Mål for undervisningen

Det overordnede mål på GF2 er, at man som elektriker, skal kunne inddrage flere områder af teknisk viden i en kundeorienteret helhedsmæssig teknisk løsning. Kompetencemålene fra bekendtgørelsen §3, stk.2 skal være opfyldt, for optagelse på H1. Disse kompetencemål er ikke som udgangspunkt beskrevet direkte til eleven og er yderligere mål, som er forventet opfyldt inden H1 og ikke ved afslutning af GF2. Det er derfor beskrevet med læringsmål, hvad der er forventet at eleven mere overordnet skal lære for hver af de fire emner på GF2. 

Læringsmål for hvert emne 

For at gøre det tydeligt, hvad der er forventet at eleven skal lære for de enkelte emner er der herunder opstillet læringsmål for hvert emne. Nogle læringsmål går igen gennem nogle eller alle fire emner. Dette er fordi læringsmålet ligger som en del af den dannelse og forberedelse til branchen, som indgår under hele forløbet på de 20 uger. Det gælder også det afkortede 16 ugers forløb.

Læringsmål for emnet: Grundlæggende el-lære 

• Eleven anvender grundbegreber som spænding, strøm, modstand og effekt.
• Eleven kan udføre beregninger på serie, parallel og blandede forbindelser DC. 
• Eleven har indblik i, hvilken sikkerhed der forventes når der arbejdes med strøm. 
• Eleven kan udføre beregninger på ledningsmodstand og spændingsfald. 

Læringsmål for emnet: Installation og tændingssystemer 

• Eleven kan gengive elforsyningsnettets opbygning. 
• Eleven kan installere belysning med ønsket tænding ud fra tegninger og beskrivelser. 
• Eleven har indsigt i elektrisk materiale og kan udvælge samt montere ud fra fabrikantens anvisning. 
• Eleven kender til korrekt installationspraksis af data og stærkstrømskabler f.eks. respektafstand. 
• Eleven har kendskab og indsigt i Elsikkerhedsloven, Bekendtgørelse 1082 samt DS 60364. 
• Eleven kan ved hjælp af elektrisk materiale skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader som kan opstå i installationen. (RCD, Sikring, SPD)

Læringsmål for emnet: AC-grundteori og blokprogrammering 

• Eleven anvender grundbegreber som primær- og sekundærside for transformere. 
• Eleven har kendskab til sinuskurven og forståelse af frembringelsen af AC-strøm. 
• Eleven har indsigt i transformerens virkemåde og kan beregne på denne. 
• Eleven kan anvende enkel blokprogrammering og tænke logisk samt algoritmisk. 

Læringsmål for emnet: Automatik og Motor 

• Eleven kan installere 1- og 3-fasede asynkrone motorer i stjerne eller trekant. 
• Eleven kan tegne og montere simple styre- og effektkredse og kender til begreber som reversering, gensidig spærring og holdekredse. 

Læringsmål for afsluttende standprojekt 

• Eleven kan installere en mindre bolig, fra stikledning i måler over gruppetavlen og til den enkle stikkontakt. Der hænger et sæt i hvert undervisningslokale. 
• Eleven kan montere enkle data og antenne installationer. 
• Eleven har kendskab til IoT løsninger i boligen. 
• Eleven kan medvirke til verifikation og anvende dette som relevant el-teknisk dokumentation i forbindelse med kvalitetssikring for udført arbejde. 

Læringsmål for 16 ugers holdet og alle 20 ugers hold i daglig undervisning, både i el-faget men også for grundfag. 

• Eleven kan anvende viden om induktionsprincip, frekvens, elektromotorisk kraft og virkningsgrad 
• Eleven kan anvende viden om grundlæggende komponenter som dioder, ensrettere og transistor. 
• Eleven kan anvende og vedligeholde hjælpemidler og håndværktøj. 
• Eleven har indsigt i vigtigheden af god kundeservice. 
• Eleven kan anvende diverse relevante programmer via PC. 

Eleven skal have gennemført og bestået følgende grundfag:  

1) Fysik på E-niveau, bestået.

2) Dansk på E-niveau, bestået.

