LUP Ernæringsassistent GF2 - Introduktion til uddannelsen

Mål for undervisningen

Det overordnede formål med grundforløb 2 er at give eleven et fagligt grundlag for at kunne fortsætte sin uddannelse på hovedforløbet. Ligeledes er det vigtigt, at eleven udvikler sig både fagligt og personligt undervejs i forløbet.

Grundforløbs moduler:

På grundforløb 2 for ernæringsassistent foregår en stor del af undervisningen i moduler, hvor undervisningen er sammenlæst med de andre fødevarerelaterede uddannelser, som bager/konditor, Gastronom/tjener/gourmet.

I modulerne arbejdes der tværfagligt og helhedsorienteret, med fokus på forskellige temaer i modulet, med opmærksomhed på at selv om et modul omhandler kost, ernæring, sundhed & sensorik, vil man stadig benytte temaer fra andre moduler, eks. metodikker, bæredygtighed, hygiejne og ergonomi.

Uddannelsen er opdelt i en række moduler, som sammen med grundfagene dansk E og naturfag E, hygiejne, førstehjælp, brandbekæmpelse udgør det faglige indhold i forløbet.

  • Introduktion
  • Modul 1, Bæredygtighed
  • Modul 2, Arbejdsmiljø
  • Modul 3, Varekendskab, Metoder og Arbejdsprocesser
  • Modul 4, Praktik & Studietur 
  • Modul 5, Kost, Ernæring, Sundhed & Sensorik
  • Forberedelse til grundforløbsprøven og afslutning
Kompetencemål, fag og teoretiske emner

Det overordnede formål med grundforløbet er at give eleven grundlaget for at kunne fortsætte dennes uddannelse på hovedforløbet.
Det er derfor vigtigt for os, at eleven udvikler sig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.
I introduktionsugen får eleven en overordnet introduktion til uddannelsens grundforløb og specialerne på hovedforløbet, og eleven får via sociale aktiviteter kendskab til sine medstuderende samt de krav og forventninger, som uddannelsen og SDE stiller på grundforløbet.
Eleven introduceres gennem en samtale for sin kontaktlærer.

Introduktions til digitale platforme

Kort efter opstart skal eleven introduceres for de læringsplatforme og programmer der anvendes på Syddanskerhvervsskole.

  • Selvbetjening
  • Glemt adgangskode
  • LEARN - vores læringsplatform
  • LUDUS - skema, sygemelding o.a.
  • Elev mail - Office 365 - eleven logges på og introduceres til mail, samt introduktion til de programmer der benyttes mest i 365 (Excel og Word)
  • Print.sde.dk - din mulighed for at printe på skolen via follow you.

Eleven skal selv medbringe en PC. 
Alle elever der går på Syddansk erhvervsskole har gratis adgang til IntoWords samt Office 365.

Indhold i undervisningen

Fag, certifikatkurser mv. 
Certifikatkurser
  • Fødevare Hygiejne – 22,5 timers kursus
  • Førstehjælp på erhvervsuddannelserne - 12 timers kursus
  • Elementær brandbekæmpelse - 4 timers kursus

Det er vigtigt at eleven møder og gennemføre teori og praksis, for at kunne gennemføre og bestå et certifikatkursus og derved få adgang til hovedforløbet.
Hvis eleven ikke gennemføre certifikatkursus, så skal eleven inden afslutning af Grundforløb 2, selv finde et sted hvor eleven kan gennemføre og består relevant certifikatkursus. Ved manglende certifikat kurser kan der ikke udstedet et grundforløbsbevis. Adgang til skoleoplæring udelukkes og uddannelsen kan ikke fortsættes, før der er styr på certifikat kurser.


Grundfag
  • Dansk på E niveau og Naturfag på E niveau.

Har eleven mere end 30% fravær i et grundfag, er det grundfagslæreren der tager stilling til, om eleven kan indstilles til fagets eksamen.
Ved ikke bestået grundfag, kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Bonusfag
  • Hvis eleven har merit i et eller flere grundfag, deltager eleven i bonusfag.

Vi ændrer løbende på hvilke emner vi tilbyder i bonusfag og kan være drevet af eleverne.
Bonusfag har relevans for branchen, men behøver ikke at være direkte relateret til øvrige fagmål.
Ved mere end 30% fravær, kan dette betyde stop på uddannelsen. 
Bonusfag skal ikke afsluttes med en prøve bestået eller ikke-bestået, ligesom der ikke gives karakter. 
Elevens deltagelse og arrangement i bonusfag, indgår i den samlede vurdering af standpunktskarakter for Grundforløbet 2.

Specialpædagogisk støtte (SPS) i undervisningen

Elever med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der ydes støtte til struktur, planlægning, refleksion og forståelse af f.eks. opgaver.
Som udgangspunkt er det en god idé at eleven allerede gør brug af disse tilbud på grundforløbet, for at kunne få dem med over på hovedforløbet.
Har eleven ”Takket nej” til tilbuddet omkring hjælp på grundforløbet, kan dette betyde at der ikke kan søges om hjælp på hovedforløbet.


Studieaktivitet og studieadfærd.
Noter

Der skal tages noter, dette kan være via pen og papir eller en tablet/bærbar. 

Kommunikation

Der kommunikeres med eleverne via LEARN/LUDUS eller email.
Normal skoletid er 8:15 til 15:15 på hverdage.

Studieaktiv/Fravær/Ferie

Her henvises til skolens Ordens- og studiereglement for Syddansk Erhvervsskole

Evaluering og bedømmelse

Eleverne modtager feedback/feedforward på deres aktive deltagelse og sociale interaktion med lærere og de andre elever.

Der vil være feedback og formativ evaluering på/af eleven løbende.

Denne feedback kan være ved et indkaldt møde, eller at læreren under sine observationer er rundt mellem eleverne, mens de arbejder – da der er noget her og nu, som læreren gerne vil anerkende eller påpege.

Evaluering af opgaver, skal afspejle elevens/gruppens indsats her og nu, samt afspejle om der er plads til forbedringer mv. derved skal en dannelsesrejse være igangsat for den enkelte elev og elevens proces frem mod projektugerne, vil så kunne betyde at eleven opnår en så god standpunktskarakter som muligt.

Standpunktskarakteren for én elev, vil blive vurderet i Grundforløb 2 lærerteam, så karakteren vil være bestemt af input fra flere lærere i lærerteamet.

Modul 1. Bæredygtighed

Mål for undervisningen

Som bæredygtig skole er der fokus på bæredygtighed og klima aftryk. Dette sker både gennem teoretiske oplæg og i det praktiske faglokale, hvor der udover fokus på det bæredygtige faglokale, også arbejdes med de praktiske udfordringer, der kan opstå i forbindelse med at have en klimaneutral produktion.

 

LÆRINGSMÅL:

Undervisningen i bæredygtighed tager udgangspunkt i følgende læringsmål:

  • Kan tilberede et måltid/måltider, hvor du tager hensyn til sæson, bæredygtighed, økologi og madspild på baggrund af instruktion fra pågældende underviser.
  • Kan udarbejde professionelle opskrifter.
  • Kan beregne rensesvind på relevante fødevarer.
  • Kan anvende vejledende portionsstørrelser.
  • Efter endt teoretiske undervisning kunne genkende og forklare de grundlæggende elementer der er for produktionsflow og klimapåvirkning i henholdsvis varmholdt, kølet og frostproduktion.
  • Efter kyndig instruktion fra pågældende underviser, udføre rengørings- og desinfektionsopgaver med relevante redskaber og midler.

Indhold i undervisningen

I modulet bæredygtighed er der fokus på bæredygtighed i faglokalet. Samt forståelse for anvendelse af råvarer der er fremstillet økologisk.

Undervisningen består af både teori og praktiske opgaver. 

 

Fagligt indhold:
De temaer der arbejdes med i modulet bæredygtighed er:

  • Teoretisk gennemgang af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
  • Økologi vs. danskproduceret og årstidsbestemt.
  • Madspild, ikke blot "how to" ud fra et teoretisk perspektiv, men også med fokus på hvor stor andel det er muligt at reducere sit madspild i praksis.
  • Affaldssortering i praksis, både i forhold til hvordan vi gør det på skolen, men også med et besøg på Vejle spildevand og genbrugsplads.
  • Klimapåvirkning ved vand- og elforbrug, hvor eleven arbejder med beregning af maskiners ydeevne, priser på strøm og på vand. Der laves bl.a. beregninger på hvad det koster at bage et brød, eller koge en kartoffel.

De teoretiske oplæg omhandler bl.a.:

  • Økologi vs. Produkter i sæson, grønt, frugt, samt bælgfrugter.
  • De officielle 7 Kostråds anbefalinger som har fokus på klima og sundhed
  • Madspild og madøkonomi
  • Produktionsrengøring set gennem hygiejne og klimabriller, hvor det er fokus på at udføre skånsomme rengørings- og desinfektionsopgaver, med relevante redskaber og midler. Her snakker vi også om dosering af midlerne ud fra et klimaperspektiv.

Med udgangspunkt i teorien, egne oplevelser og erfaringer skal eleverne arbejde med, en fremlæggelse samt forskellige retter i køkkenerne.

 

Opgaveløsning:

I en praktisk opgave skal eleverne i grupper udarbejde klimavenlige opskrifter/retter, hvor de også inddrager den viden de får gennem modulet.

Sammen med den praktiske opgave, skal eleverne aflevere et teoretisk oplæg, hvor de skal komme omkring følgende emner: 

  • CO2 regnskab (https://www.co2beregner.dk/) 
  • Valg af produkter – Danske produkter, økologi, sæson.
  • Madspild i forbindelse med produktionen (her vejes alt madspild)
  • Hvor meget af råvaren kan der udnyttes med henblik på at mindske madspild.
  • Madlavning ud fra en torvevogn med de råvarer vi allerede har i vareindleveringen for at mindske madspild.
  • I forbindelse med faget kalkulation laves der:
    • Svindberegning
    • Beregning af maskiners ydeevne, priser på strøm og på vand

I denne opgave skal eleverne:

  • Præsentere deres færdige produkt for underviser, denne giver feedback og feedforward på opskrift, de færdige produkter, praktisk udførelse af opgaven og mængde af madspild.
  • udarbejde en præsentation af emnet på max. 15 min. som skal fremlægges i plenum, hvor der også gives formativ feedback.

 

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, film, virksomhedsbesøg, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes bl.a. med:

  • Teoretisk gennemgang af FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling
  • Virksomhedsbesøg på genbrugscentral/affaldssortering
  • Case-baseret læring gennem opgaveløsning.

I den praktiske undervisning, arbejdes der bl.a. med produktion af råvarer og produkter hvor økologi og bæredygtighed er omdrejningspunktet. Der arbejdes bl.a. med:

  • Praktisk arbejde med bæredygtige og økologiske valg af råvarer
  • Praktisk arbejde med valg af bæredygtige metoder til forarbejdning af råvarerne
  • Forståelse og udførelse af daglig sortering af mad- og emballageaffald fra faglokalet

Differentiering:

  • Tilpasning af opgaver og sværhedsgrad i forhold til elevernes færdigheder og behov.
  • Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
  • Tilbud af ekstra udfordringer for mere rutinerede elever.
  • Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

  • Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, bager/konditor, certifikatfaget hygiejne samt grundfagene dansk og naturfag. Der inddrages såvel hygiejne i form af egenkontrol, samt råvarernes sundhedsmæssige og naturfaglige egenskaber, når der arbejdes med fødevarer/råvarer i faglokalerne.

