2025 LUP Kosmetiker GF2 - introduktion til uddannelsen
Mål for undervisningen
Det overordnede formål med grundforløb 2 er at give eleven et fagligt grundlag for at kunne fortsætte sin uddannelse på hovedforløbet. Ligeledes er det vigtigt, at eleven udvikler sig både fagligt og personligt undervejs i forløbet. Grundforløbet danner grundlag for, at eleven kan arbejde med fagfaglige opgaver i en klinik og indgå i samarbejdet på arbejdspladsen.
Eleven vil også få vejledning i at søge læreplads. På GF2 er der stort fokus på at eleverne bliver rustet til at skrive ansøgninger, lave CV og gå struktureret til sin jobsøgningsproces. Eleven vil blive undervist i hvordan man agerer til en jobsamtale, professionel fremtræden og fremtoning så som påklædning og meget mere.
Skolen har desuden en virksomhedskonsulent, der fungerer som bindeled mellem virksomhederne/lærepladsstederne og skolen.
Grundforløbets temaer:
Det fagspecifikke-fag på kosmetikeruddannelsen er opdelt i en række temaer, som sammen med valgfagene, grundfagene og certifikatfaget udgør det faglige indhold i forløbet.
- Tema 1, Introforløb
- Tema 2, Manicure og pedicure inkl. rød lakering
- Tema 3, Farvning af vipper og bryn inkl. retning eller korrigering
- Tema 4, Grundlæggende ansigtsbehandling med kosmetisk anisigt og decollté massage
- Tema 5, Kropsbehandling (kosmetisk kropsmassage og kropspeeling)
- Tema 6, Depilering
- Tema 7, Makeup, dag- og aften
- Tema 8, Samlede behandlinger samt forberedelse - og grundforløbsprøven
For at påbegynde hovedforløbsundervisningen skal overgangskravene bestås, dvs. dansk og førstehjælp samt grundforløbsprøven.
Grundfagene gennemføres delvist som selvstændige kursusforløb sideløbende med temaerne men indgår mest muligt tværfagligt og praksis- nært i de uddannelsesspecifikke temaer.
Certifikatfaget førstehjælp gennemføres som kursusforløb.
Valgfagene støttefag, bonusfag samt lærepladssøgning gennemføres som blokke fordelt ud over hele forløbet og giver dermed mulighed for at differentiere for den enkelte elev, da elever i støttefag får mulighed for at bruge mere tid på opgaverne fra de andre fag, mens eleverne i bonusfag arbejder med faglig fordybelse i de gennemførte opgaver. Der arbejdes løbende med lærepladssøgning, for at sikre eleverne kontinuerligt er aktivt søgende og opnår uddannelsesaftale før grundforløbet afsluttes.
Valgfaget praktik /VFU ligger som 2 uger fordelt med en uge ad gangen. 1. gang så det er realistisk at lande en kontrakt før uge 15 og anden gang i de sidste 5 uger af grundforløbet. Eleverne skal selv med hjælp fra skolen finde en virksomhed hvor de kan komme i praktik. Man kan kun være i samme virksomhed to gange, såfremt det er med et klart perspektiv om en uddannelsesaftale.
Grundfag der indgår i uddannelsen og bestå kravene
Design niveau E - Gennemført
Afsætning niveau F - Gennemført
Dansk niveau E - Bestået
Certifikatfag: Førstehjælp bestået
Grundforløbsprøven: bestået
Valgfag: Lærepladssøgning, bonusfag, støttefag, praktik og forberedelse til grundforløbsprøven samt afslutning.
Mål for undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag:
- Kundeservice og salg
- Anvende værnemidler og arbejde ergonomisk korrekt
- Overholde hygiejne standarder
- Følge-og udarbejde en behandlingsplan.
- Anvende teorierne til at planlægge - gennemføre og evaluere behandlinger
- Under vejledning og i samarbejde med andre, arbejde metodisk med samlede kometiskebehandlinger.
