LUP - GF2 - Mediegrafiker 2025

Mål for undervisningen

Grundforløbet er struktureret i temaer, der er designet til at give en klar oversigt over uddannelsens indhold og opbygning. Temaerne har til formål at udvikle de nødvendige kompetencer, som kvalificerer eleverne til at påbegynde hovedforløbet.
Grundforløbet er samtidig grundlaget for, at eleverne kan arbejde på et grundlæggende niveau i en virksomhed efter de 20 ugers grundforløb så de kan indgå som en del i et samarbejdet på en arbejdsplads.

En vigtig del af grundforløbet er vejledning i at finde en læreplads.
Her spiller virksomhedskonsulenten en central rolle ved at støtte eleverne i deres søgning og forberede dem på at etablere kontakt med potentielle arbejdsgivere.

Grundforløb 2 strækker sig over 20 uger og kombinerer teoretisk og praktisk undervisning. Dette giver eleverne mulighed for både at tilegne sig teoretisk viden og omsætte den i praksis, hvilket styrker deres faglige og personlige udvikling.

Udover de fagspecifikke temaer skal eleven opfylde overgangskravene til hovedforløbet, herunder grundfag og certifikater. Grundfagene gennemføres dels som selvstændige forløb og dels i sammenhæng med temaerne.
Grundfagene er delvist integreret i temaerne, men har eget kernestof og svarer til 1,5–2 ugers undervisning.

Grundfagene og certifikater indhold er beskrevet længere nede I teksten som punkter.

Forløbet for mediegrafikere er organiseret i temaer, som tilsammen udgør det samlede faglige fundament.
Disse temaer dækker både de tekniske og kreative aspekter af faget og sikrer en helhedsorienteret indgang til uddannelsen.

Grundforløbets temaer:

1. Introforløb
2. Design & Teknologi
3. Grafisk produktion og medier
4. 5-dagsløb del 1 og 2 (Bonusfag)
5. Min grafiske virksomhed (Repetition)
6. Forberedelse til- og grundforløbsprøven

Design E-niveau:

Idé- og produktudvikling med mediefokus
Stilforståelse, farvelære, form, funktion og æstetik
Ergonomi, teknologi og miljø i mediebranchen

Teknologi E-niveau :

Grafiske teknologier samt anvendelse af naturvidenskablig og samfundsvidenskablig viden i kommunikationmæssigt perspektiv.
Bæredygtig grafisk produktion.

Valgfag:

Sideløbende med temaerne bliver valgfagene gennemført som selvstændige forløb på tværs af flere uddannelser.

Støttefag: Støtter elevens boglige og/eller faglige læring.
Understøttende undervisning i forhold til uddannelsens andre fag.
Bonusfag: Giver eleven mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger.
Erhvervsfag 3, niveau 2 (højere niveau end fra GF1).

Eleven/lærlingen vil løbende blive præsenteret for ugens-, dagens- eller lektionens læringsmål. Læringsmålene er lærers formulering af de officielle mål fra uddannelsens bekendtgørelse. Hensigten med, at lærerne ”oversætter” målene er at give eleven/lærlingen nogle enkle og let forståelige mål at styre efter.

En detaljeret beskrivelse af det faglige indhold i fagene og projekterne, herunder eventuelle specifikke læringsmål, faglige oplæg og opgaver, kan eleven/lærlingen finde på læringsplatformen LEARN

Læringsmål GF2

For grundforløbet er der fastsat en række mål, der angiver hvilke fagligheder og faglige niveauer, eleven skal opnå for at fortsætte på hovedforløbet. Overordnet set beskriver målene at lærlingen skal kunne:

Lærlingen skal kunne designe, planlægge og fremstille trykte og digitale produkter.
Anvende grafiske teknologier og opbygge kompetencer inden for idéudvikling, design,
kommunikation, typografi og bæredygtig produktion i et samfunds- og naturvidenskabeligt perspektiv.
Forstå det grafiske workflow og udføre kvalitetskontrol.
Anvende fagligt sprog, kende til arbejdsmiljø, og samarbejde med andre om løsninger.
Arbejde tværfagligt og integrere viden fra grundfag og specialefag i opgaver og projekter.

Kompetencemålene/overgangskravene er indeholdt i grundforløbets temaer samt i de kursusforløb i grundfag og certifikatfag, som ikke ligger indeholdt i temaerne.

Kompetencemål - GF2 - Mediegrafiker

Klik på + tegnet i nederste højre hjørne for at få vist indholdet af denne sektion.

Målpinde

Overgangskrav, Mediegrafiker (12684)

Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
Eleven eller lærlingen kan i forhold til kendte produkttyper og under vejledning udvælge de produktionsmetoder og værktøjer, der er mest hensigtsmæssige i den givne situation.
Eleven eller lærlingen kan redegøre for forskellige grundlæggende medietyper, produktionsmetoder og værktøjer, samt kommunikationsstrategier og deres konkrete anvendelse.
Eleven eller lærlingen kan søge efter, sætte sig ind i og følge almindeligt forekommende faglig dokumentation, herunder anvende den opnåede viden i sin egen arbejdsproces.
Eleven eller lærlingen kan i forbindelse med sit arbejde udarbejde almindeligt anvendt faglig dokumentation som fx arbejdssedler.
Eleven eller lærlingen kan udføre sit arbejde under hensyntagen til arbejdsmiljø og egen arbejdssituation, herunder anvende viden om ergonomi og andre tiltag, der medvirker til et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Eleven eller lærlingen kan gengive produktionsforhold i den mediegrafiske branche, herunder redegøre for forskellige virksomhedstyper, samarbejdsformer og egen rolle i en virksomhed.
Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau:
Eleven eller lærlingen kan i en kendt situation arbejde med tilrettelæggelse, formgivning og fremstilling af forskellige almindeligt forekommende trykte og digitale produkter ved anvendelse af relevant grafisk udstyr og software.
Eleven eller lærlingen kan vurdere og redegøre for kvalitet og anvendelighed i forbindelse med fremstillingen af et givent ukompliceret trykt eller digitalt produkt.
Eleven eller lærlingen kan i forbindelse med fremstillingen af trykte og digitale medieprodukter anvende og forklare fundamentale grafiske regler, termer og normer.
Eleven eller lærlingen kan udføre arbejde med idéudvikling, design, layout og tilrettelæggelse af enkle trykte og digitale produkter.
Eleven eller lærlingen kan selvstændigt udføre en enkel kvalitetskontrol af eget arbejde.
Eleven eller lærlingen kan beskrive sine valg samt alternative valg af arbejdsprocesser, materialer og metoder til en konkret arbejdsopgave.
Eleven eller lærlingen kan såvel selvstændigt, som i samarbejde med andre, planlægge, koordinere, udføre og evaluere en overskuelig arbejdsproces.
Eleven eller lærlingen kan samarbejde med andre om opgaveløsningen, samt indgå i en faglig sparring og evaluering omkring arbejdsprocessen og opgavens løsning.

Elementær brandbekæmpelse (10805)

Elementær brandbekæm. svarende til DK brand- og sikringstekn.inst. regler

Førstehjælp på erhvervsuddannelserne (20029)

Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, svarende til Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner

Samfundsfag - F (10823)

Eleven eller lærlingen kan referere grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne synspunkter samt være bevidst om andres holdninger og argumenter
Eleven eller lærlingen kan identificere enkle eksempler på, hvilken betydning de sociale, politiske og teknologiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling
Eleven eller lærlingen kan identificere enkle eksempler på samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i private og offentlige virksomheder
Eleven eller lærlingen kan være bevidst om egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet ud fra viden om virksomheder og organisationer samt deres regulering i det fagretslige system
Eleven eller lærlingen kan bearbejde enkle sociologiske problemstillinger med relevans for eget uddannelsesområde
foretage enkel informationssøgning om samfundsmæssige forhold fra forskellige medier for at identificere forskellige mediers betydning for samfundsdebatten

Dansk - E (10804)

Kommunikation:
Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
Eleven eller lærlingen kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre.
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling.
Eleven eller lærlingen kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven eller lærlingen kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens eller lærlingens konkrete uddannelsesvalg.
Læsning:
Eleven eller lærlingen kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst.
Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag.
Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
Fortolkning:
Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster.
Eleven eller lærlingen kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
Fremstilling:
Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
Eleven eller lærlingen kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog.
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse.

