På grundforløb 2 skal eleverne lære de grundlæggende ting, som de skal bruge i deres uddannelse.

Grundforløbet varer 20 uger, og i den tid vil eleven få mulighed for at lære en masse om sit kommende fag, men de vil også lære om den kultur og ånd, som er inden for automatiktekniker faget.

Grundforløbet er opbygget af 6 fagrettet kurser, hvor matemaik og fysik også indgår.
Der vil derudover også være faget teknologi på C niveau for EUX elever og forskellige certifikatfag.

Kursus 1 - Grundlæggende el

Kursus 2 - Installation 1

Kursus 3 - Installation 2

Kursus 4 - Automatik

Kursus 5 - Vekselstrømsteori

Kursus 6 - Afsluttende opgave

Teknologi C

Førstehjælp

Brand

Arb. Miljø svejsning, termisk skæring jf. AT’s bek.

Lærepladssøgning - hvis eleven ikke har en uddannelsesaftale.

Generelle betragtninger om indholdet på GF2

GF2 (Grundforløb 2) for Automatiktekniker er struktureret til at give eleverne en solid teoretisk og praktisk forståelse af el-tekniske begreber, installationer og simple styringer.

Forløbet er opdelt i flere kurser, der hver især fokuserer på specifikke områder som grundlæggende el, installation, automatik og vekselstrømsteori.

Hvert kursus indeholder mål, indhold og evalueringskriterier, der sikrer, at eleverne opnår de nødvendige kompetencer.

Hjælp til eleverne med at søge læreplads

GF2 inkluderer et specifikt modul dedikeret til lærepladssøgning for elever uden læreplads. Dette modul har til formål at:

• Lære eleverne at skrive CV og ansøgninger målrettet uddannelsen.
• Give eleverne kompetencer til at kontakte virksomheder for at søge praktik- og læreplads.
• Forberede eleverne på samtaler hos virksomheder gennem rollespil og speeddating-arrangementer med virksomheder, der søger lærlinge.

Evalueringen af dette modul indebærer personlig tilbagemelding på CV og ansøgninger samt dialog om rollespillene, hvor signalværdier som kropssprog og brug af mobiler diskuteres.

Koblingen mellem teori og praksis

GF2 lægger stor vægt på at koble teori og praksis. Hvert kursus indeholder både teoretiske lektioner og praktiske øvelser. For eksempel:

• I kurset "Grundlæggende El" lærer eleverne om strøm, spænding, modstand og effekt gennem både teoretiske gennemgange og praktiske målinger.
• I kurset "Automatik" arbejder eleverne med praktiske øvelser i installation af automatiske anlæg og fejlfindingsteknikker, samtidig med at de lærer at læse og lave tekniske tegninger.

Denne kobling sikrer, at eleverne ikke kun forstår de teoretiske begreber, men også kan anvende dem i praksis.

Grundfagsbeskrivelser og evalueringskriterier

Grundfagene som matematik og fysik er integreret i de forskellige kurser. For eksempel:

• Matematik indgår i beregninger af elektriske kredsløb og funktioner.
• Fysik dækker emner som elektricitet, magnetisme og mekanik.

Evalueringen i fysik inkluderer både formativ feedback undervejs og skriftlige tests, hvor eleverne får summativ feedback i form af point. Der lægges vægt på, at eleverne kan anvende de lærte begreber korrekt og forstå sammenhængene mellem teori og praksis.

Afslutning med grundforløbsprøve

GF2 afsluttes med en grundforløbsprøve, der består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige prøve varer to timer og bedømmes af faglæreren. Den mundtlige prøve varer 30 minutter og foregår som en dialog mellem eleven og læreren (eksaminator) samt en skuemester. Bedømmelsen er baseret på en helhedsvurdering af elevens teoretiske og praktiske præstationer, og prøven bedømmes som bestået/ikke bestået.

Grundforløbsprøven

Ved afslutningen af GF2 afholdes grundforløbsprøven.

Grundforløbsprøven består af en skriftlig prøve, som varer to timer, samt en mundtlig prøve. Projektrapporter, og arbejdet i praktikstanden indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Under den mundtlige prøve, er der en lærer (Eksaminator) og en skuemester til stede.

Den mundtlige prøve foregår, som en dialog mellem læreren og eleven, omkring projektopgaver og standen.

Den mundtlige prøve varer 30 minutter. (Inklusive votering)

Prøven er individuel og kan ikke gennemføres som gruppeprøve.

Selve prøven bedømmes som bestået/ikke bestået.

 Eksaminationsgrundlag

• En skriftlig teoretisk el-teknisk prøve på 2 timer (Bedømmes/rettes af faglærer. Prøven er til rådighed for censor.)
• Projektbeskrivelsen fra kursus 6
• En praktikstand udført i kursus 6
• Rapporten til kursus 6
• Den mundtlige præstation

 Bedømmelseskriterier

Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget, bedømmes eleven i forhold til fagets/uddannelsens mål.

Den teoretiske del fokuserer på:

• Kredsløbsanalyse
• Komponentkendskab
• Ændringer i kredsløb

Den praktiske del fokuserer på:

• Systemforståelse
• Komponentkendskab
• Kredsløbsanalyse
• Måleteknik

I forbindelse med den mundtlige præsentation, skal eleven også demonstrere færdigheder i måleteknik, ved at foretage korrekt spændingsmåling på mindre fejlfindingsanlæg

Karakteren bestået/ikke bestået gives på baggrund af en helhedsvurdering. 