3) Matematik på D-niveau, bestået.

Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignede: 

1) Instruks i arbejde nær ved spænding.

2) Førstehjælp på erhvervsuddannelserne. 

3) Elementær brandbekæmpelse.

4) Rulle- og bukkestillads

5) Standpunktskarakter i uddannelsesspecifikke fag bestået med minimum 02. 

Grundforløb 2 for elektrikeruddannelsen 20 uger   Integrerede undervisningsforløb rettet mod fagets mål Fælles begreber i grundfag og el-fag Prøve i grundfag afholdes i ét af fagene dansk, fysik og matematik Undervisningsforløb i temaer
Uddannelsesspecifikt fag og certifikatfag 12 uger	”Valgfag” Virksomhedsforlagt undervisning 2 uger	Grundfag Matematik 4 uger	Grundfag Fysik 2 uger	Grundfag Dansk 2 uger Ekstra timer ugentligt

Grundfag:

Matematik D

Mål for undervisningen

Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver, til at kommunikere derom og bidrage til elevernes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for el-faget.

Læringsmål

• Anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder opstilling, afgrænsning og løsning af opgaven samt fortolkning af det fremkomne resultat (modellerings- og ræsonnementskompetence),
• anvende tal og ukendte symboler samt opstille og anvende kendte formeludtryk (symbolkompetence),
• forstå, anvende og gøre rede for matematiske definitioner, begreber, og tankegang og metoder (tankegangs- og repræsentationskompetence),
• kommunikere mundtligt og skriftligt om matematikken og dens anvendelse, herunder veksle mellem hverdagssproget og det matematiske symbolsprog (kommunikationskompetence) og

anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence).

Der henvises til læringsmålene til de enkelte emner i grundfagsbekendtgørelsen, Bilag 12.

Matematik D er et overgangskrav.

Fysik E

Mål for undervisningen

Formålet med faget er at give eleverne eller lærlingene indsigt i de fysiske principper og metoder, der giver eleverne eller lærlingene forudsætninger for at kunne arbejde med fysikfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevernes eller lærlingenes forståelse af fysikkens betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund.

Elevens eller lærlingens forståelse af sammenhængen mellem fysik-faget og elektrikeruddannelsen sikres ved dialog mellem fysiklærer og faglærer før hvert grundforløbshold undervises.

Dansk: Mål for undervisningen

Danskfaget i el bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se.

 Dansk er et overgangskrav og skal som minimum bestås på et E-niveau.

 Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige.

Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens eller lærlingens evne til at bruge det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde.

 Faget udvikler sproglig bevidsthed og færdigheder, så eleven eller lærlingen bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt. Det understøtter også kommunikativ bevidsthed og færdighed i forskellige kontekster. Faget bidrager til, at eleven eller lærlingen kan lytte, læse og deltage i samtaler om forskellige emner.

Metoderne styrker elevens eller lærlingens innovative, kreative, analytiske og kritiske evner til at løse opgaver og møde udfordringer i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. 

På GF2 skal man lære de grundlæggende ting, som man skal bruge i sin uddannelse, som elektriker. 

Man er på skole i 20 uger, hvoraf 2 uger er som virksomhedsforlagt undervisning. I den tid vil man lære en masse om sit kommende fag, men man vil også lære om den kultur og ånd, som er inden for faget. Man skal også have nogle fag, som man kender fra grundskolen: dansk, matematik og fysik. 

Hovedemner 

Undervisningen er bygget op om fire hovedemner: 

• Grundlæggende el-lære 
• Installation og tændingssystemer 
• AC-grundteori og blokprogrammering 
• Automatik og Motor 

Under hvert emne hører der nogle læringsmål, som senere bliver uddybet.  Afslutningsvis afrundes GF2 med et standprojekt. Dette projekt har til hensigt at samle alle fire hovedemner i en fælles afsluttende stand. Der er ligeledes opsat læringsmål for dette afsluttende projekt, som ligeledes vil blive uddybet senere. 

Undervisningen 

Vores elever skal opleve en målrettet undervisning, hvor mål og rammer for uddannelsen, forløb og lektioner tydeliggøres og bruges aktivt. 