 

Praksisrelateret:

  • Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger fra en faktisk produktionsvirksomhed
  • Fokus på afprøvninger og tilberedelser i faglokalerne
  • Fokus på anretning, servering, salg og service af udarbejdede produkter.

Evaluering og bedømmelse

Hvad evalueres der på og hvordan:

I den praktiske tilgang til projektopgaven og løsningen af denne samt det teoretiske oplæg, kigges der på hvorvidt eleven bruger de værktøjer der er givet, men også om eleven udviser forståelse for brugen af disse.

For at se om eleven har tillært sig den faglige viden bag modulet, ses der i evalueringen og bedømmelsen på, hvordan og på hvilken måde eleven udviser forståelse for at vælge bæredygtige løsninger. Kan eleven forklare sammenhæng mellem valg af produktionsmetoder og valg af fødevare og udviser eleven forståelse for den samfundsvigtige retning om en bæredygtig verden.

Endvidere ses der på om eleven samarbejder og kommunikere, samt dokumentere og præsentere deres løsninger.

 

Formativ evaluering og summativ evaluering:

Der gives løbende feedback undervejs i processen baseret på elevens deltagelse, fremskridt og kvalitet af arbejde. Den formative evaluering sker løbende under arbejdsprocessen gennem vejledning og korrektion af opgaveløsninger.

Der evalueres løbende før afslutning af undervisningsdag.

Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?

Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.

Der gives en summativ evaluering ved afslutningen af modulet baseret på præsentation, anretning, servering med fokus på om eleven:

  • Har tilberedt et måltid hvor der er taget hensyn til sæson, bæredygtighed og økologi.
  • Har eleven udarbejdet en professionel opskrift, som også tager hensyn til rensesvind på frugt/grønt.
  • Har eleven anrettet måltidet med udgangspunkt i de vejledende portionsstørrelser for at undgå madspild og overproduktion.
  • Er måltidet tilberedt uden for meget madspild undervejs i produktionen (den pågældende lærer vejer mængden af madspild).

 

 Bedømmelsesgrundlag:

Der bedømmes på hvordan eleven rent praktisk har løst de stillede opgaver fra opgaveoplægget og rettidigt afleveret sit slutprodukt. Vi ser på elevens deltagelse, forklaring og dokumentation af resultatet af den praktiske løsning.

I den praktiske løsning af de stillede opgaver i opgaveoplægget om bæredygtighed og økologi, ses der på om eleven har inddraget den viden og de begreber som er blevet tillært i modulet og kan bruge disse i rette kontekst.

Der skal laves en præsentation og ved denne ses der på elevens viden ved den mundtlige præsentation af stoffet omkring FN's Verdensmål og virksomhedsbesøg.

 

Bedømmelseskriterier:

Samarbejde i grupper, udarbejdet materialer, praktisk håndelag, kreativitet i løsning af opgaver. Faglighed inden for valgte fagområde.

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præsentationer lever op til de faglige mål. I bedømmelsen af elevens præsentation i modulet lægges der vægt på om eleven har tilegnet sig følgende kompetencer beskrevet i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent:

  • Kan klargøre råvarer til produktionen med hensyn til svind og udnyttelse af råvaren.
  • Kan tilberede et måltid med hensyn til sæson, bæredygtighed, økologi og madspild.
  • Kan udarbejde en professionel opskrift, hvor der indgår en beregning af rensesvind på frugt/grønt og anvendelse af vejledende portionsstørrelser.
  • Kan genkende og forklare elementerne for produktionsflow og klimapåvirkning i varmhold, kølet og frostproduktion.
  • Kan udføre rengørings- og desinfektionsopgaver med relevante redskaber og midler.

Modul 2. Arbejdsmiljø

Mål for undervisningen

Modulet arbejdsmiljø har fokus på både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Der arbejdes med temaet både gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser i relevante faglokaler. Eleven får viden til at forebygge arbejdsskader og arbejdsulykker, samtidigt med at der er et fokus på kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads og i kontakten med gæster, kunder, borgere.

 

LÆRINGSMÅL:

  • Kan genkende og anvende almindeligt forekommende værktøj og udstyr i køkkenet, på en ergonomisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
  • Forståelse for ergonomi i forbindelse med at man står, går og bevæger sig ved betjening af gæster og kunder.
  • Efter instruktion kunne udføre rengørings- og desinfektionsopgaver med relevante redskaber og midler på en ergonomisk korrekt og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
  • Kan samarbejde hensigtsmæssigt i arbejdssituationer og anvende en kommunikation, der passer til modtageren, både mundtligt og digitalt.
  • Under kyndig vejledning fra pågældende underviser kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Indhold i undervisningen

I modulet arbejdsmiljø er der fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og hvilke faktorer som har betydning for elevernes arbejdsmiljø og tilfredshed. Undervisningen sker igennem en vekselvirkning mellem teori og praktiske øvelser i relevante faglokaler.

 

Fagligt indhold:

Det psykiske arbejdsmiljø:

Eleven lærer om hvordan det psykiske arbejdsmiljø er et samspil mellem de psykologiske og sociale forhold på arbejdspladsen. Et samspil som kan have en positiv eller negativ indvirkning på det enkelte menneskes psykiske og fysiske helbred.
Via teoretiske oplæg oplyses eleven om forskellige faktorer, som er medspillende i, at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.


Teoretisk oplæg indeholder
:

  • Hvordan visse faktorer som mindre monotont arbejde, fejlfinding og fremmedgørelse kan påvirke det gode arbejdsmiljø.
  • Hvilken betydning det sociale miljø påvirkes af gode kollegaer, arbejdstid/pauser, løn og det ikke at være i en udsat gruppe for arbejdsskader, kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø
  • Arbejdets indhold fx krav til arbejdsmængde, planlægning og tilrettelæggelse fx muligheder for at have indflydelse på arbejdet.
  • Vores livsformer (hvem vi er, hvor vi kommer fra osv.). Det vil sige bolig, bil/transportmuligheder, familie, fritid og venner 
  • Hvordan vores personlig "bagage/rygsæk" kan påvirke arbejdspladsens kultur. 


Eksamensangst:

Under dette tema, får eleverne redskaber til at kunne håndtere eksamensangst.

I plenum debatteres nedenstående emner, men henblik på at italesætte elevens møde med deres kommende arbejdsplads, dennes arbejdspladskultur, og hvilken betydning nedenstående emner kan bidrage til generel arbejdsglæde.

  • Trygt at kunne sige sin mening, turde være kritisk, iderig, turde fejle uden frygt for negativ konsekvens
  • Få støtte eller hjælp ved behov - forudsætninger for at varetage arbejdet
  • Meningsfyldt arbejde.
  • Faldgruber i en arbejdskultur med sarkasme og ironi vs. en god, positiv og inkluderende kultur.
  • Konflikttrappen 
  • Støtte og anerkendelse fra ledelse og kollegaer.
  • Sexchikane – er det ”bare” et kompliment?

Med udgangspunkt i teorien, egne oplevelser og erfaringer skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige miljømæssige faktorer kan spille ind på, om man har et godt arbejdsliv/liv. 


Opgaveløsning:

Eleverne får en opgave, som skal løses via samarbejde i grupper af 2 eller 3 elever. Som udgangspunkt skal gruppen arbejde efter principperne om det gode og inkluderende psykiske arbejdsmiljø, bl.a. med fokus på opgavefordeling osv. Gruppen skal udarbejde en præsentation af emnet på max. 15 min. som skal fremlægges i plenum på klassen.


Opgaven:

  • Kommunikation og samarbejde på en arbejdsplads, i kontakten med gæster, kunder, borgere.
  • Konsekvenserne af et dårligt psykisk arbejdsmiljø og hvordan man kan bidrage med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.


Læringsmetode:

Eleverne lærer det planlagte faglige indhold igennem en vekselvirkning i undervisningen som både består af teorioplæg, refleksionsøvelser individuelt og i grupper, rollespilsøvelser og opgaver som løses i plenum.

 

Det fysiske arbejdsmiljø:

Eleven lærer om hvordan det fysiske arbejdsmiljø har en stor betydning for et langt og ”sundt” arbejdsliv.

Der er fokus på hvordan man undgår arbejdsskader ved at følge de anvisninger der er for anvendelse af maskiner og værktøj, men også gennem korrekt brug af kroppen som redskab, via viden om ergonomi og god kropsholdning.

Via teoretiske oplæg og praktiske øvelser i relevante faglokalers, oplyses eleven om forskellige faktorer, som er medspillende i, at undgå skader og derved opnå et godt fysisk arbejdsmiljø.


Oplæggende omhandler:

  • Fysisk arbejdsmiljø, som indeklima, støj, lys
  • Arbejdspladsens indretning af inventar, udstyr, redskaber med henblik på at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker.
  • Ergonomi (vores kroppe) kroppens fysiske form, arbejdsstillinger, de gode arbejdsvaner, teknikker samt hjælpemidler i forbindelse med arbejdsopgaver.
  • Faresymboler og værnemidler i forbindelse med rengøringsopgaver.


Heri blandt også lovgivning:

  • Viden om arbejdsmiljøloven og arbejdspladsvurderinger (APV)
  • Hvilke krav der stilles til en arbejdsmiljørepræsentant
  • Hvilke krav der stilles til det fysiske arbejdsmiljø
  • Regler for opbevaring og håndtering af rengøringsmidler.
  • Viden om fagforeninger.

Med udgangspunkt i teorien, egne oplevelser og erfaringer skal eleverne arbejde med, hvordan forskellige problemstillinger i forhold til fysisk arbejdsmiljø, herunder ergonomi, løses bedst muligt. 

Opgaven skal løses i grupper af 2 eller 3 elever. Gruppen skal udarbejde en præsentation af emnet på max. 15 min. som skal fremlægges i plenum på klassen.


Opgaven:

  • Ergonomicase

Eleverne skal lave en video om løfteteknik

  • Eleverne skal lave en sikkerhedsanvisning. Anvisningen skal fokusere på sikkerhed i forbindelse med brugen af forskellige maskiner de støder på i deres fag, evt. med brug af personlige værnemidler:

    • Bjørn røremaskine
    • Kipgryde
    • Stikovn
    • Opvask
    • Pålægsmaskine

 

  • Konsekvenserne af et dårligt fysisk arbejdsmiljø og hvordan man kan bidrage til, at sikre et godt fysisk arbejdsmiljø.

 
Læringsmetode:

Undervisningen består af en vekselvirkning mellem teorioplæg, refleksionsøvelser, rollespilsøvelser og opgaver som løses i plenum.

I relevante faglokaler er der igennem praktiske øvelser fokus på ergonomi i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver. Der er blandt andet fokus på hvilke løfteteknikker der bør anvendes, samt håndtering og anvendelse af maskiner og udstyr for at forebygge arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker. Der er fokus på fod-, og kropsstilling ved bord arbejde, eller hvordan man sidder på stolen i et teorilokale.

