Fag, certifikatkurser mv. 

Certifikatkurser

• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne - 12 timers kursus
• Elementær brandbekæmpelse - 4 timers kursus
• §17 - 8 timers kursus

Det er vigtigt at eleven møder og gennemføre teori og praksis, for at kunne gennemføre og bestå et certifikatkursus og derved få adgang til hovedforløbet.
Hvis eleven ikke gennemføre certifikatkursus, så skal eleven inden afslutning af Grundforløb 2, selv finde et sted hvor eleven kan gennemføre og består relevant certifikatkursus. Ved manglende certifikat kurser kan der ikke udstedet et grundforløbsbevis. Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes, før der er styr på certifikat kurser.

Grundfag

• Matematik på D niveau og Fysik på F (Fagene skal bestås for adgang til hovedforløbene)

Har eleven mere end 20% fravær i et grundfag, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til fagets eksamen.

Ved ikke bestået grundfag, kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes. Eleven skal selv finde et kursus der giver det påkrævet niveau, for at kunne få adgang til hovedforløbene.

• Hvis eleven har merit i et eller flere grundfag, deltager eleven i undervisningen, dog uden at gå op til eksamen.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.

Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at kunne få dem med over på hovedforløbet.
Har eleven ”Takket nej” til tilbuddet omkring hjælp på grundforløbet, kan dette betyde at der ikke kan søges om hjælp på hovedforløbet.

Studieaktivitet og studieadfærd.

Noter
Det forventes at eleven selv tager noter for hvert emne som gennemgås i undervisningen. Det er en god idé at man senest fredag i en given uge, får færdiggjort noter for et emne, da der typisk startes nyt emne i næstkommende uge.

Kommunikation
Det er vigtig at eleven henvender sig til underviseren, hvis der er noget vedkommende ikke forstår eller er utilfreds med. Hvis problemet ikke kan løses ved at henvende sig til underviseren kan der rettes henvendelse til den for uddannelsen ansvarlige uddannelsesleder Michael Lindegaard Madsen.

Studieaktiv/Fravær/Ferie
Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole.

Læreplads

Eleven skal som udgangspunkt selv finde og søge både praktik- og læreplads.
Skolens Virksomhedskonsulent, vil gennem forløbet få henvendelser fra virksomheder, som mangler en lærling, og disse henvendelser vil blive videreformidlet til eleverne, bl.a. ved at de slås op på opslagstavlen over for værkstedet. Når dette sker, så er der tale om ”Anviste ansøgninger” af skolen og det er ansøgninger/stillingsopslag som eleven SKAL søge, (hvis ikke eleven har en anden virksomhedsaftale) og som indgår i EMMA vurdering af eleven. (Altså lever eleven op til EMMA-Kriterierne). https://www.uvm.dk/erhvervsuddannelser/oplaering/skoleoplaering-og-uddannelsesgaranti/emma-kriterierne
Gør eleven ikke dette, så har eleven ikke muligheden for at søge om at komme i Skoleoplæring (SOP), hvilket betyder, at man selv skal finde en læreplads, for at kunne komme videre i sin uddannelse, og dermed også komme på hovedforløb.

INTROFORLØB - 6 UGER

På introforløbet arbejder vi, med nogle af uddannelsens grundlæggende kompetencer. Det vil sige: grundlæggende forståelse af drejebænk og fræser. Vi arbejder også med grundlæggende konstruktions arbejde, med der tilhørende: Måleteknik, opmærkningsteknik og søjleboremaskine.

Undervisningen foregår helhedsorienteret, og i et praksisnært læringsmiljø.

(Læs mere under Modul 1: Introforløb)

INVENTOR -1 UGE

Et vigtigt element i uddannelsen er at kunne Læse, tegne og forstå retvinklede positionstegninger.

I løbet af dette modul, får du grundkurset i brugen af 3D cad tegne programmet Inventor. Undervisningen foregår praksisrelateret, da tegningerne skal afspejle emner der er fysisk tilgængelige under forløbet.

(Læs mere under Modul 2: Inventor)

CNC - 1 UGE

På dette modul arbejder vi først og fremmest med CNC, primært i form af teoretisk programmering og testkørsler.

Et vigtigt element, i brugen af CNC styrede maskiner, er præcise tegninger, gennemtænkte arbejdsforløb og efterfølgende programmering.

Bemærk, at vi løbende ændrer på hvilke opgaver, øvelser mv. som du kan vælge i mellem. For os er det ikke selve produktet som er det væsentlige. Vi er mere optaget af, om opgaverne giver dig den nødvendige træning (kompetence)

(Læs mere under modul 3: CNC)

PROJEKTER 12 UGER

Projektmodulet er det sidste modul på GF2.

