Det overordnede formål med grundforløb 2 er at give eleven et fagligt grundlag for at kunne fortsætte sin uddannelse på hovedforløbet. Ligeledes er det vigtigt, at eleven udvikler sig både fagligt og personligt undervejs i forløbet.

Grundforløbs moduler:

På grundforløb 2 for Gourmetslagter foregår en stor del af undervisningen i moduler, hvor undervisningen er sammenlæst med de andre fødevarerelaterede uddannelser, som bager/konditor, Gastronom/tjener/gourmetslagter.

I modulerne arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret, med fokus på forskellige temaer i modulet, med opmærksomhed på at selv om et modul omhandler kost, ernæring, sundhed & sensorik, vil man stadig benytte temaer fra andre moduler, eks. metodikker, bæredygtighed, hygiejne og ergonomi.

Uddannelsen er opdelt i en række moduler, som sammen med grundfagene dansk E og naturfag E, hygiejne, førstehjælp, brandbekæmpelse udgør det faglige indhold i forløbet.

• Introduktion
• Modul 1, Bæredygtighed
• Modul 2, Arbejdsmiljø
• Modul 3, Varekendskab, Metoder og Arbejdsprocesser
• Modul 4, Praktik & Studietur 
• Modul 5, Kost, Ernæring, Sundhed & Sensorik
• Forberedelse til grundforløbsprøven og afslutning

Kompetencemål, fag og teoretiske emner

Det overordnede formål med grundforløbet er at give eleven grundlaget for at kunne fortsætte dennes uddannelse på hovedforløbet.
Det er derfor vigtigt for os, at eleven udvikler sig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
I introduktionsugen får eleven en overordnet introduktion til uddannelsens grundforløb og specialerne på hovedforløbet, og eleven får via sociale aktiviteter kendskab til sine medstuderende samt de krav og forventninger, som uddannelsen og SDE stiller på grundforløbet.
Eleven introduceres gennem en samtale for sin kontaktlærer.

Introduktions til digitale platforme

Kort efter opstart skal eleven introduceres for de læringsplatforme og programmer der anvendes på Syddanskerhvervsskole.

• Selvbetjening
• Glemt adgangskode
• LEARN - vores læringsplatform
• LUDUS - skema, sygemelding o.a.
• Elev mail - Office 365 - eleven logges på og introduceres til mail, samt introduktion til de programmer der benyttes mest i 365 (Excel og Word)
• Print.sde.dk - din mulighed for at printe på skolen via follow you.

Eleven skal selv medbringe en PC. 
Alle elever der går på Syddansk erhvervsskole har gratis adgang til IntoWords samt Office 365.

Fag, certifikatkurser mv. 

Certifikatkurser

• Fødevare Hygiejne – 22,5 timers kursus
• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne - 12 timers kursus
• Elementær brandbekæmpelse - 4 timers kursus

Det er vigtigt at eleven møder og gennemføre teori og praksis, for at kunne gennemføre og bestå et certifikatkursus og derved få adgang til hovedforløbet.
Hvis eleven ikke gennemføre certifikatkursus, så skal eleven inden afslutning af Grundforløb 2, selv finde et sted hvor eleven kan gennemføre og består relevant certifikatkursus. Ved manglende certifikat kurser kan der ikke udstedet et grundforløbsbevis. Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes, før der er styr på certifikat kurser.

Grundfag

• Dansk på E niveau og Naturfag på E niveau.

Har eleven mere end 30% fravær i et grundfag, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til fagets eksamen.
Ved ikke bestået grundfag, kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Bonusfag

• Hvis eleven har merit i et eller flere grundfag, deltager eleven i bonusfag.

Vi ændrer løbende på hvilke emner vi tilbyder i bonusfag og kan være drevet af eleverne.
Bonusfag har relevans for branchen, men behøver ikke at være direkte relateret til øvrige fagmål.
Ved mere end 30% fravær, kan dette betyde stop på uddannelsen. 
Bonusfag skal ikke afsluttes med en prøve bestået eller ikke-bestået, ligesom der ikke gives karakter. 
Elevens deltagelse og arrangement i bonusfag, indgår i den samlede vurdering af standpunktskarakter for Grundforløbet 2.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.
Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at kunne få dem med over på hovedforløbet.
Har eleven ”Takket nej” til tilbuddet omkring hjælp på grundforløbet, kan dette betyde at der ikke kan søges om hjælp på hovedforløbet.

Studieaktivitet og studieadfærd.

Noter

Der skal tages noter, dette kan være via pen og papir eller en tablet/bærbar. 

Kommunikation

Der kommunikeres med eleverne via LEARN/LUDUS eller email.
Normal skoletid er 8:15 til 15:15 på hverdage.

Studieaktiv/Fravær/Ferie

Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole

Eleverne modtager feedback/feedforward på deres aktive deltagelse og sociale interaktion med lærere og de andre elever.

Der vil være feedback og formativ evaluering på/af eleven løbende.

Denne feedback kan være ved et indkaldt møde, eller at læreren under sine observationer er rundt mellem eleverne, mens de arbejder – da der er noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

Evaluering af opgaver, skal afspejle elevens/gruppens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. derved skal en dannelsesrejse være igangsat for den enkelte elev og elevens proces frem mod projektugerne, vil så kunne betyde at eleven opnår en så god standpunktskarakter som muligt.

Standpunktskarakteren for én elev, vil blive vurderet i Grundforløb 2 lærerteam, så karakteren vil være bestemt af input fra flere lærere i lærerteamet.