Vi lægger vægt på en tydelig klasseledelse, hvor lærerne stiller krav til eleverne og giver dem medansvar til fællesskabets bedste. 

Vores lærere er ambassadører og rollemodeller, i forhold til skolens normer og værdier. Det skaber klarhed om den forventede adfærd på skolen, bidrager til almen dannelse og styrker lærer-/elevrelationerne. 

Undervisningen tilrettelægges, så der skabes rum for trivsel, læringsfællesskaber og netværksdannelse, og lærerne arbejder bevidst med elevernes samarbejds- og relations kompetencer. 

Den daglige gang 

Undervisningens form, tager udgangspunkt i det faglige indhold som der skal arbejdes med. Undervisningen gennemføres dels som teoretiske projektperioder, traditionel teoriundervisning samt praktisk arbejde i stand og laboratorie. 

I perioderne med teoretiske projekter og praktisk arbejde, er man forholdsvis selvstyrende og skal vise, at man kan hjælpe med at tilrettelægge og styre sin egen arbejdsproces. 

I nogle opgaver og projekter, lærer man at arbejde sammen med sine klassekammerater. Dette betyder at man tager del i et fælles ansvar for, at de stillede opgaver og projekter gennemføres. 

Undervisningens form tager udgangspunkt i det faglige indhold og lærerens vurdering af, hvordan eleverne bedst motiveres. 

Eksempler på mulige former/metoder for motiverende undervisning: 

• Flipped learning 
• Case- eller problemstillingsorienteret 
• Eleverne udarbejder fremlæggelser om relevante emner 
• Gruppearbejde 
• Selvstændigt arbejde 
• Elev-elev-læring 
• Anvendelse af digitale repræsentationsformer 

Differentiering 

Differentiering betyder, at læreren tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Læreren forklarer fagligt stof, giver feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, der passer til elevernes forudsætninger. Alle elever skal nå de samme læringsmål, men de får mulighed for at nå målet på forskellige måder og i et forskelligt tempo. 

Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af elevens kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. 

Eksempler på mulige værktøjer for differentiering: 

• Tiden, der er til rådighed for opgaveløsningen. 
• Opgavemængden og opgavetypen. 
• I hvilken grad eleven har indflydelse på hvilket lærestof, der indgår i forløbet. 
• I hvilken grad forløbet er deltagerstyret. 
• Arbejdsmetoder og omfanget af understøttende læremidler. 
• Hvilke læringsmål, der arbejdes med i forløbet. 
• Hvilket niveau der undervises på. (Et eller flere) 
• Hvilke understøttende fag der tilbydes. 
• Hvor mange - og hvilken type af - Feedback samtaler der afholdes. 

Tværfaglighed og helhedsorientering 

Den overvejende del af al undervisning gennemføres som helhedsorienterede læringsforløb, der kontinuerligt udfordrer og motiverer den enkelte elev, og inddrager elevens praktiske erfaringer i relevante undervisnings- og arbejdssituationer. De teoretiske opgaver, bliver understøttet af praktiske opgaver, som tager udgangspunkt i det lærte fra teorien.  

Der er sammenhæng mellem fagene for hele GF2 forløbet, således at f.eks. matematik følger den el-faglige del. Når der arbejdes med spændingsfald, så har eleven opnået viden og kendskab til procentregning i matematik. På den måde øges motivationen for eleven og skaber en solid kobling mellem de vigtige fag for elektrikeruddannelsen. 

Matematik: 

Indhold i undervisningen

Tal- og symbolbehandling (obligatorisk)

• Regneregler, herunder parenteser og regnearternes hierarki. ♣ ♥                                                 

Alle formler og beregninger i El teori, specielt Ohms lov og Effekt formlen og samskrivningen af disse.

 Regning med procent, potenser og rødder. ♣ ♥                                                                                     

Spændingsfald, præfikser og retvinklet trekant.

 Simpel algebraisk manipulation.

Løsning af ligninger af første grad samt ligninger med to ubekendte. ♣ ♥                                   

 Reduktion. ♣ ♥                                                                                                                                                    

 Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler. ♣ ♥

Lommeregner TI-30 Pro, Excel og Word mat.