Undervisningen foregår i et praksisnært læringsmiljø, og undervejs kommer du til at arbejde med projektering og fremstilling af minimum et protodukt.

Herefter bliver du tilbudt forskellige træningsopgaver. Vi arbejder med differentiering, dvs. opgaverne udvælges, i forhold til dine svage og stærke sider.

Det afsluttende projekt (grundforløbsprøven) består af projektering og fremstilling af et vindejern. Undervisningen er helhedsorienteret og praksisnært.

(læs mere under Modul 4: Projekter)

Der vil være formativ feedback på/af eleven løbende. Denne feedback kan være ved et indkaldt møde, eller at læreren under sine observationer er rundt mellem eleverne, mens de arbejder – da der er noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

Standpunktskarakter afgives ved afslutning af forløbet og dækker over:

• udførelsen af de praktiske opgaver.
• Oprydning/rengøring.
• Tegningsforståelse/Inventor.
• Praksisorienteret teori.
• Mål og toleranceforståelse.
• Operationsbeskrivelse og måleskemaer.
• Samarbejdsevner

Den formative feedback på opgaverne, skal afspejle elevens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. Derved skal en dannelsesrejse være igangsat, for den enkelte elev og dennes proces frem mod det afsluttende projekt. Dette skal være med til at danne grundlag for at eleven opnår en så gode karakterer som muligt.

Standpunktskarakteren for én elev, vil blive vurderet i Grundforløb 2 lærerteamet, så karakteren vil være bestemt af input fra flere lærere i lærerteamet.

Du får vejledende standpunktskarakterer, i de fag der indgår i projektet – og på GF2 generelt - efter 7-trinsskalaen.

https://www.uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen

(Læs mere om evaluering og bedømmelse på de enkelte moduler 1 - 4)

Grundforløbsprøven

I det afsluttende projekt skal du udføre et mindre værkstedsprojekt med tilhørende teknisk dokumentation. I den tekniske dokumentation, skal eleven også med egne ord beskrive de forskellige processer og konstruktioner, der er arbejdet med, samt skrive en konklusion på opgaven, det hele sammenfattes i en rapport.

Eksamen – hvordan?

Selve prøven varer 30 minutter med votering og består af følgende aktiviteter med vejledende varighed:

Eleven præsenterer sit værkstedsprojekt og rapport, og derefter gennemgå arbejdsprocessen i forbindelse med udførelsen af produktet - eleven skal herunder give en vurdering af de faglige kompetencer, som vedkommende har erhvervet sig på grundforløbet.

Til din præsentation er der afsat ca. 10 minutter.

Eksaminator/skuemester stiller spørgsmål til din rapport og emner. (ca. 10 minutter)

Votering: ca. 5 minutter.

Overbringelse af resultatet og feedback: ca. 5 minutter

(Selve prøven bedømmes som Bestået eller Ikke bestået)

(læs mere under Modul 5: Grundforløbsprøven) 

Eleven får en grundig introduktion til SDE, hverdagen i afdelingen, uddannelsen og ikke mindst til metal industrien.

Læringsmål:

Eleverne kan anvende de gældende sikkerhedsmæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, og udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.

Eleven kan udføre rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler.

Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, samt udføre justering og vedligeholdelse af måleværktøjer.   

Eleven kan udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde, skrive cv. og lave praktikansøgninger. 

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal lære vigtigheden af sikkerhedspraksis for at undgå skader.
• Eleverne skal lære at bruge konventionelle maskiner korrekt.
• Eleverne skal lære at vedligeholde og servicere maskinerne for at undgå nedbrud.
• Eleverne skal lære at skrive cv. og søge praktik.

Eleverne skal lære hvordan man opfører sig sikkert og hensigtsmæssigt på et værksted, ved at følge en struktureret vejledning fra underviseren i grupper af to personer. I processen skal eleverne udføre forskellige opgaver ved de forskellige konventionelle maskiner, på en sikkerheds-og produktionsmæssig forsvarlig måde. Eleverne skal via operationsbeskrivelser dokumentere fremgangsmåder og erfaringer. Eleverne skal ligeledes lære vigtigheden af rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskinerne, efter gældende regler, efter kyndig vejledning fra underviseren, ved at se, mærke og føle forskellen på korrekt udført service og misligholdt service. Ligeledes skal eleverne lære korrekt brug og vedligehold og kalibrering af måleværktøj ved at følge en grundig vejledning fra underviseren, og erfaringsdannelse ved at have værktøjerne i hænderne (hands-on). Alt dette foregår ved at der fremstilles et øveemne (et emne hvor fejl ikke har konsekvenser, for de følgende prosesser) på de konventionelle maskiner. 