Som bæredygtig skole er der fokus på bæredygtighed og klima aftryk, dette både gennem teoretiske oplæg, og i det praktiske faglokale, hvor der udover fokus på det bæredygtige faglokaler, også arbejdes med de praktiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at have en klimaneutralt produktion.

I modulet bæredygtighed er der fokus på bæredygtighed i faglokalet. Samt forståelse for anvendelse af råvarer der er fremstillet økologiske. Undervisningen består af både teori og praktiske opgaver. 

Fagligt indhold:

• Økologi vs. danskproduceret og årstidsbestemt.
• Fokus på madspild ikke blot "how to" ud fra et teoretisk perspektiv, men også med fokus på rent praktisk, hvor stor andel det er muligt at reducere sit madspild.
  Dette gøres ved blandt andet at veje sit madaffald efter end produktion og sætte ind efterfølgende på at benytte så meget af bl.a. grøntsager som muligt. 
• Der er fokus på affaldssortering, og i forbindelse med dette besøges Vejle spildevand og genbrugsplads.
• Fokus på vand- og elforbrug, hvor eleven arbejder med beregning af maskiners ydeevner, priser på strøm og på vand. Der laves beregninger på hvad det koster at bage et brød, eller koge en kartoffel.

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, virksomhedsbesøg, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Teoretisk gennemgang af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
• Virksomhedsbesøg på genbrugscentral/affaldssortering
• Case-baseret læring gennem opgaveløsning.

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter hvor økologi og bæredygtighed er omdrejningspunktet. Der arbejdes bl.a. med:

• Praktisk arbejde med bæredygtige og økologiske valg af råvarer
• Praktisk arbejde med valg af bæredygtige metoder til forarbejdning af råvarerne
• Forståelse og udførelse af daglig sortering af mad- og emballageaffald fra faglokalet

Differentiering:

• Tilpasning af opgaver og sværhedsgrad i forhold til elevernes færdigheder og behov.
• Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
• Tilbud af ekstra udfordringer for mere rutinerede elever.
• Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, bager/konditor, certifikatfaget hygiejne samt grundfagene dansk og naturfag. Der inddrages såvel hygiejne i form af egenkontrol, samt råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i faglokalerne.

Praksisrelateret:

• Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger fra en faktisk produktionsvirksomhed
• Fokus på afprøvninger og tilberedelser i faglokalerne
• Fokus på anretning, servering, salg og service af udarbejdede produkter.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evaluering af elevernes evne til at vælge bæredygtige løsninger.
• Vurdering af elevernes forståelse på sammenhæng mellem valg af produktionsmetoder og valg af fødevare.
• Bedømmelse af elevernes forståelse for den samfundsvigtige retning om en bæredygtig verden.
• Evaluering af elevernes samarbejde og kommunikation samt deres evne til at dokumentere og præsentere deres løsninger.

Formativ og summativ evaluering:

• Løbende feedback undervejs i processen baseret på deltagelse, fremskridt og kvalitet af arbejde.
• Formativ evaluering gennem vejledning og korrektion af opgaveløsninger.
• Summativ evaluering ved afslutningen af projekt baseret på præsentation, anretning, servering.

 Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens praktiske løsning af de stillede opgaver i opgaveoplægget og rettidigt afleveret slutprodukt
• Elevens deltagelse, forklaring og dokumentation af resultatet af den praktiske løsning.
• Elevens praktiske løsning af de stillede opgaver i opgaveoplægget om bæredygtighed og økologi
• Elevens deltagelse i den mundtlige præsentation af stoffet omkring FN's Verdensmål og virksomhedsbesøg

Bedømmelseskriterier

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed inden for valgte fagområde.

Formativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under arbejdsprocessen.
• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Der evalueres løbende før afslutning af undervisningsdag.

Modulet arbejdsmiljø er et helhedstværfagligt GF2 fødevareprojekt med fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Der arbejdes med temaet både gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser i relevante faglokaler. Eleven får viden til at forebygge arbejdsskader og arbejdsulykker, samtidigt med at der er et fokus på kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads og i kontakten med gæster, kunder, borgere.

LÆRINGSMÅL:

Gældende for Gourmetslagter BEK nr. 220 af 01/03/2024

• Eleven eller lærlingen har kendskab til arbejdsmiljø og ergonomi.
• Eleven eller lærlingen har indblik i de grundlæggende fagmetoder og arbejdsteknikker, der er mest hensigtsmæssige i en given situation på området, og kan samarbejde med andre om løsning af opgaver.

I modulet arbejdsmiljø er der fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og hvilke faktorer som har betydning for elevernes arbejdsmiljø og tilfredshed. Undervisningen er et miks af teori og praktiske øvelser i relevante faglokaler.

Fagligt indhold:

Psykisk arbejdsmiljø:

• Kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads og i kontakten med gæster, kunder, borgere.
• Konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og hvordan eleverne kan bidrage med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Fysisk arbejdsmiljø:

• Indeklima og betydningen af indeklimaet for det fysiske arbejdsmiljø.
• Håndtering og korrekt anvendelse af maskiner, materialer og udstyr med henblik på at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker.
• Ergonomi og hjælpemidler i forbindelse med arbejdsopgaver.
• Faresymboler og værnemidler i forbindelse med rengøringsopgaver.

Lovgivning:

• Viden om arbejdsmiljøloven og arbejdspladsvurderinger (APV)
• Hvilke krav der stilles til en arbejdsmiljørepræsentant
• Hvilke krav der stilles det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
• Regler for opbevaring og håndtering af rengøringsmidler.
• Viden om fagforeninger.

