlige og skriftlige informationer om, hvordan eleven kan forberede sig på at samle information før, under og efter praktikken. 

Det faglige indhold i henhold de branche relaterede fag for GF2

Efter praktikken

Eleverne skal skrive rapport i dansk undervisningstimerne.

Differentiering

Kravene til rapporten kan variere i forhold til den enkelte elevs skriftsproglige  kompetencer.

Den rigtig gode præstation (12)

Eleven kan i Word eller Canva opsætte rapport layout med forside, indholdsfortegnelse, sidetal og billeder. Teksten er let læselig og indeholder indledning, virksomhedshistorie, faglige arbejdsområder, ansvarsområder og refleksioner.

Mellem gode præstation (4)

En godt arbejde, men med lidt mangler i layout, mangler enkelte dele som indholdsfortegnelse eller side tal eller mangler lidt faglig tekst og/eller refleksioner. 

Tilstrækkelige præstation (02)

Mangler i layout, som indholdsfortegnelse, sidetal, billeder. Teksten mangler afsnit og sætnings konstruktionerne gør indholdet sværere forståeligt.