Faglig indhold:

• Maskin- og værkstedssikkerheds foranstaltninger
• Opstart og betjening af maskinerne i værkstedet.
• Udregning af skæredata. (operationsbeskrivelse)
• Maskinernes opbygning.
• Fremstilling af et øveemne på konventionelle maskiner.
• Oprette cv. på praktikpladsen.dk og søge praktik hos virksomheder.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Teori undervisningen vil foregå både i traditionelle undervisningslokaler, ved pc'er og i GF2 maskinværkstedet ved konventionelle bearbejdningsmaskiner.
• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren. 
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og selv udfører opgaverne. Både ved pc'er og ved maskinerne i GF2 maskinværkstedet

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes tekniske færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes tekniske forforståelse, og give dem forståelse for betydningen af de enkelte komponenter.
• Fremhæv vigtigheden af klare og strukturerede dokumentationspraksis i tekniske projekter.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske opgaver i værkstedet.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer de kan bringe i spil ude i deres kommende lærepladser.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at begå sig i værkstedet, både sikkerhedsmæssigt og maskinbetjeningen.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en snak om af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede emne.
• Operationsbeskrivelse.
• Service og vedligehold af de anvendte maskiner.

Bedømmelseskriterier:

• Overholder emnet mål og tolerancer.
• Er operationsbeskrivelsen fyldestgørende.
• Er de anvendte maskiner og værksteder rene.
• Er der olie/smøremidler på maskinerne i forhold til forskrifterne.

Eleven får en grundig introduktion til retvinklet positionstegning og brugen af CAD programmet Inventor.

Eleven eller lærlingen kan anvende generativ kunstig intelligens ved grundlæggende arbejde med CNC-udstyr og CAD/CAM-software.

Eleven eller lærlingen kan fremstille arbejdstegninger, materialelister og emnetegninger, udarbejdet i 2D, 3D og isometriske, ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer, målsætning og samt isometrisk tegning, samt forklare geometriske karakteristika udført på 2D arbejdstegninger. 

Læs eventuelt mere om programmet på leverandørens hjemmeside: Inventor fra Autodesk

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal lære vigtigheden af tegningernes beskaffenhed for korrekt fremstilling af emner.
• Eleverne skal lære at tegne emner i retvinklet position.  
• Eleverne skal lære at tegne partfiler i Inventor (ipt).
• Eleverne skal lære at tegne arbejdstegninger i Inventor (idw)
• Eleverne skal lære at fremstille samle tegninger i Inventor (iam)

Eleverne får kompetencer inden for fremstilling af tegnings materiale og dokumentation til brug ved emnefremstilling. Undervisningen vil foregå i almindelige klasselokaler, hvor eleven skal tegne på papir med deres medbragte tegne redskaber og ved elevens egen- eller skolens pc.

Faglig indhold:

• Tegne emner i retvinklet position på papir. 
• Tegne konkrete emner i Inventor.
• Målsætte tegninger ud fra ISO standarder.
• Søge viden om andre tegne programmer end Inventor.
• kan anvende generativ kunstig intelligens ved grundlæggende arbejde med CAD/CAM-software. 

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren. undervisningen vil foregå i et almindeligt klasselokale. 
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv, ud fra skitser og 3D printede emner.
• Der vil være mange forskellige emner der både skal tegnes og samles i tegneprogrammet Inventor.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes tegne færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes tegne forforståelse, og give dem forståelse for betydningen af de enkelte komponenter.
• Fremhæv vigtigheden af klare og strukturerede dokumentationspraksis i tekniske tegninger.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske opgaver i værkstedet.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil i værkstederne.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at fremstille og forstå tekniske tegninger.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en snak om deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede tegninger.
• Elevens viden / forklaringer angående de tegnede emner.

Bedømmelseskriterier:

• Er de udførte tegninger retvisende.
• Er de udførte tegningerne fyldestgørende.
• Overholder tegningerne gældende standarder.
• Elevens evne til at redegøre for part og arbejdstegninger.

Eleven får introduktion til CNC maskiner og programmering.

Læringsmål:

Eleven eller lærlingen kan udføre beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter til arbejde med ISO-programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering.

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal have forståelse for hvordan man skaber et ISO-program, ud fra geometrikoordinater og skæringspunkter.
• Eleverne skal have indsigt i hvordan en CNC maskine arbejder.

Eleverne prøver at betjene en CNC maskine, hvor de arbejder med ISO- programmering ud fra en arbejdstegning. Eleverne arbejder i små grupper (2 personer) hvor hver enkel elev fremstiller et emne.