Eksamensangst:

• I dette tema, får eleverne også redskaber til at kunne håndtere eksamensangst.

Læringsmetode:

Undervisningen består af teorioplæg, refleksionsøvelser, rollespilsøvelser og opgaver som løses i plenum.

I relevante faglokaler er der igennem praktiske øvelser fokus på ergonomi i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver. Der er blandt andet fokus på hvilke løfteteknikker der bør anvendes og håndtering og anvendelse af maskiner og udstyr for at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker. Der er fokus på fod-, og kropsstilling ved bord arbejde, eller hvordan man sidder på stolen i et teorilokale.

Differentiering:

• Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for både gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
• Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, bager/konditor, samt grundfagene dansk og naturfag.

Praksisrelateret:

• Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger der kan opstå indenfor elevens fagretning.
• Afprøvning af ergonomiske principper i relevante faglokaler.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at kommunikere samt samarbejde omkring en teoretisk stillet opgave om emnet arbejdsmiljø, samt i udarbejdelse, struktur og planlægning af præsentation.
• Evaluering af praktisk håndtering af maskinel samt anvendelse af korrekte ergonomi i køkkenet. Eleverne vurderes også her på deres formidlingsevne og forståelse af emne.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under de stillede arbejdsmiljøopgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for arbejdsmiljø gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

Bedømmelsesgrundlag:

Bedømmelseskriterier:

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed.

Feedback/tilbagemelding

• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på korrekt forståelse for anvendelse af lærte principper inden for Fysik og Psykisk arbejdsmiljø. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Vi evaluerer løbende før afslutning af undervisningsdagen. 

Vare kendskab, Metoder og arbejdsproces.

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om vores råvare, klargøring deraf, tilberedning, anretning og servering.

Eleverne skal arbejde med nedenstående temaer:

• Vare kendskab og råvarernes køkkenmæssige egenskaber. 
• Det kolde køkken & det danske smørrebrød.
• Dansk & International madkultur.
• Street-food & selskab

Læringsmål.

Eleven skal:

• vælge, begrunde og praktisk anvende de råvarer, udstyr og arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i den givne situation, samt foreslå ændringer eller andre metoder.
• vurdere råvarer og færdigvarer ud fra en sensorisk betragtning.
• under vejledning tilberede og sammensætte produkter med forståelse for faglige udtryk og begreber i fremstillingen af måltider.
• have indblik i de teknikker, der ligger i opskæring og fremstilling af produkter for videre klargøring til salg.
• under vejledning kommunikere med og vejlede kunder og andre interessenter i salgssituationer.
• forklare og vurdere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som fødevaresikkerhed, miljø, egenkontrol, hygiejne og kvalitet.
• selvstændigt og i samarbejde med andre løse opgaver og evaluere arbejdsprocesser, metoder og resultater.

Hvad skal eleverne lære:

• at anvende de råvarer, udstyr og arbejdsmetoder, der er hensigtsmæssige i den givne situation.
• At vurdere råvarer og færdigvarer ud fra en sensorisk betragtning og tilberede, sammensætte produkter med forståelse for faglige udtryk og begreber i fremstillingen af måltider.
• At have indblik i de teknikker, der ligger i opskæring og fremstilling af produkter.
• At kommunikere med og vejlede kunder og andre interessenter i salgssituationer og kunne forklare og vurdere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold fødevaresikkerhed, miljø, egenkontrol, hygiejne og kvalitet.
• At i samarbejde med andre løse opgaver og evaluere arbejdsprocesser, metoder og resultater.

Målpinde jf. bekendtgørelsen: BEK nr 220 af 01/03/2024      

• Eleven skal have følgende Kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:
  §3 stk. 1 til og med 7

Fagligt indhold:

• kategorisere råvare og vurdere disse ud far kvalitet og sæson
• istandgøre og opbevare råvarer
• fremstilling lette kolde og varme retter
• afprøve tilberedningsmetoder og der egenthed i forhold til de enkelte råvarer
• servering, salg gæste og kundebetjening 

Læringsmetode:

• deduktiv gennemgang af relevant teori.
• induktivt arbejde med kategorisering af råvare og tilberedning deraf.
• praktisk øvelse i køkkenet og opskæring hvor eleven afprøver, udskærer, tilbereder og fremstillingen kolde, varme retter og detailprodukter til salg.
• præsentation og fremlæggelse af producerede emner.

Differentiering:

• Tilpasning af opgaver og øvelser efter elevernes niveau og behov.
• Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder slagter, bager og grundfag, dansk og naturfag
• Dansk og Naturfag inddrages i de enkelte temaer.

 Praksisrelateret:

• Afprøvninger i køkken, opskæring og butik.
• Salg for gæster. 

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til korrekt at kunne skelne mellem de forskellige råvarer, grupper, tilberedning og anvendelse, udskæring. Evalueringsprocessen indebærer observation af elevernes arbejde under de praktiske undervisningssituationer, samt en summativ bedømmelse af deres færdigheder baseret på opnåede resultater.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under elevernes praktiske arbejde, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater.

 Bedømmelsesgrundlag:

• Elevens færdigheder, viden og endelige resultat.
• Korrekt navngivning og opdeling af den valgte råvare.
• Opgaven som beskrevet i opgaven: Produkt, samt dokumentation er rettidig afleveret

 Bedømmelseskriterier:

• Eleven har fuldfør den stillede opgave inden for de på forhånd givne tid.
• Eleven kan fuldføre stillede arbejdsprocesser.
• Anvendt sikkerhedsudstyr og hygiejne regler.
• Rettidig afleveret den stillede opgave.