 Erhvervsfagligt projektforløb (obligatorisk)

• Projekt: Dimensionering. ♣ Emne markeringer bruges i projektet.                                                    

Tre faset AC-teori. Trigonometri, vektor og komplekse tal.

 Projekt: Optimering. ♥ Emne markeringer bruges i projektet.                                

Omskrivning af areal- og rumfangsformler, ligninger, to ligninger med to ubekendte samt grafer.

Geometri (supplerende stof)

• Plangeometriske figurer samt punkter, linjer og vinkler. ♥

Cirklen, trekanter og firkanter.

 Rumlige figurer herunder rumfang og overfladeareal. ♥

Kugle, terning, pyramide, cylinder, prisme og kegle.

Trigonometri (supplerende stof)

• Enhedscirklen.
• Sinus og cosinus og deres respektive grafer.
• Pythagoras, sinus, cosinus, tangens og cotangens i retvinklet trekant. ♣
• Sinus- og cosinusrelationerne i vilkårlig trekant. ♣
• Komplekse tal og beregninger med disse. ♣

 Disse fem emner behandles alle i AC-teorien.                                                                                                

Funktioner og grafer (supplerende stof)

• Koordinatsystemet.

Retvinklet og enkelt logaritmisk. ♥

 Funktionsbegrebet.

Definitioner.

Lineære, anden grads, eksponentielle og logaritme funktioner med tilhørende grafisk fremstilling.

 Ligefrem og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse. ♥  

Ohms lov og Effekt formlen og samskrivningen af disse.

 Løsning af ligninger og uligheder, herunder løsning af to ligninger med to ubekendte. ♥

Både algebraisk og grafisk.

Der er individuelt arbejde, gruppearbejde og tavle undervisning.

 Der er der 4 ugers matematikundervisning, svarende til 138,66 lektioner, eksklusiv eksamenstid.

På skolen forefindes lektiecafe 1 gang om ugen.

Der bliver brugt, bøger, kompendier og supplerende materiale, og tilhørende erhvervsfaglige opgaver. 

Dansk: 

Indhold i undervisningen

 Fagets fokuspunkter indeholder fire kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.  Danskfaget er desuden helhedsorienteret mod det erhvervsfaglige område.

 Tekster med relevans for erhvervsvalg og elevernes eller lærlingenes dagligdag inddrages, og der arbejdes med et udvidet tekstbegreb. I undervisningen vil eleven både skulle arbejde individuelt og sammen med andre både skriftligt og mundtlig og arbejde med relevante formidlingsprogrammer og layoutskabeloner på PC. 

 Danskfaglige forløb som eleven vil møde i undervisningen er bl.a.:

• Vejen til læreplads – Et danskfagligt forløb hvor vi arbejder genre- og tekstmæssigt med bl.a. CV og ansøgning og jobsøgning.
• Kommunikationens grundbegreber, herunder intern- og ekstern kommunikation.
• Tekstanalyse og fortolkning af skønlitterære genre med fokus på identitetsdannelse, personudvikling og miljøbeskrivelser.
• Tekstanalyse og fortolkning af fagblade, portrætartikler og reportage med et fagligt afsæt og brancherelevant.
• Rapportskrivning om det afsluttende standprojekt, hvor eleven arbejder systematisk med at indsamle og videreformidle data og kvalitetssikring.

Der henvises til læringsmålene til de enkelte emner i grundfagsbekendtgørelsen, Bilag 4.

Eleven vil i danskundervisningen møde mange forskellige arbejdsformer.

Det kan for eksempel være: Gruppearbejde/individuelt arbejde, mundtlige fremlæggelser, skriftlige øvelser, klasseundervisning, mm. IT bruges dagligt i undervisningen. Skolen kræver, at eleven har en bærbar computer med hver dag.

Fysik: 

Indhold i undervisningen.

• Udvælge og anvende modeller og formler, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener og sammenhænge.