Faglig indhold:

• Opspænde klør i CNC maskine.
• Udmåle værktøj i CNC maskine.
• Opspænde emne i CNC maskine.
• Arbejde med ISO- programmer.
• Bearbejde emne i CNC maskine.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Undervisningen forgår primært i værkstedet ved CNC maskiner, dog med en smule teori i undervisningslokalet.
• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren.
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv.
• Eleverne gennemgår ISO- programmet og sikrer sig at programmet og de fysiske forhold forhold (værktøjer, klør, emne og opstilling) stemmer overens.
• Eleverne fremstiller et emne på både en CNC drejebænk og en CNC fræser.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes konventionelle maskinforforståelse, og give dem forståelse for betydningen af CNCens muligheder i produktionen.
• Fremhæv vigtigheden af klare og dokumenterede arbejdsgange for at få det optimale ud af maskinerne.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske færdigheder de har opnået i værkstederne.

Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil ud i praktikvirksomhederne.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at forstå CNC og ISO programmering.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede emne.
• Elevens viden / forklaringer angående det fremstillede program
• Elevens måde at gribe programmeringen an på, ud fra de kendte data.

Bedømmelseskriterier:

• Er de udførte emne som på tegningen.
• Er de udførte emne inden for tolerancerne.
• Elevens evne til at redegøre for Betjenings- og programmeringsprocessen.

Eleven arbejder med forskellige projekter, hvor der skal arbejdes med projektering, fremstilling og slut kontrol.

Læringsmål:

Eleven kan udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele.

Eleven kan, i samarbejde med andre, på internettet opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, publikationer med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed. Derudover, henter viden om sprøjtestøbe- og stanseværktøjers funktion og opbygning og metoder til produktionsplanlægning og fremstilling af maskin- og værktøjsdele.

Eleven kan ved hjælp af korrekt valgt data for spåntagende bearbejdning, planlægge, fremstille, optimere og udføre produktion af enkle maskin- og værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle maskiner.

Eleven kan i overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin- og værktøjsdele, udarbejde en operationsbeskrivelse, produktionsplanlægning, materialeliste eller anden dokumentation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele ved hjælp af IT.

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal lære hvad det vil koste at fremstille et givent emne.
• Eleverne skal lære at søge viden til gavn for fremstilling af diverse emner.
• Eleverne skal lære at fremstille emnerne på en hensigtsmæssig måde.
• Eleverne skal lære at dokumenter hvorfor og hvordan emnerne fremstilles.

Eleverne tegner enten selv eller i små grupper partfiler, arbejdstegninger, eventuelt assembly, og planlægger fremstillingen ved at lave operationsbeskrivelser samt måleskemaer til de emner de efterfølgende fremstiller på primært konventionelle maskiner. De søger info om priser og materialer på internettet

Faglig indhold:

• Beslutte hvilke emner der skal fremstilles.
• Tegne partfiler.
• Tegne arbejdstegninger og målsætte ud fra gældende standarder:
• Planlægger hvordan emnerne skal fremstilles og i hvilket materiale.
• Udregne materialeforbrug og kostpris.

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Via den undervisning de tidligere i forløbet har modtage.
• Demonstration og trinvise instruktioner fra underviseren.
• Hands-on øvelser, hvor eleverne følger vejledningen og udfører opgaverne selv.
• Undervisningen vil forgå både i teorilokalerne og i GF2 værkstedet. Der vil både være individuelle og gruppe opgaver.
• Der er 2 faste projekter hvor der skal fremstilles en hammer og en aftrækker, der skal laves tegninger, operationsbeskrivelser og måleskemaer hvorefter de skal fremstilles på konventionelle maskiner.
• Der vil efter de faste projekter være mulighed for selvvalgte projekter ud fra en tilgængelig opgavebank.

Differentiering:

• Tilpas opgaverne efter elevernes færdigheder og tidligere erfaringer.
• Tilbyde ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever, f.eks. ved at lade dem få opgaver med en højere sværhedsgrad.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Relater opgaverne til elevernes tidligere erfaringer, og skabe en forbindelse til hverdags økonomi.
• Fremhæve vigtigheden af klare og dokumenterede arbejdsgange for at få det optimale ud af maskinerne (kort produktionstid).

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske færdigheder de har opnået i værkstederne.
• Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil ude i praktikvirksomhederne.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at forstå planlægning og helheden i projekter
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under øvelserne, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede emne.
• Elevens viden / forklaringer angående fremstillingsprocessen.
• Elevens måde at dokumentere på.
• Elevens evne til at søge ny viden.

Bedømmelseskriterier:

• Er de udførte emner som på tegningerne.
• Er de udførte emne inden for tolerancerne.
• Elevens evne til at redegøre for- / dokumentere processerne.
• Har eleven skabt/fået ny viden.

Eleven får introduktion til udførelse af vindejern.

Læringsmål:

Eleven eller kan fremstille et vindejern ud fra udleveret tegninger og angivet materialer.