Bedømmelsesgrundlag

Studietur.

Læringsmetode:

• Eleverne skal deltage i planlagte besøg
• Praktisk øvelse i enkelte produktionslokaler.
• Deduktive foredrag af fagfolk
• Selvstændige opsøgende besøg og viden.

Differentiering:

• Der differentieres mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse
• Der differentieres i elevens fysiske formåen.
• Der differentieres i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener
• Grundfagene dansk og naturfag inddrages i opholdet og i de faglige besøg. 

Praksisrelateret:

• Enkelte produktions opgaver.
• Gæste og kundebetjening.
• Motion og udholdenhed.

PraktikLæringsmetode:

• Individuel søgende. Praktisk deltagende i en planlagt arbejdsuge.
• Praktiske øvelser i produktionslokaler.
• Teoretisk dokumentere egne metoder, arbejdsprocesser og resultater.
  

Differentiering:

• Der differentieres mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse.
  Eleven har selvbestemmelse i valg af praktiksted.
  Der differentieres i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.
  

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener 
  

Praksisrelateret:

• Enkelte produktions opgaver. Gæste og kundebetjening.
• Motion og udholdenhed.

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes deltagelse og arrangement i modulerne
• Evalueringsprocessen indebærer en observation af elevernes forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagets miljø, og særegenhed samfundsmæssigt og socialt. 
• Elevens tilegnelse af ny faglig viden.
• elevens tilegnelse af de faglige bekendtgørelsesmål.

 Bedømmelseskriterier:

• At eleven har deltaget i modulerne.
• At eleven har opnået en forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagetsmiljø, og særegenthed samfundsmæssigt og socialt. 
• At eleven har tilegnet sig ny faglig viden.
• At eleven har tilegnet sig flere af de faglige bekendtgørelsesmål.

Evaluering og bedømmelse Studietur.

• Formativ evaluering med den enkelte elev under studieturen
• Summativ evaluering efter endt studietur

Evaluering og bedømmelse Praktik. 

• Formativ evaluering med den enkelte elev under praktikken.
• Summativ evaluering efter endt praktik.
• Summativ evaluering mellem praktikvært og praktikplads konsulent efter endt praktik.

I Modulet Kost, Ernæring, Sundhed og Sensorik introduceres eleverne til både teori og praktisk viden.

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om de officielle kostråd samt om ernæring, sundhed og sensorik. Viden om de energivende stoffer, protein, fedt og kulhydrat opnås i grundfaget naturfag.

Eleverne skal arbejde med emnerne:

• Officielle kostråd til raske mennesker, børn, unge, voksne samt ældre herunder de 7 kostråd samt kostcirkel.
• Ernæring og sundhed
• Introduktion til og viden om allergener
• Manuel samt digital næringsberegning
• Fødevarers naturfaglige og køkkenfaglige egenskaber samt sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber
• Sunde menuer sammensættes efter Y-tallerkenmodel
• Sensorik herunder de fem grundsmage samt de kulinariske succesfaktorer i tilberedning og anretning af en menu

Læringsmål i modulet kost og ernæring samt sundhed og sensorik:

Målpinde jf. bekendtgørelsen: 

§ 3. Stk. 2. Eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynder-niveau.

Hvad skal eleverne lære:

• At forklare de energigivende næringsstoffer og beregne energiindhold og energiprocenten i enkelte måltider manuelt og digitalt.
• At genkende de fem grundsmage og anvende dem og de kulinariske succesfaktorer i forhold til råvarer, tilberedning og tilsmagning af retten.
• At sammensætte sunde måltider ud fra viden om fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber og de officielle kostråd.

Gældende for Gourmetslagter BEK nr 220 af 01/03/2024

At eleven kan:

•  vurdere råvarer og færdigvarer ud fra en sensorisk betragtning.

I undervisningen er der fokus på at skabe flow gennem emnerne kost, ernæring, sundhed og sensorik.

Fagligt indhold:

Der skal bl.a. arbejdes med fødevarers sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber samt råvarers naturfaglige og køkken-tekniske egenskaber med fokus på smag og kulinariske succesfaktorer. Der gennemgås grundlæggende energiberegning, såvel manuelt som digitalt.

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

• Sundhed: Introduktion til begrebet sundhed.
• Næringsberegning, manuelt og digitalt. 
• Kostråd: De officielle 7 kostråd. Kostcirkel. Y-Tallerkenmodel.
• Bælgfrugters betydning for sundhed: Kategorisering, nærings-indhold, anvendelsesmuligheder herunder tilberedningsmetoder med fokus på kvalitet, sensorik og kulinarisk succesfaktorer.
• Introduktion til og viden om allergener

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter inden for given sæson. Der arbejdes bl.a. med:

• Sundhed: Fysisk aktivitetstest herunder forskellige fysiske aktiviteter.
• Tilberedning af en varm ret efter Y-tallerkenmodel.
• Introduktion til anvendelsesmuligheder for de forskellige typer af bælgfrugter.
• Hverdagsmad: varm ret, tilberedning, kvalitet, sensorik og anretning.
• Grundlæggende anvendelsesmuligheder/tilberedningsmetoder af mejeriprodukter og fedtstoffer med sundhedsfaglig vinkling. Samme emne forskellige fedstoffer. Stegemetoder. Forskellige mælkeprodukter (fedtindhold)
• Allergenvenlig mad

Differentiering:

• Underviseren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger, i  tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.
• Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever.
• Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

• Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmet slagter, bager, certifikatfaget hygiejne samt grundfagene, dansk og naturfag. Der arbejdes fx. i praksis med såvel hygiejne i form af egenkontrol herunder De Gode Arbejdsgange, som råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i køkkenet.

