Gå til hovedindhold

LUP GF2 træfagenes byggeuddannelse

Mål for undervisningen

Grundforløbets hoved projekt er bygningen af et færdigt hus på 10m2.

Det overordnede mål med grundforløbet er, at give eleverne grundlaget til at kunne bestå grundforløbsprøven, samt grundlæggende færdigheder til at kunne fortsætte på uddannelsens hovedforløb.

Det er derfor vigtigt for os, at eleverne udvikler sig positivt - både fagligt og personligt - undervejs i forløbet.

Undervisningsmæssigt hænger husprojektet sammen med 6 plancher, der tilsammen danner ramme for den teoretiske GF2 Eksamen. Tværfagligt bindes teori, praktik og grundfag sammen med dette projekt, der er omdrejningspunktet for så meget af grundforløbets undervisning som muligt.

Grundforløbets 20 uger er fordelt  på følgende måde, (i en ikke kronologisk rækkefølge):

Maskinkørekort, 0,50
Certifikatfag. (Brand, Førstehjælp, Stillads) 1,00
VFU (Praktik i virksomhed) 2,00
Teorilokale. Herunder bl.a. Fagtegning (AutoCAD) 5,00
Værksted. Herunder Elementproduktion / Husprojekt. 6,50
Teknologi 2,00
Matematik 2,00
Afsluttende projekt og grundforløbsprøven 1,00
SUM (Minimum 20 uger) 20,00

Billede af GF2 huse

Kompetencemål og målpinde

Den komplette oversigt over kompetencemålene for GF2, kan du se lige her under i den grå boks, eller i bekendtgørelsen for uddannelsen: (Se §3) Link til Bekendtgørelsen (2024)

Læringsmål:

  • Eleven skal kunne save de forskellige snit, som en tømrer anvender i sit arbejde
  • Eleven skal have viden om gode arbejdsstillinger i forhold til ergonomi, løfteteknik og arbejdsmiljø.
  • Eleven skal have viden om hvordan ulykker undgås og forebygges
  • Eleven skal have viden om værktøjshåndtering
  • Eleven skal have begyndende "rum-forståelse"
  • Eleven skal kunne anvende basis funktioner i AutoCad i 2D og 3D
  • Elevens personlige kompetencer er i fokus, her kigges specielt på
    • Kan eleven holde orden i sit værktøj og anvende det korrekt
    • Kan eleven løse dele af saveøvelserne selvstændigt
    • Har eleven lyst og vilje til at løse en opgaven i en god kvalitet

Indhold i undervisningen

Hvordan skal eleverne lære det planlagte faglige indhold:

I alle temaer undervises der ud fra en praktisk Hermeneutisk tilgang til eleverne, hvor eleverne under kyndig deduktiv vejledning få mulighed for at lære gennem problembaserede opgaver og Cases.

Differentiering:

Alt undervisning / Temaer tager udgangspunkt i den enkelte elev og differentieres derefter.

Tværfaglighed og helhedsorientering:

Hvor det er muligt inddrages grundfagene med reference til fagligheden og det faglige indhold 

Praksisrelateret:

Temaer, emner og teoretisk undervisning foregår i det praktiske rum for at motivere og fastholde eleverne i faget og så de oplever faglig sammenhæng i en skolastisk situation.

Grundfaget matematik inddrages både i teori og værksted med praktiske eksempler som udregning af vinkler, 1på2 beklædning, mængdeberegninger og spild procent. Matematik afsluttes på eud med eksamen på F-niveau.

Grundfaget Teknologi er et 2 ugers forløb, hvor eleverne arbejder med bæredygtighed, tømrerfagets påvirkning af vores miljø og fagets muligheder for inputs til den grønne omstilling. Teknologi afsluttes på eud med en standpunktskarakter på F-niveau.

Førstehjælp:

Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.

Intro:

Dette modul begynder med noget af det mest grundlæggende,- nemlig værktøjslære.

Eleverne får udleveret en værktøjskasse med værktøj, som de personligt hæfter for.

Ved udlevering, gennemgår og viser faglæreren hvad værktøjerne hedder, samt hvad de skal bruges til. (Dette udføres i værkstedet, hvor alle eleverne, som regel, står på række med hver sin værktøjskasse med front mod underviseren der så slavisk gennemgår hver enkelt stykke værktøj, hvorefter eleverne underskriver en udleveringsseddel, som underviser opbevarer til slut forløb, hvor processen gentages.

Modulets indhold:

Skæreøvelser:

Øvelse gør mester! Så derfor skal eleverne igennem en række saveøvelser, der skal gøre dem i stand til at kunne save de forskellige snit, som en tømrer kan komme ud for i sit arbejde. For at lave nogle af øvelserne, skal de bl.a. også lære at slibe det tømrerjern, som de har fået udleveret. De bliver fortrolige med håndværktøjet og lærer at håndtere det i forskellige situationer.

De skal også vide noget om hvilke arbejdsstillinger der er bedst, og hvad de skal gøre for at undgå ulykker, fx på grund af forkerte arbejdsstillinger, og/eller håndtering af værktøjet.

Der kan differentieres med udlevering af opgaver med forskellig sværhedsgrad og kravet til finish af vinkelrethed på skærefladen.