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal have forståelse for fremstilling af et vindejern, ud fra de lærte kompetencer fra modul 1, 2, 3 og 4.
• Eleverne skal dokumentere udførelsen af produktet, som skal omhandle fremstilling og overholdelse af tolerancer.

Eleven får introduktion til udførelse af vindejern.

Læringsmål:

Eleven eller kan fremstille et vindejern ud fra udleveret tegninger og angivet materialer.

Hvad skal eleverne lære:

• Eleverne skal have forståelse for fremstilling af et vindejern, ud fra de lærte kompetencer fra modul 1, 2, 3 og 4.
• Eleverne skal dokumentere udførelsen af produktet, som skal omhandle fremstilling og overholdelse af tolerancer.

Indhold i undervisningen

Eleverne arbejder selvstændigt med vejledning fra underviseren. Eleverne skal i fælleskab planlægge arbejdsgangene, som indebærer at strukturere tidsforbruget, så de tilgængelige maskiner udnyttes bedst muligt. Eleverne skal fremstille tegningsmaterialet til fremstilling af vindejernet, og dokumentation for dette. Vindejernet skal fremstilles på konventionelle maskiner. 

Faglig indhold:

• Inventor.
• Savning.
• Drejning.
• Fræsning.
• Brug af relevante måleværktøjer
• Dokumentation

Hvordan skal eleverne lære det planlagte indhold:

• Hands-on øvelser og trinvis vejledning fra underviseren hvor eleven udfører opgaven selv.
• Eleverne har Konventionelle maskiner og pc'er (deres egne eller skolens) til rådighed under hele forløbet.
• Eleverne skal gøre brug af det har lært på modul 1, 2, 3, og 4.

Differentiering:

• Tilpas vejledningen efter elevernes færdigheder og tidligere erfaringer.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Inddrage kompetencer fra modul 1, 2, 3 og 4.

Praksisrelateret:

• Den teoretiske viden eleverne opnår bruges i samspil med de praktiske færdigheder de har opnået i værkstederne.

Opgaverne giver eleverne erfaringer og forståelser de kan bringe i spil ud i praktikvirksomhederne.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at fremstille et brugbart vindejern ud fra de udleverede tegningerne.
• Har udarbejdet en dokumentation for det fremstillede produkt.
• Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under prøven, samt en formel bedømmelse af deres færdigheder baseret på det opnåede resultat (bestået eller ikke bestået)

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af prøven gennem en individuel samtale hvor elevernes færdigheder og opnåede resultater bliver bedømt.

Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens fremstillede produkt.
• Elevens viden / forklaringer angående det fremstillede produkt.
• Elevens måde at gribe opgaven an på.

Bedømmelseskriterier:

• Er det udførte produkt som på tegningen.
• Er de udførte produkt inden for tolerancerne.
• Elevens evne til at udforme dokumentationen.
• Elevens evne til at anvende det rigtige udstyr og værktøj

• Dokumentation (rapport, tidsplan, beregninger, kvalitetssikring mv.).
• Overholdes fagenes måltolerancer og kvalitetskrav. (På begynder niveau)
• Om det praktiske produkt (vindejern) fremstår funktionsdygtig og klar til brug?
• Gennemføres projektet sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til eleven selv, andre personer, lokaler og udstyr.
• At eleven har vist, at vedkommende til en vis grad kan arbejde selvstændigt. (I forhold til, hvor langt de er nået i uddannelsen) 

Selve prøven bedømmes som bestået / ikke bestået.

Denne lokale undervisningsplan (LUP) for grundfaget matematik på D- og C-niveau på Syddansk Erhvervsskole er skabt for at give eleverne en dybere og mere nuanceret forståelse af matematikkens rolle i deres erhvervsfaglige kontekst. Det er vores overordnede mål at sikre en solid sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og matematikundervisningen, så eleverne aktivt kan anvende deres matematiske færdigheder i praksis. Undervisningen bygger på relevante problemstillinger fra erhvervslivet og elevens dagligdag med det formål at udvikle avancerede matematiske kompetencer, der understøtter både faglig vækst og videre uddannelse.

Vi vægter en klar struktur og tydelige mål, så alle elever er bevidste om, hvad der forventes af dem i faget. LUP'en er et dynamisk værktøj, der skal bidrage til at kvalificere og udvikle undervisningen løbende, fungerende som en praksisorienteret rettesnor.

Link til fagbilaget for matematik: Bilag 12 - Matematik

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#idedacb093-1f0f-4fbc-a8b5-f33f90959480

Formålet med undervisningen er at styrke elevens evne til at analysere, modellere og løse komplekse matematiske problemstillinger i erhvervsmæssige og samfundsmæssige sammenhænge. Undervisningen skal desuden fremme elevens evne til at argumentere, dokumentere og kommunikere matematiske resultater på et fagligt højt niveau.