Praksisrelateret:

• Afprøvninger/ tilberedning i relevante faglokaler
• Anretning og servering af udarbejdede produkter. 

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Evalueringen fokuserer på elevernes evne til at samarbejde omkring en teoretisk stillet opgave omkring ernæring, sundhed og sensorik samt i udarbejdelse herunder struktur og planlægning af præsentation.
• Evaluering af praktisk præsentation af produkt i køkkenet, hvor eleverne vurderes på deres formidlingsevne og forståelse af emne.

Formativ og summativ evaluering:

• Formativ evaluering udføres løbende under stillede kost & ernæringsrelaterede samt sensoriske opgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
• Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for kost, ernæring, sundhed og sensorik gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

Bedømmelsesgrundlag:

Bedømmelseskriterier:

• Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed.

Feedback/tilbagemelding

• Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
• Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
• Vi evaluerer løbende før afslutning af undervisningsdag. 

Som afslutning på grundforløbets 2. del skal eleven gennemføre grundforløbsprøven. Prøven skal være bestået, for at eleven kan starte på hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er en prøve i udvalgte mål fra de uddannelsesspecifikke fag, og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet forud for undervisningen i hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er udarbejdet og gennemføres ud fra den nationale fælles standard for Gourmetslagter grundforløbsprøven.

Målet med grundforløbsprøven er at eleven demonstreret sine praktiske og teoretiske færdigheder igennem et projekt, som afsluttes med en såvel praktisk som mundtlig prøve, hvor der vil være en ekstern censor tilstede.

Eksaminationsgrundlag

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning på hovedforløbet:

1. Eleven eller lærlingen kan vælge, begrunde og praktisk anvende de råvarer, udstyr og arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige i den givne situation, samt foreslå ændringer eller andre metoder.
2. Eleven eller lærlingen kan vurdere råvarer og færdigvarer ud fra en sensorisk betragtning.
3. Eleven eller lærlingen kan under vejledning tilberede og sammensætte produkter med forståelse for faglige udtryk og begreber i fremstillingen af måltider.
4. Eleven eller lærlingen har indblik i de teknikker, der ligger i opskæring og fremstilling af produkter for videre klargøring til salg.
5. Eleven eller lærlingen kan under vejledning kommunikere med og vejlede kunder og andre interessenter i salgssituationer.
6. Eleven eller lærlingen kan forklare og vurdere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til parametre som fødevaresikkerhed, miljø, egenkontrol, hygiejne og kvalitet.
7. Eleven eller lærlingen kan selvstændigt og i samarbejde med andre løse opgaver og evaluere arbejdsprocesser, metoder og resultater.

Eksaminationsgrundlaget er nedenstående udvalgte mål fra bekendtgørelsen. BEK nr 220 af 01/03/2024  

Projektopgavens varighed er 10 arbejdsdage, og perioden starter med et en gennemgang af grundforløbsprojekt.

Produktet er det eleven udvikler i løbet af de 10 arbejdsdage og afsluttes med en praktisk og teoretisk  prøve jf. skabelonen for grundforløbsprøven.

Til selve prøven:

• Alle elever starter i opskæringslokalet efter uddarbejdet af Convenience produkt og planlagt detail opskæring, iført reglementeret påklædning.
• Arbejdsplan skal være tilgængelig på elevens arbejdsbord i opskæringslokalet.
• Eleven skal tilberede et Convenience produkt og detali udskære en grisse skinke eller et midterstykke.
• Der udarbejdes en fælles  plan for afleveringen.
• Til indkøb skal eleven bestille råvarer ud fra basisråvarelisten og det udtrukne stykke kød.
•  I løbet af projektet vil eleven få mulighed for at arbejde i køkkenet og opskæringen, så eleven kan øve på retten og udskæringerne.

Teoretisk eksamen.

Projektet skal fremlægges mundtligt sammen med relevante bilag, som eleven har fremstillet til de forskellige emner/opgaver.

Eleven skal vælge de bilag/fotos/opgaver/materialer du selv har fremstillet, der beviser, hvad du har lært/opnået i de forskellige fag. Der må gerne laves PowerPoint / Google Slides.

Bedømmelsesgrundlag/evaluering
Det er forudsætning for bedømmelse, at Convenience produktet og detaliopskæringen af kødstykket afleveres til tiden. Komponenter, der ikke er afleveret til tiden, kan ikke indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsesgrundlaget omfatter:

Planlægning 15 %

• Elevens planlægning af produktionen af prøvens to produkter inden for tidsrammen, herunder valg og begrundelse for anvendte grundtilberedningsmetoder, værktøj og udstyr

 Arbejdsprocessen 30 %

• Elevens evne til at følge arbejdsplanen og refleksioner over eventuelle afvigelser
• Elevens anvendelse af grundtilberedningsmetoderne samt korrekt værktøj og udstyr i tilberedning.
• Eleven kan genkende og anvende de 5 grundsmage i forbindelse med produktionen.
• Eleven kan udføre egenkontrol og kan udføre hygiejnisk forsvarlig produktion.
• Eleven kan genkende og anvende almindeligt forekommende værktøj og udstyr i køkkenet og opskæring ergonomisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt

 Produktet 30 %

• Elevens udførelse af grundtilberedningsmetoderne
• Elevens produkter skal være fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige at servere
• Elevens produkter skal være overvejende salgbare 