 
Differentiering:

  • Inddragelse af forskellige læringsstile og med muligheder for både gruppearbejde og individuel opgaveløsning.
  • Supplerende ressourcer og ekstra hjælp til elever, der har brug for det igennem vejledning og SPS-støtte til de elever har fået det tildelt.

 
Tværfaglighed og helhedsorientering:

  • Integration af forskellige faglige områder indenfor fagretningerne gastronom, tjener, gourmetslagter, bager/konditor, ernæringsassistent uddannelsen igennem cases og samarbejdsøvelser med henblik på at kunne samarbejde på tværs af fagretningerne.
  • Der er et samspil med grundfaget dansk i forbindelse med kommunikation og konflikttrappen.
  • Der er en kobling til naturfag i forbindelse med faresymboler og værnemidler i anvendelse af syre og baser til rengøringsopgaver.

Praksisrelateret:

  • Anvendelse af virkelighedsnære case-eksempler og problemstillinger der kan opstå indenfor elevens fagretning.
  • Afprøvning af ergonomiske principper i relevante faglokaler.

Evaluering og bedømmelse

Hvad evalueres der på og hvordan:

Opgavernes løsning formidles i plenum i klasserummet. Her vil der selvfølgelig være fokus på formidling af den løste opgave. Om indholdet og løsningsforslag er gennemtænkte og velformidlet. Der er fokus på en dialog omkring både opgavens løsning samt en åben diskussion om emnet.

Når der vurderes og evaluere på om eleven har opnået den faglige viden der er gældende for modulet, tages der udgangspunkt i hvordan den enkelte elev kommunikere samt samarbejder omkring en teoretisk stillet opgave om emnet arbejdsmiljø, samt i udarbejdelse, struktur og planlægning af præsentationen.

I forbindelse med de praktiske opgaver i modulet, bedømmes der ud fra elevens praktiske håndtering af maskinel samt anvendelse af korrekte ergonomi i køkkenet/bageriet, når der arbejdes med at fremstille produkter. Her ses på hvordan de står ved borde, samt sidder og indstiller (hvis muligt) siddeplads i teorilokalet.

Ved fremlæggelse vil eleven blive vurderet på sin formidlingsevne og forståelse af emnet, samt om eleven kan forklare begreber inden for arbejdsmiljø - både fysisk men også psykisk arbejdsmiljø.


Formativ og summativ evaluering:

  • Formativ evaluering udføres løbende under de stillede arbejdsmiljøopgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor underviseren giver feedback på og vejledning til eleverne i forhold til hvordan går det? Hvor langt er i? Hvad har i brug for, for at komme videre?
  • Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for arbejdsmiljø gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning. Der evalueres på korrekt forståelse for anvendelse af lærte principper inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø.


Bedømmelsesgrundlag
:

Eleven bedømmes individuelt og i gruppen i forbindelse med fremlæggelsesopgaven.

 
Bedømmelseskriterier:

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præsentationer lever op til de faglige læringsmål.

Der bedømmes på, hvordan eleven rent praktisk har løst de stillede opgaver fra opgaveoplægget.

Derudover ser vi på:

  • Elevens deltagelse
  • Hvordan eleven har samarbejdet i gruppen.
  • Inddrager eleven viden og begreber som er blevet tillært i modulet og brug af disse i rette kontekst.
  • Elevens praktiske løsning i faglokalet i forhold til ergonomi og sikkerhed.

Modul 3. Varekendskab, Metoder og Arbejdsproces

Mål for undervisningen

I modulet Varekendskab, Metoder og Arbejdsproces introduceres eleverne til både teoretisk og praktisk viden.

Modulet har som overordnet formål, at eleverne opnår viden om forskellige fødevarer/ råvarer-kendskab. Hvordan der arbejdes med forskellige tilberedningsmetoder i forbindelse med håndtering af fødevarer og at de i den forbindelse opnår en viden om arbejdsprocesser.

 

LÆRINGSMÅL:

  • Kan genkende og klargøre råvarer til madlavning
  • Kan genkende og anvende grundtilberedningsmetoder, værktøj og udstyr til tilberedning af mad og måltider.
  • Kan tilberede et måltid under hensyntagen til sæson, bæredygtighed, økologi og madspild.
  • Kan udarbejde og kvalitetsforbedre professionelle opskrifter vha. vejledning
  • Kan beregne svind (rense, stege og opøsnings-svind) på frugt, grønt og kød i forbindelse med udarbejdelse af opskrifter og varebestillinger.
  • Kan anvende vejledende portionsstørrelser for bl.a. at tage højde for madspild og undgå overproduktion.
  • Kan anvende fagsprog og fagudtryk i teori og praksis i køkkenet.
  • Kan foretage informationssøgning og anvende relevante it-programmer til opgaveløsning.
  • Kan samarbejde i arbejdssituationer, herunder også kommunikere mundtligt og skriftligt ved betjening af gæster og kunder.  

Indhold i undervisningen

I undervisningen er der fokus på at skabe sammenhæng gennem emnerne varekendskab, metoder og arbejdsprocesser.

Eleverne skal arbejde med emnerne:

  • Råvarekendskab, herunder frugt og grønt, kød, fisk, fjerkræ, korn og stivelse
  • Tilberedningsmetodikker som bl.a. kogning, stegning og bagning
  • Arbejdsprocesser i forbindelse med anvendelse af diverse udstyr, køkkenmaskiner samt brug af IT-programmer, herunder kostberegningsprogrammet Vitakost.

 

Fagligt indhold:

Eleven arbejder med gængse råvarer i sæson, udstyr og maskiner. Fx kød og grøntsager og deres anvendelse, samt egnede tilberedningsmetoder. Eleven skal forstå brugen af forskellige råvarer i sæson og hvordan råvaren udnyttes bedst mulig med fokus på bæredygtighed og madspild.

Dette sker igennem lektioner med fokus på bestemte råvarer. Dette kunne f.eks. være guleroden, hvor eleven skal arbejde med råvarens køkkentekniske egenskaber, råvareklargøring og hvor mange måder guleroden kan tilberedes på.

Eleven får indblik i, hvor råvarerne kommer fra og hvordan de produceres. 

Eleven skal samarbejde omkring forskellige projekter fx. planlægning og tilberedning af gæstemad til elevafslutning og gæstemad til åbent hus. Dette har til hensigt at lære eleven at kunne betjene gæster og kunder.

 

Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring.

Den teoretiske undervisning er bygget op af teoretiske oplæg, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper.

Der arbejdes med følgende:

  • Gængse råvarer og udstyr 
  • Tilberedningsmetoderne: kogning, stegning, bagning, stivnemetoder, jævning, deling, marinering, syltning  
  • Køkkentekniske egenskaber: fx. bindeevne i fars eller luftbindeevne ved piskning af æg
  • Sæson: Kød, fisk, fjerkræ, frugt og grønt
  • Introduktion til kundebetjening i form af diverse projekter
  • Udarbejdelse af professionelle opskrifter, til brug ved planlægning og varebestilling til praktisk udførsel i køkkenet.

I den praktiske undervisning, arbejdes der med de udvalgte emner på følgende måde:

  • Introduktion til forskellige anvendelsesmuligheder for kød, fjerkræ, kartofler og grøntsager. Fx. introduceres eleven for emnet kød. Her lærer eleven, under vejledning og supervision af slagterfaglærer, gennem opskæring af udvalgt kødstykke, i forskellige kødstykker, bl.a. at håndtere en kniv og får en viden om navne på kødstykker, hvor de sidder på dyret, om muskler, fedt og protein. Eleven lærer ligeledes hvordan de forskellige kødstykker tilberedes.
  • Supper, Saucer og Grød: Grøntsagsupper, blendede, purerede, diverse saucer og grød. Eleven lærer at anvende forskellige koge- og jævnemetoder til supper, sauce og grød og gennem brugen af de forskellige jævnemetoder lærer eleven at genkende og benytte de faglige udtryk der knytter sig til faget. 
  • Tilberedningsmetoderne: kogning, stegning, bagning, stivnemetoder, jævning, deling, marinering, syltning. Eleven lærer igennem praktiske øvelser med forskellige typer af råvarer at opnå viden og kendskab til de forskellige tilberedningsmetoder.

Eleven arbejder bl.a. med gelatine som anvendes som stivnemetode, hvor opgaven fx. er at lave en dessert ofte en fromage, hvor gelatine indgår. I alle praktiske opgaver inddrages sensorik, kvalitet, sæson og derved også bæredygtighed.

  • Igangsætning af diverse projekter, som eleven er blevet teoretisk introduceret for. Læreren sætter rammerne, fx, for tid og aflevering af produkt samt for kommunikation og samarbejde. Eleven arbejder dernæst ud fra eget udarbejdet planlægningsmateriale, enten individuelt eller i grupper.

 

Differentiering:

  • Læren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger, i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.
  • Læren tilbyder ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever. Det kunne f.eks. være at eleven bygger ovenpå eksisterende faglig viden. Dette kunne eksempelvis ske hvis eleven allerede har styr på stivnemetode med animalsk gelatine og får til opgave at tilberede samme produkt med vegetabilsk gelatine med henblik på at sammenligne resultatet.
  • Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen. Dette kan ske igennem vejledning og støtte fra læren eller SPS-støtte, hvis eleven har fået tildelt dette.

 

Tværfaglighed og helhedsorientering:

  • Eleven skal samarbejde omkring forskellige projekter fx. planlægning og tilberedning af gæstemad til elevafslutning på tværs af de forskellige fagretninger indenfor gastronomi, ernæring og service. Der samarbejdes om tilberedning og anretning af et måltid, borddækning og oprydning. Hver fagretning spiller ind med hver deres faglige kompetencer.  
  • I tilberedning af mad anvendes viden fra certifikatfaget hygiejne, hvor der i praksis arbejdes med hygiejne i form af egenkontrol i arbejdsprocessen, herunder De Gode Arbejdsgange.
  • Der sker en kobling til grundfaget naturfag når der arbejdes med råvarer i køkkenet. Fx hvad deres naturfaglige egenskaber er i forbindelse med emulgering når der skal laves en mayonnaise eller om man kan bruge en rå ananas i en fromage i forhold til stivnemetoden.
  • Når eleven skal udarbejde en skriftlig professionel opskrift benyttes grundfaget dansk.

 

Praksisrelateret:

  • Afprøvninger/ tilberedning i de forskellige køkkener hvor eleven kan afprøve forskellige metoder på forskelligt udstyr såsom gas, induktion og forskellige typer af ovne.
  • Anretning og servering af udarbejdede produkter.

Evaluering og bedømmelse

Hvad evalueres der på og hvordan:

Eleverne bedømmes og evalueres ud fra deres evne til at komme i mål med den stillede opgave. Det de vurderes ud fra er, hvordan de indgår i et samarbejde, men også på hvordan de omsætter og anvender den teoretiske viden om emnerne råvarekendskab, tilberedningsmetoder og arbejdsprocesser.

Der vurderes også på hvor struktureret eleven arbejder i processen.

Når der evalueres på de praktiske opgaver i modulet, vil eleven blive vurderet ud fra hvordan de præsenterer deres færdige produkt i køkkenet, herunder hvorfor og hvordan de anvender forskellige råvarer, tilberedningsmetoder og arbejdsprocesser. Vurderingen tager også højde for hvordan eleverne har forstået og formidler disse emner.