På niveau D skal eleven:

• Anvende matematiske modeller til at analysere og løse problemstillinger inden for erhvervsfaglige områder.
• Opstille og bearbejde matematiske udtryk og funktioner i forskellige sammenhænge.
• Argumentere for valg af metoder og fortolkning af resultater.
• Dokumentere og formidle matematiske løsninger og analyser systematisk og præcist.

Kernestof og Supplerende stof

Undervisningen på niveau D og C bygger videre på F/E-niveauet og omfatter følgende kerneområder:

Kerne Stof - Niveau D:

1. Tal og algebra: Udvidelse af regneoperationer, potenser, rødder og logaritmer. Løsning af ligninger af 1. grad, 2. grad og uligheder.
2. Geometri og måling: Geometriske figurer og legemer, herunder beregning af areal, rumfang og overflade. Anvendelse af trigonometri (sinus, cosinus, tangens) i praktiske sammenhænge.
3. Funktioner og matematiske modeller: Lineære og eksponentielle. Grafisk repræsentation, bestemmelse af forskrifter og anvendelse af funktioner til modellering af virkelighedsnære situationer.

Supplerende stof - Niveau D:

Hos SDE er emnerne:

Geometri

1. Plangeometriske figurer

2. Rumlige figurer

3. Trigonometriske formler for retvinklede trekanter samt sinus- og cosinusrelationerne

Funktioner valgt som supplerende stof.

1. Koordinatsystemet

2. Funktionsbegrebet

3. Ligefrem og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse og løsning af ligninger og uligheder

4. Procentuel vækst, herunder rentesregning, med tilhørende grafisk fremstilling

Arbejdsformer:

• Klasseundervisning/læreroplæg
• Gruppearbejde og individuelt arbejde med regneopgaver/skriftlig
• Præsentation og mundtligt fremstilling ved tavlen.

Diverse opgaver både rent matematiske og med udgangspunkt i praktiske emner løses– der varieres mellem selvrettende opgaver, papiropgaver og problemløsning på teoretiske og praktiske eksempler herunder eksempler fra branchen.

Kompetencemål

Undervisningen skal videreudvikle elevens matematiske kompetencer til et mere abstrakt og analyserende niveau:

• Problembehandlingskompetence: Anvende og kritisk vurdere matematisk modellering til løsning af komplekse opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv og samfund, herunder avanceret formulering, opstilling, afgrænsning og løsning af opgaven samt dybdegående fortolkning, vurdering og refleksion over det fremkomne resultat.
• Tankegangs- og repræsentationskompetence: Anvende og transformere tal, ukendte symboler samt opstille og anvende komplekse kendte og ukendte formeludtryk.
• Symbolkompetence: Forstå, anvende og kritisk evaluere matematiske definitioner, begreber, tankegang og metoder. Vælge, begrunde og gøre rede for avancerede repræsentationer af matematisk stof og anvende et præcist og nuanceret matematisk symbolsprog.
• Hjælpemiddelkompetence: Anvende og integrere avancerede relevante hjælpemidler som grafregner, regneark og GeoGebra.
• Ræsonnementskompetence: Udføre komplekse ræsonnementer, vurdere gyldigheden af egne og andres argumenter og opbygge logisk stringente beviser.
• Kommunikationskompetence: Kommunikere komplekse matematiske problemstillinger, metoder og resultater klart, præcist og fagligt korrekt, både mundtligt og skriftligt.

Indhold (Hvad - Hvordan)

Undervisningen tilrettelægges med fokus på en projektorienteret og problembaseret tilgang, der yderligere styrker koblingen mellem den erhvervsfaglige uddannelse og matematikken. Dette indebærer:

• Eksamensprojekt  I slutningen af undervisningsforløbet skal eleven udarbejde et eksamensprojekt. Arbejdet med eksamensprojektet er primært baseret på hjemmearbejde, men undervisningstid kan anvendes efter aftale. Projektet forventes at fylde 6-8 normalsider á 2400 anslag. Projektforløbet har udgangspunkt i et projektoplæg udarbejdet af læreren, som fastsætter rammerne for projektet og sikrer et tilstrækkeligt matematisk indhold. Projektoplæg, prøvespørgsmål, opgaver, cases og lignende skal udformes, så de tydeligt relaterer sig til faget og til elevens erhvervsfaglige uddannelse.
• Komplekse cases: Anvendelse af real-world cases og tværfaglige problemstillinger, der kræver en dybere matematisk analyse.
• Avancerede IT-værktøjer: Integrering af relevante digitale værktøjer for avanceret modellering, dataanalyse og visualisering.
• Selvstændigt arbejde og samarbejde: Fremme af selvstændigt analytisk arbejde samt gruppearbejde for at udvikle kommunikations- og samarbejdsevner.