Projektionstegning i AutoCad del 1:

De skal lære de grundlæggende funktioner i tegneprogrammet AutoCAD. Gennem tegneøvelser i projektionstegning og teknisk tegning, får de trænet deres ”rumforståelse” En god ”rumforståelse” er en stor hjælp, når det senere skal overføres til øvelser, hvor trækonstruktioner skal tildannes i praktikværkstedet. 

Der differentieres med opgaver i stigende sværhedsgrader.

Har eleven endnu ikke sin egen pc, kan de låne en af skolen. Har de egen pc, får de hjælp til at installere det nødvendige program. (Programmet er i øvrigt gratis)

Læreplads: Da vi er bevidste om at skolen er en simuleret virkelighed. Gør vi en stor del ud af at fortælle eleverne om vigtigheden i at få en læreplads. Derfor er dette et gennemgående tema. hvor vi bl.a. pålægger eleverne at finde praktikpladser (VFU). Så de kommer ud og prøver det af i "virkeligheden". og ligeledes møder firmaerne med henblik på lærepladser.

Derudover introducerer vi eleverne for Lærepladsen.dk. Og guider dem i hvordan de kan lægge en plan for lærepladssøgning.

Vi taler om opbygning af et CV, samt hvordan man kan kontakte firmaerne.

Vi deler oplevelser på klassen, både de gode og dårlige, så eleverne lærer af hinanden.

Faglærer følger løbende op og spørger eleverne ind til hvor, og hvordan de har søgt.

Vi er i tæt kontakt med vores virksomhedskonsulent, der har kontakten til firmaerne, og følger op på praktikperioder.

Evaluering og bedømmelse

Den løbende evaluering

Undervejs i forløbet vil eleven løbende få tilbagemeldinger (Feed-back) på det samlede arbejde:

Er der vanskeligheder? Er kvaliteten i orden? Holder tidsplanen? Lærer eleven nok? Etc.

Disse samtaler afsluttes altid med en snak om, hvad det næste skridt skal være (Feed- forward) for, at eleven har en realistisk mulighed for at nå i mål.

Faglige kompetencer:

Der vil blive vurderet løbende, alle opgaver skal præsenteres for underviseren – hvorefter de taler sammen om arbejdsproces og det færdige produkt.

Elevens faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad der leves op til de mål, der er gældende for uddannelsens fag. De teoretiske opgaver vil blive bedømt af faglæreren. Endelig vil faglæreren bedømme elevens overordnede fornemmelse for faget.

Personlige kompetencer:

Eleven vil også løbende blive evalueret på sine personlige kompetencer, og få mundtlig feed-back på:

  • Evnen til at samarbejde
  • Holde orden
  • Udvise begyndende selvstændighed
  • Lyst og vilje til at løse en opgaven i en god kvalitet
  • Overholder aftaler og tider

Bedømmelsesgrundlag

Ved bedømmelse af grundforløbet og efterfølgende indstilling til grundforløbsprøven indgår elevens plancher, rapport og/eller port-folio og kvaliteten af det udførte praktiske arbejde.

Der bliver bl.a. bedømt på følgende:

  • Tegneteknik. - Er skitserne og Auto-Cad tegninger tegnet efter de standarder der er undervist i?
  • Korrekthed (Projektering) - Er detaljerne tegnet korrekt, og kan eleven begrunde opbygningen?
  • Dokumentation (Rapport, tidsplan, beregninger, kvalitetssikring mv.)
  • Evnen til at anvende det rigtige udstyr og værktøj.
  • Evnen til at indsamle de nødvendige informationer. 
  • Overholdelse af fagenes måltolerancer og kvalitetskrav. (På begynderniveau)
  • Gennemførelse af projektet sikkerhedsmæssigt korrekt i forhold til eleven selv, andre personer, lokaler og udstyr.
  • Udvisning af en vis grad af selvstændigt arbejde, på grundforløbsniveau.

Der gives standpunktskarakterer, i de fag der indgår i projektet – og på GF2 generelt - efter 7-trinsskalaen.

Tømrerbuk

Mål for undervisningen

Som en øvelsesopgave, skal de hver især fremstille en tømrerbuk. 

Læringsmål:

  • Eleven kan udvælge det bedste træ til opgaven
  • Eleven kan arbejde selvstændigt.
  • Eleven kan læse en arbejdstegning, og arbejde derefter.
  • Eleven kan håndtere håndværktøj
  • Eleven har viden om vedligeholdelse af værktøj
  • De personlige mål i dette tema er:
    • Samarbejde og fælles udførelse af bundne opgaver.
    • Koordinering med en "kollega" når man deler et bord.

Indhold i undervisningen

Den enkelte elev skal fremstille en tømrerbuk. For at kunne gøre det, har de brug for, at kunne udvælge det rigtige træ, og kunne at tildanne det, så bukken får den rigtige kvalitet, og har de korrekte mål. De skal undervejs øve sig i at kunne håndtere håndværktøj, og i at vedligeholde det.

Der er indlagt en masse udfordringer i tømrerbukken, og de lærer at bruge alt værktøjet i værktøjskassen. De vil også skulle lære at samarbejde med andre om at lave opsnørings pladen, og de skal koordinere, hvordan de vil udføre arbejdet.