Formativ og summativ evaluering:

  • Formativ evaluering udføres løbende under stillede varekendskabs-, metode- samt arbejdsprocesopgaver, præsentationsforberedelse og planlægningsproces, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne.
  • Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet; Varekendskab, metoder og arbejdsproces gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning. Der evalueres på korrekt forståelse for anvendelse af lærte principper inden for tilberedningsmetoder og arbejdsplanlægning herunder bl.a. opskriftforståelse, varebestilling og svind.

 

Feedback/tilbagemelding

  • Der gives feedback, feed up og feed forward i planlægningsfasen. Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?
  • Der gives løbende feedback undervejs i processen baseret på elevens deltagelse, fremskridt og kvalitet af arbejde. Den formative evaluering sker løbende under arbejdsprocessen gennem vejledning og korrektion af opgaveløsninger.
  • Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. En fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev.
  • Vi evaluerer løbende før afslutning af undervisningsdag. 

 

Bedømmelsesgrundlag:

Eleven bedømmes individuelt og i gruppen i forbindelse med det praktiske i køkkenet, samt individuelt i forbindelse med en opgave i tilberedningsmetoder og planlægning.

 
Bedømmelseskriterier:

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præsentationer lever op til de faglige læringsmål. Der bedømmes på, hvordan eleven rent praktisk har løst de stillede opgaver fra opgaveoplægget.

Derudover ser vi på:

  • Elevens deltagelse
  • Hvordan eleven har samarbejdet i grupper.
  • Inddrager eleven viden og begreber som er blevet tillært i modulet og bruges disse i rette kontekst.
  • Elevens praktiske håndelag og faglighed i køkkenet i forhold til arbejdsplanlægning, præsentation, anretning og servering af egne udarbejdede produkter.Øverst på formularen
  • Hygiejne i forbindelse med produktions af måltider

Eleven bedømmes ud fra følgende:

Væsentlige mangler: De serverede retter vurderes uspiselige fx for salt, kød er efter tilberedning stadig råt.

Jævne præsentation: Eleven udviser forståelse for målet med mindre fejl og mangler.

Uvæsentlige mangler:  Tilberedningsmetoder, korrekt brug af værktøjer og maskiner er uden væsentlige fejl og mangler.

Fortrinlige Præstation: Alle tilberedningsmetoder, korrekt brug af værktøjer, og maskiner er uden fejl.

Modul 4. Praktik og Studietur

Mål for undervisningen

I modulet Praktik og Studietur får eleverne mulighed for at se og afprøve den verden og de fag de skal være en del af. 

 

Modulet Studietur:

Studieturen er en fællestur hvor alle vores uddannelser er repræsenteret.

På studieturen lægges der vægt på kulinariske og faglige oplevelser, hvor eleverne får mulighed for at besøge landets dygtigste fagfolk og mærke den fagligproduktive og nyskabende faglig puls landets hovedstad kan. Vi tager pulsen på hovedstaden og oplever hvordan de største faglige talenter åbner dørene, byder os indenfor til et besøg bag facaderne og giver os et indblik i en ellers lukket verden.

En studietur hvor både faglighed og elevernes sociale sammenhold styrkes.

 

Læringsmål i forbindelse med Studietur:

I forbindelse med virksomhedsbesøg og besøg i Torvehallerne får du et indblik i:

  • Innovation og nyskabelse.
  • Egenkontrol og hygiejne 
  • Arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed 
  • Samarbejde, fagligt og socialt
  • Materialer og udstyr til forarbejdning af fødevarer.
  • Kendskab til råvarer ud fra sæson, tilgængelighed og anvendelse

 

Modulet for Praktik:

Praktikugen er 5 arbejdsdage fordelt ud på ugens 7 dage, hvor eleven efter eget valg kan opleve det fag de ønsker uddannelse i.

I forbindelse med praktikugen skal eleverne lave:

  • Ansøgning og CV i samspil med danskundervisningen på GF2
  • Skriftligt oplæg om deres praktikplads oplevelse

 

Læringsmål i Praktikken:

  • Indblik i Innovation og nyskabelse på virksomheden, hvis de udvikler og implementere nye ideer, metoder og produkter.
  • Indblik i Egenkontrol og hygiejne på virksomheden
  • Arbejdsmiljøforhold og arbejdspladssikkerhed 
  • Samarbejde, fagligt og socialt
  • Kendskab til en faglig dagligdag, mødetider og ansvarsområder.
  • Kendskab til råvarer ud fra sæson, tilgængelighed og anvendelse.

Indhold i undervisningen

I modulet Studietur og virksomhedspraktik lægges der vægt på at klargøre eleverne til at have fokus på at finde en læreplads. Studieturen tager udgangspunkt i at præsentere forskellige lærepladsmuligheder inden for fagene, at møde "den virkelige verden" og møde fagfolk med en bred erfaring ud i faget.

I ugen med virksomhedspraktik er der fokus på at mærke faget, og med det mål for øje at få en læreplads. I forbindelse med praktikken og praktikplads søgning, arbejder eleverne med jobsøgning - via emnet ansøgning og CV i samspil med danskundervisningen.

 

Studietur:

Læringsmetode:

  • Eleverne skal deltage i planlagte besøg
  • Praktisk øvelse i enkelte produktionslokaler i forbindelse med besøg
  • Deduktive foredrag af fagfolk
  • Selvstændige opsøgende besøg og viden.

 

Differentiering:

Der differentieres:

  • Mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse
  • I elevens fysiske formåen.
  • I elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.

 

Tværfaglighed og helhedsorientering:

  • Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener
  • Grundfagene dansk og naturfag inddrages i opholdet og i de faglige besøg.

 

 Praksisrelateret:

  • Enkelte produktions opgaver i forbindelse med virksomhedsbesøg.
  • Indblik i Gæste og kundebetjening.
  • Motion og udholdenhed i forbindelse med gang / transport til og fra virksomhedsbesøg.

 

Praktik

Fagligt indhold:

Eleverne lærer om vigtigheden af at skrive en god ansøgning samt lave en flot og overskueligt CV. 

Opgaveløsning:

Opgaverne i forbindelse med CV, ansøgning og virksomhedspraktikopgaven er individuelle opgaver

Opgaven i Ansøgning og CV:

CV og ansøgning er et uadskilleligt makkerpar. De er vidt forskellige, men tilsammen giver de et helhedsindtryk af ansøgeren. De giver en beskrivelse af, hvem man er som person, og om hvilke konkrete færdigheder og professionelle kompetencer man har. Det er vigtigt at arbejdsgiver sidder tilbage med en fornemmelse af, at kende kandidaten når vedkommende har læst et CV og en ansøgning.

I CV og Ansøgning skal eleven derfor arbejde med:

  • Hvad er forskellen på et CV og en ansøgning?
  • Hvad skal et CV og en ansøgning indeholde?
  • Den motiverede ansøgning
  • Layout af CV og ansøgning i forhold til hvordan det skal se ud
  • Det gode foto

 

Læringsmetode:

Eleverne arbejder individuelt på opgaverne CV og ansøgning. Der vurderes på det færdige resultat om eleven har forstået og anvendt de lærte metoder om "den gode ansøgning og CV"

Der ses også på hvorvidt eleven har brugt den lærte viden de har fået i undervisningen omkring skrivning af CV og ansøgning, til at finde såvel virksomhedspraktik plads samt deres kommende læreplads.

Yderligere læringsmetoder:

  • Individuel søgende. Praktisk deltagende i en planlagt arbejdsuge.
  • Praktiske øvelser i produktionslokaler.
  • Teoretisk dokumentere egne metoder, arbejdsprocesser og resultater.


Differentiering:

  • Der differentieres mellem de forskellige fagretninger, med hensyntagen til den enkeltes valg af uddannelse.
  • Eleven har selvbestemmelse i valg af praktiksted.
  • Der differentieres i elevens ønsker og oplevelsesmuligheder.


Tværfaglighed og helhedsorientering:

Integration af forskellige fagområder slagter, bager, konditor, ernæringsassistent, kok og tjener


Praksisrelateret:

  • Enkelte produktions opgaver i praktikken
  • Gæste og kundebetjening, hvis det er en del af praktikken
  • Motion og udholdenhed da der ofte er gå/stå/løfte opgaver.

Evaluering og bedømmelse

Hvad evalueres der på og hvordan:

  • Evalueringen fokuserer på elevernes deltagelse og engagement i modulerne
  • Evalueringsprocessen indebærer en observation af elevernes forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagets miljø, og særegenhed samfundsmæssigt og socialt. 
  • Elevens tilegnelse af ny faglig viden.
  • Elevens tilegnelse af de faglige bekendtgørelsesmål.

 

 Bedømmelseskriterier:

  • At eleven har deltaget i modulerne.
  • At eleven har opnået en forståelse for faget, fagets arbejdstider, fagets miljø, og særegenhed samfundsmæssigt og socialt. 
  • At eleven har tilegnet sig ny faglig viden.
  • At eleven har tilegnet sig flere af de faglige bekendtgørelsesmål.

 

Evaluering og bedømmelse Studietur:

  • Formativ evaluering med den enkelte elev under studieturen
  • Summativ evaluering efter endt studietur

Efter turen skal eleven lave en grundig evaluering af studieturen, som kan danne grundlag for fremtidige studieture. Eleven skal individuelt lave et Power Point på max 6 slides med svar på forskellige spørgsmål vedr. studieturen med udgangspunkt i de faglige besøg, indkvartering, transport, forplejning i forbindelse med fællesspisning, økonomi.

Eleven uploader det på LEARN og det bliver godkendt at læren.

 

Evaluering og bedømmelse Praktik:

  • Formativ evaluering med den enkelte elev under praktikken i forhold til hvordan det går
  • Summativ evaluering mellem praktikvært og praktikplads konsulent efter endt praktik.
  • Summativ evaluering efter endt praktik mellem lærer og elev og elev til elev

Som en del af de summative evaluering, skal eleven når denne kommer retur på skolen give en præsentation af praktikstedet som fremlægges på klassen.

Der laves et oplæg i Power Point eller Google Slides på max 6 sider. Oplægget skal indeholde en beskrivelse af virksomheden, dagsproduktion i forhold til hvad der foregår i virksomheden, hvilke arbejdsopgaver eleven har haft i praktikken og hvordan elevens indtryk af praktikken har været.

Fremlægning på klassen træner eleverne i at fremlægge og give et indblik i produktionsplanlægning, som er en del af det afsluttende grundforløbsprojekt.

Modul 5. Kost, Ernæring, Sundhed og Sensorik

Mål for undervisningen

I Modulet Kost, Ernæring, Sundhed og Sensorik introduceres eleverne til både teori og praktisk viden.

At lave mad kan sammenlignes med musik. Opskriften svarer til noderne, dem kan de fleste følge, men at høre hvert enkelt instrument og sammensætte det, kræver et særligt talent fra dirigenten.

Modulet har derfor som overordnet formål, at eleverne opnår viden om de officielle kostråd samt om ernæring, sundhed og kan sammensætte et måltid med fokus på sensorik.

 

LÆRINGSMÅL:

  • Kan forklare de energigivende næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein
  • Kan beregne energiindhold og energiprocenten i enkelte måltider både manuelt og digitalt.
  • Kan genkende de fem grundsmage og anvende dem sammen med de kulinariske succesfaktorer i forhold til råvarer, tilberedning og tilsmagning af retten.
  • Kan sammensætte sunde måltider ud fra en viden om fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber og de officielle kostråd. 