• Med sikkerhed udfører beregninger ved anvendelse af fysiske formler.
• Anvende den naturvidenskabelige metode, herunder planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, forklarer valg af udstyr, registrere og behandle eksperimentelle data hensigtsmæssigt og udlede enkle fysiske sammenhænge, dokumentere eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af fagets sprog samt diskutere og vurdere resultaterne.
• Diskutere og forholde sig til fysikfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, herunder fysikkens bidrag til forståelse af teknologi- og samfundsudvikling.
• Udvælge, begrunde og anvende relevante it-værktøjer til eksempelvis simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation.

Kernestoffet indeholder blandt andet energikilder, herunder vedvarende energikilder, energiformer og energiomsætning, energiforbrug, effekt og virkningsgrad og eksperimentel, kvantitativ behandling af omsætningen mellem energiformer, samt eksperimentel behandling af relevante fysiske emner fra elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse

Af det supplerende stof vælges altid ”elektricitet og magnetisme”.

Der henvises til læringsmålene til de enkelte emner i grundfagsbekendtgørelsen, Bilag 9.

 I undervisningen arbejdes der med elektriske maskiner og læsning af datablade på udstyr inddrages i undervisningen.

 Elever med godskrivning for niveauet i fysik deltager i fysikundervisningen i fuldt omfang, da det er hensigtsmæssigt for, at eleven kan få et godt udbytte af den erhvervsfaglige undervisning på uddannelsen.

Indhold i afkortet forløb eud 16 uger

Grundforløb 2 for elektrikeruddannelsen 16 uger   Integrerede undervisningsforløb rettet mod fagets mål Fælles begreber i valgfag og el-fag Undervisningsforløb i temaer
Uddannelsesspecifikt fag og certifikatfag 13 uger	”Valgfag” Virksomhedsforlagt undervisning 1 uge	”Valgfag” Matematik 1 uge	”Valgfag” Fysik 1 uge

Der undervises ikke i grundfag, men i to valgfag, hver med en undervisningstid svarende til en uge.

Formålet er at træne brugen af matematik og fysik i el-teknik.

Matematik - valgfag

Enfaset AC-beregninger med brug af retvinklede trekanters trigonometri og komplekse tal.

Lysstofrørsberegninger med og uden kondensator.

Beregning på trefaset system belastet med ohmske modstande.

Fasekompenseringsopgaver

Fysik - valgfag

Faget har fokus på måleteknik og forståelsen af elektricitet og energi i teknik.
Faget dækker blandt andet elektrikerbekendtgørelsens §3 stk. 2 punkt 19-22.
Der arbejdes med følgende emner:

Ohms lov i strøm-spændingsplot, sammenligning af modstande, glødepærer og dioder.

Spændingskilder, forsøg med batterier, ac-strømforsyning og solpaneler.

Transformatoren, sammenligning af U-kerne og M-kerne. Overførsel af effekt.

Ledningsmodstand og spændingsfald i kabler.

Omdannelse af vekselspænding til jævnspænding.

Introduktion til induktiv og kapacitiv belastning.

Energiberegninger, virkningsgrad og forsøg med pumpe.

Indhold i Grundfag på GF 2 EUX:

Fysik C

Indhold i undervisningen

• Analysere og anvende modeller og formler, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener og sammenhænge.
• Anvende komplekse beregningsmetoder ved anvendelse af fysiske formler.
• Sikkert anvende den naturvidenskabelige arbejdsmetode, herunder planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter, begrunde valg af udstyr, registrere eksperimentelle data hensigtsmæssigt og generalisere dem med henblik på at udlede fysiske sammenhænge, beskrive eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af fagets sprog samt reflektere over og vurdere resultaterne.
• Reflektere over og forholde sig til fysikfaglige problemstillinger indenfor erhverv og samfund, herunder forklarer fysikkens bidrag til forståelse af teknologi- og samfundsudviklingen.
• Udvælge, kritisk vurdere og anvende relevante it-værktøjer til eksempelvis simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation.