 Bedømmelseskriterier for praktikstanden

Der lægges især vægt på, at:

• Elevens arbejde er udført således, at der ikke er unødig risiko for farligt elektrisk stød eller andre sikkerheds- og miljømæssige risici
• Elevens praktiske arbejde overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen
• Elevens praktiske arbejde er i overvejende grad udført således, at det overholder målangivelser samt fremstår visuelt pænt (herunder bl.a. symmetrisk og i lod og vatter)
• Elevens praktiske arbejde overholder de love, regler og standarder for automatiske anlæg, som projektet omfatter.

 Bedømmelseskriterier for elevens el-tekniske dokumentation

Der lægges især vægt på, at:

• Elevens el-tekniske dokumentation overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen
• Der er overensstemmelse mellem elevens praktiske arbejde og den el-tekniske dokumentation
• Eleven anvender i overvejende grad de korrekte symboler og elektriske grundbegreber
• Elevens el-tekniske dokumentation fremstår sammenhængende

 Bedømmelseskriterier for elevens mundtlige fremlæggelse

Der lægges især vægt på, at:

• Eleven kan redegøre for beskyttelse mod elektrisk stød (herunder formål og virkemåde for beskyttelsesledere og udligningsforbindelser, samt for isolation og for kapslinger mm.)
• Eleven forstår og kan anvende elektriske grundbegreber for spænding, strøm, modstand, effekt og frekvens i de korrekte sammenhænge.
• Eleven kan, ud fra en asynkronmotors mærkeplade, forklare, hvordan motoren skal forbindes, hvordan omløbsretningen ændres, samt hvordan motor beskyttes mod overbelastning og kortslutning
• Eleven kender navne og virkemåde på de komponenter, som er anvendt i den praktiske opgave, eller som indgår i den mundtlige fremlæggelse
• Eleven kan redegøre for og medvirke til at udføre verifikation i forbindelse med idriftsættelse af elevens egen installation, samt udføre de tilhørende målinger
• Eleven kan forklare virkemåden for PLC og simple styringer som f.eks. start stop og reverseringer

• Forstå grundlæggende el-tekniske begreber såsom strøm, spænding, modstand og effekt.
• Lære de nødvendige formler for at kunne regne på forskellige simpelt opbygget DC kredsløb serie, parallel og blandet.
• Forstå de forskellige præfikser og kompetencer til at kunne omskrive dem.
• Lære at bruge et måleinstrument for at opnå korrekte og brugbare målinger

• En introduktion til strøm, spænding, modstand, effekt. Skemaet fra opgavesamlingen udfyldes i fællesskab på tavlen sammen med de forskellige symboler der bruges fremover.
• Forståelse for matematikkens hierarki samt intro til energi.
• Gennemgang af de forskellige præfikser med afsæt i meter, kilometer osv. Gennemgang af hjælpeværktøj som f.eks. de to omvendte trekanter (præfiks går op, tal går ned)
• Gennemgang af Ohms lov, både med formelbogstaver og i tekstform. Herunder matematisk forståelse for hvordan man bytter rundt i en ligning.
• Introduktion til farvekoder for modstande. Her bliver der i gennemgang på tavlen lagt meget vægt på forståelse af den sidste ring.
• Kendskab til magnetisme, transformere og strømforsyninger via PowerPoint samt praktiske opgaver i fysik. Eleverne får adgang til materialet i Learn.
• Eleverne løser opgaver i opgavesamlingen for kursus 1, tilhørende de forskellige emner. Facitlister frigives løbende til sammenligning.
• Praktiske øvelser i måling af modstand på forskellige komponenter. Skemaer fra opgavesamlingen udfyldes, hvorefter der sammenlignes resultater i fællesskab.
• Praktiske øvelser i målinger ved hjælp af modstandspladerne. Skemaer fra opgavesamlingen udfyldes, hvorefter der sammenlignes resultater i fællesskab.
• Praktisk opgave i vikling og montering af en transformer.

• Der observeres jævnligt og gives formativ feedback mens eleverne løser opgaver. Dette er gældende for både de teoretiske- og praktiske opgaver.
• Eleverne arbejder selvrettende i forhold til udleveret facitliste.
• Der gives to skriftlige test i kursus 1 med formativ feedback.
  Første test (1.1 eller 1.2) gives efter ca. 1 uge og indeholder opgaver indenfor emnerne De elektriske grundbegreber, præfikser, ligninger, Ohms lov, effekt og evt. serieforbindelse.
  Anden test gives som afslutning af kursus 1 og indeholder opgaver indenfor hele kurset.
• Disse test rettes og gennemgås i fællesskab. Eleverne får enkeltvis en summativ feedback i form af point fra hver test.

• Forstå forsyningsnettet og dets komponenter.
• Lære om forskellige materialer, navne, begreber og farver der tilhører tændingssystemer.
• Få kendskab til love og regler inden for installation.
• Kompetencer til at kunne beregne middelsvære DC blandede forbindelser.
• Lære at udarbejde en rapport.