Evaluering og Bedømmelseskriterier

Løbende evaluering:

Den løbende evaluering skal sikre elevens faglige progression og refleksion over egen læring gennem:

• Projektpræsentationer og mundtlige diskussioner.
• Skriftlige opgaver, analyser og rapporter.
• Kontinuerlig feedback fra underviser på afleverede arbejder.
• Elevens egen evaluering af læringsudbytte og udvikling af kompetencer.

Standpunktsbedømmelse:

Ved undervisningens afslutning afgives en standpunktskarakter, som udtrykker elevens samlede faglige niveau. Karakteren overføres som eksamenskarakter, hvis faget ikke udtrækkes til eksamen.

Eksaminationsgrundlag:

Eksaminationsgrundlaget udgøres af de godkendte dokumentationer, herunder eksamensprojektet. Disse skal være afleveret rettidigt, for at eleven kan indstilles til eksamen. Dokumentationerne sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor forud for prøven.

Eksamen

Prøven er en mundtlig prøve, der varer ca. 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelsestid til prøven. I forberedelsen medbringer eleven egne noter, formelsamling og evt. materiale, som er anvendt i undervisningen. Skolen fastsætter, hvilke digitale hjælpemidler eleven har adgang til under forberedelsen, men kommunikation er ikke tilladt.

Eksaminationens ene del tager udgangspunkt i eksamensprojektet/projektrapporten. Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede projektemne og demonstrere viden om og indsigt i de områder af matematikken, der er behandlet i rapporten.

Eksaminationens anden del tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål. Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er behandlet i undervisningen. Hvert spørgsmål indeholder matematik, som kendetegner niveauet. Spørgsmålene er ukendte for eleven forud for prøven.

Eleven vælger rækkefølgen af projektrapporten og det lodtrukne spørgsmål. Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, det udleverede spørgsmål med evt. bilag, formelsamling samt notater udarbejdet under forberedelsen. Skolen fastsætter, hvilke øvrige hjælpemidler, herunder digitale værktøjer, eleven har adgang til under prøven.

Bedømmelse:

Ved den mundtlige prøve vurderes elevens samlede præstation. Bedømmelsen foretages på baggrund af følgende kriterier:

• Anvendelse og forståelse af matematiske begreber, formler, modeller og metoder.
• Korrekt udførelse og forklaring af beregningsmæssigt og analytisk arbejde.
• Faglig formidling, argumentationskraft og brug af relevante it-værktøjer.
• Evnen til at reflektere over og vurdere resultater i relation til den givne kontekst. Karakteren gives efter 7-trinsskalaen.

Særlige forhold for elever med diagnoser:

Elever med dokumenterede diagnoser (f.eks. ordblindhed, talblindhed, ADHD m.fl.) kan få tildelt 30 minutters ekstra forberedelsestid og/eller eksaminationstid ved prøven for at sikre lige vilkår og retfærdig bedømmelse. Vejlederen sørger for at søge SPS-midler for at understøtte disse elever.

Samarbejde med faglige udvalg, virksomheder og elever

Skolen inddrager det lokale uddannelsesudvalg i beskrivelsen af den praktiske gennemførelse af de konkrete prøver i de enkelte uddannelser og efterfølgende udstedelse af beviser. Der tilstræbes et tæt samarbejde med praktikvirksomhederne for at sikre relevans og helhed i undervisningen, herunder inddragelse af erhvervsspecifikke problemstillinger i undervisningen. Eleverne inddrages løbende i evalueringen af undervisningsforløbet for at sikre, at undervisningen matcher deres behov og forventninger.

Overgangskrav

For at kunne blive optaget til skoleundervisning på hovedforløbet og for at kunne fortsætte på et højere niveau, skal eleven opfylde overgangskravene forud for undervisningens start. Se § 3 i bekendtgørelsen. Dette inkluderer blandt andet bestået grundforløbsprøven og gennemført relevante grundfag på gældende niveau.

Introduktion

Du skal i faget fysik arbejde med hypoteser, eksperimenter og observationer, for at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er primært virkelighedsnært og praktisk, og inddrager eksperimentelt arbejde, teoretiske forklaringer, modeller, begreber og metoder. Arbejdet med fysikkens sprog og begreber er en del af faget. Faget bidrager til, at du kan beskrive, forstå og føre diskussion om erhvervsfaglige, teknologiske og samfundsmæssige forhold, samt til at opnå naturvidenskabelig og teknologisk kompetence. Faget bidrager at du kan få bedre forståelse for naturvidenskabelig teori og arbejdsmetoder og deres betydning for udvikling af samfundet.

Læringsmål

Målet med undervisningen i fysik er, at du:

1.    Kan anvende fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver.

2.   Kan foretage beregninger ved anvendelse af fysiske formler.

3.   Får kendskab til fysiske fænomener og iagttagelser, samt kan forholde dig til fysikfaglige problemstillinger fra dit uddannelsesområde.