Design - E (10044)

Eleven eller lærlingen kan udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans.
Eleven eller lærlingen kan anvende portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen.
Eleven eller lærlingen kan anvende opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design.
Eleven eller lærlingen kan anvende viden om materiale- og farvelære til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver.
Eleven eller lærlingen kan anvende simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave.
Eleven eller lærlingen kan anvende perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen.
Eleven eller lærlingen kan anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning.

Grundforløbsprøve - det uddannelsesspecifikke fag (20123)

Grundforløbsprøve - uddannelsesspecikke fag

Indhold i undervisningen

Grundforløbet er designet til at give eleverne en introduktion til uddannelsens struktur, krav og muligheder, samtidig med at de opbygger sociale relationer og får kendskab til de programmer, værktøjer og arbejdsformer, de skal anvende i uddannelsen og senere i erhvervslivet. Undervisningen tilrettelægges med fokus på praksisnær læring, hvor eleverne fra starten arbejder med opgaver, der afspejler virkelige problemstillinger fra den grafiske branche.

Det første tema, Introforløb, er centralt for at etablere rammerne for elevernes læring og trivsel. Her introduceres eleverne til uddannelsens opbygning, forventninger og faglige krav, samtidig med at sociale aktiviteter bidrager til at skabe en tryg klassekultur og et godt læringsmiljø. På grundforløbet er der planlagt samarbejdsorienterede aktiviteter, der styrker elevernes relationer og giver dem erfaring med arbejdsformer, som kendetegner den grafiske branche. I introforløbet gennemføres individuelle samtaler med hver elev om deres faglige forudsætninger, læringsbehov og eventuel merit. Disse samtaler danner grundlag for en differentieret undervisning, hvor der tages højde for elevernes forskellighed og udviklingsmuligheder.

Undervisningen er struktureret omkring temaer, der er tilrettelagt med henblik på at være både tværfaglige og helhedsorienterede. Temaerne kombinerer teoretisk viden med praktiske opgaver, så eleverne oplever en tydelig sammenhæng mellem fagene og deres anvendelse i praksis.

I temaet Design & Teknologi arbejder eleverne med at analysere mediebranchens udvikling i en samfunds- og naturvidenskabelig kontekst, samtidig med at de anvender denne viden i praktiske design- og produktionsopgaver. Eleverne tager udgangspunkt i virkelighedsnære cases og konkrete eksempler fra branchen, som efterfølgende omsættes til egne trykte eller digitale produkter. Tværfagligheden kommer til udtryk ved, at eleverne integrerer faglige elementer fra både design, teknologi og medieforståelse i deres arbejdsproces og det færdige produkt.

I temaet Produktionsforståelse & Medier er der fokus på grafisk produktion og medieformater – både offline og online. Undervisningen gennemføres som et tværfagligt samarbejde, hvor eleverne arbejder med digital produktion på tværs af platforme og lærer at forstå sammenhængen mellem teknik, formidling og målgruppe. Her styrkes elevernes praktiske færdigheder gennem konkrete opgaver, der simulerer arbejdsprocesser fra den grafiske branche.

Differentiering
Differentiering er et gennemgående princip i undervisningen og understøttes gennem opgavernes fleksibilitet samt inddragelse af elevernes egne interesser, erfaringer og styrker. Gruppestørrelser, opgavernes kompleksitet og kravene til det færdige produkt tilpasses, så alle elever udfordres på et passende niveau. Eksempelvis kan nogle elever have fokus på tekniske løsninger i en web- eller trykopgave, mens andre arbejder mere kreativt eller analytisk med form, indhold og målgruppe.

Tværfaglighed og helhedsorientering
Undervisningen er tilrettelagt som en sammenhængende helhed, hvor eleverne gradvist opbygger både faglige, personlige og sociale kompetencer. Ved konsekvent at lade teori og praksis gå hånd i hånd og ved at anvende tværfaglige arbejdsformer får eleverne en tydelig oplevelse af, hvordan uddannelsen knytter sig til både faglig udvikling og konkrete, virkelige anvendelser.