• Gennemgang af forsyningsnettet og dets opbygning via tavle, PowerPoints og hjemmesider.
• Introduktion til forskellige materialer anvendt i elinstallationer. Komponenterne fremvises i fællesskab og sendes derefter rundt blandt eleverne.
• Gennemgang af de forskellige begreber kabler, ledninger, farver osv., herunder de forskellige spændinger. Disse skrives på tavlen så eleverne kan notere herfra.
• Gennemgang af en 1-pol. tænding med lede- og kontrollys i fællesskab, hvorefter eleverne løser tilhørende opgaver.
• Introduktion til forsyningsadskillere via PowerPoint. Herefter løser eleverne tilhørende opgaver.
• Gennemgang af gruppetavle samt en kip-tænding i fællesskab, hvorefter eleverne løser tilhørende opgaver.
• Studie af relevante love og regler for installation.
• Praktiske opgave med 1-pol tænding i værksted. Denne forsynes med stikprop fra udløbsroset.
• Praktisk opgave med gruppetavle og kip-tænding. Denne forsynes via 5P CEE vægindtag.
• Eleverne udformer en rapport ud fra den praktiske opgave med kip-tænding.
• En dybere forståelse for matematikken med vægt på funktioner.
• Forståelse og forsøg i fysik omkring arbejde og kræfter

• Der observeres jævnligt og gives formativ feedback mens eleverne løser opgaver. Dette er gældende for både de teoretiske- og praktiske opgaver.
• Eleverne arbejder selvrettende i forhold til udleveret facitliste.
• Der gives en skriftlige test i kursus 2 med formativ feedback. Denne gives i slutningen af forløbet og kan indeholde alle dele fra kursus 1 og 2
• Testen rettes og gennemgås i fællesskab. Eleverne får enkeltvis en summativ feedback i form af point fra testen.
• Der gives individuel mundtlig feedback på rapporten ud fra indhold, opbygning, overskuelighed og tid (afleveret indenfor tidsramme).
• Der gives skriftlig feedback for fysikrapport i Learn.

• Lære om love og regler indenfor el-området herunder maskininstallationer.
• Forstå og anvende sikkerhedsanordninger i installationer.
• Udføre en opgave med krymp at et kabel
• Kompetencer til at kunne beregne svære DC blandede forbindelser.

• Gennemgang omkring opbygningen af el-loven & 1082, herunder begreberne
  ”må, bør og skal”.
• Introduktion til håndbog 183 (60364). Der gennemgås hvordan eleverne finder håndbogen og hvordan man kan søge i love og regler.
• Gennemgang af begreberne- samt love og regler for grundbeskyttelse og fejlbeskyttelse, hvorefter eleverne løser tilhørende opgaver.
• Gruppearbejde i maskindirektivet (60204-1) hvor eleverne parvis finder spørgsmål til hinanden og derefter svare på disse. Disse lægges i en mappe på Learn. Herefter gennemgås i fællesskab, de vigtigste regler der relaterer til deres afsluttende projekt.
• Gennemgang af begreberne indenfor ledningsmodstand, hvorefter eleverne løser tilhørende opgaver.
• Gennemgang af begreberne indenfor spændingsfald, herunder de forskellige måder opgaverne kan udformes på. Hertil er der udarbejdet en PowerPoint der ligger på Learn, tilgængelig for eleverne.
• Opgaver i matematik med procentregning samt arealberegninger.
• Praktisk opgave med spændingsfald i fællesskab.
• Forståelse for sammenhængende i fysikken i forhold til de elektriske begreber.

• Der observeres jævnligt og gives formativ feedback mens eleverne løser opgaver. Dette er gældende for både de teoretiske- og praktiske opgaver.
• Eleverne arbejder selvrettende i forhold til udleveret facitliste.
• Der gives en skriftlige test i kursus 3 med formativ feedback. Denne gives i slutningen af forløbet og kan indeholde alle dele fra kursus 1 til 3
• Testen rettes og gennemgås i fællesskab. Eleverne får enkeltvis en summativ feedback i form af point fra testen.
• Der gives skriftlig feedback for fysikrapport i Learn.

• Lære grundlæggende installation af automatiske anlæg.
• Forstå kobling af tryk, relæer, lamper mv. til en maskine med forskellige funktioner.
• Lære at læse og lave tegninger i PCShematic for maskininstallationer.
• Få introduktion til opbygning af en 3-faset AC-motor, lære at aflæse mærkeplader samt at kunne koble en motor til direkte start
• Lære om sikkerhed ved automatiske anlæg herunder nødstop og termorelæ.
• Lære grundlæggende fejlfindingsteknik.