Kernestoffet indeholder blandt andet energikilder, herunder vedvarende energikilder, energiformer og energiomsætning, energiforbrug, effekt og virkningsgrad og eksperimentel, kvantitativ behandling af omsætningen mellem energiformer, samt eksperimentel behandling af relevante fysiske emner fra elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse. For C-niveau er der desuden disse emner i kernestoffet: Kraftbegrebet, herunder tyngdekraft og normalkraft, Newtons love anvendt på bevægelser i én dimension og en krafts arbejde, potentiel- og kinetisk energi.

 Der henvises til læringsmålene til de enkelte emner i grundfagsbekendtgørelsen, bilag 9

 I bekendtgørelsen står der om faget arbejdsmåde af: Det eksperimentelle og undersøgende arbejde udgør mindst 1/5 af fagets vejledende varighed. Skolen sikrer at denne del af undervisningen finder sted under vejledning af en instruktør til højst 18 elever. Der stilles udstyr til rådighed, så der kan arbejdes i grupper af 2-3 elever.

Matematik C

Indhold i undervisningen

 Tal- og symbolbehandling (obligatorisk)

• Regneregler, herunder parenteser og regnearternes hierarki. ♣ ♥                                                 

Alle formler og beregninger i El teori, specielt Ohms lov og Effekt formlen og samskrivningen af disse.

 Regning med procent, potenser og rødder. ♣ ♥                                                                                     

Spændingsfald, præfikser og retvinklet trekant.

 Simpel algebraisk manipulation.

Løsning af ligninger af første grad samt ligninger med to ubekendte. ♣ ♥                                   

 Reduktion. ♣ ♥                                                                                                                                                    

 Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler. ♣ ♥

Lommeregner TI-30 Pro, Excel og Word mat.

 Erhvervsfagligt projektforløb (obligatorisk)

• Projekt: Dimensionering. ♣ Emne markeringer bruges i projektet.                                                    

Tre faset AC-teori. Trigonometri, vektor og komplekse tal.

 Projekt: Optimering. ♥ Emne markeringer bruges i projektet.                                

Omskrivning af areal- og rumfangsformler, ligninger, to ligninger med to ubekendte samt grafer.

Geometri (supplerende stof)

• Plangeometriske figurer samt punkter, linjer og vinkler. ♥

Cirklen, trekanter og firkanter.

 Rumlige figurer herunder rumfang og overfladeareal. ♥

Kugle, terning, pyramide, cylinder, prisme og kegle.

Trigonometri (supplerende stof)

• Enhedscirklen.
• Sinus og cosinus og deres respektive grafer.
• Pythagoras, sinus, cosinus, tangens og cotangens i retvinklet trekant. ♣
• Sinus- og cosinusrelationerne i vilkårlig trekant. ♣
• Komplekse tal og beregninger med disse. ♣

 Disse fem emner behandles alle i AC-teorien.                                                                                                

Funktioner og grafer (supplerende stof)

• Koordinatsystemet.

Retvinklet og enkelt logaritmisk. ♥

 Funktionsbegrebet.

Definitioner.

Lineære, anden grads, eksponentielle og logaritme funktioner med tilhørende grafisk fremstilling.

 Ligefrem og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse. ♥  

Ohms lov og Effekt formlen og samskrivningen af disse.

 Løsning af ligninger og uligheder, herunder løsning af to ligninger med to ubekendte. ♥

Både algebraisk og grafisk.

Der er individuelt arbejde, gruppearbejde og tavle undervisning.

 Der er der 4 ugers matematikundervisning, svarende til 138,66 lektioner, eksklusiv eksamenstid.

På skolen forefindes lektiecafe 1 gang om ugen.

Der bliver brugt, bøger, kompendier og supplerende materiale, og tilhørende erhvervsfaglige opgaver. 

Erhvervsinformatik C

Indhold i undervisningen

Emnerne i faget:

·         Den digitale udvikling i samfundet

·         Cybersikkerhed og digital adfærd

·         Digital teknologi, f.eks. apps/programmer og elektronik du møder i dit fag og din hverdag.

·         Designudvikling; du får en introduktion til simple designprocesser.

·         Grundlæggende programmering

·         Introduktion til data og database

Undervisningen er baseret på individuelle opgaver, gruppeopgaver og gruppefremlæggelser og almindelig klasseundervisning. Der er både teoretisk undervisning med gennemgang af digitale teknologier og deres anvendelse samt praktiske øvelser.