- Kendskab til og forståelse for produkternes aktive ingredienser
- Kendskab til hudtyper, hudtilstande, permanente og periodiske anomalier samt kontraindikationer
- Kunne udføre grundlæggende kosmetiske behandlinger på et begynderniveau
Valgfag
Mål for støtte og bonusfag
- At eleven bliver så dygtig som muligt
Mål for lærepladsøgning
- Eleven kan udfærdige et cv
- Eleven kan udfærdige en ansøgning
- Eleven kan gennemføre en jobsamtale
- Eleven anvender lærepladsen.dk
Mål for praktik/VFU
- Eleven får indblik og forståelse for den valgte uddannelses krav og forventninger
- Eleven får et netværk/reference til den videre søgeproces
- Eleven får en uddannelsesaftale
Mål for undervisningen i førstehjælp
- Eleven kan hjælpe mennesker i udsatte situationer. Eleven kan give hjerte-lunge redning, standse blødninger, sikre vejrtrækning og hjælpe personer med mindre skader (øjenskader, afrevne lemmer, forstuvninger m.v.). Derudover har eleven en forståelse for de psykiske udfordringer i en krisesituation.
Mål for undervisningen i design
- Eleven har kendskab til og kan inddrage branchens udvikling gennem tiden med fokus på bl.a. hår, makeup, tøj, sko, arkitektur og kultur samt den designmæssige udvikling.
- Eleven kan på baggrund af viden om morfologi/formgivning og farvelære, selvstændigt udføre makeup, farvning af bryn og vipper og korrektion af bryn.
- Eleven kan udføre en stilhistorisk styling og beskrive moden og samfundet i det valgte årti
- Eleven kan designe en behandlingsplan eller et Saunagus med fokus på ergonomi, teknologi og miljø
- Eleven kan designe og producere en digital eller analog portfolie med fokus på form funktion og æstetik.
- Eleven kan anvende afbildningsmetoder i form af fotos og skitsetegninger.
Mål for undervisningen i afsætning
- Eleven kan præsentere og udføre de grundlæggende serviceydelser og tjenester, som forskellige målgrupper efterspørger med fokus på købsadfærd og markedsføringsplaner.
- Eleven kan udføre almindelig forekommende opgaver, herunder tidsbestilling og varebestilling.
- Eleven kan yde kundeservice med fokus på vejledning før, under og efter behandling, samt rådgive om produkter til hjemmebrug samt foretage genbookning af behandlinger i et forløb.
Mål for undervisningen i dansk
- Danskfaget skal styrke elevernes forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde.
- Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i almindeligt forekommende forhold til modtageren.
- Eleven kan alene og i samarbejde med andre løse afgrænsede opgaver og kommunikere om faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen.
- Eleven kan formidle og evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater ved løsning af overskuelige brancherelevante opgaver.
Målpinde
Ingen resultater
Målpinde
- Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
- Eleven kan efter instruktion anvende grundlæggende principper for god personlig hygiejne, klinik og spahygiejne samt værktøjshygiejne til beskyttelse af sig selv og kunden.
- Eleven kan under vejledning vælge og anvende korrekte personlige værnemidler.
- Eleven kan efter instruktion håndtere kemiske produkter sikkerhedsmæssigt- og miljømæssigt forsvarligt i forbindelse med behandling.
- Eleven kan efter instruktion anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser i forbindelse med behandling.
- Eleven kan udføre grundlæggende kosmetiske behandlinger med fokus på kendskab til kontraindikationer.
- Eleven kan efter instruktion udføre manicure og pedicure med fokus på neglens og hudens funktion og opbygning samt kontraindikationer.
- Eleven kan under vejledning forklare, udføre og skelne mellem forskellige grundlæggende fagmetoder og deres relevans ved en behandling.
- Eleven kan under vejledning gengive grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som miljø og sikkerhed for kosmetikeren og kunden.
- Eleven kan efter instruktion tilegne sig viden om og anvende relevante produktmanualer og procedurebeskrivelser til anvendelse af fagets traditionelle produkter.
- Eleven kan efter instruktion begrunde valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder.
- Eleven kan på baggrund af fagets teori og terminologi planlægge, koordinere og udføre en overskuelig arbejdsproces.