• Gennemgang af grundlæggende installationsteknikker for automatiske anlæg.
• Introduktion til PCShematic.
• Praktiske øvelser i tegning- og montering af styre- og effektkredse.
• Gennemgang af nødstop og nødstopskreds
• Introduktion af 3-faset kortslutningsmotor med direkte start, herunder
  koblingsmetoderne ”stjerne” & ”trekant”, samt aflæsning af mærkeplade, hvorefter eleverne løser tilhørende opgaver.
• Introduktion af termorelæ samt aflæsning af mærkeplade med tilhørende opgaver.
• Introduktion til grundlæggende fejlfinding samt øvelser i grupper eller fælles i klassen.
• Grundlæggende PLC programmering i logik.
• Praktiske øvelser med opkobling af- og opgaver med Siemens LOGO.
• Opgaver i matematik med trigonometri
• Forståelse og forsøg i fysik omkring arbejde og kræfter

• Der observeres jævnligt og gives formativ feedback mens eleverne løser opgaver. Dette er gældende for både de teoretiske- og praktiske opgaver.
• Der gives en skriftlige test i kursus 4 med formativ feedback. Denne gives i slutningen af forløbet og kan indeholde alle dele fra kursus 1 til 4
• Testen rettes og gennemgås i fællesskab. Eleverne får enkeltvis en summativ feedback i form af point fra testen.
• Der gives skriftlig feedback for fysikrapport i Learn.

• Lære begreberne for vekselstrømsteori.
• Lære at oversætte grund formler fra kursus 1 til vekselstrømsformler.
• Forstå forskellen mellem jævn- og vekselstrøm.
• Lære de nødvendige formler for at kunne beregne på AC-kredsløb i serie og parallel.
• Lære at forstå indvirkningen af de forskellige komponenter i et AC-kredsløb.

• Introduktion til vekselstrøm med de forskellige komponenter.
• Gennemgang af vekselstrømsformler og deres anvendelse. Hertil er der udarbejdet nogle PowerPoints der alle ligger på Learn tilgængelig for eleverne.
• Teoretiske opgaver med vekselstrøm i både serie og parallel.
• Opsamling i matematik samt intro til rapport
• Introduktion i fysik til bevægelse (konstant hastighed og konstant acceleration)

• Der observeres jævnligt og gives formativ feedback mens eleverne løser opgaver.
• Eleverne arbejder selvrettende i forhold til udleveret facitliste.
• Der gives en skriftlige test i kursus 5 med formativ feedback. Denne gives i slutningen af forløbet og kan indeholde alle dele fra kursus 1 til 5
• Testen rettes og gennemgås i fællesskab. Eleverne får enkeltvis en summativ feedback i form af point fra testen
• Skriftlig feedback for rapport i matematik og fysik gives i Learn.

·         Lære at udarbejde en tidsplan.

·         Forstå komponenterne der indgår i den afsluttende opgave.

·         Lære at forstå- og udarbejde en IO-liste.

·         Sammensætte delene fra kursus 1-5 for at kunne montere det afsluttende projekt og derved bestå eksamen

·         Der gives et oplæg med krav til den praktiske opgave - herunder den tilhørende rapport, samt et oplæg til eksamen.

·         Introduktion til udarbejdelse af en tidsplan.

·         Introduktion til Harting stik.

·         Introduktion til IO-liste

• Der gives en skriftlig test i kursus 6 med formativ feedback. Denne gives i slutningen af forløbet og kan indeholde alle dele fra kursus 1 til 5.
• Testen rettest og resultatet gives individuelt til eksamen.
• Eleverne bliver vurderet til eksamen hvorved der gives ”bestået” eller ”ikke bestået”

Dette ”brandkursus” giver en grundlæggende indføring i brandforebyggelse og brandbekæmpelse. Der undervises i, hvordan en brand udvikler sig, hvordan brand og røg spreder sig og hvilke forholdsregler, man skal tage, hvis der opstår brand. De daglige sikkerhedsforanstaltninger bliver gennemgået med fokus på områder, der kræver særlig opmærksomhed. Der undervises i forskelligt slukningsudstyr, og der indgår praktiske

• Indholdet er Trinvis brandbekæmpelse, Brandteori, Særlige fare, Brandklasser, Slukning,
• Eleverne lærer det planlagte faglige indhold ved samtaler i klassen om forskellige situationen. Der vises film og gives eksempler fra hverdagen.
• Der er fokus på helhedsorientering ved at der inddrages eksempler fra el-området.
• Undervisningen er praksisrelateret

• Der evalueres på om eleven har deltaget i undervisningen ved at indgå i de samtaler der er på klassen, samt om eleven kan udført de praktiske slukningsøvelser.
• Bedømmelseskriterier, eleven skal under den praktiske øvelse vælge det rigtige slukningsmiddel og slukke branden.

Overordnet kompetencemål for førstehjælp l: Deltageren kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter i forbindelse med såvel almindelige førstehjælpssituationer som brancherelaterede ulykker samt forebyggelse af disse. Deltageren kan handle hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Deltageren kan både selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Deltageren kan give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Deltageren kan yde førstehjælp til akutte skader, akut opståede sygdomme, og kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand, samt sikre relevant videre hjælp.