Det forventes at eleven deltager aktivt i undervisningen og løser de opgaver, der bliver stillet. Eleven skal ikke forvente hjemmearbejde.

Læringsmålene til de enkelte emner kan du finde i grundfagsbekendtgørelsen, Bilag 6.

Med vores tydelige læringsmål, vil det skabe en tydelig kobling til evalueringen af den enkelte elev. Eleven skal via evaluering og feedback, have mulighed for at navigere i stadiet for egen læring. Vi anvender flere metoder til evaluering af vores elever på GF2.  

Herunder opstiller vi nogle af de metoder som kan anvendes: 

• Løbende afleveringer, som skal underbygge en formativ evaluering, hvor læreren kan anvende resultatet til at forme den kommende undervisning. 
• Mindre cases i plenum, som skal motivere eleverne til at reflektere over egen læring og koble til de opstillede læringsmål. 
• Små quizzer som har til hensigt at lave en summativ evaluering, om bestemte læringsmål er opnået. 
• Opstilling af problemstillinger i mindre grupper, som skal øge elevernes selvrefleksion og selvindsigt. 
• Efter alle praksis opgaver gennemgås arbejdet med en tydelig feedback, som skal fremme elevens mulighed for at forbedre sig i forhold til opgavens opstillede krav. 

Standpunktskarakter 

Før eleverne skal op til den afsluttende eksamensdel, skal de have en standpunktskarakter. Denne gives ud fra en helhedsvurdering af det samlede GF2 forløb i de el-faglige fag. Karakteren gives ud fra 7-trinsskalaen.  

Der er overordnet fire emner, som lærlingen/eleven bliver bedømt på

• Beregningsmæssig evaluering
• Håndværksmæssig evaluering
• Teoretisk evaluering
• Daglig deltagelse og aktivitet.

Det er ikke fastsat hvilke konkrete aktiviteter, der er ligger under ovenstående punkter, hvorfor det er op til de enkelte undervisere at bestemme herom.

Bedømmelse af eksamen 

• GF2 forløbet afsluttes med en eksamen som har til hensigt at vurdere eleven på fire grundlæggende elementer. 
• Skriftlig/Teoretisk (2 timers prøve) 
• Håndværk/Praktisk (Standprojekt) 
• El-teknisk/Dokumentation (Dokumentation for praktikstand) 
• Viden/Mundtligt (Overhøring med skuemester) 

Herunder beskrives hvad der er af bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier. 

Bedømmelsesgrundlag 

Skriftlig/teoretisk 

I denne del af eksamen bliver eleven testet i det teoretiske indhold af de forgangne ugers undervisning. Testen er udstedt af EVU og skal udføres enkeltvis af eleven på to timer. Der er lagt vægt på bestemte pointværdier, som skal sikre at eleven har opnået viden og kunnen i forhold til beregninger, el-tekniske begreber, tændingssystemer og indsigt i love/regler. 

El-teknisk/Dokumentation 

Der er ligeledes krav om aflevering af en el-teknisk dokumentation, som skal hænge sammen med den praktiske del af prøven i form af praktikstand. Denne dokumentation skal indeholde minimumskravene i projektbeskrivelsen. 

Håndværk/praktisk 

Hver enkel elev afleverer en færdig praktikstand, som er lavet ud fra en projektbeskrivelse. Standen skal indeholde hvad der er minimumskravene i projektbeskrivelsen. 

Viden/mundtlig 

Hver enkel elev bliver overhørt af lærer og skuemester, omkring praktikstanden. Overhøringen varer samlet 30 minutter og indeholder heri også votering. Eleven skal trække et tilfældigt el-teknisk spørgsmål. 

Bedømmelseskriterier 

Matematik D: 

Evaluering og bedømmelse

Der gives en individuel standpunktskarakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning.