- Eleven kan alene og i samarbejde med andre løse afgrænsede opgaver og kommunikere om faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen.
- Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i almindeligt forekommende forhold til modtageren.
- Eleven kan forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i praktiske overskuelige arbejdsprocesser, fx følge et diagram, anvende statistik, følge en vejledning.
- Eleven kan formidle og evaluere egne og andre elevers arbejdsprocesser, metoder og resultater ved løsning af overskuelige brancherelevante opgaver.
Indhold i undervisningen
Temaer og fag
Det uddannelsesspecifikke fag er delt op i temaer, som skal skabe den røde tråd gennem grundforløbet. I temaerne skal eleverne opbygge grundlæggende kompetencer, som giver dem adgang til uddannelsens hovedforløb.

Grundforløbets temaer:
- Tema 1, Introforløb
- Tema 2, Manicure og pedicure inkl. rød lakering
- Tema 3, Farvning af vipper og bryn inkl. retning eller korrigering
- Tema 4, Grundlæggende ansigtsbehandling med kosmetisk anisigt og decollté massage
- Tema 5, Kropsbehandling (kosmetisk kropsmassage og kropspeeling)
- Tema 6, Depilering
- Tema 7, Makeup, dag- og aften
- Tema 8, Samlede behandlinger samt forberedelse - og grundforløbsprøven
Tema 1, Introforløb
I introforløbet introduceres eleverne til uddannelsens grundforløb og specialerne på hovedforløbet. Via sociale aktiviteter arbejdes der med at skabe relationer mellem såvel eleverne som lærer og elever. Det er vigtigt at forventningsafstemme med eleverne i forhold til de krav uddannelsen og SDE stiller til eleverne på grundforløbet. Eleverne får udarbejdet en personlig uddannelsesplan, hvor godskrivninger indskrives, samt hvilke andre relevante fag fra fagrækken eleven får i stedet for de fag eleven har godskrivning for – alternativ afkortning af forløbet - eller det godskrevne fag på højere niveau. Der indgår desuden en vurdering af, om der skal igangsættes SPS, herunder særlig støtte på anden vis for at eleven kommer i mål med grundforløbet. Eleven introduceres for temaerne i forløbet og den afsluttende grundforløbsprøve. Eleverne introduceres for Learn og Lærepladsen.dk, hvor de skal synliggøre en profil som aktivt søgende, herunder tilkendegive deres 3 uddannelsesønsker.
Tema 2, Manicure og pedicure inkl. rød lakering
I dette tema introduceres eleverne til emnet manicure og pedicure. Eleverne skal opnå viden om neglens anatomi og lære at udføre behandlingerne ud fra skolens fremgangsmåder. De skal også opnå viden om ingredienser og egenskaber i de anvendte produkter. Eleverne skal lære at lægge en professionel rød lakering efter branchens forskrifter og udføre en kosmetisk hånd- og fodmassage i henhold til massagens krav og formål.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg og praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at følge en beskreven fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra træning af behandlingen, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag, valgfag og grundfaget afsætning (salg og service), design (afbildningsmetoder) og dansk (kommunikation).
Tema 3, Farvning af vipper og bryn inkl. retning eller korrigering
I dette tema introduceres eleverne til emnet bryn- og vippebehandlinger. Eleverne skal opnå viden om ansigtets morfologi (formlære) i forhold til brynenes placering, klædelighed i forhold til farvevalg og kundetype, samt om de forskellige produkter, de kommer til at arbejde med, herunder produkternes aktive ingredienser. Eleverne skal lære at farve i bryn- og vipper samt korrigering eller retning af bryn med pincet.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg og praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at følge en beskreven fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra træning af behandlingen, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag, valgfag og grundfagene afsætning (salg og service), design (farvelæren, afbildningsmetoder og formgivning) og dansk (kommunikation).
Tema 4, Grundlæggende ansigtsbehandling med kosmetisk ansigts og decollté massage
Eleverne skal opnå viden om hudens opbygning og den grundlæggende teori omkring vores største organ, huden. De skal lære om hudtyper og tilstande, og hvordan man kender forskel på disse. Eleverne skal kunne genkende anomalier i hudbilledet samt kontraindikationer og ud fra det vurdere, hvordan eller om de skal behandle kunden. De skal lære at udføre en ansigts- og decolleté-massage, herunder massagens formål, krav, massagetag de muskler, de arbejder på. Eleverne skal også lære om de forskellige produkter, de kommer til at arbejde med, og produkternes aktive ingredienser. Eleverne skal lære at udføre en grundlæggende ansigtsbehandling uden ekstraktion,
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg og praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at følge en beskreven fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra træning af behandlingen, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag, valgfag og grundfagene afsætning (salg og service), design (perception og afbildningsmetoder) og dansk (kommunikation).
Tema 5, Kropsbehandling (kosmetisk kropsmassage og kropspeeling)
Eleverne skal lære at genkende anomalier i hudbilledet samt kontraindikationer og ud fra det vurdere, hvordan eller om de skal behandle kunden. De skal lære at udføre den kosmetiske kropsmassage, herunder massagens formål, krav, massagetag samt de udvalgte muskler, de arbejder på. Eleverne skal også lære at udføre en kropspeeling med indpakning samt indsmøring. De vil lære om de forskellige produkter, de kommer til at arbejde med, og produkternes aktive ingredienser. Eleverne skal lære at udføre en grundlæggende kropsmassage og kropspeeling med indpakning samt indsmøring.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg og praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at følge en beskreven fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra træning af behandlingen, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag og grundfagene afsætning (salg og service), design (perception og afbildningsmetoder) og dansk (kommunikation).
Tema 6, Depilering
Eleverne skal i dette tema arbejde med depilering (hårfjerning). De skal lære om hårets opbygning, vækstfaser, og få viden om de produkter, der anvendes, samt udføring af depilering på forskellige dele af kroppen. Vi bruger primært voks på skolen, og eleverne vil ganske kort få kendskab til emnet sugaring. De skal også lære om de forskellige produkter, de kommer til at arbejde med, og produkternes aktive ingredienser. Eleverne skal lære at udføre grundlæggende depilering af forskellige dele af kroppen.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg og praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at følge en beskreven fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra træning af behandlingen, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag og grundfagene afsætning (salg og service), design (afbildningsmetoder) og dansk (kommunikation).
Tema 7, Makeup, dag- og aften
Eleverne skal i dette tema lære den grundlæggende makeup. De skal lære farveteori, herunder kendskab til farvecirklen, farvestjernen, varme og kolde farver, samt læring omkring morfologi. Eleverne skal lære at udføre dag- og aftenmakeupper. De vil også lære om de forskellige produkter, de kommer til at arbejde med, og produkternes aktive ingredienser.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg og praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at følge en beskreven fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra træning af behandlingen, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag, og grundfagene afsætning (salg og service), design (farvelæren, afbildningsmetoder og formgivning) og dansk (kommunikation).
Tema 8, Samlede behandlinger samt forberedelse - og grundforløbsprøven
I dette tema repeteres de forskellige temaer og behandlinger. Samlede behandlinger består af 3 timers behandling, hvor eleverne arbejder på model. Eleverne skal lære at sammensætte behandlinger ud fra kundens behov og de behandlinger der er lært i de tidligere temaer. Det er vigtigt at der tages udgangspunkt i en analyse af modellens behov for behandling. Der skal undervejs være opmærksomhed på tidsdisponering, valg af produkter samt korrekt anvendelse af teori.
Der veksles mellem praktisk arbejde på klassekammerater og medbragte modeller.
Lærerrollen skifter fra introducerende til coachende og støttende.
Det er vigtigt, at eleverne arbejder ergonomisk korrekt, med høj hygiejne standard og anvender værnemidler. Der anvendes en metodisk tilgang til opgaven, hvor eleverne trænes i at udarbejde en behandlingsplan og kunne begrunde valg af produkter til opgaven ud fra et kendskab til produkternes aktive ingredienser.
Det er vigtigt, at eleverne lære at vejlede før, under og efter behandlingsforløbet, herunder vejledning i produkter (salg) og genbookning af modellerne. For at gøre det praksisnært, trækkes der lod om de medbragte modeller, hvorved der opnås forståelse for behandling af ikke kendte kunder.
Som afslutning på temaet vil der være en afsluttende 3 timers behandling og en samlet multiple choice, som indgår i bedømmelsesgrundlaget for det uddannelsesspecifikke fag.
Der skal tages billeder af behandlingerne som opbevares i elevens portfolie.
Differentieringen: Der vil være mulighed for at planlægge behandlinger med fokus på de emner den enkelte elev trænger til at træne – herunder differentiere mellem praktisk og teoretisk fokus.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag, valgfag og grundfagene afsætning (salg og service, målgruppe), design (farvelæren, afbildningsmetoder, formgivning design af behandlingsplan og tjekskemaer) og dansk (kommunikation).
Valgfag
I valgfaget Støttefag, vil der være åbent-værksted, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med at forbedre sig i temaerne, ud fra den formative evaluering de har fået.
I valgfaget Bonusfag, vil der også være åbent-værksted, hvor eleverne får mulighed for at arbejde med faglig fordybelse i selvvalgte behandlinger inden for temaerne.
I valgfaget Lærepladsøgning, vil vi målrettet arbejde med cv, ansøgninger, jobsamtalen. Vi vil aktivt bruge lærepladsen.dk til at dokumentere at eleverne er aktivt søgende. Der skal kontinuerligt opdateres i deres profil ved afslutningen af temaerne. Der vil være mulighed for at virksomhedskonsulenten kan deltage i undervisningen og guide eleverne i deres søgeproces.
I valgfaget Praktik/VFU kommer eleverne ud i en virksomhed, hvor de får mulighed for at opleve en almindelig arbejdsdag i branchen. Det er helt klart målet, at eleven opnår en uddannelsesaftale, alternativt får en god reference til sin videre søgning efter læreplads. Det er vigtigt, at vi som undervisere kommer rundt og følger op på praktikken. Den feedback vi får, skal bruges konstruktivt til at hjælpe eleven med at lande kontrakten eller arbejde med faglig og personlig udvikling frem mod næste praktik. Det er vigtigt at vi klæder eleverne på i forhold til skrevne og uskrevne krav og forventninger på en klinik.
I alle valgfag er der en stærk kobling til såvel det uddannelsesspecifikke fag, som grundfagene i forhold til tværfagligheden og det praksisnære. Valgfagene bidrager til at eleverne får støtte til de områder hvor de er udfordret eller får mulighed for faglig fordybelse i de øvrige fag fra fagrækken.
Differentiering: Fagene tager udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone, og derfor med fokus på den feedforward eleven har fået i sin løbende evaluering i de øvrige fag.
Design
Eleverne skal opnå viden om moden og samfundet i det 20ende århundrede. Eleven introduceres for farvelærens betydning for at fremhæve og komplementere ønskede og uønskede nuancer i en make up. Der arbejdes med portfolie, hvor form, funktion og æstetik spiller en stor rolle. I processer med fokus på design af behandlingsplaner lære eleven at indtænke korrekte/vekslende arbejdsstillinger, herunder mulig anvendelse af ny teknologi. I alle behandlinger og indkøb indtænkes grøn omstilling, således der tænkes i ressourceoptimering og hensyn til miljøet. Eleven lære forskellige afbildningsmetoder, til brug for dokumentation i portfolie opgaver.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg. Der arbejdes i grupper og individuelt med de forskellige opgaver.
Det er vigtigt, at eleverne lære at koble design tæt til uddannelsen. Alle opgaver tager udgangspunkt i tværfagligheden og det praksisnære – hermed bliver faget oplevet meningsgivende og relevant for eleverne.
Der gives formativ feedback og feedforward på alle opgaver.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra tid til opgaverne – herunder genafleveringer, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag og grundfagene afsætning, og dansk.
Afsætning
Eleverne skal opnå viden om den afgørende betydning af god kundeservice i kosmetikerbranchen. Eleverne skal opnå forståelse for vigtigheden af salg både som god kundevejledning, for at opnå og bevare det gode resultat af en behandling og som virksomheden økonomiske grundlag. Eleven skal kunne håndtere såvel websalg som salg over disk. Eleven opnår viden om køberadfærd – målgrupper/segmenter og god markedsføring. Eleven skal lære om varelager, vare forbrug, varekøb og varebestilling. Herunder kalkulation og prisfastsættelse.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg. Der arbejdes i grupper og individuelt med de forskellige opgaver.
Det er vigtigt, at eleverne lære at koble afsætning tæt til uddannelsen. Alle opgaver tager udgangspunkt i tværfagligheden og det praksisnære – hermed bliver faget oplevet meningsgivende og relevant for eleverne.
Der gives formativ feedback og feedforward på alle opgaver.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra tid til opgaverne – herunder genafleveringer, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag og grundfagene design og dansk.
Dansk
Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse og at se. Der arbejdes med elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleverne bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt. Elevens kommunikative bevidsthed og færdighed, trænes med henblik på kontekstuel kommunikation. Undervisningen planlægges og gennemføres med afsæt i de fire overordnede kompetencerområder: kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Der veksles mellem teoretiske/praktiske oplæg. Der arbejdes i grupper og individuelt med de forskellige opgaver.
Det er vigtigt, at eleverne lære at koble danskfaget tæt til uddannelsen. Alle opgaver tager udgangspunkt i tværfagligheden og det praksisnære, hermed bliver faget oplevet meningsgivende og relevant for eleverne.
Der gives formativ feedback og feedforward på alle opgaver.
Differentieringen: der kan i valgfag ud fra den formative feedback, arbejdes med ekstra tid til opgaverne – herunder genafleveringer, for at få de sidste detaljer på plads.
I teamet er der en tværfaglighed mellem det uddannelsesspecifikke- fag og grundfagene design og afsætning.
Førstehjælp
- Undervisningen er opbygget som en vekselvirkning mellem faglige præsentationer og situationsøvelser, hvor eleven øver sig i at praktisere førstehjælp til en tilskadekommen.
- Der tages i undervisningen hensyn til eventuelle begrænsninger hos den enkelte elev. En rygskade kan fx indskrænke elevens evne til at foretage en nødflytning.
- Situationsøvelserne vil i videst muligt omfang tilpasses, så de afspejler elevens hverdag.
- En situationsøvelse kan være opbygget omkring en patient, der får et krampeanfald i forbindelse med en behandling.
Evaluering og bedømmelse
Løbende evaluering
Der gives løbende evaluering af elevernes læring på 2 måder:
Der gives løbende feedback, (formativ evaluering) som foregår i løbet af eller umiddelbart efter undervisningen. Der gives feedback på elevernes arbejde med opgaverne og deres arbejdsproces, herunder deres måde at tilgå en arbejdsopgave. Er der udfordringer i opgaveløsningen? Er kvaliteten i orden? Overholder de tidsplanen? Samtalen afsluttes med en snak om, hvad det næste skridt skal være (Feed- forward) for, at de kan nå i mål med opgaverne og blive så dygtig som muligt.
Som afslutning på temaerne vil der være en afsluttende opgave med tilhørende multiple choice test, hvor eleverne får lov til at vise deres færdigheder, teoretiske viden og efterfølgende få feedback på, hvad de allerede kan og hvad de med fordel kan træne videre på i valgfaget støttefag, for at få de sidste praktiske og teoretiske detaljer på plads før grundforløbet afslutning. (feedback og feed up.)
Afsluttende bedømmelser
Uddannelsesspecifikke fag
Ved fagets afslutning gives en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen.
Bedømmelsesgrundlaget er:
- En multiple choice test, som er en samling af alle de test, der har været i temaerne. (15%)
- En praktisk opgave bestående af en 3 timers samlet behandling på lodtrækningsmodel. (40 %)
- En samlet vurdering af eleven kompetencer ud fra en observation, dialog og refleksion over eleven fremlæggelser, afleveringer og performans i det afsluttende tema: samlede behandlinger. (30 %)
- Dialog ud fra elevens portfolie (15%)
Bedømmelses kriterierne er:
- Ydes der en god kundeservice, og vejledes der om produkter til hjemme brug
- Anvendes der værnemidler og arbejdes ergonomisk korrekt
- Overholdes hygiejne standarder
- Anvende teorierne til at planlægge - gennemføre og evaluere behandlinger
- Tilgås opgaven metodisk
- Tilrettelægges behandlingen ud fra hudtyper, hudtilstande, permanente og periodiske anomalier samt kontraindikationer
- Følges den udarbejdede behandlingsplan.
- Anvendes de rigtige produkter ud fra deres aktive ingredienser, holdt op mod kundens behov
- Er de faglige behandlinger udført korrekt, med hensyntagen til at det er et begynder niveau.
- Resultatet af multiple choice testen.
- Kan anvende fagets fagterminologi på et begynderniveau i en faglig dialog.
Karakteren er en samlet vurdering ud fra ovenstående vægtning. Der gives ikke delkarakter for de 4 områder i bedømmelsesgrundlaget.
Det er vigtigt, at karakteren er meldelt eleverne og offentlig gjort før eksamen.
Valgfagene
Ved fagets afslutning gives en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter: gennemført/ikke gennemført
Bedømmelsesgrundlaget er:
- Aktiv deltagelse i fagene
Bedømmelseskriterierne er
- Fokus på egen læringsproces ud fra den formative evaluering
- Aktivt søgende efter læreplads
- Vedligehold af profil på lærepladsen.dk
- Gennemførelse af praktikuger
Førstehjælp
- Eleven bliver vurderet på sin evne til at udføre førstehjælpen i praktiske situationer.
- Eleven skal kunne udføre hjerte-lunge, samt vise hvordan førstehjælp udøves i andre akutte situationer, fx hjælpe en person med en blødning.
- Eleven bliver bedømt på sin evne til at koble teori og praksis efter skalaen B/IB.
Ved fagets afslutning gives en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen.
Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
Afsætning
Ved fagets afslutning gives en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen.
Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
Dansk
Ved fagets afslutning gives en afsluttende bedømmelse (summativ evaluering) med en standpunktskarakter efter 7 trinskalaen.
Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget.
Det er vigtigt, at karakteren er meldelt eleverne og offentlig gjort før eksamen.
Eksamener og prøver
Dansk
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens eller lærlingens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave.
Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.
Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som er 30 minutter.
Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter, inklusive votering.
Eksaminationen er todelt.
Den ene del består af elevens eller lærlingens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator.
Den anden del består af elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentationsportfolio, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator.
Eksaminationsgrundlaget er
elevens eller lærlingens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentationsportfolio.
Bedømmelsesgrundlaget er
elevens eller lærlingens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentations portfolio og den efterfølgende dialog med eksaminator.
Bedømmelseskriterierne er
- Eleven eller lærlingen anvender viden om kommunikationsmetoder og fortolkning både alment og erhvervsfagligt
- Eleven eller lærlingen demonstrerer en klar og enkel struktur i sin fremlæggelse
- Eleven eller lærlingen kommunikerer og formulerer sig i et grammatisk korrekt sprog, og i et sprog som passer til situationen
- Eleven eller lærlingen refererer indhold i læst tekst korrekt
- Eleven eller lærlingen viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster
Bedømmelse
Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation efter 7 trinskalaen
Grundforløbsprøven
Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet, og som eleven skal opfylde forud for undervisningen i hovedforløbet.
Selve grundforløbsprøven er en 3 timers behandling på lodtrækningsmodel.
Fokus er på kundehåndteringen, ergonomi, orden, hygiejne, håndtering af remedier/værktøj, produktkendskab, udfyldelse af skema og om teorien hænger sammen med det de udførte behandlinger samt disponering af tid.
Der vil være en ekstern censor udefra, der sammen med din underviser vil eksaminere dig og evaluere/bedømme dig efter prøven.
Bedømmelse:
- Bestået/ikke bestået.
Den fællesstandard, der anvendes på tværs af skolerne i landet