Undervisningen er sammensat af moduler jævnfører undervisningsplanen for førstehjælp på erhvervsuddannelser. Modulerne er: 240 min Basal førstehjælp ved hjertestop, 90 min Brancherelateret førstehjælp og forebyggelse, 90 min Akut opstået sygdom, 90 min Førstehjælp ved ulykker, 90 min Førstehjælp ved blødninger, 90 min Førstehjælp ved skader på bevægeapparatet inklusiv hovedskader, 30 min Førstehjælp ved kemisk påvirkning og 60 min Førstehjælp ved temperaturpåvirkning.
Eleverne lærer det planlagte faglige indhold ved en blanding af oplæg og praktiske øvelser. Eleverne skal gennemføre øvelser som forbindinger, stabilt sideleje og HLR på øvelsesdukker. Der vi også være samtaler hvor eleverne diskuterer forskellige situationer der kan opstå på en arbejdsplads eller privat.
• Differentiering
Der er ingen differentiering da kurset er meget låst efter retningslinjer fra Dansk førstehjælps råd.
• Tværfaglighed og helhedsorientering
Kurset bygger meget på eksempler fra den arbejdssituation som eleven vil sår over for på en arbejdsplads
• Praksisrelateret
• Undervisningen indeholder meget Praksisrelateret undervisning da der er mange praktiske øvelser

• Den enkelte elev bedømmes ud fra hvor dan de enkelte øvelser gennemføres. Den vigtigste øvelse er HLR som skal gennemføres på tilfredsstillende vis. Korrekt HLR skal gives til øvelsesdukke i 4 min.
• Evaluering
Der evalueres i plenum hvor der tales om hvordan de forskellige øvelser forløb. Der er

Bedømmelseskriterier og Bedømmelsesgrundlag
Eleverne bedømmes ud fra samtale under øvelserne.
Appen dokumenterer at HLR er gennemført korrekt.
Instruktøren udsteder bevis når øvelserne er gennemført.

Lærepladssøgning er kun for elever uden læreplads. Efterhånden som eleverne får læreplads bliver de meldt af denne del af undervisningen.

• Eleven skal lære at skrive CV og ansøgning målrettet uddannelsen
• Eleven skal opnå kompetencer til at kunne kontakte virksomhed i forhold til at søge praktik- og læreplads
• Eleven skal opnå kompetencer til at kunne gennemføre samtale hos virksomheden i forbindelse med at finde en læreplads.

• Der tages udgangspunkt i materialet ”Vejen til læreplads”
• Eleverne får introduceret modeller til CV og ansøgning, hvor de efterfølgende selv udarbejder eget CV og ansøgning
• Der lægges vægt på at ansøgningen tilrettes den enkelte virksomhed.
• Der udføres rollespil i forhold til at komme ind på en virksomhed.
• Der udføres rollespil i forhold til at ringe til virksomheder.
• Der udføres rollespil i forhold til at være til samtale hos en virksomhed
• Der afholdes ”speeddating” med virksomheder, der søger lærlinge.
• Virksomhederne kommer typisk med et oplæg om deres arbejdsopgaver og forventninger til en lærling.
• Efterfølgende får virksomhederne en kort samtale – ca. 5 min. med hver elev. Eleven kan aflevere en ansøgning og CV.
• Virksomheden kan herefter indkalde elever, som de finder interessante til samtale i virksomheden eller på skolen. Det bestemmer virksomheden.

• Eleverne får personlig tilbagemelding på CV og ansøgning.
• Der er dialog i forhold til rollespillene om signalværdier i forhold til bl.a. kropssprog, brug af mobiler og de elementer, som bliver observeret af de andre elever eller opleves af deltagerne selv.
• Virksomhedskonsulent har tæt kontakt til branchen, når virksomhederne ønsker lærlinge. Processen indtil underskrevet aftale følges tæt ved jævnlig dialog med virksomhederne.

§ 17 modulet er et lovpligtigt uddannelsesmodul, hvor eleven får kendskab til arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring samt slibning.

Eleven skal kunne erhverve kendskab til de sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold nødvendige beskyttelsesforanstaltninger ved svejsning, skæring og slibning i tilknytning hertil, så eleven selvstændigt kan tilrettelægge og udføre arbejdet sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Eleven skal opnå kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og ^*)termisk skæring, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 Bekendtgørelse om godkendelse af udbydere af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser

^*)Termisk skæring:

·        Plasmaskæring

·        Laserskæring

·        Flammeskæring

Eleven skal opnå teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved svejsning og termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil, på følgende områder:

·        Luftforurening

·        Sundhedsrisici

·        Foranstaltninger til forureningsbekæmpelse

·        Optisk stråling

·        Personlige værnemidler

·        El-sikkerhed

·        Særlige arbejdspladsforanstaltninger

Baggrunden for faget er at svejse og skærearbejde kan udvikle luftforurening, som anses for at kunne medføre forøget kræftrisiko. Med udgangspunkt i særlige arbejdsforanstaltninger på en arbejdsplads, hvor kursisten skal havde kendskab til afgrænsning, skiltning, forbud mod rygning m.v. samt viden om særlige regler for ventilation og åndedrætsværn.

Eleven skal konkret lære om Arbejdsmiljø i værkstedet, for at være i stand til at anvende de korrekte værnemidler til værkstedsopgaver. Eleven skal opnå viden om arbejdsmiljøpåvirkninger som luftforurening, foranstaltninger mod luftforurening, optisk stråling, el sikkerhed, foranstaltninger ved særligt arbejde, støj, brand, eksplosioner samt pligter og ansvar.

Undervisning er en kombination af film, oplæg og demonstration.

Det faglige materiale er fra et kompendium baseret fra Force Technoloy institute.

Faget afsluttes med en teoriprøve der skal bestås, denne er centralt stillet af arbejdstilsynet.