Der differentieres i kravet til finish og udformning af praktisk værktøjsholder på bukken. 

Maskinkørekort:

Et vigtigt kursus fag, på dette modul, er maskinkørekortet.

Bemærk, at kørekortet er en forudsætning for at kunne bruge maskinerne i praktikværkstedet.

Kurset omfatter følgende maskiner:

Stationære maskiner:

  • Afkorter
  • Båndsav
  • Afretter
  • Tykkelseshøvl
  • Formatsav

Håndholdte maskiner:

  • Bore/skruemaskine
  • Bænksliber
  • Båndpudser
  • Excentersliber
  • El-høvl
  • Mobil flæksav
  • Håndrundsav
  • Dyksav
  • Stiksav
  • Vinkelsliber
  • Universalkniv/Krumkniv

Kurset afsluttes med en test der skal bestås. Læs mere om Maskinkørekortet her: Maskinkørekort

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelseskriterier:

  • Anvende håndværktøj, at save lige efter en streg, samt at lave nogle tætte tømmersamlinger.
  • Anvende de gængse maskiner i tømrerbranchen, dog med lærerens tilladelse og under opsyn.
  • Fremstillet en tømmerbuk, der har en kvalitet så der kan arbejdes ved den.

Evaluering: Når eleven har færdiggjort bukken, stilles den op på tegningen på bordet. hvorefter Elev og lærer sammen gennemgår mål, finish, samlinger, og snakker om hvordan eleven selv oplever forløbet. 

Elementproduktion

Mål for undervisningen

I dette modul, og alle de efterfølgende, arbejder vi med projekteringen og udførelsen af et komplet hus. Modulet har direkte sammenhæng med de efterfølgende moduler. Der er altså ikke et skarpt skel imellem de enkelte moduler.

Huset er bygget af elementer, og når eleven er nået gennem de indledende discipliner, er de klar til at begynde på arbejdet med selve elementproduktionen.

Sideløbende vil der være et mindre læringsforløb som udbydes, som hedder Arbejdsplanlægning og samarbejde. Dette fag handler om samarbejde og planlægning af elementproduktionen. Dette forløb vil støtte eleven i at lære at samarbejde i grupperne.

Der kan differentieres i gruppesammensætninger og kravet til samarbejdsevner og selvstændig planlægning af arbejdet.

Indhold i undervisningen

Case-beskrivelse:

En af vores ”kunder” har bestilt en hytte på ca. 10m²

”Kunden” vil gerne have udleveret nogle tegninger, så han bedre kan forestille sig, hvordan hans færdige hus vil se ud.

Omfang:

  • Udarbejdelse af tegninger til huset og selve skelettet, som skal udføres i lette træ-elementer.
  • Beregning og udvælge hvilke materialer, der skal bruges, og hvor mange.
  • Udføre små samlesæt af de samlinger, der er i element projektet. Herefter skal grupperne tegne arbejdstegninger af elementerne til hus projektet.
  • Anvende elektroniske informationssøgning til at finde den relevante information og producent anvisninger.
  • Udføre en skæreliste, som kan bruge når elementerne skal udføres i praktik, så gruppen kender dimensionerne, og kan regne ud, hvor meget træ der skal bruges.
  • Når planlægning, tegninger samt skærelister er færdige, skal gruppen fremstille gulv- og vægelementer til huset.
  • I forbindelse med arbejdet, vil gruppen komme igennem nogle af de byggeprocesser, der anvendes, i forbindelse med elementbyggeri.
  • Der vil løbende blive fulgt op på arbejdspladsmiljø og kvalitetssikring.

Der differentieres på holdstørrelser og gruppedannelser, krav til niveauet af selvstændighed i undersøgelse af arbejdsmiljø og procesplan, detaljeringsgraden af samlesæt.

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelse og Evaluering:

Vi retter os efter Tolerencer.dk. hvor eleverne selv skal undersøge hvor store tolerancer der er, og påføre værdierne til et kvalitets skema. 

Når mål og krydsmål passer, gennemgår underviseren "KS" med eleverne. Her taler man om processen og færdige produkt.

Byggepladsstyring

Mål for undervisningen

Læringsmål:

  • Eleven får forståelse for byggemøder
    • Eleven afprøver at være "formand"
  • Eleven kan udarbejde en tidsplan over udførelsen af elementerne.
  • Eleven kan i samarbejde med andre ajourføre tidsplanen så de angivne tidsfrister overholdes
  • Eleven har begyndende forståelse af hvordan byggepladsen kan indrettes
  • Eleven har viden om arbejdsmiljø og Arbejdsplads vurdering
    • Hvilke personlige værnemidler skal anvendes ved arbejdet ude i værkstedet?
    • Hvordan får man et godt psykisk arbejdsmiljø?
  • Eleven får begyndende viden om kvalitetskontrol

Indhold i undervisningen

Der indgår følgende kursusfag i dette modul:

 

Arbejdsplanlægning og byggeplads indretning:

Der skal bl.a. udarbejde en tidsplan over udførelsen af elementerne. Tidsplanen løbende skal ajourføres, for at gruppen overholder de angivne tidsfrister.

Der skal også planlægges hvordan byggepladsen kan indrettes, når elementerne og selve huset skal bygges.

Arbejdsmiljø og Arbejds-Plads-Vurdering (APV):

For at alle kan yde deres bedste, og vi undgår uheld og sygemeldinger, er det vigtigt, at der sikres et godt og sikkert arbejdsmiljø under hele jeres projektarbejde. Dette gælder både når der arbejdes i teorilokalet med tegninger, og når der bygges ude i værkstedet. Der er flere områder, der undervises i og skal være undersøges af eleverne, i forbindelse med arbejdsmiljøet.

  • Hvilke personlige værnemidler skal anvendes ved arbejdet ude i værkstedet?
  • Hvordan får man et godt psykisk arbejdsmiljø?
  • Kan løbende oprydning ude i værkstedet spare tid og penge?
  • Hvordan og hvorfor laver man en APV?
  • Hvad ville der egentligt ske, hvis en person fra gruppen kom alvorligt til skade ved en ulykke ude i værkstedet, og hvilke konsekvenser ville det få?

Disse og mange andre spørgsmål skal vi arbejde med, så vi sikrer et godt arbejdsmiljø på skolen.

 

Sikkerhedsgruppe:

I praktikværkstedet, skal eleverne være med til at alle overholder kravene til sikkerhed arbejdsmiljø, iht. den udarbejdede APV.

Her vil sikkerhedens gruppen have et bestemt fokuspunkt hver uge. Observationerne skal præsenteres det for de andre i klassen sidst på ugen.

Byggemøder:

Vi afholder byggemøder hver morgen, når arbejdet med huset er i gang. På møderne lægges der vægt på:

Arbejdsfordelingen

  • Status, i forhold til tidsplanen
  • Er der nogle problemer der skal løses?

Alle skal prøve at være "formand". Formanden leder byggemødet og tager de nødvendige beslutninger.

Kvalitetskontrol og dokumentation:

Forebyggelse er bedre og billigere end udbedring. Grupperne udarbejder derfor en plan for, hvordan der løbende kan kontrolleres at kvaliteten af jeres byggeri er OK. 

På denne måde undgås unødige økonomiske ekstraudgifter, og risikoen for at overskride tidsfristen på grund af fejl og mangler mindskes.

I det ”virkelige” liv, kan man på samme måde minimere risikoen for et eventuelt erstatningskrav, efter aflevering af byggeriet.

Vi arbejder med skemaer med en række fastlagte punkter, som løbende vil kontrolleres, imens der arbejdes ude i værkstedet. Skemaerne underbygges med en række billeder. Billederne vedlægges som dokumentation for at byggeriet er korrekt udført.

Sidst - men ikke mindst - skal eleverne sørge for at sætte sig godt ind i de forskellige producenters montagevejledninger, så byggeriet bliver udført efter deres krav og anbefalinger.

Foto dokumentationen udføres ved hjælp af programmet: Foto dokumentation – i-kontrol

Evaluering og bedømmelse

Der evalueres på: 

  • Forståelse af tidsplan og opfølgning heraf. 
  • Elevens samarbejdsevner som "formand". Hvordan kommunikeres der med resten af teamet og gruppen.
  • Mængden og kvaliteten af kvalitetskontrol

Bedømmelsesgrundlag er kvalitetssikringsdokumenter, tidplan og logbog som formand.

Bedømmelseskriterier:

En tidsplan med opfølgning med faktisk forbrugt tid,- contra forventet forbrugt tid

Kvalitetssikring med relevante billeder og kommentarer af udvalgte knudepunkter

En udførlig logbog med relevante kommentarer om opgavens udførelse.

Fagtegning

Mål for undervisningen

I dette modul arbejder vi med fagtegning ud fra materialelære, energi og bygningsfysik samt tvær- og plansnit.

Læringsmål:

  • Eleven har viden om hvilke træsorter kan bruges i forskellige trækonstruktioner?
  • Eleven har viden om begrebet: konstruktiv træbeskyttelse?
  • Eleven har begyndende forståelse for energi og energioptimering i forhold til lyd, lys og fugt
  • Eleven kan tegne facade tegninger, samt plan-, snit, og detailtegninger

Indhold i undervisningen

Dette modul har direkte sammenhæng med de foregående, og de efterfølgende moduler.

Der er altså ikke et skarpt skel imellem de enkelte moduler.

Der indgår følgende kursusfag i dette modul:

Materialelære:

Hvilke træsorter kan bruges i forskellige trækonstruktioner?

Hvad forstår man ved begrebet: konstruktiv træbeskyttelse?

Vi kommer ind på nogle af træets ”fjender” som fx skadedyr, råd, svamp, og hvad man skal gøre for at undgå det.

 

Energi og bygningsfysik:

I forbindelse med det praktiske arbejde på huset, kommer vi samtidigt ind på en lang række emner, som fx energi og energioptimering, og problemstillinger, i forhold til lyd, lys og fugt.

Tværsnit, plansnit og detaljer:

Vi fortsætter med at tegne fagtegninger af det hus I bygger. Der skal tegnes facade-, plan-, snit- og detailtegninger som senere skal bruge, når huset skal bygges. Tegning af fagtegninger foregår fortsat i programmet AutoCAD.

Der differentieres ved mængden og kvaliteten af tegninger udført i 3D.

Arbejdsplanlægning niveau 2:

Vi repeterer og bygger videre på undervisningen i modul 3D.

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelsesgrundlag:

Projektionstegning

Skurtegninger/arbejdstegning-er

Hjælpeplanstegninger

Skitseringer

Bedømmelseskriterier:

Væsentlige mangler:

Manglende elementer på tegningen.

Manglende hovedmål

Ukorrekt tegning/skitsering

 

Uvæsentlige mangler:

Enkelte streger mangler

Dele af målsætningen mangler (ikke hovedmål).

Manglende dybde på skitsering.

Husprojekt

Mål for undervisningen

Nu skal huset stå færdigt.

Læringsmål: 

  • Eleven kan sammenligne egne løsninger med arkitekt- og ingeniørtegninger
  • Eleven kan vurdere egne tegninger i sammenhæng med større byggerier
  • Eleven kan vurdere hvilke løsninger, der er energioptimerende og dermed værdifulde i forhold til lyd, lys, brand og råd
  • Eleven får gjort huset færdig til aflevering
  • Eleven eksperimenterer med materialer eller værktøj og prøver sig frem
  • Eleven kan modtage konstruktiv kritik fra en vejleder (underviser)

Indhold i undervisningen

Dette modul har direkte sammenhæng med de foregående, og de efterfølgende moduler.

Vi skal nu til at samle trådene fra de foregående moduler. Er der hængepartier, i forhold til manglende tegninger, udregninger, planlægning og beskrivelser er det nu, at dette arbejde skal færdiggøres.

Med udgangspunkt i knudepunkterne og detaljerne i huset, sammenligner vi løsningerne med arkitekt og ingeniørtegninger af større byggerier, og diskuterer om de løsninger, vi har valgt er gode, i forhold til energioptimering, lyd, lys, brand, råd mv.

En vigtig del af dette modul er selvfølgelig at få færdiggjort huset, så det er klar til aflevering. Det er vigtigt for os, at eleverne undervejs får lejlighed til at eksperimentere og prøve sig frem. Selvfølgelig altid med en underviser som vejleder.

Modulets indhold:

De fleste kursus fag er en naturlig fortsættelse af undervisningen på de tidligere moduler. Der afholdes dog også 4 mindre og obligatoriske kurser:

Rulle og bukkestillads:

Dette kursus fag er et grundkursus i opstilling af stillads, i henhold til Arbejdstilsynets uddannelseskrav.

Brandbekæmpelse:

Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.

Varmt Arbejde:

Varmt arbejde i henhold til Arbejdstilsynets krav om brandforanstaltninger i forbindelse med gnist- producerende værktøj.

Ergonomi:

Inden for dette område, har eleven fået undervisning i arbejdsmiljø og sikkerhed. Underviseren har instrueret og vejledt i, hvordan eleverne undgår arbejdsstillinger og belastninger, som kan være skadelige for helbredet.

Dette kursus har specielt fokus på, at give eleverne mere viden om, hvad kroppen kan holde til, og hvordan de selv kan gøre en indsats for at kunne holde til at arbejde i byggebranchen. 

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelse og Evaluering: 

Da husbyggeriet er en gruppeopgave, kan det være svært at vurdere den enkelte elevs præstationer. Derfor er det vigtigt at underviser holder skarpt opsyn med, at der ikke er enkelte elever der går og "putter" sig.

Underviser kigger efter om der jævnt bidrages til gruppearbejdet, og ved at afholde "Byggemøder" hvor der rokeres imellem hvem i gruppen der er formand, og leder gruppen igennem processen.  

På denne måde sikres det at alle eleverne kommer til at opleve ansvar. og skal sætte sig ind i indholdet, for at formidle det videre.

Underviser evaluerer løbende på om eleverne er "med", og sætter ind hvis nogle skal have mere hjælp.

Afsluttende projekt og grundforløbsprøven

Mål for undervisningen

Eleven skal som afslutning på grundforløbet til den afsluttende grundforløbsprøve. 

  • Eleven har forståelse for de teoretiske emner og praktiske opgaver på grundforløbet
  • Eleven kan lave en planche om processen
  • Eleven kan skriftligt evaluere sin egen indsats gennem hele husprojektet
  • Eleven kam færdiggøre sin portfolio
  • Eleven får selvindsigt i hvornår og hvordan eleven har fået mest ud af undervisningen

Indhold i undervisningen

Nærmere oplysninger om indhold og omfang:

Kursusfagene og selve grundforløbsprøven er en naturlig fortsættelse af undervisningen på de tidligere moduler.

  • Vi får afsluttet de sidste teoretiske emner og praktiske opgaver.
  • Det teoretiske arbejde laves printes ud og laves til en planche, som placeres ved det færdige hus.
  • Eleven skal skriftligt evaluere sin egen indsats gennem hele husprojektet.
  • Eleven skal færdiggøre sin port-folio, hvor der skal beskrives hvad eleven har lært, og hvad de gerne vil lære mere om og hvorfor.
  • Det skal give eleven en selvindsigt i hvornår og hvordan eleven har fået mest ud af undervisningen.

Evaluering og bedømmelse

Selve Grundforløbsprøven består af en mundtlig eksamen og en praktisk prøve. For at bestå grundforløbsprøven skal begge delprøver bestås.

Der gives en samlet karakter for prøven, hvor de to delprøver hver vægter med 50 %.

Den praktiske grundforløbsprøve:

Prøven har en varighed på 6 timer.

Der vil være en "Snydepasser" tilstede under udførslen af den praktiske prøve. 

Censor skal være tilstede, når den praktiske prøve bedømmes.

Bedømmelsesgrundlag:

  • Opgaven skal afleveres stående i vinkel ud fra underlaget og målet er at eleven selvstændigt kan udføre en faglig arbejdsopgave ud fra en arbejdstegning indenfor en fastsat tid.

Bedømmelseskriterier:

  • Ud af følgende bedømmelseskriterier skal 3 ud af 5 være opfyldt for at bestå.  
    • Tolerance på lod og vatter er 3 mm på 60 cm. 
    • Skal vise konstruktivtræbeskyttelse. 
    • Regler for montering af beklædning, herunder fastgørelse. 
    • Snitflader skal være rene savsnit uden efterbehandling. 
    • Samlinger skal fremstå bindige, med maks. 3 mm luft. 

Den teoretiske grundforløbsprøve:

Der trækkes et nummer, der svarer til en af de 6 plancher eleverne har lavet, og herefter har eleven 30 min. til forberedelse. (Har man SPS støtte, kan man få 30 min ekstra).

Der må medbringes og bruges alle hjælpemidler, der er til rådighed, herunder dokumentation og

notater fra undervisningen, og det udførte arbejde på grundforløbet som plancher mm.

Den mundtlige prøve består af:

20 min til fremlæggelse af emnet, og spørgsmål fra eksaminator. (Det er faglæreren, der er eksaminator)

10 minutter til votering og tilbagemelding. 

Det handler om følgende plancher:

  1. Træ/Konstruktiv træbeskyttelse.
  2. Elementproduktion.
  3. Lette ydervægge.
  4. Hustegninger, priser, og nivellering.
  5. Tag.
  6. Spær.

Bedømmelsesgrundlag:

Elevens mundtlige fremlæggelse

Bedømmelseskriterier:

  • Eleven skal kunne demonstrere en grundlægende viden af udtrukket emne.
  • Eleven kan anvende relevante faglige udtryk, som beskrivelse af kendte faglige problemstillinger.
  • Det accepteres at overstående fremkommer, ved hjælp af eksaminators spørgsmål. 

Selve grundforløbsprøven bedømmes som bestået/ikke bestået.

Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, som blandt andet indebærer, at der er ekstern censur til prøven.

Prøven følger den fælles aftalte standard på baggrund af Undervisningsministeriets krav og anvisninger.

Link til den fælles standard/Byggeriets Uddannelser: Information om grundforløbsprøven

Grundforløbsprøven

Matematik

Mål for undervisningen

Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom.

Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til elevernes eller lærlingenes erhvervsfaglige kvalificering, således at de bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde.

Formålet med matematik i erhvervsuddannelserne er endvidere at give eleven eller lærlingen grundlag for videre uddannelse. 

Indhold i undervisningen

Den overordnede hensigt med faget er at udvikle elevens matematiske kompetencer ved arbejde med det faglige stof, herunder som minimum tal og symbolbehandling, geometri og erhvervsfagligt emne. Der er individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Der er både en skriftlig og mundtlig dimension af faget, som kan indgå på forskellig vis, fx skriftlige afleveringer og mundtlige præsentationer.

For F niveau er de faglige mål:

  • Foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund.
  • Genkende matematikken i praktiske situationer.
  • Anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt enkle formeludtryk i deres grundform.
  • Gøre rede for anvendte matematiske løsningsmetoder.
  • Anvende relevante hjælpemidler.

Kernestoffet omfatter tal- og symbolbehandling, geometri, funktioner og grafer og statistik

Der henvises til læringsmålene til de enkelte emner kan grundfagsbekendtgørelsen, Bilag 12.

Tværfaglighed:

På grundforløb 2 tømrer eud undervises eleverne i matematik på F-niv. og teknologi på F-niv. Matematik er det fag, som eleverne skal til eksamen i.

  • Matematik F-niv.: Her indgår beregninger af alle de produkter/materialer, der indgår i de forskellige temaer. Det gælder fra arealberegning i gulvbelægning til generelle kalkulationer af materialer herunder praktisk geometri i forbindelse med bygningskonstruktioner.

 

Differentiering:

På grundforløb 2 tømrer eud differentieres der både på indhold, niveau og tempo. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elev, og der differentieres fx ud fra:

 

  • Grupperne sammensættes med forskellige udgangspunkter. Der kan være fokus på, at alle har et ensartet niveau, og/eller at grupperne blandes ud fra de forskellige elevforudsætninger.
  • Opgaverne er tilpasset den tid, der er til rådighed, og der udarbejdes ekstra opgaver eller højere krav til elever, der er hurtige.
  • Undervisningsformen differentieres gennem instruktionsvideoer, manualer m.v., og der vil være forskellige muligheder i den enkelte lektion.

Evaluering og bedømmelse

Der gives en individuel karakter efter 7-trins-skalaen ved forløbets afslutning.

Eleven skal kende sin standpunktskarakter inden eksamen. Eksamen afholdes kun, hvis det bliver udtrukket. I så fald afholdes prøveform A, og denne varer to timer. Efter endt eksamen afgives eksamenskarakter.

Eksamensgrundlag: Det er et krav, at der udarbejdes 3 dokumentationer, som skal godkendes af underviseren inden eksamen.

Brug af hjælpemidler:

  • Der må anvendes logbog, arbejdsportfolio, præsentationsportfolio, lærebøger, noter, tabeller, lommeregner m.v., som har været anvendt i den daglige undervisning. 

 

Sprog der anvendes til prøven/eksamen:

  • Til grundforløbsprøven foregår dette alene på dansk.

 

Linksamling:

Link til eksamensreglement: https://www.sde.dk/til-elever/Eksamensreglement/

Link til Bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/555

Teknologi

Mål for undervisningen

Eleven skal i en gruppe komme med et forslag til en bæredygtig væg,- der evt. samtidig forsinker regnvand.

Der skal laves undersøgelser, beskrivelser og udføre en mockup (1x1m) af den valgte væg.

Det hele præsenteres ved et oplæg i klassen.

1. Produktprincip

Eleven skal opstille forskellige ideer til væggen gennem brainstorm

Eleven skal formidle idegrundlag og udvælge ide til produkt, samt udarbejde krav til den valgte løsning

Eleven skal beherske skitsering som led i udformning og konkretisering af væggen

2. Produktudformning og produktion

Eleven skal udvikle og fremstille en væg der kan medvirke til at bremse regnvandet

Eleven skal anvende relevante krav eller standarder i udviklingen af denne væg

Eleven skal gøre rede for produkters påvirkning af miljøet

3. Test af produkt

Eleven skal afprøve væggen og vurdere om produktet passer med de opstillede krav,- hvor regnvand skal forsinkes

4. Dokumentation

Eleven skal udarbejde faglig dokumentation, som arbejdsskitser, styk- materialelister samt detalje tegninger.

5. Behovsundersøgelse (kun EUX på C-niveau)

Udføre interview med kunder eller brugere, for at afklarer de behov, som produktet skal opfylde.
Beherske brug af digitale værktøjer i forbindelse med besøg hos kunder eller brugere.
Begrunde fokus for det kommende produkt og udarbejde krav ud fra oplysninger om kunders behov og produktets anvendelse.

Målpinde GF1 dansk E-F-niveau

Forskellen mellem e og f niveau i dansk er minimal og sammenstilles her.

For elever på f niveau er der øget krav omkring følgende:

Eleven skal i de forskellige kompetenceområder, have en større refleksions-, bevidstheds- og vidensniveau. Jævnfør bekendtgørelse om grundfaget dansk.   

 

Målpinde
Dansk - E (10804)
  • Kommunikation:
  • Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
  • Eleven eller lærlingen kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling.
  • Eleven eller lærlingen kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation.
  • Eleven eller lærlingen kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens eller lærlingens konkrete uddannelsesvalg.
  • Læsning:
  • Eleven eller lærlingen kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst.
  • Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag.
  • Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
  • Fortolkning:
  • Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster.
  • Eleven eller lærlingen kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
  • Fremstilling:
  • Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
  • Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen.
  • Eleven eller lærlingen kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse.

Dansk GF1 C-niveau

Ingen resultater

Målpinde
Dansk, eux - C (10832)
  • Kommunikation:
  • Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling
  • Eleven eller lærlingen kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation.
  • Eleven eller lærlingen kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget.
  • Læsning:
  • Eleven eller lærlingen kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst.
  • Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
  • Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning.
  • Fortolkning:
  • Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller.
  • Eleven eller lærlingen kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering.
  • Eleven eller lærlingen kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse.
  • Fremstilling:
  • Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation.
  • Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
  • Eleven eller lærlingen kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund.
  • Eleven eller lærlingen kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen.
  • Eleven eller lærlingen kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
  • Eleven eller lærlingen kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen

Målpinde GF1 dansk D-niveau

Ingen resultater

Målpinde
Dansk - D (10804)
  • Kommunikation:
  • Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
  • Eleven eller lærlingen kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling.
  • Eleven eller lærlingen kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation.
  • Eleven eller lærlingen kan forklare sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund.
  • Læsning:
  • Eleven eller lærlingen kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst.
  • Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
  • Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende diskutere disse læsninger.
  • Fortolkning:
  • Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller.
  • Eleven eller lærlingen kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere tolkningen.
  • Eleven eller lærlingen kan reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse.
  • Fremstilling:
  • Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
  • Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag.
  • Eleven eller lærlingen kan sammenligne og gå i dialog i erhverv og uddannelse om egne og andres skriftlige produkter, herunder skriveformål, målgruppe, genre og sprog.
  • Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv og uddannelse.

Matematik GF1, E-niveau

Ingen resultater

Målpinde
Matematik - F (10818)
  • Eleven eller lærlingen kan foretage matematisk modellering til løsning af praktiske opgaver fra erhverv, hverdag eller samfund (modelleringskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan genkende matematikken i praktiske situationer (tankegangs- og repræsentationskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan anvende tal og symboler, der repræsenterer kendte forhold, samt anvende og omforme enkle formeludtryk (symbolkompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan gøre rede for anvendte matematiske løsningsmetoder (kommunikationskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence).