Faglig dialog 25 %

• Elevens kendskab til de mest almindelige råvarer, herunder de råvarer, der arbejdes med til prøven samt sæson, bæredygtighed, økologi og madspild.
• Elevens kendskab til de fem grundsmage og madens tilsmagning.
• Elevens kendskab om grundtilberedningsmetoder og detailudskæringernes anvendelsesmuligheder
• Elevens fremlæggelse og kendskab til de teoretiske punkter - varekendskab, ernæring, miljø, sundhed, madkultur og hygiejne

Hvad evalueres der på og hvordan:

• Der evalueres på elevernes evne til kunne løse den stillede opgave
• Der evalueres på elevens skelnen mellem de forskellige råvarer, råvarergrupper, tilberedning anvendelse, udskæring, anretning og tilsmagning
• Der evalueres på detaliudskæring og Produktet.
• Der evalueres kalkulation og præsentation.
• Der evalueres på elevens fremlæggelse af det teoretisk faglige indhold.

Bedømmelseskriterier:

• At eleven har fuldfør den stillede opgave inden for de på forhånd givne tid. 
• At eleven har skelnet mellem de forskellige råvarer, råvaregrupper, tilberedning anvendelse, udskæring, anretning og tilsmagning
• At eleven har detailskåret og udarbejdet et produkt
• At eleven har udarbejdet en kalkulation.
• at eleven kan anvende sikkerhedsudstyr og hygiejne regler.
• at eleven rettidig har afleveret og fremlagt den stillede opgave.

Bedømmelsesgrundlag/evaluering
Det er forudsætning for bedømmelse, at bordet og retterne afleveres til tiden.
Komponenter, der ikke er afleveret til tiden, kan ikke indgå i bedømmelsen.

Grundforløbsprøve vurderes på skalaen bestået / ikke bestået

Introduktion

På Syddansk Erhvervsskole, er det et klart mål for os, at eleven, skal opleve en reel helhedsorienteret undervisning, hvor der tydeligt kan ses en sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og naturfags undervisningen, hvor eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng indenfor den fødevareuddannelse de er i gang med.

Vi arbejder med en klar rammesætning, så eleven kender de mål, som der skal opnås i faget naturfag. Undervejs veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer.

Eleven får løbende individuel vejledning og feedback, blandt andet med henblik på forbedring af arbejdet med elevens dokumentationer, som danner grundlag for eksamen.

Læringsmål

Formålet med faget er at give eleven indsigt i forskellige naturfaglige temaer, som skal give eleven forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for deres erhvervsuddannelsesområde på fødevareuddannelserne. Faget skal i en praksisnær undervisning bidrage til elevernes forståelse af naturfagets betydning for deres erhvervsfaglige uddannelse.

Dette sker igennem følgende læringsmål:

• Kan forstå de begreber og modeller der anvendes i naturfag og forklare erhvervsfaglige problemstillinger relateret til de naturfaglige emner der arbejdes med.
• Kan foretage enkle beregninger i relation til fagligt indhold og beregninger i forbindelse med forsøg fx vægtændring i procent.  

• Under vejledning, kunne arbejde selvstændigt med forskellige forsøg relateret til din fagretning.
• Under vejledning kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt med udstyr og kemikalier i forbindelse med udarbejdelsen af forsøg.
• Skal udarbejde dokumentationer på baggrund af naturfaglige emner hvor eleven formidler teori om emnet og formidler resultater fra forsøg.
• Kan perspektivere og diskutere de naturfaglige emner til dit erhverv / fagretning.
• Kan indhente og anvende relevante informationer fra nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationer.

De faglige mål for faget (De formelle mål)

i Naturfag Niveau E skal eleven:

1. Vise forståelse for naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
2. Have kendskab til matematiske udtryk og kan udføre enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
3. Kunne arbejde selvstændigt med simple eksperimenter.
4. Kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
5. Kunne diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
6. Kunne anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer.
7. Kunne dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.

Se bekendtgørelsen om grundfag i EUD. Faget beskrives i bilag 13: Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 13

Kernestof:

Naturfag består af elementer fra både matematik, fysik, kemi, og biologi men med fokus på emner indenfor kemi og biologi.

Fagets indhold er udvalgt på baggrund af elevens uddannelsesområde indenfor forskellige fagretninger. Turboholdet består af elever i ny mesterlære på gourmetslagteruddannelsen. Ind imellem deltager elever fra andre fødevareuddannelser, bygningsmalere og autolakerer også.

Biologiske elementer er ikke obligatoriske, men er tilvalgt, fordi det har relevans for elevens erhvervsuddannelse. Det eksperimentelle arbejde der finder sted i forbindelse med praksisorienterede forsøg, har en fremtrædende plads i undervisningen.

I naturfag niveau E, skal eleven igennem følgende kernestof:

Niveau E

1. Stoffers opbygning og egenskaber: Opbygning af grundstoffer, det periodiske system, kemiske bindinger og syre/base reaktioner.
2. Kemikalier og sikkerhed: Sikker håndtering af kemikalier i forbindelse med rengøring af køkkenerne, afvaskning af vægge i malerarbejdet, brug af kemikalier i autolakerfaget. Derudover sikkerhed og kemi i forbindelse med syre/base forsøg. 
3. Eksperimentelt arbejde: Eleverne arbejder med forskellige forsøg f.eks. pH-måling, OSMOSE forsøg i æg, kød og kartofler og gæringsforsøg i forbindelse med respiration. Derudover forsøg til bygningsmalerne og autolakererne om polære/upolære stoffer i forhold til olie og vandbaserede malinger.