Undervisningsform og differentiering

Undervisningen er teoretisk med opgaver af praktisk natur. Undervisningen tager udgangspunkt i opgave hæftet, hvor til det suppleres med film og praktiske opgave.

Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev, og der differentieres fx ud fra:

• Grupperne sammensættes med forskellige udgangspunkter. Der kan være fokus på, at alle har et ensartet niveau, og/eller at grupperne blandes ud fra de forskellige elevforudsætninger.
• Mere eller mindre lærestyret opgaver planlægning praktisk og teoretisk

Fagets varighed er 7 lektioner.

Ved afslutning af undervisningen gennemfører eleven en obligatorisk skriftlig afkrydsningstest på 16 spørgsmål, hvoraf der max må være 4 fejl for at bestå faget.

Der afsættes max 30 minutter til besvarelser. Elever med læsevanskeligheder får hjælp i form af oplæsning af spørgsmål og besvarelses muligheder.

Prøven vurderes som bestået eller ikke bestået.

Igennem den helhedsorienterede undervisning er eleven blevet undervist i forskellige fysikfaglige emner. Der er udarbejdet 4 rapporter af eleven.

Eksaminationsgrundlag (FØR EKSAMEN)

For at kunne blive indstillet til eksamen skal der afleveres 4 rapporter hvor der er min. 2 med minimum 02 i karakter.

Eksamensform

Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Prøven afholdes på grundlag af elevens eller lærlingens afsluttende dokumentationer.

Der trækkes lod mellem de to dokumentationer umiddelbart forud for prøvens start.

Hvis det ønskes at der skal være praktisk arbejde i prøven, kan prøven tilrettelægges, så flere elever eller lærlinge samtidigt udfører eksperimentelt arbejde, på den måde skaber tid til praktisk arbejde i prøven. Eksaminator og censor sikrer, at den enkelte elev eller lærling eksamineres sammenlagt 30 minutter inklusiv votering.

Censor skal have tilsendt de to dokumentationer i forvejen.

Eksaminationsgrundlag (UNDER EKSAMEN)

Eksaminationsgrundlaget er den udtrukne dokumentation, men begge dokumentationer kan, afhængigt af dokumentationernes indhold og eksaminationens forløb, indgå som eksaminationsgrundlag. Eleven eller lærlingen starter eksaminationen med et kort oplæg som indledning til dialog med eksaminator.

Der skal eksamineres således, at eleven eller lærlingen prøves bredt i faget. Ved prøven inddrages relevant fysik- og erhvervsfagligt udstyr.

Bedømmelsesgrundlag (Hvad vurderes?)

Med udgangspunkt i eksaminationsgrundlaget bedømmes eleven eller lærlingen i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens mundtlige og praktiske præstation.

Bedømmelsesgrundlaget under eksamen er 1 rapport som er fundet ved lodtrækning blandt 2 stk. som eleven har udvalgt at bruge til eksamen. Her ud over vi der være en samtale om fysikfaglige emner. Der må spørges bredt ind til emner fra undervisningen.

Bedømmelseskriterier (Hvordan det vurderes?)

Fysik C-niveau – Fagbilag 9

Igennem den helhedsorienterede undervisning er eleven blevet undervist i forskellige fysikfaglige emner. Der er udarbejdet 4 rapporter af eleven.

Eksaminationsgrundlag (FØR EKSAMEN)

For at kunne blive indstillet til eksamen skal der afleveres ca. 4 rapporter hvor ´der er min 2 med minimums 02 i karakter

Eksamensform

Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer i alt ca. 30 minutter, inklusive votering. Eksaminationstiden deles normalt ligeligt mellem de to dele.

Del 1: Eksaminationens ene del tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens dokumentation. Eleven eller lærlingen starter med en kort præsentation af den af censor udvalgte dokumentation, hvor eleven eller lærlingen skal fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne og demonstrere viden om og indsigt i de områder af fysikken, der er behandlet i dokumentationen, samt relatere det til relevante erhvervsfaglige problemstillinger.

Del 2: Eksaminationens anden del tager udgangspunkt i en lodtrukket opgave.

Den lodtrukne opgave udarbejdes af eksaminator. Opgaven udarbejdes inden for kernestoffet og kan dække både teoretisk stof og eksperimentelt arbejde. Opgaven indeholder en overskrift, en kort tekst der præciserer opgaven og et bilag. Bilaget skal kunne danne baggrund for faglig uddybning og perspektivering med inddragelse af kernestof. Bilagets indhold skal have et begrænset omfang på normalt én A-4 side, eksempelvis indeholdende tabeller, grafer, modeller og lignende. Opgaverne skal tilsammen i al væsentlighed dække kernestoffet. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Bilag må genbruges i forskellige opgaver efter eksaminators valg.

Forberedelse

Eleven eller lærlingen tildeles 30 minutters forberedelsestid, som anvendes til forberedelse af prøvens to dele.

Ved forberedelsestidens start trækker eleven eller lærlingen en ukendt opgave. Censor meddeler derefter eleven, hvilken dokumentation, eleven eller lærlingen skal fremlægge.

I forberedelsen må eleven eller lærlingen medbringe undervisningsmateriale, egne noter, dokumentationer mv. samt en formelsamling. Eleven eller lærlingen må i forberedelsestiden ikke have adgang til kommunikation med andre.