Matematik GF1, C-niveau

Ingen resultater

Målpinde
Matematik, eux - C (10843)
  • Eleven eller lærlingen kan anvende matematisk modellering til formulering, afgrænsning, analyse og løsning af enkle som komplekse opgaver samt undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder vurdere og reflektere over resultatet og dets validitet (modelleringskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan anvende tal og symboler samt kendte og ukendte formeludtryk præcist (symbolkompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan forstå og anvende matematiske begreber, tankegang og metoder samt vælge og gøre rede for forskellige repræsentationer af det samme matematiske stof (tankegangs- og repræsentationskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan formidle forhold af matematisk karakter mundtligt og skriftligt ved vekslende anvendelse af et præcist matematisk symbolsprog og hverdagssproget (kommunikationskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan udføre og forholde sig til eget og andres ræsonnement (ræsonnementskompetence).
  • Eleven eller lærlingen kan anvende relevante hjælpemidler, herunder digitale hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence)

Indhold i undervisningen

Start:

Introduktion til faget teknologi.

Temaet "en bæredygtig væg med regnvandsforsinkelse" gennemgås.

Der laves mindmap og idéudvikles via skitsering i grupper af 2-3 elever.

Der introduceres til bæredygtighedsprincipperne, og der kobles til faget teknologi

Undervejs:

Der er fokus på udvælgelse materialer og værktøj til fremstilling af mockup.

Der skal udarbejdes arbejdstegninger af produktet

Produktionen skal planlægges

Der skal være opmærksomhed på materialevalg og udførelse i relation til arbejdsmiljø.

Når der skal udvælges materialer, så skal der overvejes valg med afsæt i bæredygtighed.

Der skal overvejes, hvordan processen kan være bæredygtigt

Der skal overvejes, hvordan bæredygtighed kan være en del af en markedsføring

Afslutning:

Væggen konstrueres efter arbejdstegningerne og materialevalg

Når casen fremlægges, begrundes valg af bæredygtige materialer

Tværfaglighed:

Teknologiprojektet skal bygge på den erhvervsfaglige viden og færdigheder, som eleverne eller lærlingene har opnået i andre fag.
For C-niveau gælder desuden at eleverne eller lærlingene skal anvende viden fra det naturvidenskabelige samt erhvervsfaget, i teknologiprojektet.
 
Differentiering:
Der kan differentieres ved at give eleverne frit valg til løsning af den evt. indbyggede regnvandsforsinkelse, gruppestørrelse eller mængden og kvaliteten af moch ups. 

Evaluering og bedømmelse

Bedømmelsesgrundlag:

Den enkelte elev arbejder med dokumentation i form af arbejdspapirer, som eleven har fremstillet i forbindelse med udviklingen af væggen.

Der vurderes på:

  • Fremlæggelse af case
  • Mockup

C-niveau: Der gives helhedsbedømmelse af det udarbejdede produkt, elevens rapport og elevens mundtlige præstation. 

Bedømmelseskriterier:

EUD = F-niveau

Væggen opfylder de relevante kvalitetsmæssige krav, til den håndværksmæssige udførelse.
Eleven eller lærlingen afprøver og vurderer væggens funktionalitet.
Eleven eller lærlingen forklarer valg af materiale og anvendte værktøjer/metoder ift. fremstillingsprocesser.
Eleven eller lærlingen inddrager anvendelse af tekniske tegninger i sammenhæng med fremstillingsprocesser
 

EUX = C-niveau

Væggen opfylder de relevante kvalitetsmæssige krav, til den håndværksmæssige udførelse.
Eleven eller lærlingen dokumenterer det fremstillede produkts funktionalitet, og reflektere over sammenhæng mellem stillede krav og udførte test.
Eleven eller lærlingen argumenterer for sammenhæng mellem ide, behov og produkt.
Eleven eller lærlingen formidler den naturvidenskabelige og tekniske viden anvendt i projektets udførelse
Eleven eller lærlingen reflekterer, med en teknisk faglig argumentation, for materialevalg ift. anvendelse, produktion og miljø
Eleven eller lærlingen formidler de tekniske tegningers sammenhæng med fremstillingsprocesser og materialevalg, samt redegøre for mulige forbedringer.
Eleven eller lærlingen vurderer, udvælger og anvender relevante officielle krav og standarder i udførelsen af produktet.
Eleven eller lærlingen reflekterer over eget produkts relation til erhvervsfaglig, miljø- og samfundsmæssige forhold.
 

Væsentlige mangler:

Væggen opfylder i nogen grad de relevante kvalitetsmæssige krav, til den håndværksmæssige udførelse.

Eleven forklarer i nogen grad valg af materiale og anvendte værktøjer/metoder ift. fremstillingsprocesser.

Uvæsentlige mangler:

Eleven eller lærlingen afprøver og vurderer ikke væggens funktionalitet.

Eleven eller lærlingen inddrager ikke anvendelse af tekniske tegninger i sammenhæng med fremstillingsprocesser

Eksaminationsgrundlag for C-niveau:

Det produkt, som eleven eller lærlingen har fremstillet samt den rapport eleven eller lærlingen har udarbejdet i samarbejde med gruppen