Praksisrelateret
Praksisrelateret undervisning er en integreret del af grundforløbet og forankres blandt andet gennem virksomhedsbesøg, brancheorienterede cases, gruppearbejde samt 14 dages praktik i en grafisk virksomhed. Disse aktiviteter giver eleverne indsigt i arbejdsmarkedets krav og forventninger og styrker deres forståelse af uddannelsens relevans.

I temaet Den grafiske virksomhed arbejder eleverne med at opbygge deres egen virksomhedsidentitet og præsentere denne for klassen. Her kombineres viden om design, kommunikation, produktion og samarbejde i en praksisnær opgave, der afspejler virkelige arbejdssituationer og styrker elevernes entreprenørielle kompetencer.

Evaluering og bedømmelse

Evaluering
Den løbende evaluering
Lærerne vurderer elevens læring på to måder:

Løbende feedback (formativ evaluering)
Eleven modtager kontinuerlig feedback under eller umiddelbart efter undervisningen. Der gives feedback på elevens arbejde med opgaverne og elevens arbejdsproces, herunder elevens tilgang til arbejdsopgaver. Eksempelvis vurderes det, om der opstår udfordringer under opgaveløsningen, om kvaliteten er tilfredsstillende, om eleven kan overholde sin tidsplan, og om eleven udvikler sig fagligt. Samtalen afsluttes med en dialog om elevens næste skridt (feed-forward), så eleven kan nå sine mål og opnå størst mulig læring.
Afsluttende vurdering (summativ evaluering)
Eleven modtager en samlet standpunktskarakter hvor alle både de fagspecifikke fag er inkluderet.
I grundfagene for eleven en særskilt standpunktskarakter.
Vurdering tager udgangspunkt i læringsmålene og bedømmelseskriterierne.

Faglige kompetencer
Elevens faglige kompetencer vurderes ud fra, i hvor høj grad eleven lever op til målene for de enkelte fag.
Teoretiske opgaver rettes og bedømmes af faglærerne, som også foretager en samlet vurdering af elevens overordnede kompetencer i faget.

Personlige kompetencer
Der gives løbende feedback på elevens personlige kompetencer, herunder:

Evnen til at samarbejde
Evnen til at holde orden
Udvisning af begyndende selvstændighed
Lyst og vilje til at levere opgaver af høj kvalitet
Overholdelse af aftaler og tider

Afsluttende evaluering og bedømmelse

TEKNOLOGIPRØVEN
Midtvejs i grundforløbet skal eleven gennemgå en mundtlig Teknologiprøve for at opnå en standpunktskarakter.
Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Som indledning til den faglige dialog starter eksaminanden med et oplæg, der har baggrund i projektets problemstilling samt det færdige produkt. I den faglige dialog inddrages eksaminandens refleksioner over miljø, metode og proces i forhold til produktets færdige kvalitet og funktionalitet. Naturvidenskabeligt indhold inddrages som en naturlig del af de faglige overvejelser, tilpasset niveauets mål og bedømmelseskriterier.

Prøveforløbet
5 dage før prøvedagen får eleven en opgavebeskrivelse, der indeholder både teoretiske og praktiske opgaver med fokus på teknologikompetencer. Prøven strækker sig over 5 dage:

Dag 1–4: Arbejde på selve opgaven, som foregår på skolen. Inkl. forberedelse af mundtlig præssentation.
Dag 5: Afslutning med en 20-minutters mundtlig præsentation og 10 minutters votering.

Eleven kan selv planlægge sin tid, der udarbejdes en produktionsplan for at holde styr på arbejdsopgaverne og tidsforbrug.

Eksaminationsgrundlag
Det produkt, som eleven eller lærlingen har fremstillet, samt den præsentationsportfolio eleven eller lærlingen har udarbejdet

Bedømmelsesgrundlag
Der gives helhedsbedømmelse af det udarbejdede produkt, elevens eller lærlingens præsentationsportfolio og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier
Produktet opfylder de relevante kvalitetsmæssige krav, til den håndværksmæssige udførelse.