Censor skal i forvejen have tilsendt de to dokumentationer og lodtrukne opgaver.

Eksaminationsgrundlag (UNDER EKSAMEN)

Eksaminationsgrundlaget er den udtrukne dokumentation og den lodtrukne opgave.

Ved eksaminationen fremlægger eleven eller lærlingen kort den udtrukne dokumentation og den lodtrukne opgave. Eleven eller lærlingen vælger hvilken del eksaminationen skal starte med.

Der skal eksamineres således, at eleven eller lærlingen prøves bredt i faget. Ved prøven kan relevant fysik- og erhvervsfagligt udstyr inddrages.

Bedømmelsesgrundlag (Hvad vurderes?)

Bedømmelsesgrundlaget under eksamen er 1 rapport som er udpeget af censor blandt de 2 stk. som eleven har udvalgt at bruge til eksamen. Her ud over vi der være et lodtrukken spørgsmål som eleven skal redegøre for. Der er 30min til forberedelse af svaret på spørgsmålet. Der er muligheder for at der bliver spurt bredt ind til emner fra undervisningen.

Bedømmelseskriterier (Hvordan det vurderes?)

Matematik E-niveau – Fagbilag 12

Eksaminationsgrundlag (FØR EKSAMEN)

Igennem den daglige undervisning er der arbejdet med forskellige emner og opgaver disse skal være vurderet gennemført på en tilfredsstillende måde, for at kunne blive indstillet til eksamen.

Eksamensform

Prøveform A: Den afsluttende prøve varer to timer.

Prøven tager udgangspunkt i et prøveoplæg udarbejdet af læreren. Prøveoplægget tildeles eleven eller lærlingen ved lodtrækning og er ukendt for eleven eller lærlingen. Prøveoplægget indeholder både lukkede og åbne spørgsmål. Spørgsmålene har udgangspunkt i en praktisk situation og kan referere til elevernes eller lærlingenes dokumentation. Spørgsmålene giver eleven eller lærlingen mulighed for at demonstrere opnåelse af de matematiske kompetencer, som beskrevet i fagets mål med fokus på matematisk modellering. Spørgsmålene dækker bredt inden for matematiske emner fra kernestoffet og det supplerende stof, som er behandlet i undervisningen. Hvert spørgsmål indeholder matematik, som kendetegner niveauet.

Eleven eller lærlingen arbejder i prøvetiden med prøveoplægget. Eleverne eller lærlingene kan arbejde individuelt eller parvis. Skolen beslutter, om eleverne eller lærlingene kan vælge at arbejde parvis.

Skolen fastsætter, hvilke digitale hjælpemidler eleven eller lærlingen har adgang til under prøven. Eleven eller lærlingen må ikke kunne kommunikere digitalt.

Op til fire elever eller lærlingene aflægger prøve samtidig.

Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30. minutter, inklusiv votering. Eksaminationen foregår ved, at lærer og censor taler med den enkelte elev eller lærling om dennes arbejde med matematikken. Eksaminators og censors samtale med den enkelte elev eller lærling fordeles over prøvetiden. Under eksaminationen gør eleven eller lærlingen rede for de beregninger, der er foretaget. Eleven eller lærlingen kan henvise til eller inddrage eksempler fra de medbragte dokumentationer. Eksaminator og censor kan stille uddybende spørgsmål.

Eleven eller lærlingen medbringer sine dokumentationer samt evt. andre noter og formelsamling.

Prøveoplæg samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, sendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationsgrundlag (UNDER EKSAMEN)

Eksaminationsgrundlaget er det lodtrukne prøveoplæg.

Bedømmelsesgrundlag (Hvad vurderes?)

Eleverne eller lærlingene bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Karakteren gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier (Hvordan det vurderes?)

Matematik C-niveau – Fagbilag 12

Eksaminationsgrundlag (FØR EKSAMEN)

Igennem den daglige undervisning er der arbejdet med forskellige emner og opgaver disse skal være vurderet gennemført på en tilfredsstillende måde. Der skal afleveres et matematikprojekt som skal godkendes for at kunne blive indstillet til eksamen.

Eksamensform

Prøven er en mundtlig prøve, der varer ca. 30 minutter inklusive votering.

Eksaminationens ene del tager udgangspunkt i projektrapporten. Eleven eller lærlingen skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede projektemne og demonstrere viden om og indsigt i de områder af matematikken, der er behandlet i rapporten.

Eksaminationens anden del tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål. Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er behandlet i undervisningen. Hvert spørgsmål indeholder matematik, som kendetegner niveauet. Spørgsmålene er ukendte for eleven eller lærlingen.

Eleven eller lærlingen vælger rækkefølgen af projektrapporten og det lodtrukne spørgsmål.

Under eksaminationen må eleven eller lærlingen støtte sig til projektrapporten, det udleverede spørgsmål med evt. bilag, formelsamling samt notater udarbejdet under forberedelsen.

Skolen fastsætter, hvilke øvrige hjælpemidler, herunder digitale værktøjer eleven eller lærlingen har adgang til under prøven.