Biologisk indhold

4. Cellebiologi: Mikroorganismer, opbygning af plantecelle, dyrecelle, gærcelle og svampecelle.
5. Fotosyntese og respiration: Dannelse af kulhydrat, samt respiration i forbindelse med forbrænding af de energigivende næringsstoffer.
   
   Indholdet indenfor kernestoffet er udvalgt på baggrund af forskellige fagretninger indenfor fødevarer, så eleverne kan se en sammenhæng mellem grundfaget naturfag og den uddannelse eleven er i gang med. Eleverne skal udover grundlæggende viden om grundstoffernes opbygning og egenskaber igennem tre overordnede temaer, som trækker tråde ind i den erhvervsuddannelse eleven er i gang med. For at opnå en helhedsorienteret undervisning arbejdes der med følgende indenfor temaerne:
   
   Tema 1 Syre og Baser: Hvordan pH kan anvendes i forbindelse med konservering af fødevarer og rengøringsopgaver i køkkenet. Eleverne skal undersøge pH værdien på forskellige råvarer/produkter indenfor deres fagretning. Derudover får eleverne en viden om de egenskaber der er ved tilsætning af en syre eller base bl.a. hvorfor der skal tilsættes en syre for at undgå oxidation af frugt/grønt og neutralisering af en væg / materialer i forbindelse med afvask af væg / materiale før malerarbejdet/lakering.
   
   

   Tema 2 OSMOSE og Mikroorganismer: I forbindelse med at fødevareeleverne har et certifikatfag i fødevarehygiejne arbejdet der i naturfag videre med cellebiologien, hvor eleverne bl.a. får viden om opbygning af en bakterie og en gærcelle. Der laves gæringsforsøg for at undersøge hvordan gæringsprocessen påvirkes ved forskellige faktorer.

   Til bygningsmalerne er der fokus på skimmelsvampen.

   Derudover laver eleverne OSMOSE forsøg med henblik på at få en viden om hvordan de kan mindske mikroorganismer ved blandt andet saltning. Samt hvordan de kan bruge OSMOSE i tilberedning og fremstilling af forskellige produkter eksempelvis i forbindelse med saltning af kød og saltlage som sprøjtes ind i eksempelvis hamburgerryg.

   Til bygningsmalere og autolakerer snakker vi om OSMOSE processen i forhold til træværk, samt OSMOSE i forbindelse med glasfiberpest der kan opstå i polyester.

Arbejdsformer

I naturfag veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer. Vi arbejder både skriftligt og mundtligt, men hovedvægten er på elevens mundtlige fremstilling, og på dialogen i klassen. Eleven skal huske at afsætte tid til hjemmearbejde. Hjemmearbejdet kan både være i form af løsning af opgaver og læsning.

Der veksles mellem læreroplæg ud fra Power Point og noter på tavlen. Eleverne får undervejs forskellige opgaver som gennemgås mundtligt på klassen. Derudover laves der forsøg både som klasseforsøg og i arbejdsgrupper. Derefter skal eleven individuelt eller i grupper af max 2 personer udarbejde en dokumentation med afsæt i teorien og forsøgene.

Når klassen består af forskellige fagretninger, bestræbes der afhængig af antal optagne på hver fagretning, at lave tværfaglige arbejdsgrupper hvor eleverne mixes på tværs af de forskellige retninger.

En typisk undervisning i naturfag á 4 lektioner består af:

1. Et teoretisk oplæg på klassen.
2. Eleverne får enten udleveret opgaver de skal løse eller vi går i køkkenet og laver forsøg.
3. Gennemgang af opgaver eller eleverne bearbejder resultater fra forsøget.
4. Afrunding af dagen og hvad der skal ske næste gang.

Undervisningsmaterialer

Der bruges en blanding af bøger fra PRAXIS online og uddrag fra bøger i form af elektronisk materiale, sidstnævnte vil kunne downloades fra LEARN. På LEARN vil der også ligge hjælpevideoer, forsøgsvejledninger samt de teoretiske oplæg i form af Power Points.

Dokumentation

Der arbejdes løbende med dokumentation af elevens naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens faglige kompetencer i form af fordybelse i fagets emner. Gennem dokumentation af det naturfaglige arbejde skal eleven lære at dokumentere, redegøre for og diskutere eksperimentelle data samt opøve elevens evner til at formidle naturfaglig information.

Som grundlag for prøven skal eleven udarbejde to afsluttende dokumentationer indenfor naturfaglige emner som er relevante indenfor deres fagretning.

Dokumentationerne omhandler forskellige emner indenfor faget; Syre/Baser og OSMOSE.
Begge dokumentationer skal indeholde en beskrivelse af mindst et udført eksperiment. Dokumentationerne danner grundlag for den mundtlige prøve og kan udarbejdes af højst 2 elever i fællesskab. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve.

Eleven får udleveret en skabelon til udarbejdelse af dokumentationerne som består af teoretiske spørgsmål, spørgsmål til forsøgene og en rammesætning som kan hjælpe eleverne med at få struktur på opgaven.

For at lave differentiering kan eleven vælge at udarbejde dokumentationerne på forskellige måder; skriftlig, power point / slides eller som videodokumentation, så opgaven tilpasses efter elevernes tekniske færdigheder.

Det er muligt for eleven at anvende tildelte hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationen, herunder tildelte programmer indenfor Læse- og Skriveteknologi, Tale til Tekst og hjælp til strukturering af opgaven.