4.   Kan, under vejledning, planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, samt redegøre for eksperimenternes formål.

5.   Kan registrere og anvende eksperimentelle data hensigtsmæssigt.

6.   Kan udarbejde dokumentation for eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af både hverdagssprog og fagets sprog.

7.   Kan medvirke til at udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation.

De faglige mål for faget (De formelle mål)

De aktuelle faglige mål kan du finde herunder, eller i: Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 9

Kernestof

-      Energi

o   Energikilder, herunder vedvarende energikilder,

o   Energiformer og -omsætning,

o   Energiforbrug, effekt og virkningsgrad,

Supplerende stof  

-      Mekanik,

-      Tryk,

-      Elektricitet

-      Magnetisme og elektromagnetisme

-      Varme

-      Læreren, i samarbejde med eleverne, kan vælge andet supplerende stof, hvis det er relevant for elevernes uddannelse.

Arbejdsformer og differentiering

Undervisningen tager udgangspunkt i din erhvervsuddannelse og erfaringer med fysiske fænomener og tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksis, teori og eksperiment. Du skal også udføre undersøgende og eksperimentelt arbejde, som integreres i hele undervisningsforløbet. Det eksperimentelle og undersøgende arbejde udgør mindst 1/5 del af fagets vejledende varighed.

Du skal opnå stigende selvstændighed i formulering, undersøgelse og formidling af fysiske problemstillinger. Du skal dokumentere dette undersøgende og eksperimentelle arbejde mundtligt og skriftligt, eller via medier som små film, foto eller lignende.

Undervisningsmaterialer

Vi bruger en blanding af bøger og elektronisk materiale, sidstnævnte vil som hovedregel kunne downloades fra Learn.

Det supplerende stof består af eksperimentbeskrivelser, naturvidenskabelige film og avisartikler osv.

Skriftlig aflevering

I løbet af året, skal du aflevere fire obligatoriske afleveringer, som dokumenterer at du har fået forståelse for det emne, der bliver behandlet i afleveringen. Afleveringen kan være skriftlig, videooptagelse, fotosession, PowerPoint eller lignende.

Eksamensprojekt

Du, i samarbejde med læreren, udvælger hvilke to ud af de fire afleveringer skal bruges til eksamen

Den løbende evaluering

Formålet med løbende evaluering er, at du som elev kan følge med din udvikling i forståelse af faget. Løbende evaluering laves på basis af:

-      Udførelse af eksperimenter og beregninger

-      Anvendelse af fagsprog

-      Vejledning og feedback på dokumentation

Standpunktsbedømmelse

Ved afslutningen af undervisningen i faget, får du en standpunktskarakter, som er vurdering af dine kompetencer.

 Standspunktskarakteren bliver automatisk overført som eksamenskarakter, hvis faget fysik ikke bliver trukket som eksamensfag. 

Eksaminationsgrundlag

De to tidligere omtalte afleveringer udgør dit eksaminationsgrundlag.

Afleveringerne skal afleveres til den aftalte tid, for at du kan blive indstillet til eksamen.

Eksamen

Den mundtlige eksamen varer ca. 30 minutter, inklusive votering.

Ved begyndelsen af eksamen trækker du lod mellem de to afleveringer. Der gives ingen forberedelsestid.

Ved eksamen kan du udføre eller vise eksperimenter, der har relevans for det lodtrukne emne.

Til eksamen deltager din lærer, som er eksaminator, og en ekstern censor. Hvis du har støtte, kan din støtte også deltage til eksamen, men dog ikke til votering,

Andet:

Læreren udformer en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen. Læreren sender denne undervisningsbeskrivelse, samt dine to afleveringer, til censor inden prøvens afholdelse.

Bedømmelseskriterier

Til en mundtlig eksamination er det udelukkende din mundtlige præstation, der bedømmes.

Din præstation helhedsbedømmes, i forhold til fagets mål og fagets bedømmelseskriterier.

Dine afleveringer indgår som eksaminationsgrundlag til den mundtlige prøve, men de bedømmes ikke, i forbindelse, med den mundtlige prøve.

Ved eksamen bliver du bedømt efter disse bedømmelseskriterier:

-      At du kan demonstrere forståelse for enkle fysiske begreber og beregninger,

-      Din evne til at fremlægge din aflevering/dokumentation, og lave en sammenkobling med dit erhvervsfag,

-      Din evne til at forklare eksperimenternes formål, udførelse og resultater,

-      Din evne til at anvende fysikfaglige modeller til forklaring af fysiske fænomener.

Link til skolens eksamensreglement

Bekendtgørelse om prøver og eksamener

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse