LUP - H1 - Smed
Mål for undervisningen
1. hovedforløb består af følgende to moduler:
- Smedeteknik 1 - vejledende varighed 8 uger
- valgfri specialefag - Vejledende varighed 2 uger
I modulet smedeteknik 1 vil du møde en række af smedeuddannelsens
grundlæggende kursusfag, herunder valsning, bukning, skærebrænding
og fire forskellige svejsemetoder.
Vi tager udgangspunkt i to værkstedsprodukter, som udføres i både tynd og kraftig/svær plade.
Produkterne kan f.eks. være et solur samt et bålsted, hvor en del af din opgave blandt andet kan være at nytænke og bidrage til udvikling af det sidstnævnte produkt.
Praktik
I arbejdet med projektopgaven ”bålsted” vil du tilegne dig kvalifikationer og kompetencer i både ældre og moderne håndværkstraditioner, som naturligvis har relation til de udfordringer du møder i erhvervslivet.
En del af opgaven skal udvikles og fremstilles helt fra bunden af, dvs. at du selv skal forholde dig til udleverede værkstedstegninger, lave tids- og fremstillingsplan til projektet og ligeledes foretage de nødvendige vægt-og prisberegninger, i forbindelse med udarbejdelsen af projektet på skolens værksteder.
Du vil samtidig få til opgave at udfærdige en rapport, som beskriver dine tanker og ideer i forbindelse med fremstillingen af projektet.
Du vil i forbindelse med den praktiske del af projektet opnå færdigheder inden for skærebrænding, svejsning (TIG – MAG – elektrode), valsning samt færdigheder indenfor bukkeprocesser.
Du vil afslutningsvis i forbindelse med opgaven komme til at designe en rist til bålstedet. Den vil blive fagligt vurderet på lige fod med den resterende del af opgaverne på forløbet.
Læringsmål, fag og formelle mål
Det overordnede formål med 1. hovedforløb er at give dig de grundlæggende færdigheder, i hhv. valsning, bukning, tilpasning, beregningsmetoder, præcision, flammeskæring og de tidligere nævnte 3 svejsemetoder. Det er ligeledes et forløb, hvor du bliver trænet i at planlægge, udarbejde og udføre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med de gældende regler og standarder.
Overordnede mål for hovedforløbet:
- Projektstyring
- Kvalitetstyring
- Tidsstyring
- Personlig udvikling
- Faglig udvikling
- Samarbejde
Læringsmål
Kompetencemål - og målpinde - kan være svære at læse og forstå. Skolens undervisere vil derfor løbende præsentere dig for hhv. ugens, dagens eller lektionens læringsmål.
Et læringsmål er det, din faglærer formulerer som de officielle mål i undervisningen. Hensigten er at give dig nogle enkle og klare mål at styre efter, således at du altid er bekendt med målet af den daglige undervisning og ligeledes med forløbets mål.
Kompetencemål og målpinde
I smedeuddannelsens bekendtgørelse og uddannelsesordning, kan du se alle de kompetencemål, og målpinde, som vi skal arbejde med på 1. hovedforløb.
Link til bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/357
Målpinde 1. hovedforløb smed
Klik på +-tegnet i højre hjørne herunder for at se målpindene.
Målpinde
- Lærlingen kan arbejde i projektorganiserede grupper, samt i andre former for samarbejde med kollegaer, herunder evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. Lærlingen arbejder med ide oplæg og prototypefremstilling og projektstyring i en innovativ kontekst, og forstår globaliseringens indflydelse på produktionsprocesserne, samt er energi- og miljøbevidst ved overholdelse af miljøkrav, herunder har forståelse for bæredygtighed.
- Lærlingen har forståelse for standarders betydning for produkter, produktansvar og kontrakter, i et internationalt marked. Lærlingen kan aflæse og fremstille simple tekniske tegninger med anvendelse af symboler og signaturer iflg. DS 2553, samt overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, primært ved hjælp af CAD-værktøjer.