Derudover er det muligt for eleven at modtage vejledning fra læren i arbejdet med dokumentationerne i forbindelse med at der gives tid i undervisningen til at arbejde med dokumentationerne.

Den løbende evaluering

Elevens udbytte evalueres løbende i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationerne. Formålet er at understøtte elevens læring, og skal sikre at eleven reflektere over sin faglige udvikling i naturfag og til erhvervsfaget.

Der gives løbende feedback, hvor eleven får feedback på sine dokumentationer i forbindelse med at læren skal godkende de to dokumentationer. Eleven får feedback på hver dokumentation, hvor der gives en mundtlig feedback. Endvidere får eleven sin dokumentation med en eventuel skriftlig feedback med henblik på godkendelse af dokumentationen.

Hvis eleven har arbejdet individuelt gives feedbacken 1:1 og ellers gives feedbacken til hele gruppen á max 2 personer.

Når der gives løbende feedback kigges der på følgende:

• Har eleven husket det hele jf. de krav der er opstillet i den udleveret skabelon?
• Har eleven besvaret de spørgsmål der er opstillet i den udleveret skabelon?
• Anvender eleven fagsprog?
• Kan eleven beskrive hvad forsøgene går ud på?
• Kan eleven diskutere resultaterne fra forsøgene?
• Kan eleven perspektivere emnet til sit erhvervsfag?

Hvis eleven har lavet fejl i forhold til teorien gives der feedback på dette i forbindelse med at eleven kan tilrette det før godkendelse.

Dokumentationerne er også et redskab for underviseren for at se tegn på læring i forhold til om eleven har forstået det teoretiske. Hvorvidt eleven indgår i dialogerne og opgaverne fælles på klassen er også et tegn på læring.

Den afsluttende feedback foregår i forbindelse med afgivelsen af en standpunktskarakter, hvor eleven selv vælger om eleven vil have oplyst sin karakter. I en situation, hvor eleven ikke indstilles til eksamen og standpunktskarakteren er 00 oplyses det altid til eleven.

Afsluttende standpunktsbedømmelse

Den afsluttende standpunktsbedømmelse, sker ud fra en summativ evaluering, hvor eleven ved afslutning af undervisningen modtager en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Karakteren gives med afsæt i læringsmålene, hvor der bedømmes ud fra følgende punkter:

• Elevens anvendelse af fagsprog.
• Forståelse for naturfaglige begreber og modeller.
• Elevens udførsel af eksperimenter og eventuelle beregninger i forbindelse med forsøget, som indgår i dokumentationen.
• Kan eleven arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt?
• Elevens fremlæggelse af de naturfaglige emner i dokumentationerne, herunder teorien.
• Elevens evne til at perspektivere og diskutere de naturfaglige emner i en erhvervsfaglig sammenhæng.
• Elevens anvendelse af relevante kilder fra undervisningen, nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationerne.
• Elevens aktive deltagelse i undervisningen.

Hvis naturfag ikke bliver udtrukket som fag til eksamen overføres elevens standpunktskarakter som eksamenskarakter.

Eksaminationsgrundlag

Elevens tidligere omtalte dokumentationer udgør elevens eksaminationsgrundlag.

Dokumentationerne skal afleveres til den aftalte tid og godkendes af læreren for at eleven kan blive indstillet til eksamen.

Eksamen

Skolen kan vælge mellem to prøveformer i naturfag på E niveau.

Disse er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Det er op til læreren at vælge prøveformen, i samarbejde med sin nærmeste leder.

På SDE har vi valgt: Prøveform 1.

Ved denne prøveform sendes begge elevdokumentationer i forvejen til Censor sammen med en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen.

Der afholdes en mundtlig prøve på dansk. Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Prøven afholdes på grundlag af elevens afsluttende dokumentationer. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer umiddelbart forud for prøvens start. Eleven starter eksaminationen med et kort oplæg som indledning til dialog med eksaminator og censor.

Resten af tiden er afsat til dialog om dokumentationen og til andre relevante naturfaglige spørgsmål, samt votering.

Der eksamineres, så eleven prøves bredt i faget i den udtrukne dokumentation, men begge dokumentationer kan afhængig af eksaminationens forløb indgå.

Ved prøven inddrages relevant naturfagligt udstyr fra de forskellige forsøg eleverne har været igennem i undervisningen.

I forbindelse med eksamen deltager elevens lærer, som er eksaminator, og en ekstern censor. Hvis eleven har fået tildelt SPS støtte, er det muligt for eleven at have sin SPS støttegiver med ind i lokalet og overhøre eksamen med henblik på, at skabe noget ekstra tryghed ved eksempelvis eksamensangst.

Bedømmelsesgrundlag

Eleven bedømmes individuelt. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på elevens mundtlige præstation.

Prøvens bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål. I bedømmelsen af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende kriterier som er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Niveau E

1. Viser forståelse for naturfaglige begreber og beregninger.
2. Fremlægger sin dokumentation, herunder sammenhængen med erhvervsfaglighed.
3. Forklarer eksperimenternes formål, udførsel og resultater.
4. Kan anvende modeller til forklaring af det naturfaglige.

Karakteren gives efter 7-trinsskalaen som beskrevet i tabellen fra Undervisningsministeriet:

Karakterer på 7-trinsskalaen 

Skolens eksamensreglement:

Rammer og regler for prøveafholdelse på Syddansk Erhvervsskole er beskrevet i skolens eksamensreglementet, som kan tilgås på følgende link: Eksamensreglement version 2