Eleven eller lærlingen afprøver og vurderer med baggrund i de besluttede produktkrav det fremstillede produkts funktionalitet. Eleven begrunder sammenhæng mellem ide og produkt
Eleven eller lærlingen anvender naturvidenskabelig, eller teknisk viden i projektets udførelse
Eleven eller lærlingen redegør for materialevalg og anvendte værktøjer/metoder ift. fremstillingsprocesser og miljøpåvirkninger.
Eleven eller lærlingen anvender tekniske tegninger i sammenhæng med fremstillingsprocesser

-----

GRUNDFORLØBSPRØVEN
Som afslutning på grundforløbets 2. del skal eleven bestå grundforløbsprøven for at kunne fortsætte på hovedforløbet. Prøven omfatter det uddannelsesspecifikke fag og vurderer eleven opfyldelse af de faglige krav for grundforløbet, som er en forudsætning for undervisningen i hovedforløbet.

Forberedelse til prøven
I tiden op til prøven arbejder eleven med forskellige opgaver, som træner deres faglige kompetencer og færdigheder. Disse opgaver omhandler typiske problemstillinger og udfordringer inden for faget. Eleven skal træne hele processen fra idé til færdige produkter eller løsninger.
Selvom prøven er individuel, kan eleven samarbejde med sine medstuderende om forberedelsen af de teoretiske og praktiske opgaver som brainstorm.

Prøveforløbet
På prøvedagen får eleven en opgavebeskrivelse, der indeholder både teoretiske og praktiske opgaver med fokus på videns-, færdigheds- og kompetencemål.
Prøven strækker sig over 7 dage:

Dag 1–5: Arbejde på selve prøven, som foregår på skolen.
Dag 6: Forberedelse af en mundtlig præsentation af dine løsninger.
Dag 7: Afslutning med en 20-minutters mundtlig præsentation og 10 minutters votering mellem eksaminator og censor.

Eleven kan selv planlægge sin tid, der udarbejdes en produktionsplan for at holde styr på arbejdsopgaverne og tidsforbrug.

Bedømmelse
Prøven vurderes som "bestået" eller "ikke bestået".

Censur
Grundforløbsprøven bedømmes af en ekstern censor, som er en fagperson fra en anden skole. Vurderingen fokuserer på den faglige kvalitet af det udførte arbejde, det teoretiske grundlag og din mundtlige præsentation.

Kriterier for bedømmelse
Ved din faglærers introduktion til grundforløbsprøven får du en grundig gennemgang af bedømmelseskriterierne.

Ved bedømmelsen af grundforløbsprøven vurderes elevens præstation ud fra en vurdering af graden af opfyldelse af fagets mål, som de er beskrevet i bedømmelsesgrundlaget.

Ved fuld opfyldelse af fagets mål eller ved opfyldelse af fagets mål med uvæsentlige mangler gives karakteren ”bestået”, mens en opfyldelse af fagets mål med væsentlige mangler giver karakteren ”ikke-bestået”.

Ved opfyldelse af fagets mål forstås at eleven kan:

Foretage en faglig problemløsning
Demonstrere forståelse for medietyper og deres produktionsmetoder
Udvise korrekt anvendelse af værktøjer, teknikker og programmer
Anvende fagets gængse regler
Forstå og anvende kvalitetsparametre, metoder og redskaber
Anvende et fagligt sprog, udtryk og begreber
Demonstrere forståelse for målgruppe og kommunikationsstrategier
Formidle, kvalitetsvurdere og evaluere egne arbejdsprocesser, metoder og resultater
Ved opfyldelse af fagets mål med uvæsentlige mangler forstås at eleven i mindre grad opfylder ovennævnte

Faglige mål.
Ved evalueringen foretages som udgangspunkt en helhedsbetragtning i forhold til vurdering af elevens samlede præstation, så mangler kan kompenseres af andre ”ikke-mangelfulde” elementer.

Ved opfyldelse af fagets mål med væsentlige mangler forstås at eleven:

Ikke udviser bevidsthed om valg af stil, æstetik og funktion i forhold til medie og målgruppe
Grundlæggende træffer forkerte valg og manglende forståelse for teknik og programanvendelse
Har manglende forståelse for tekniske og produktionsmæssige betingelser i forbindelse med publicering til de forskellige medieformer