Indhold i undervisningen

I undervisningen skabes der en sammenhæng mellem emnerne kost, ernæring, sundhed og sensorik.

Fagligt indhold:

Der skal arbejdes med fødevarers sundhedsfremmende og sundhedsmæssige egenskaber samt råvarers naturfaglige og køkken-tekniske egenskaber med fokus på smag og kulinariske succesfaktorer. Der gennemgås grundlæggende energiberegning, såvel manuelt som digitalt.

Viden om de energigivende næringsstoffer; kulhydrat, fedt og protein får de i grundfaget naturfag.


Læringsmetode:

Deduktiv og praktisk læring


Den teoretiske undervisning
 er bygget op af teoretiske oplæg, film, mindre cases, opgaver som løses individuelt eller i grupper. Der arbejdes med:

  • Sundhed: Introduktion til begrebet sundhed og energi som indtægt og udgift.
  • Næringsberegning af menuer både manuelt og digitalt i kostprogrammet Vitakost
  • Kostråd: De 7 officielle kostråd. Kostcirkel. Y-Tallerkenmodel.
  • Bælgfrugters betydning for sundhed: Kategorisering, næringsindhold, anvendelsesmuligheder herunder tilberedningsmetoder med fokus på kvalitet, sensorik og de kulinariske succesfaktorer.
  • Viden om de 5 grundsmage og vores 5 sanser
  • Viden om de 7 kulinariske succesfaktorer, som er en række faktorer som skal være til stede, hvis maden skal smage godt.
  • Selve oplevelsen omkring et måltid 
  • Introduktion til og viden om allergener i forhold til allergivenlig mad

I den praktiske undervisning, arbejdes der med produktion af råvarer og produkter inden for given sæson. Der arbejdes med:

  • Sundhed: Fysisk aktivitetstest herunder forskellige fysiske aktiviteter.
  • Tilberedning af en varm ret efter Y-tallerkenmodel.
  • Introduktion til anvendelsesmuligheder for de forskellige typer af bælgfrugter.
    Hverdagsmad: varm ret, tilberedning, kvalitet, sensorik og anretning.
  • Grundlæggende anvendelsesmuligheder/tilberedningsmetoder af mejeriprodukter og fedtstoffer med sundhedsfaglig vinkling. Eleverne arbejder med forskellige fedtstoffer, stegemetoder med forskellige fedtstoffer, kogning af mælkegrød og arbejde med forskellige mælkeprodukter (med forskelligt fedtindhold).

For at eleverne kan lærer, at identificere og sætte ord på grundsmagene og sanserne, får eleverne en viden om de 5 grundsmage, vores 5 sanser og skal igennem forskellige smagstest og test af de forskellige sanser.

I arbejdet med de 7 kostråd, inddeles eleverne i 7 grupper á 2-3 personer. Hver gruppe får tid til at arbejde med forskellige for forhånd fastsatte spørgsmål om deres kostråd. Eleverne skal lave en visuel præsentation (Power Point, billeder, tegninger eller andet visuelt), som kan deles med de andre. Fokus er på vidensdeling og eleverne skal derfor fremlægge det de har fundet ud af overfor de andre i klassen.

Eleverne skal arbejde med sunde måltider som sammensættes efter Y-tallerkenmodellen og på baggrund af de officielle kostråd. I forbindelse med tilberedning og anretning tages der højde for sensorik (De 5 grundsmage og de kulinariske succesfaktorer).

I forbindelse med sunde måltider, vil der på modulet være fokus på bælgfrugter, hvor eleverne får et oplæg omkring bælgfrugter, næringsindhold og deres betydning for sundheden med afsæt i de 7 officielle kostråd - godt for klima og sundhed. I forhold til læring om forskellige anvendelsesmuligheder, skal eleverne arbejde med forskellige typer af bælgfrugter med henblik på hverdagsmad, hvor de skal tilberede en varm ret med fokus på tilberedning, sensorik og anretning.

Her skal eleverne i praktisk i grupper udarbejde en ret. Det kunne f.eks. være Chili Sin Carne med ris og foccaciabrød, som er et eksempel på en ret der opfylder de sensoriske faktorer. Under tilberedning af retten skal eleverne have fokus på grundsmage, konsistenser, de 7 kulinariske succesfaktorer og anretning. Eleverne får udleveret et sensorisk skema som de skal bruge til vurdering af retten for at øge forståelsen af, hvordan man sætter særlige råvarer sammen og hvorfor. Eleverne skal kigge på smagssensorikken i forhold til grundsmagene og konsistenssensorikken. Til sidst skal eleverne vurdere retten ud fra de 7 kulinariske succesfaktorer, hvor de får udleveret et skema med spørgsmål i hver kategori til succesfaktorer, som de skal svare på for at vurdere retten. I forbindelse med udarbejdelsen af forskellige retter, skal eleverne også sensorisk vurdere hinandens retter.

 

Differentiering:

  • Læren tager udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger og læringsstile i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen igennem en kombination af teori og praksis.
  • Mulighed for både gruppearbejde og individuelle opgaver.
  • Tilbyd ekstra udfordringer for de mere rutinerede elever.
  • Støtte og vejledning til eleverne gennem hele processen. Både igennem vejledning fra læren, men også mulighed for SPS-støtte til de elever der har fået tildelt dette.

 

Tværfaglighed og helhedsorientering

Der sker en sammenkobling til grundfaget naturfag:

  • Viden og forståelse for de energigivende næringsstoffer; kulhydrat, fedt og protein i teori og praksis, som de skal bruge på dette modul i forbindelse med at der snakkes sundhed, anbefalinger og til forståelse for næringsberegning.
  • Når der snakkes energi som indtægt og udgift, vil eleverne kunne se en kobling til respirationsprocessen som der snakkes om i naturfag.
  • I forbindelse med smagssansen dykkes der også i naturfag lidt mere ned i omkring hvordan vi smager og hvad der sker rent kemisk.

I tilberedning af mad anvendes viden fra certifikatfaget hygiejne, hvor der i praksis arbejdes med hygiejne i form af egenkontrol i arbejdsprocessen, herunder De Gode Arbejdsgange.

Praksisrelateret:

  • Afprøvninger/ tilberedning i relevante faglokaler
  • Anretning og servering af udarbejdede produkter. 

 

Evaluering og bedømmelse

Hvad evalueres der på og hvordan:

Når der evalueres er det med fokus på elevernes evne til at samarbejde omkring den teoretisk stillet opgave omkring ernæring, sundhed og sensorik samt i udarbejdelse herunder struktur og planlægning af præsentation. Der ses på om eleven indgår i samarbejdet på en respektfuld og deltagende måde, eller om eleven trækker sig. Der ses på planlægning samt struktur i arbejdet omkring opgaven. Hvordan indgår man ved en fremlæggelse - er man den der udarbejder materialet, den der taler osv. 

Når der evalueres i køkkenet, laves en praktisk præsentation af produkt i køkkenet, hvor eleverne vurderes på deres formidlingsevne i forhold til anvendte råvarer, deres sundhedsfremmende egenskaber, sensorik samt den generelle forståelse af emne.

Formativ og summativ evaluering:

  • Formativ evaluering udføres løbende under stillede kost & ernæringsrelaterede samt sensoriske opgaver, præsentationsforberedelsen og planlægningsprocessen, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne. Læren spørger ind til ”Hvordan går det? Hvor langt er I? Hvad har I brug for, for at komme videre?”.
  • Der gives feedback på det færdige produkt i faglokalet. Dette sker gennem en fælles feedback, fra lærer til elev og elev til elev, hvor eleverne vurderer hinandens retter ud fra et sensorisk skema.
  • Summativ evaluering foretages ved afslutningen af modulet for kost, ernæring, sundhed og sensorik gennem en vurdering af elevernes færdigheder, præsentationer og planlægning.

 

Bedømmelsesgrundlag:

Eleven vurderes både individuelt og i grupper. I forbindelse med gruppepræsentationer bl.a. i forbindelse med fremlæggelsesopgaven om kostrådene får gruppen en samlet feedback.

Der bedømmes på hvordan eleven rent praktisk har løst de stillede opgaver fra opgaveoplægget og rettidigt afleveret sit slutprodukt. Vi ser på elevens samarbejde, deltagelse, forklaring og dokumentation af resultatet af den praktiske løsning.

 

Bedømmelseskriterier

Bedømmelse er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præsentation lever op til de faglige læringsmål. I bedømmelsen af elevens præsentation i modulet lægges der vægt på om eleven har tilegnet sig følgende kompetencer beskrevet i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent:

  • Anvender eleven fagudtryk og fagsprog kan eleven fx sætte ord på sensoriske begreber, heriblandt nævne de 5 grundsmage og de kulinariske succesfaktorer i forhold til hvordan grundsmagene og succesfaktorerne træder frem i måltidet?
  • Kan eleven anvende grundsmagene og succesfaktorerne i forbindelse med anvendelse af råvarer, tilberedning og tilsmagning af retten?
  • Har eleven opnået en forståelse for de energigivende næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein, herunder i hvilke råvarer de findes?
  • Kan eleven beregne energiindhold og energiprocent i enkelte måltider både manuelt og digitalt?
  • Har eleven opnået en viden om de officielle kostråd med afsæt i sundhed og klima?

Forberedelse til grundforløbsprøven og afslutning

Mål for undervisningen

Som afslutning på grundforløbets 2. del skal eleven gennemføre grundforløbsprøven. Prøven skal være bestået, for at eleven kan starte på hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er en prøve i udvalgte mål fra de uddannelsesspecifikke fag, og danner grundlag for bedømmelse af elevens opfyldelse af de faglige krav, der er i grundforløbet forud for undervisningen i hovedforløbet.

Grundforløbsprøven er udarbejdet og gennemføres ud fra den nationale fælles standard for Ernæringsassistentuddannelsens  grundforløbsprøven.

Målet med grundforløbsprøven er at eleven demonstreret sine praktiske og teoretiske færdigheder igennem et projekt, som afsluttes med en såvel praktisk som mundtlig prøve, hvor der vil være en ekstern censor tilstede.

Eksaminationsgrundlag
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning på hovedforløbet:
  • Eleven kan genkende og klargøre råvarer til produktion.
  • Eleven kan genkende og anvende grundtilberedningsmetoder, værktøj og udstyr til tilberedning af mad og måltider.
  • Eleven kan tilberede et måltid under hensyntagen til, sæson, bæredygtighed, økologi og madspild efter instruktion.
  • Eleven kan forklare de energigivende næringsstoffer og beregne energiindhold og energiprocenten i enkelte måltider manuelt og digitalt.
  • Eleven kan genkende de fem grundsmage og anvende dem og de kulinariske succesfaktorer i forhold til råvarer, tilberedning og tilsmagning af retten.
  • Eleven kan udarbejde professionelle opskrifter under vejledning og beregne rensesvind på frugt og grønt samt anvende vejledende portionsstørrelser.
  • Eleven kan sammensætte sunde måltider ud fra viden om fødevarernes sundhedsmæssige egenskaber og de officielle kostråd.
  • Eleven kan udføre egenkontrol og faglig dokumentation efter instruktion og kan medvirke ved hygiejnisk forsvarlig produktion, opbevaring og distribution af mad.
  • Eleven kan varetage den personlige hygiejne i forhold til fødevareproduktion.
  • Eleven kan anvende fagsprog og fagudtryk i arbejdssituationer.