Eleven skal kende sin standpunktskarakter inden eksamen. Eksamen afholdes kun, hvis det bliver udtrukket. I så fald afholdes prøveform A, som er en 30 minutters mundtlig eksamen, hvor eksamensprojektet fremlægges, og der trækkes et ukendt spørgsmål med 30 minutters forberedelse. Efter endt eksamen afgives eksamenskarakter.

Eksamensgrundlag: Det er et krav, at der udarbejdes et eksamensprojekt, som skal godkendes af underviseren inden eksamen.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål ud fra.

Bedømmelseskriterier for Matematik 5.3.3. Bedømmelseskriterier

Fysik E:

Evaluering og bedømmelse

Der gives en individuel karakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning.

Eksamen er mundtlig.

Eksaminationsgrundlaget er to dokumentationer, som eleven har skrevet og fået godkendt.

Bedømmelseskriterier Fysik 5.3.3. Bedømmelseskriterier

Dansk E: 

Evaluering og bedømmelse

Evaluering af både undervisningen og elevens/lærlingens udbytte heraf sker løbende for at understøtte progression og refleksion.

Efter undervisningsforløbets afslutning afgives én standpunktskarakter som en samlet vurdering af elevens/lærlingens danskfaglige kompetencer, deltagelse i undervisningen, afleveringer og arbejdsportfolio.

Eksamen i dansk er mundtlig.

For at blive indstillet til eksamen, skal eleven lave en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolien skal indeholde minimum 3 obligatoriske opgaver, på baggrund af det gennemgåede stof, der skal godkendes af underviseren ud fra læringsmålene i grundfagsbekendtgørelsen og i opgaven stillede opgavekrav.

Præsentationsportfolien indgår i den mundtlige eksamen.
Den mundtlige eksamen er med forberedelse og delt i to. Del 1 er en besvarelse af en ukendt tekst med tilhørende spørgsmål, og del 2 er præsentation af dine skriftlige afleveringer. 

Eksamensbedømmelse:

Bedømmelsesgrundlaget er elevens præstation ved prøven.

Se de specifikke bedømmelseskriterier i bekendtgørelsen her:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555#id65888139-3dbd-476d-b1a9-2441091b2e90

Eleven bedømmes ud fra 7-trinsskalen:

https://uvm.dk/uddannelsessystemet/7-trins-skalaen/karakterer-paa-7-trins-skalaen

Bedømmelseskriterier for Grundfag GF 2 EUX:

Erhvervsinformatik C

 Evaluering og bedømmelse

Eksaminationsgrundlaget er elevens besvarelse af en caseopgave samt de stillede ukendte spørgsmål.

Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. Til en mundtlig eksamination er det udelukkende elevens mundtlige præstation, der bedømmes. Elevens præstation helhedsbedømmes i forhold til fagets mål og fagets bedømmelseskriterier.

Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed.

Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne stilles 5-7 caseopgaver. Dagen har en varighed på 6 timer. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning.

Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes præsentationsportfolio. Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven.

Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med.

Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation.

Caseopgaverne og de ukendte spørgsmål sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Der gives en individuel karakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning.

Eleven skal kende sin standpunktskarakter inden eksamen. Eksamen afholdes kun, hvis det bliver udtrukket. E-niveau: mundtlig eksamen på baggrund af en caseopgave.

Efter endt eksamen afgives eksamenskarakter.

Fysik C:

Evaluering og bedømmelse

Der gives en individuel karakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning. Eksamen er mundtlig med forberedelse.

Bedømmelseskriterier Fysik 5.3.3. Bedømmelseskriterier

Matematik C: 

Evaluering og bedømmelse

Der gives en individuel standpunktskarakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning.

Eleven skal kende sin standpunktskarakter inden eksamen. Eksamen afholdes kun, hvis det bliver udtrukket. I så fald afholdes prøveform A, som er en 30 minutters mundtlig eksamen, hvor eksamensprojektet fremlægges, og der trækkes et ukendt spørgsmål med 30 minutters forberedelse. Efter endt eksamen afgives eksamenskarakter.

Eksamensgrundlag: Det er et krav, at der udarbejdes et eksamensprojekt, som skal godkendes af underviseren inden eksamen.

Bedømmelseskriterier Matematik 5.3.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation har opnået de faglige mål.