- Lærlingen er i stand til at skaffe data over relevante komponenter og materialespecifikationer ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og internet m.v. Lærlingen kan på baggrund af relevante informationer, og ud fra hensyn til tekniske og økonomiske faktorer, anvende de relevante begreber og terminologier, samt
- fremstille styklister, beregninger på materialeforbrug og kostpris. Lærlingen kan udarbejde en tekniskdokumentation, der indeholder relevante tekniske tegninger, ovennævnte elementer, samt et notat der indeholder opnået erfaringer.
- Lærlingen kan planlægge og udføre fremstillingsopgaver i sværgods og profiler, ved hjælp af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder udvælge egnet materialetype og dimension i stål og stållegeringer, og i kombination med andre metaller, samt udføre overflade- og efterbehandling et fremstillings- og reparationsforløb. Lærlingen kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, indstille parametre til skæring af forskellige typer af plader, rør og profiler og har kendskab til skæremetodens anvendelighed, samt den generelle teori. Lærlingen arbejder med følgende termiske sammenføjningsmetoder, proces 111, proces 135-136, og proces 141, i stillingerne PB-FW og PA-BW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN 5817. Lærlingen kan vælge relevant svejseudstyr og indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse, samt relevant tilsatsmateriale.
- Lærlingen kan montere og demontere delkomponenter, maskiner og installationer, samt vedligeholde produktionsudstyr.
- Lærlingen kan overholde gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforskrifter, samt overholde gældende standarder, normer og kvalitetskrav, foretage kontrol målinger, og har kendskab til virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer.
- Lærlingen afslutter faget med et projekt, som er grundlaget for fagets karakter.
- Lærlingen kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsning af kantsømme i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.3 + 1.4 defineret i DS/ISO 15608 i nedennævnte svejsepositioner:¿ FW-PA plade / plade med rutile elektroder 2-n strenge¿ FW-PB plade / plade med basiske elektroder 2-n strenge ¿ FW-PF plade / plade med basiske elektroder 2-n strenge¿ FW-PB plade / plade med rutile elektroder 2-n strengeLærlingen har endvidere teoretisk viden, om forhold der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af kantsømme: ¿ svejsemetoder og udstyr¿ materialelære¿ tilsatsmaterialer¿ svejserækkefølge og procedure¿ svejsefejl og kontrolmetoder¿ fugeformer og tildannelse¿ miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed¿ certificering af svejsere¿ varmebehandling.Målet anses for opnået, når lærlingen med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre ovennævnte svejsninger:Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder.Arbejdsprøverne skal visuelt bedømmes af svejsekoordinator/eksaminator.
- Lærlingen kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre MAG-svejsning 135 af kantsømme i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.3 + 1.4 jævnfør CR/ISO 15608 i svejsepositionerne: FW-PA plade / plade 2-n strenge, FW-PB plade / plade 2-n strenge, FW-PF plade / plade 2-n strenge, FW-PB plade / plade 2-n strenge. Lærlingen har endvidere teoretisk viden, om forhold der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 135) af kantsømme: svejsemetoder og udstyr, materialelære, tilsatsmaterialer, svejserækkefølge og procedure,,svejsefejl og kontrolmetoder fugeformer og tildannelse, miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed certificering af svejsere, varmebehandling. Målet anses for nået, når lærlingen med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre ovennævnte svejsninger. Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. Prøverne skal visuelt bedømmes af svejsekoordinator/eksaminator.
Indhold i undervisningen
1. hovedforløb består af Smedeteknik 1:
- Varighed:8 uger
- Niveau: Begynder/rutineret
Faget Smedeteknik 1 suppleres med en række valgfri kursusfag.
Smedeteknik 1
På modulet vil du møde en række af smedeuddannelsens grundlæggende færdigheder som f.eks.
- Svejsemetoder
- Opmåling/opmærkning & afkortning
- Bukning
- valsning
- Flammeskæring
- standarder og materialelære
- Tegningsforståelse og dokumentation (herunder CAD)
På modulet arbejder du med disse grundlæggende discipliner, suppleret med nogle individuelle projekter.
Projektopgave
På projektopgaven har vi fokus på, at du får mulighed for at finde gode nytænkende løsninger (innovation) på de udfordringer, som du bliver stillet overfor.
Vi tager udgangspunkt i et værkstedsprodukt, som udføres i kraftig eller svær plade.