Eksaminationsgrundlaget er nedenstående udvalgte mål fra bekendtgørelsen BEK nr 219 af 01/03/2024

Indhold i undervisningen

Projektopgavens varighed er 10 arbejdsdage, og perioden starter med et en gennemgang af grundforløbsprojekt.


Produktet er det eleven udvikler i løbet af de 10 arbejdsdage og afsluttes med en praktisk og teoretisk  prøve jf. skabelonen for grundforløbsprøven.

Til selve prøven:
  • Alle elever starter i køkkenet efter udarbejdet tidsplan iført reglementeret påklædning.
  • Opgaven afleveres til lærer og censor når elevens tid i køkkenet starter.
  • Arbejdsplan og egenkontrol skal være tilgængelig på elevens arbejdsbord i køkkenet.
  • Eleven skal tilberede en menu skal bestå af to retter: en hovedret og en biret (dessert) serveret på skolen service.
  • Retterne skal afleveres samtidig til eksaminator på et aftalt tidspunkt. Der udarbejdes en fælles  plan for afleveringen.
  • Til indkøb skal eleven bestille råvarer ud fra basisråvarelisten og det udtrukne stykke kød.
  • I løbet af projektet vil eleven få mulighed for at arbejde i køkkenet, så eleven kan øve sig på sine retter.

Teoretisk eksamen.

Projektet skal fremlægges mundtligt sammen med relevante bilag, som eleven har fremstillet til de forskellige emner/opgaver.

Eleven skal vælge de bilag/fotos/opgaver/materialer eleven selv har fremstillet, der beviser, hvad eleven har lært/opnået i de forskellige fag. 
Der må gerne laves PowerPoint / Google Slides.

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelsesgrundlag/evaluering

Det er forudsætning for bedømmelse, at menuen afleveres til tiden. Komponenter og materialer, der ikke er afleveret til tiden, kan ikke indgå i bedømmelsen.

Bedømmelsesgrundlaget omfatter:
Planlægning 15 %
  • Elevens planlægning af produktionen af prøvens to produkter (hovedret og biret) inden for tidsrammen, herunder valg og begrundelse for anvendte grundtilberedningsmetoder, værktøj og udstyr.
  • Elevens faglige dokumentation skal være tilgængelig ved arbejdsbordet under processen samt ved efterfølgende samtale/evaluering
  • Elevens beregning af næringsindholdet i en af de valgte retter.
 Arbejdsprocessen 30 %
  • Elevens evne til at følge arbejdsplanen og refleksioner over eventuelle afvigelser
  • Elevens anvendelse af grundtilberedningsmetoderne samt korrekt værktøj og udstyr i tilberedning af måltider.
  • Eleven kan genkende og anvende de 5 grundsmage i forbindelse med produktionen.
  • Eleven kan udføre egenkontrol og kan udføre hygiejnisk forsvarlig produktion.
  • Eleven kan genkende og anvende almindeligt forekommende værktøj og udstyr i køkkenet ergonomisk korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt
Produktet 30 %
  • Elevens udførelse af grundtilberedningsmetoderne
  • Elevens produkter skal være fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige at servere
  • Elevens produkter skal være overvejende salgbare
  • Vurdering af måltiden i forhold til de 5 grundsmage
Faglig dialog 25 %
  • Elevens kendskab til de mest almindelige råvarer, herunder de råvarer, der arbejdes med til prøven samt sæson, bæredygtighed, økologi og madspild.
  • Elevens kendskab til de fem grundsmage og madens tilsmagning.
  • Elevens kendskab om grundtilberedningsmetoder
  • Elevens kendskab om ernæring og næringsstoffer
 Grundforløbsprøve vurderes på skalaen bestået / ikke bestået

Grundfag Dansk

Mål for undervisningen

Introduktion

På Syddansk Erhvervsskole, er det et klart mål for os, at eleven, skal opleve en reel helhedsorienteret undervisning, hvor der tydeligt kan ses en sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og dansk undervisningen, og at eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng indenfor den fødevareuddannelse de er i gang med.

I dansk arbejder eleven praksisnært, som betyder, at eleven skal opleve en sammenhæng mellem dansk, uddannelse og kommende erhverv.  Der arbejdes bredt med danskfaget, via grundlæggende viden, modeller og teori i forhold til at tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive, at se.

Faget skal styrke eleven i at bruge sproget mere bevidst både i forbindelse med uddannelse,  kommende erhverv, men i høj grad også til at blive mere bevidst om den kommunikation, der foregår i  hverdagen - hvordan sproget bruges som værktøj til tolerance, fællesskab, erkendelse og læring.

Læringsmål  

Formålet med faget er at give eleven indsigt i danskfaglige temaer, der findes inden for deres erhvervsuddannelsesområde på fødevareuddannelserne. 


De faglige mål for faget (De formelle mål)

Under de forskellige emner i Dansk på E Niveau, skal eleven:

Kommunikation

  • være bevidst om din kommunikation i forhold til formål og situation både i din hverdag og i forbindelse med dit erhverv.
  • kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
  • kunne anvende IT og multimodale medier både, når eleven søger information og når eleven skal formidle til andre.
  • kende forskel på virksomheders interne og eksterne kommunikation
  • vise, at eleven ved, at der er forskellige sproglige normer i forskellige situationer.

 Læsning

  • læse og forstå en tekst og udvælge den læsestrategi, der passer bedst til formålet og teksttypen
  • søge målrettet og kritisk information til både hverdagen, i uddannelse og i kommende erhverv.
  • ud fra sit kendskab til forskellige teksttyper kunne læse, forberede og redegøre for en tekst.

Fortolkning

  • analysere og diskutere en tekst ift. kultur, sprog, uddannelse og erhverv.
  • analysere og forholde sig til tekster indenfor sin uddannelse og kommende erhverv.

 Fremstilling

  • bruge forskellige skrivestrategier
  • udtrykke sig forståeligt og varieret
  • bruge skrift, tale, billede og lyd så det passer til genre og situation
  • planlægge, forberede og fremstille både skriftlige og mundtlige tekster, som har relevans for elevens uddannelse og kommende erhverv
  • gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter
  • gå i dialog om skriveformål, genre, målgruppe og sprog
  • Eleven skal kunne anvende hensigtsmæssige præstationsformer, som er relevante for uddannelse og kommende erhverv.

Under de forskellige emner i Dansk på C Niveau, skal eleven:

Kommunikation

  • bruge bevidste strategier når der kommunikeres i forskellige situationer
  • kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
  • bruge IT til kommunikation og informationssøgning
  • kende forskel på intern og ekstern kommunikation
  • vide noget om, hvordan sprog bliver brugt i forskellige teksttyper

 Læsning

  • Læse og forstå tekster fra erhverv og uddannelse og tekster af almen betydning
  • Læse tekster eleven fx  har fundet  online og være kritisk over for indhold og relevans
  • redegøre for de tekster eleven har læst

 Fortolkning

  • Analysere og diskutere tekster, der handler om kommende erhverv og fra dagligdagen.

 Fremstilling

  • udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
  • planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
  • diskutere egne og andres tekster i forhold til sprog, indhold og fx argumentation
  • vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer

 De aktuelle faglige mål kan eleven finde her : Grundfagsbekendtgørelse

I faget dansk arbejdes der med følgende moduler:
 
MODUL 1: Faglig stolthed 

Mål for undervisningen:
•    Blive bedre til at forklare, beskrive og begrunde 
•    Læse og analysere forskellige faglige tekster – herunder også videoer og podcasts 
•    Deltage i faglige samtaler og diskussioner 
•    Vurdere kilder og information kritisk 
•    Skrive en portrætartikel  

Hvad skal eleverne lære: 
•    At redegøre for genretrækkene i en portrætartikel 
•    At redegøre for layoutet i en artikel 
•    At opbygge en artikel ud fra Nyhedstrekanten 
•    At formulere sig nogenlunde klart og tydeligt i tale og på skrift 
•    At tilpasse slutproduktet den relevante målgruppe MODUL 2: En bedre verden 

Mål for undervisningen: 
•    At analysere og fortolke en novelle 
•    At debattere og diskutere sagligt 
•    At samarbejde i teams 
•    At indsamle erfarings- og ekspertkilder 
•    At tilpasse slutproduktet til den relevante målgruppe 
 
Hvad skal eleverne lære: 
•    At redegøre for genretrækkene i en emnebaseret diskuterende tekst
•    At producere en emnebaseret diskuterende tekst med hensigtsmæssig anvendelse af argumentationsformer, kommunikationsmodel og appelformer i den givende situation.

MODUL 2: En bedre verden 

Mål for undervisningen: 
•    At analysere og fortolke en novelle 
•    At debattere og diskutere sagligt 
•    At samarbejde i teams 
•    At indsamle erfarings- og ekspertkilder 
•    At tilpasse slutproduktet til den relevante målgruppe 
 
Hvad skal eleverne lære: 
•    At redegøre for genretrækkene i en emnebaseret diskuterende tekst
•    At producere en emnebaseret diskuterende tekst med hensigtsmæssig anvendelse af argumentationsformer, kommunikationsmodel og appelformer i den givende situation.
 

MODUL 3: Innovation 

Mål for undervisningen: 
•    At redegøre for intern- og ekstern kommunikation 
•    At redegøre for kommunikationsformer, AIDA-modellen, appelformer og Maslows behovspyramide 
•    At opbygge hjemmesider og redegøre for valg af indhold og layout 
•    At redegøre for sproglige forhold  
•    At tolke og/eller analysere diverse tekster herunder reklamer/hjemmesider 
•    At formulere sig nogenlunde klart og præcist både skriftligt og mundtligt 
•    At diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samvær med andre 
•    At tilpasse slutproduktet den/de relevante målgrupper 
•    At perspektivere til andre tekster 
 
Hvad skal eleverne lære:  
•    At redegøre for genretrækkene på en hjemmeside 
•    At redegøre for valg af indhold, layout og sproglige- og billedlige virkemidler på elevens egen hjemmeside 

Indhold i undervisningen

MODUL 1: Faglig stolthed

Opgavebeskrivelse 
Eleverne skal i slutningen af dette modul skrive en portrætartikel af en klassekammerat, som har fokus på faglig stolthed indenfor håndværkerbranchen. 
Eleverne starter derfor med at se en video, som handler om vigtigheden af håndværkere. 
Dernæst lytter eleverne til en podcast med en gæstelærer, som fortæller, hvad der gør ham fagligt stolt, hvad der motiverer ham, og hvordan han kan være med til at inspirere andre unge til at vælge en håndværkeruddannelse. 
I fællesskab ser vi en video fra TV2 om alt det, vi deler og et afsnit af realityprogrammet Rigtige Mænd, hvorefter vi diskuterer stereotyper og normer i samfundet. 
Eleverne bliver herefter introduceret til genretrækkene for en portrætartikel. 
Slutteligt interviewer eleverne en fagperson, og på baggrund af deres noter skriver de en portrætartikel om vedkommende. 
 