Der gives 30 minutters forberedelsestid pr. elev eller lærling til prøven. I forberedelsen medbringer eleven eller lærlingen egne noter, formelsamling og evt. materiale, som er anvendt i undervisningen. Skolen fastsætter, hvilke digitale hjælpemidler eleven eller lærlingen har adgang til under forberedelsen. Eleven eller lærlingen må ikke kunne kommunikere under forberedelsen.

Projektoplæg, prøvespørgsmål, elevens eller lærlingens projektrapport samt en oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes til censor forud for prøvens afholdelse.

Bedømmelsesgrundlag (Hvad vurderes?)

Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens mundtlige præstation. Bedømmelsesgrundlaget er fremlæggelsen af de matematiske problemstillinger i projektet. Herudover er der et ukendt spørgsmål der tildeles ved lodtrækning. Til sidst er der en almindelig samtale om matematiske emner. Eksamen var 30min og der er 30min til forberedelse

Bedømmelseskriterier (Hvordan det vurderes?)

Teknologi C-niveau – Fagbilag 17

Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene opnår forståelse for, hvordan man løser virkelighedsnære problemstillinger i et samspil mellem håndværk, teknologi og naturvidenskab, og at succesfuld teknologiudvikling forudsætter integration af en række forskellige kompetencer. Disse kompetencer strækker sig fra det håndværksmæssige til det kreative og innovative. Hertil kommer anvendelsen af naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden og kunnen samt brugen af kommunikative færdigheder.  

Eksaminationsgrundlag (FØR EKSAMEN)

Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan:

1. Produktprincip

• Gennemføre systematisk ideudvikling
• Udføre indsamling af information om konkurrerende produkter og identificere fordele og ulemper ved disse
• Beherske skitsering som led i udformning og konkretisering af et produkt
• Afgøre hvilke officielle krav eller standarder der er relevante for den pågældende type produkt

2. Behovsundersøgelse

• Udføre interview med kunder eller brugere, for at afklarer de behov, som produktet skal opfylde
• Beherske brug af digitale værktøjer i forbindelse med besøg hos kunder eller brugere
• Begrunde fokus for det kommende produkt og udarbejde krav ud fra oplysninger om kunders behov og produktets anvendelse

3. Produktudformning

• Anvende naturvidenskabelig og teknisk viden i forbindelse med produktudvikling
• Anvende relevante officielle krav eller standarder i udviklingen af produktet
• Vurdere materialer og produkters påvirkning af miljøet.

4. Produktionsforberedelse og produktion

• Udarbejde målfaste tegninger på papir eller elektronisk som kan bruges i en produktion
• Udarbejde styk- eller materialelister
• Udarbejde en plan for fremstillingen af produktet
• Fremstille produktet med værktøjer og metoder, der hører til elevens eller lærlingens uddannelsesområde, samt vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

5. Test af produkt

• Afprøve produktet og vurdere om produktet passer med de opstillede krav
• Vurdere funktionalitet og eventuelle forbedringsmuligheder
• Vurdere om produktet passer med den indhentede viden om brugere og brugssituationer

6. Dokumentation

Udarbejde dokumentation for produktudviklingsforløbet i form af en arbejdsportfolio og en rapport.

Eksamensform - Afsluttende prøve

Inden den afsluttende prøve sendes de dokumenter der indgår i elevens eller lærlingens rapport som eksaminationsgrundlag til censor. Materialerne fremsendes senest 5 hverdage før den afsluttende prøve.

Den afsluttende prøve afholdes som en mundtlig prøve, hvor hver elev eller lærling eksamineres individuelt ud fra eksaminationsgrundlaget.

Eksaminationen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Som indledning til den faglige dialog starter eksaminanden med et oplæg, der har baggrund i projektets problemstilling samt det færdige produkt. I den faglige dialog inddrages eksaminandens refleksioner over miljø, metode og proces i forhold til produktets færdige kvalitet og funktionalitet. Naturvidenskabeligt indhold inddrages som en naturlig del af de faglige overvejelser, tilpasset niveauets mål og bedømmelseskriterier.

Eksaminationsgrundlag (UNDERE EKSAMEN)

Det produkt, som eleven eller lærlingen har fremstillet samt den rapport eleven eller lærlingen har udarbejdet i samarbejde med gruppen

Bedømmelsesgrundlag

Der gives helhedsbedømmelse af det udarbejdede produkt, elevens eller lærlingens rapport og elevens eller lærlingens mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens opfylder de faglige mål. Ved bedømmelse lægges især vægt på, at:

Produktet opfylder de relevante kvalitetsmæssige krav, til den håndværksmæssige udførelse.

Eleven eller lærlingen:

• dokumenterer det fremstillede produkts funktionalitet, og reflektere over sammenhæng mellem stillede krav og udførte test.
• argumenterer for sammenhæng mellem ide, behov og produkt.
• formidler den naturvidenskabelige og tekniske viden anvendt i projektets udførelse
• reflekterer, med en teknisk faglig argumentation, for materialevalg ift. anvendelse, produktion og miljø
• formidler de tekniske tegningers sammenhæng med fremstillingsprocesser og materialevalg, samt redegøre for mulige forbedringer.
• vurderer, udvælger og anvender relevante officielle krav og standarder i udførelsen af produktet.
• reflekterer over eget produkts relation til erhvervsfaglig, miljø- og samfundsmæssige forhold.