Produktet kan som tidligere nævnt være et solur eller et bålfad.
En del af produktet tegnes, beregnes og fremstilles efter en udleveret projektbeskrivelse.
Du skal endvidere aflevere en skriftlig rapport, som beskriver hele dit afsluttende projekt, f.eks. bålfad.
Elevrollen - Din rolle
I alle forløb forventes det at du deltager aktivt, og i det hele taget bidrager positivt til at skabe et godt undervisningsmiljø. Det forventes også, at du afleverer eventuelle delopgaver og selve slutproduktet til den fastsatte tid.
I forløbet skal du selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra en tidsplan, og du er naturligvis medansvarlig for at den overholdes.
Vi forventer, at altid møder velforberedt op til undervisningstimerne.
Det er vigtigt, at du har foretaget en form for analyse af problemstillingen, før du går i gang med at løse en teoretisk eller praktisk opgave:
- Har jeg forstået problemet?
- Hvad ved jeg i forvejen om dette?
- Hvilke løsningsmuligheder kan jeg umiddelbart se?
- Kunne der være andre muligheder? (Undersøg alternative løsningsmodeller, foretag prøve opstillinger osv.)
Din arbejdstid
Som skole er vi forpligtiget til at sørge for, at skolens elever får den arbejdsmængde, der svarer til en normal arbejdsuge.
Vi underviser dig med udgangspunkt i følgende generelle skema.
Vær opmærksom på at nogle uger kan skemaet være anderledes.
Dine selvstudietimer kan bestå af mange forskellige emner, fra f.eks. konkret løsning af teoretiske opgaver, rapportskrivning samt mere kreative forslag til dit næste projekt.
Vi anbefaler at du løser dine selvstudieopgaver i skolens åbningstid.
Differientiering
Differientiering af undervisning vil bliver planlagt ud fra elevgruppen som helhed og efter behov. Dette vil både være i værkstedsarbejde samt med arbejde af mere teoretisk karakter.
Strukturering og helhedsorientering
I forløbet vil du opleve at opgaver er struktureret således at du opnår kompetencer som du skal bruge ved løsning af næste opgave. Dette kunne f.eks. være at du skal igennem svejseøvelser, flammeskæring og valsning før at du kan lave f.eks. bålfadet.
Evaluering og bedømmelse
Bedømmelse af dine faglige og almene kompetencer
Lærerne vil løbende give dig evalueringsopgaver og gennemføre evalueringssamtaler, hvor forløb, metoder og udbytte af undervisningen diskuteres.
Formålet med evaluering er at hjælpe/vejlede dig, samt at give underviseren mulighed for at evaluere egen undervisning.
Ved afslutningen af et fag/forløb foretager læreren en bedømmelse af din arbejdsproces og dit faglige niveau.
Bedømmelse af faglige kompetencer
Standpunktskarakter gives efter 7-trins-skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert forløb.
Bedømmelse af personlige kompetencer
Bedømmelsen af dine personlige kompetencer bygger dels på din selvevaluering, dels på lærergruppens bedømmelse. Lærerteamet foretager en fælles vurdering af alle elevers udvikling løbende samt ved et afsluttende møde.
Elevens personlige kompetencer bedømmes ud fra en faglig synsvinkel ved en vurdering af, hvordan de optræder i professionsmæssig sammenhæng eksempelvis ved at udvise ansvarlighed, holde orden i værkstedet, samarbejds- og planlægningsevne og selvstændighed.
Personlige kompetencer evalueres ud fra følgende kriterier:
- Din evne til at samarbejde
- Holde orden
- Udvise selvstændighed
- Din lyst og vilje til at løse opgaven i en god kvalitet
- Om du overholder aftaler og tider
- Evne til at overholde gældende krav i forhold til personlige værnemidler, §17 og andet sikkerhed
- Overholde skolens ordensreglement
Afsluttende bedømmelse
Ved afslutningen af et fag/forløb foretager læreren en bedømmelse af din arbejdsproces og dit faglige niveau. Man vil få en karakter efter 7-trinskalaen samt en mundtlig dialog om karakteren.