Indhold i undervisningen: 
•    Forberede åbne og lukkede spørgsmål 
•    Layoute en portrætartikel ud fra de opstillede kriterier 
•    Skrive en portrætartikel
 
Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold: 
•    Trinvise instruktioner fra læreren 
•    Læse en portrætartikel, som omhandler en håndværker 
•    Arbejde med før-, under- og efter-læsning ved hjælp af VØL-modellen 
 
Differentiering: 
•    Kravene tilpasses elevens faglige niveau i form af krav om klare og præcise formuleringer i tale og skrift 
  
Tværfaglighed og helhedsorientering: 
•    Opgaven relateres til vigtigheden af, at der mangles håndværkere i samfundet, og at eleverne er med til at tiltrække kommende elever til erhvervsuddannelserne ved at portrættere hinanden og deres valg af uddannelsen på baggrund af passion og motivation 
•    Eleven møder en fagperson, der både fortæller om sin vej som underviser på SDE og fortæller om faglig stolthed
 
Praksisrelateret: 
•    Opgaven giver eleven praktisk erfaring med at interviewe en person og derefter skrive en artikel.

MODUL 2: En bedre verden 

Opgavebeskrivelse 
I dette modul er der fokus på kommunikation, argumentation og appelformer.
Eleverne lærer om, hvordan de kan benytte forskellige sproglige virkemidler, når de debatterer og diskuterer på en saglig og konstruktiv måde. 
Som slutprodukt skal eleverne producere deres egne debatindlæg eller diskuterende tekst. Eleverne vælger selv et emne, men emnet skal være relevant for uddannelsesretning eller kommende erhverv. 
 
Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold:  
•    Trinvise instruktioner fra læreren 
•    Se videoer om diskuterende tekster
•    Læse en artikel som eksempel på diskuterende tekst.
•    Læse en novelle om forskellige temaer, der indgår i emnet 
•    Analysere og fortolke 
•    Diskutere og debattere 
•    Samarbejde om at finde et relevant emne 

MODUL 3: Innovation 

Opgavebeskrivelse  
Eleverne skal i dette modul arbejde med forskellige hjemmesiders formål. 
 
Mål for undervisningen: 
Læringsmål:  
•    At redegøre for intern- og ekstern kommunikation 
•    At redegøre for kommunikationsformer, AIDA-modellen, appelformer og Maslows behovspyramide 
•    At opbygge hjemmesider og redegøre for valg af indhold og layout 
•    At redegøre for sproglige forhold  
•    At tolke og/eller analysere diverse tekster herunder reklamer/hjemmesider 
•    At formulere sig nogenlunde klart og præcist både skriftligt og mundtligt 
•    At diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samvær med andre 
•    At tilpasse slutproduktet den/de relevante målgrupper 
•    At perspektivere til andre tekster 
 
Fagligt indhold: 
Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold:  
•    Trinvise instruktioner fra læreren 
•    Se videoer om diskuterende tekster
•    Læse en artikel som eksempel på diskuterende tekst.
•    Læse en novelle om forskellige temaer, der indgår i emnet 
•    Analysere og fortolke 
•    Diskutere og debattere 
•    Samarbejde om at finde et relevant emne 
 
Differentiering:  
•    Kravene tilpasses elevens faglige niveau i form af krav om klare og præcise formuleringer i tale og skrift 
  
Tværfaglighed og helhedsorientering:  
•    Opgaverne relateres til vigtigheden af at være i stand til at vurdere, om et arbejdsmiljø er godt, og hvordan man som elev kan forholde sig reflekterende og diskuterende til kommende erhverv
 
Praksisrelateret:  
•    Eleverne træner i selv at planlægge og producere artikler, som kan anvendes i forskellige sammenhænge enten i skolesammenhænge eller i virksomhedssammenhænge  
 

Evaluering og bedømmelse

MODUL 1: Faglig stolthed 

Evaluering og bedømmelse: 
Hvad evalueres der på og hvordan: 
•    Evalueringen fokuserer på elevens evne til at strukturere, forberede og udføre opgaven 
•    Evalueringen indebærer også observation af elevernes evne til at arbejde både selvstændigt og i teams samt det endelige produkt – i dette tilfælde portrætartiklen 
 
Formativ og summativ evaluering: 
•    Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne 
•    Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater 
 
Bedømmelsesgrundlag: 
•    Elevens endelige produkt som i dette tilfælde er portrætartiklen af deres klassekammerat 
  
Bedømmelseskriterier: 
•    At artiklen er layoutet efter kravene 
•    At artiklen er opbygget med de genretræk der er kendetegnede for portrætartikel
•    At sproget er nogenlunde klart og tydeligt 
•    At indholdet er tilpasset kravene til opgaven 
 
Jævne præstation (02):  
•    At layoutet er nogenlunde overskueligt 
•    At sproget er nogenlunde forståeligt 
•    At indholdet opfylder kravene nogenlunde 
Fortrinlige præstation (12):  
•    At layoutet er visuelt indbydende 
•    At sproget er klart og tydeligt med få eller uvæsentlige fejl 
•    At indholdet opfylder kravene med få eller uvæsentlige fejl 
 

MODUL 2: En bedre verden 

Evaluering og bedømmelse: 
Hvad evalueres der på og hvordan:  
•    Evalueringen fokuserer på elevens evne til at samarbejde om at udvælge et emne, finde relevante kilder i samarbejde med de øvrige elever i klassen
 
Formativ og summativ evaluering: 
•    Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne. 
•    Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater. 
 
Bedømmelsesgrundlag:  
•    Elevens evne til at samarbejde og deltagelse i projektet 
•    Elevens endelige produkt som i dette tilfælde er en diskuterende 
 
Bedømmelseskriterier: 
Jævne præstation (02): 
Fortrinlige præstation (12): 
  

MODUL 3: Innovation 

Formativ og summativ evaluering: 
•    Formativ evaluering udføres løbende under øvelserne, hvor læreren giver feedback og vejledning til eleverne. 
•    Summativ evaluering foretages ved afslutningen af opgaven gennem en vurdering af elevernes færdigheder og opnåede resultater. 

Bedømmelsesgrundlag: 
 Bedømmelseskriterier: 
Jævne præstation (02): 
Fortrinlige præstation (12):

Grundfag Naturfag


Introduktion

På Syddansk Erhvervsskole, er det et klart mål for os, at eleven, skal opleve en reel helhedsorienteret undervisning, hvor der tydeligt kan ses en sammenhæng mellem den erhvervsfaglige uddannelse og naturfags undervisningen, hvor eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng indenfor den fødevareuddannelse de er i gang med.

Vi arbejder med en klar rammesætning, så eleven kender de mål, som der skal opnås i faget naturfag. Undervejs veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer.

Eleven får løbende individuel vejledning og feedback, blandt andet med henblik på forbedring af arbejdet med elevens dokumentationer, som danner grundlag for eksamen.

Mål for undervisningen


Læringsmål

Formålet med faget er at give eleven indsigt i forskellige naturfaglige temaer, som skal give eleven forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for deres erhvervsuddannelsesområde på fødevareuddannelserne. Faget skal i en praksisnær undervisning bidrage til elevernes forståelse af naturfagets betydning for deres erhvervsfaglige uddannelse.

Dette sker igennem følgende læringsmål:

  • Kan forstå de begreber og modeller der anvendes i naturfag og forklare erhvervsfaglige problemstillinger relateret til de naturfaglige emner der arbejdes med.
  • Have kendskab til de matematiske udtryk du kan støde på i køkkenet og kan foretage enkle beregninger i relation til dette.
  • Under vejledning, kunne arbejde selvstændigt med forskellige forsøg relateret til din fagretning.
  • Under vejledning kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt med udstyr og kemikalier i forbindelse med udarbejdelsen af forsøg.
  • Skal udarbejde dokumentationer på baggrund af naturfaglige emner hvor eleven formidler teori om emnet og formidler resultater fra forsøg.
  • Kan perspektivere og diskutere de naturfaglige emner til dit erhverv / fagretning.
  • Kan indhente og anvende relevante informationer fra nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationer.

De faglige mål for faget (De formelle mål)

i Naturfag Niveau E skal eleven:

  • Vise forståelse for naturfaglige begreber og modeller, og kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold.
  • Have kendskab til matematiske udtryk og kan udføre enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde.
  • Kunne arbejde selvstændigt med simple eksperimenter.
  • Kunne arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier.
  • Kunne diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.
  • Kunne anvende relevante digitale informationskilder og værktøjer.
  • Kunne dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner.

Se bekendtgørelsen om grundfag i EUD. Faget beskrives i bilag 13: Grundfagsbekendtgørelsen - Bilag 13

Indhold i undervisningen


Kernestof

Naturfag består af elementer fra både matematik, fysik, kemi, og biologi men med fokus på emner indenfor kemi og biologi.

Fagets indhold er udvalgt på baggrund af elevens uddannelsesområde indenfor forskellige fødevareuddannelser for at eleverne kan se en sammenhæng mellem erhvervsfaget og grundfaget i naturfag, uanset om eleven er i gang med en uddannelse til bager/konditor, tjener, gourmetslagter, gastronom eller ernæringsassistent.
Biologiske elementer er ikke obligatoriske, men er tilvalgt, fordi det har relevans for elevens erhvervsuddannelse. Det eksperimentelle arbejde der finder sted i forbindelse med praksisorienterede forsøg, har en fremtrædende plads i undervisningen.

I naturfag niveau E, skal eleven igennem følgende kernestof:

Niveau E

  1. Matematikfaglige beregninger: SI-systemet, måleenheder og omregning. Eleven kan overføre viden om f.eks. milliliter, deciliter og omregninger af målenheder til brug i køkkenet eksempelvis i forbindelse med afvejning af forskellige råvarer.
  2. Eksperimentelt arbejde: Eleverne arbejder med forskellige forsøg f.eks. pH-måling, OSMOSE forsøg i æg, gærforsøg og forskellige forsøg med nedbrydning og påvisning af de energigivende næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein.
  3. Energi og energiomsætning: Fokus på de energigivende næringsstoffer kulhydrat, fedt og protein, herunder deres kemiske opbygning, påvisning af næringsstofferne og deres nedbrydning i fordøjelsessystemet.
  4. Stoffers opbygning og egenskaber: Opbygning af grundstoffer, det periodiske system, kemiske bindinger og syre/base reaktioner.
  5. Kemikalier og sikkerhed: Sikker håndtering af kemikalier i forbindelse med rengøring af køkkenerne og i forbindelse med de forskellige forsøg. 

Biologisk indhold

  1. Cellebiologi: Mikroorganismer, opbygning af plantecelle, dyrecelle, gærcelle og svampecelle.
  2. Fotosyntese og respiration: Dannelse af kulhydrat, samt respiration i forbindelse med forbrænding af de energigivende næringsstoffer.

Indholdet indenfor kernestoffet er udvalgt på baggrund af forskellige fagretninger indenfor fødevarer, så eleverne kan se en sammenhæng mellem grundfaget naturfag og den uddannelse eleven er i gang med. Eleverne skal udover grundlæggende viden om grundstoffernes opbygning og egenskaber igennem tre overordnede temaer, som trækker tråde ind i den erhvervsuddannelse eleven er i gang med. For at opnå en helhedsorienteret undervisning arbejdes der med følgende indenfor temaerne:

Tema 1 Syre og Baser: Hvordan pH kan anvendes i forbindelse med konservering af fødevarer og rengøringsopgaver i køkkenet. Eleverne skal i praksis, undersøge pH værdien på forskellige råvarer/produkter indenfor deres fagretning. Derudover får eleverne en viden om de køkkentekniske egenskaber der er ved tilsætning af en syre eller base bl.a. hvorfor der skal tilsættes en syre for at undgå oxidation af frugt/grønt.

Tema 2 Kulhydrat, Fedt og Protein: Eleverne får viden om de energigivende nærringstoffer med henblik på de råvarer der arbejdes med i køkkenet. Eleven får viden om næringsstoffernes opbygning, nedbrydning og deres køkkentekniske egenskaber for at få en forståelse for næringsstofferne, hvad der sker i kroppen og hvilken betydning enzymer har når der arbejdes med bestemte råvarer i køkkenet.

Tema 3 Mikroorganismer: I forbindelse med at eleverne har et certifikatfag i fødevarehygiejne arbejdet der i naturfag videre med cellebiologien, hvor eleverne bl.a. får viden om opbygning af en bakterie og en gærcelle. Der laves gæringsforsøg for at undersøge hvordan gæringsprocessen påvirkes ved forskellige faktorer. Derudover laves der OSMOSE forsøg med henblik på at få en viden om hvordan de kan mindske mikroorganismer med salt og sukker.

Eleverne får viden om naturfag ikke kun helhedsorienteret, men også tværfagligt. Når der f.eks. laves gæringsforsøg er det ikke kun relevant for bagerne, hvad der sker i forbindelse med at gæren arbejder for at dejen kan hæve, men også for gastronomerne, ernæringsassistenterne og gourmetslagterne, så de får en viden om hvad der sker når de f.eks. skal bage brød til gæster på en restaurant, medarbejdere i en kantine eller til convinienceretter som skal sælges i en slagter/delikatesseafdeling. Det er også relevant for tjenerne i forbindelse med gæring af vin/øl.


Arbejdsformer

I naturfag veksles der mellem lærerstyret undervisning, gruppearbejde og elevens egne præsentationer. Vi arbejder både skriftligt og mundtligt, men hovedvægten er på elevens mundtlige fremstilling, og på dialogen i klassen. Eleven skal huske at afsætte tid til hjemmearbejde. Hjemmearbejdet kan både være i form af løsning af opgaver og læsning.

Der veksles mellem læreroplæg ud fra Power Point og noter på tavlen. Eleverne får undervejs forskellige opgaver som gennemgås mundtligt på klassen. Derudover laves der forsøg både som klasseforsøg og i arbejdsgrupper. Derefter skal eleven individuelt eller i grupper af max 2 personer udarbejde en dokumentation med afsæt i teorien og forsøgene.

Klassen består af elever fra forskellige retninger indenfor fødevarer; Bager/Konditor, Gastronomer, Tjener, Gourmetslagter og Ernæringsassistenter. Der bestræbes derfor på afhængig af antal optagne på hver fagretning, at lave tværfaglige arbejdsgrupper hvor eleverne mixes på tværs af de forskellige retninger.

En typisk undervisning i naturfag á 4 lektioner består af:

  1. Et teoretisk oplæg på klassen.
  2. Eleverne får enten udleveret opgaver de skal løse eller vi går i køkkenet og laver forsøg.
  3. Gennemgang af opgaver eller eleverne bearbejder resultater fra forsøget.
  4. Afrunding af dagen og hvad der skal ske næste gang.


Undervisningsmaterialer

Der bruges en blanding af bøger fra PRAXIS online og uddrag fra bøger i form af elektronisk materiale, sidstnævnte vil kunne downloades fra LEARN. På LEARN vil der også ligge hjælpevideoer, forsøgsvejledninger samt de teoretiske oplæg i form af Power Points.


Dokumentation

Der arbejdes løbende med dokumentation af elevens naturfaglige arbejde. Dokumentationen skal afspejle elevens faglige kompetencer i form af fordybelse i fagets emner. Gennem dokumentation af det naturfaglige arbejde skal eleven lære at dokumentere, redegøre for og diskutere eksperimentelle data samt opøve elevens evner til at formidle naturfaglig information.

Som grundlag for prøven skal eleven udarbejde to afsluttende dokumentationer indenfor naturfaglige emner som er relevante indenfor deres fagretning.

Dokumentationerne omhandler forskellige emner indenfor faget; Syre/Baser og Kulhydrat, Fedt og Protein.
Begge dokumentationer skal indeholde en beskrivelse af mindst et udført eksperiment. Dokumentationerne danner grundlag for den mundtlige prøve og kan udarbejdes af højst 2 elever i fællesskab. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan deltage i den afsluttende prøve.

Eleven får udleveret en skabelon til udarbejdelse af dokumentationerne som består af teoretiske spørgsmål, spørgsmål til forsøgene og en rammesætning som kan hjælpe eleverne med at få struktur på opgaven.

For at lave differentiering kan eleven vælge at udarbejde dokumentationerne på forskellige måder; skriftlig, power point / slides eller som videodokumentation, så opgaven tilpasses efter elevernes tekniske færdigheder.

Det er muligt for eleven at anvende tildelte hjælpemidler i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationen, herunder tildelte programmer indenfor Læse- og Skriveteknologi, Tale til Tekst og hjælp til strukturering af opgaven.

Derudover er det muligt for eleven at modtage vejledning fra læren i arbejdet med dokumentationerne i forbindelse med at der gives tid i undervisningen til at arbejde med dokumentationerne.

Evaluering og bedømmelse


Den løbende evaluering

Elevens udbytte evalueres løbende i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationerne. Formålet er at understøtte elevens læring, og skal sikre at eleven reflektere over sin faglige udvikling i naturfag og til erhvervsfaget.

Der gives løbende feedback, hvor eleven får feedback på sine dokumentationer i forbindelse med at læren skal godkende de to dokumentationer. Eleven får feedback på hver dokumentation, hvor der gives en mundtlig feedback. Endvidere får eleven sin dokumentation med en eventuel skriftlig feedback med henblik på godkendelse af dokumentationen.

Hvis eleven har arbejdet individuelt gives feedbacken 1:1 og ellers gives feedbacken til hele gruppen á max 2 personer.

Når der gives løbende feedback kigges der på følgende:

  • Har eleven husket det hele jf. de krav der er opstillet i den udleveret skabelon?
  • Har eleven besvaret de spørgsmål der er opstillet i den udleveret skabelon?
  • Anvender eleven fagsprog?
  • Kan eleven beskrive hvad forsøgene går ud på?
  • Kan eleven diskutere resultaterne fra forsøgene?
  • Kan eleven perspektivere emnet til sit erhvervsfag?

Hvis eleven har lavet fejl i forhold til teorien gives der feedback på dette i forbindelse med at eleven kan tilrette det før godkendelse.

Dokumentationerne er også et redskab for underviseren for at se tegn på læring i forhold til om eleven har forstået det teoretiske. Hvorvidt eleven indgår i dialogerne og opgaverne fælles på klassen er også et tegn på læring.

Den afsluttende feedback foregår i forbindelse med afgivelsen af en standpunktskarakter, hvor eleven selv vælger om eleven vil have oplyst sin karakter. I en situation, hvor eleven ikke indstilles til eksamen og standpunktskarakteren er 00 oplyses det altid til eleven.

 
Afsluttende standpunktsbedømmelse

Den afsluttende standpunktsbedømmelse, sker ud fra en summativ evaluering, hvor eleven ved afslutning af undervisningen modtager en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget.

Karakteren gives med afsæt i læringsmålene, hvor der bedømmes ud fra følgende punkter:

  • Elevens anvendelse af fagsprog.
  • Forståelse for naturfaglige begreber og modeller.
  • Elevens udførsel af eksperimenter og eventuelle beregninger i forbindelse med forsøget, som indgår i dokumentationen.
  • Kan eleven arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt og forsvarligt?
  • Elevens fremlæggelse af de naturfaglige emner i dokumentationerne, herunder teorien.
  • Elevens evne til at perspektivere og diskutere de naturfaglige emner i en erhvervsfaglig sammenhæng.
  • Elevens anvendelse af relevante kilder fra undervisningen, nettet, bøger, videoer m.m. i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationerne.
  • Elevens aktive deltagelse i undervisningen.

Hvis naturfag ikke bliver udtrukket som fag til eksamen overføres elevens standpunktskarakter som eksamenskarakter.

 
Eksaminationsgrundlag

Elevens tidligere omtalte dokumentationer udgør elevens eksaminationsgrundlag.

Dokumentationerne skal afleveres til den aftalte tid og godkendes af læreren for at eleven kan blive indstillet til eksamen.


Eksamen

Skolen kan vælge mellem to prøveformer i naturfag på E niveau.

Disse er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Det er op til læreren at vælge prøveformen, i samarbejde med sin nærmeste leder.

På SDE har vi valgt: Prøveform 1.

Ved denne prøveform sendes begge elevdokumentationer i forvejen til Censor sammen med en undervisningsbeskrivelse, som dokumenterer hvilke emner, der er inddraget i undervisningen.

Der afholdes en mundtlig prøve på dansk. Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Prøven afholdes på grundlag af elevens afsluttende dokumentationer. Der trækkes lod mellem de to dokumentationer umiddelbart forud for prøvens start. Eleven starter eksaminationen med et kort oplæg som indledning til dialog med eksaminator og censor.

Resten af tiden er afsat til dialog om dokumentationen og til andre relevante naturfaglige spørgsmål, samt votering.

Der eksamineres, så eleven prøves bredt i faget i den udtrukne dokumentation, men begge dokumentationer kan afhængig af eksaminationens forløb indgå.

Ved prøven inddrages relevant naturfagligt udstyr fra de forskellige forsøg eleverne har været igennem i undervisningen.

I forbindelse med eksamen deltager elevens lærer, som er eksaminator, og en ekstern censor. Hvis eleven har fået tildelt SPS støtte, er det muligt for eleven at have sin SPS støttegiver med ind i lokalet og overhøre eksamen med henblik på, at skabe noget ekstra tryghed ved eksempelvis eksamensangst.


Bedømmelsesgrundlag

Eleven bedømmes individuelt. Der gives én karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og de to dokumentationer, dog med vægt på elevens mundtlige præstation.


Prøvens bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål. I bedømmelsen af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende kriterier som er beskrevet i bekendtgørelsen: Grundfagsbekendtgørelsen- Bilag 13

Niveau E

  1. Viser forståelse for naturfaglige begreber og beregninger.
  2. Fremlægger sin dokumentation, herunder sammenhængen med erhvervsfaglighed.
  3. Forklarer eksperimenternes formål, udførsel og resultater.
  4. Kan anvende modeller til forklaring af det naturfaglige.

Karakteren gives efter 7-trinsskalaen som beskrevet i tabellen fra Undervisningsministeriet:

Karakterer på 7-trinsskalaen 


Skolens eksamensreglement:

Rammer og regler for prøveafholdelse på Syddansk Erhvervsskole er beskrevet i skolens eksamensreglementet, som kan tilgås på følgende link: Eksamensreglement version 2